Fra strejkens første uge

Som konsekvens af de forhandlinger mellem KL og Danske Regioner på den ene side og Sundhedskartellet og FOA på den anden, som faldt til jorden forrige fredag i Forligsinstitutionen, har Danmark været ramt af strejke siden i onsdags kl. 00.00.

Humlen har hele vejen været, hvor mange procents lønstigning der skulle være til faggrupperne inden for det offentlige system. Og på trods af man fra politisk side “lovede” at man ikke ville blande sig i forhandlingerne, meldte Regeringen hurtigt ud, at de offentlige ansatte “…skulle udvise mådehold…” - kort fortalt, så kunne vi altså godt droppe at få nogen så helst seriøs lønstigning denne gang, da vi kunne “…føre Danmark ud i en ny kartoffelkur…”. Og det er altså mindre end et halvt år efter, at Anders Fogh Rasmussen havde udmeldt, at dansk økonomi havde det bedre end nogen sinde. Måske skulle man i stedet kigge Finansministerens regnskaber bedre efter…

Fra FOA og Sundhedskartellet havde man meldt ud, at den procentvise stigning over de næste tre år, skulle være på 15 %, mens KL og Danske Regioner holdt på 12.8 %, hvilket var det, som Regeringen ville acceptere. Dog viste det sig løbet af strejkens første dage, at der var lovet 13.9 % til en bestemt gruppe inden for FOA, hvilket drejede sig om Social- og Sundhedsassistenterne, hvilket svarer til ca. hvert 4. medlem af fagforeningen. Det ville ingen inden for FOA acceptere, at nogle skulle have store lønstigninger, mens resten så at sige skulle betale gildet. Havde det været til alle medlemmer, havde det været en anden snak…

Onsdag mødte jeg op på arbejdet som en del af nødberedskabet, som er en aftale mellem kommunen og fagforeningen mens strejken står på. Jeg må personligt indrømme, at det er lidt spøjst at være på arbejde, mens jeg er ansat et andet sted, nemlig af fagforenigen. Blandt langt de fleste af borgerne, er der en temmelig stor opbakning til strejken selvom de godt ved at de slet ikke får den samme form for hjælp, som de er vandt til under normale omstændigheder.

Nogle af mine kollegaer, som er en del af nødberedskabet under strejken.

Torsdag var der happening på Frederiksberg Rådhusplads, hvor FOA havde inviteret formanden for KL’s forhandlergrupper og Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech, til at udpege hver 4. FOA medlem, der skulle have “… pæne lønstigning…”, som han selv havde udtalt det til medierne. Næsten som forventet, dukkede han selvfølgelig slet ikke op. Samme dag holdt Sundhedskartellet så demostration inde på Christiansborg Slotsplads, hvor i alt 40.000 mennesker deltag fra forskellige faggrupper. Der blev holdt taler suppleret med sang og musik fra bl.a. Rasmus Nøhr og en Kim Larsen kopi.

Nogle af mine kollegaer foran Frederiksberg Rådhus sammen med formanden for FOA, Dennis Kristensen

Sygeplejestuderende markerer demostrationen på deres egen måde.

Fredag var jeg igen på arbejde som en del af nødberedskabet, hvor vi igen blev mødt af en general forståelse af, hvorfor vi strejker fra borgernes side. Samme aften var strejken tema hos Go’aften Danmark, hvor dets fredagspanel diskuterede grunden til strejken. Her mødte både FOA og FOA Ungdom op for at lave en happening neden for studiet inden på Københavns Hovedbanegård. Selvom vi var blevet pålagt at holde mund under selve udsendelsen, blev der både sunget sange og råbt “Løn, løn. Vi vil have mere i løn”, hvilket vi kunne se på reaktionen oppe i studiet, da panelet vinkede ned til os flere gange.

Medlemmer fra FOA venter på at Go’aften Danmark skal gå i gang.

I morgen søndag, er der demostrationener flere steder - både i Hovedstadsområdet og rundt i landet som markering af det er kvindernes 100-års dag for stemmeretten. En god anledning til at markere, at det nok er på tide at kvindefagene også får del i denne samme løn som mandefagene… På onsdag vil der være demostration på Christiansborg Slotsplads, hvor det er FOA, der står for demostrationen denne gang.

Dem, der ikke har været en del af nødberedskabet, har så deltaget i aktioner, demostrationer og forskellige happenings landet over. Det har også betydet, at jeg sammen med mit kamera, har været på overarbejde rundt om i Hovedstaden for at tage billeder de forskellige steder, uploade dem til min egen fotoside her ovre i højre side af bloggen, på Facebook og på fagforeningens hjemmeside.

Tilbage igen

Næsten 14 dage er gået siden det sidste indlæg, hvor jeg har oplevet lidt af hvert, hvilket også vil blive illustreret med billeder i teksten.

Det sidste indlæg på bloggen omhandlede demostrationen til ære for Dennis Özgu Unzun, der blev slået ned på åben gade her på Amager lige op til Påske. Siden da er han nu blevet begravet i Tyrkiet i den by, hvor hans familie stammer fra.
De billeder, som jeg tog i den forbindelse, har givet mig nogle rigtig gode forbindelser, som jeg på et eller andet tidspunkt kan udnytte, så jeg kan gå hen og blive en bedre fotograf. Forhåbenligt kan de også rådgive mig omkring køb af andre linser end den, jeg pt. har. Dog har mit stadig nye spejlreflekskamera bevirket, at jeg fik taget en del billeder, da der var Earth Hour i tidsrummet 20 - 21, den 29. marts i år. Lidt ærgerligt var det, at jeg kun fandt ganske få steder, hvor de gjorde noget ud af det.

Krunch på Amagerbrogade

På koncertsiden, er det siden sidst blevet til koncerter med hhv. Jean Michel Jarre i Falkonersalen d. 2. april, hvilket var en kæmpe oplevelse. Faktisk er det noget, som jeg har drømt om lige siden, der gik kraftige rygter om, at han skulle spille i København i forbindelse med Kulturby 96. Hvorvidt der var hold i de rygter eller ej, skal jeg ikke kunne sige ud over, at han først spillede i København året efter i KB Hallen, hvor temaet var Oxygene 7 - 13, som udkom det år.

Jean Michel Jarre i Falkonersalen d. 2. april 2008

I forhold til, hvad man normalt forbinder med en koncert med Jean Michel Jarre, var effekterne tonet meget ned, da der blev lagt klar vægt på at det var lyden, der var i centrum sammen med den oplevelse, som man fik som publikum. Derfor har der også et gigantisk spejl ned bagved, så man som publikum kunne følge med i musikkernes brug af instrumenterne på scenen. Inden selve koncerten havde Jean Michel Jarre brugt tid på at fortælle publikum om baggrunden for koncerten og de enkelte instrumenter, hvoraf nogle vejer op imod et par hundrede kilo…

Et sikkert forårstegn er det, når jeg får bevæget mig en tur i Zoo, der heldigvis ikke ligger så langt fra mit arbejde og derfor en god anledning at besøge efter arbejde. Derfor har jeg også fået set det nye hus til flodhestene og den del af elefanthuset, som man nu kan se i skyggen af en byggeplads. Anledningen var, at jeg skulle “skyde en ko”, hvilket var overskriften på en fotokonkurrence i bladet Zoom, der er for professionelle fotografer.

Flodhest i sit nye hus

Om mindre end 4 dage går stort set hele sundhedsområdet i strejke, hvilket også får effekt på mit arbejde, da jeg jo selv arbejder inden for branchen så at sige. Derfor var jeg for første gang til demostration i går aftes inde foran Forligsinstitutionen, hvor arbejdsmarkeds partnere mødtes for at se, om de kunne opnå en løsning eller det skulle blive strejke fra onsdag d. 16. april. Sundhedskartellet og FOA valgte at holde på deres modsat pædagoerne, hvilket medfører at sygeplejesker, ergoterapeuter, rengøringspersonel, social- og sundhedshjælpere, social- og sundsassistenter er i strejke fra og med onsdag…

Demostration foran Forligsinstitutionen…

Nu skal det bare blive spændende at se, hvorlænge der går, før der kommer et indgreb fra Folketinget, men alt imens vil billeder fra strejken kunne ses på Flickr.

En bevægende uge

Denne uge, som lige pt. lakker mod enden, har været utrolig bevægende på alle måder, da det overskyggende tema desværre må siges at være døden i denne omgang.

Lige op til Påske var det først det meget voldlige overfald på det 16-årige avisbud, Dennis Özgu Unzun, på hjørnet af Polensgade og Lergravsvej, som de fleste nok vil sætte i forbindelse med dette års Påske. Han døde dagen efter på Rigshospitalet uden nogen sinde at komme til bevisthed igen som følge af ét slag med et baseball bat.

På ugedagen for Dennis Özgu Unzuns død, troppede op imod 5000 10.000 mennesker på Rådhuspladsen i København, for at vise deres modstand mod vold, hvilket har bare i år medført døden for først 19-årige Anton Njie Hansen og sidst 16-årige Dennis Özgu Unzun. Det blev gjort med et fakkeloptog fra Rådhuspladsen ned forbi Christiansborg, videre til Kongens Nytorv hvor man samledes på pladsen i stilhed, for så at gå af Gothersgade op til Nørreport og retur til Rådhuspladsen. Inden selve turen rundt i det indre København, blev Dennis mindet med et minuts stilhed.

Nogle af de forsamlede 5000 10.000 mennesker på Rådhuspladsen i København.

Her er alle forsamlet på Kongens Nytorv efter at være gået fra Rådhuspladsen.

Her er vi på vej tilbage til Rådhuspladsen.

Her bliver faderen til Dennis Özgu Unzun interviewet til tyrkisk TV.

Flere billeder kan ses ovre på Flickr.

Samme dag som Dennis Özgu Unzun døde, gik en af mine tidligere kollegaer bort i den lave alder af 50 år som konsekvens af en blodprop i hjertet. Hun havde længe kæmpet med et dårligt hjerte, havde endda fået udskiftet hjerteklapperne i en omfattende operation og til sidst gav hun så op. Hun vil blive savnet af mange mennesker, hvilket gælder både familie, nuværende og tidligere kollegaer.

I går på vejen til bisættelsen af min tidligere kollega, blev jeg så ringet op fra arbejdet, der så kunne fortælle mig, at en af mine klienter var død på hospitalet som konsekvens af kræft. Han var blevet indlagt i Påsken lige kort efter han var kommet hjem derfra, fordi han næsten ikke kunne gå på det ene ben. Det viste sig, at kræften var begyndt at trykke på nerverne. I går blev kræften så desværre vinderen.

Fakkeltog mod volden

Nogle gode mennesker, har nu sat gang i et initiativ via Facebook, der munder ud i et fakkeltog torsdag d. 27. marts kl. 20.00 fra Rådhuspladsen i København som følge af den meningsløse vold, der som tidligere omtalt har medfødt døden for i hvert fald to unge mennesker inden for de sidste 2½ måned alene i København.

Jeg vil gerne opfordre alle, uanset religiøse tilhørsforhold og politisk overbevisning, til at dukke op denne aften og sige fra over for volden. Læs mere på PDF-filen, som følger med det skrevne ord i dette indslag.

stop-volden.pdf

God Påske

I ønskes alle derude i blogland, en god og velsignet Påske med musikken fra gruppen Petra.

Stop volden

For anden gang bare inden for det igangværende år, er to unge mennesker blevet dræbt som følge af den meningsløse vold. Året var dårligt nok startet, før Anton Njie Hansen blev stukket ned af to unge mænd på Strøget, hvilket fik folk (både dem, der kendte ham og mange andre) til at ligge blomster i stor stil ved gerningstedet der, hvor Strøget møder Kongens Nytorv samt, at gå i demostration i protest over den meningsløse vold. Det viste sig, at de to unge mænd havde prøvet at provokere Anton Njie Hansen til at udlevere den hue, han bar på hovedet. Da han ikke ville det, blev resultatet på det hele, at han blev stukket ned og efterfølgende døde.

Blomster ved Anton Njie Hansens drabssted.

Nu er så et 16 årigt avisbud så slået ned her på Amager og efterfølgende død som konsekvens af de svære læsioner, han har pådraget sig, efter at der var råbt racistiske bemærkninger efter ham i første omgang. Dernæst træder de formodede gerningsmænd ud af den bil, som de kører i, og slår det den 16-årige ned ved hjælp af en kølle og en ratlås. De formodede gerningsmænd viser sig at være 15, 17 og 18 år.

Blomster ved stedet, hvor Dennis Özgu Unzun blev slået ned med en kølle. Han dødede efterfølgende på Rigshospitalet.

Er du med på Facebook, så vil jeg opfordre dig til at deltage i gruppen “Nej til vold uanset karakter!“, som en af mine venner står bag. Jo flere der står sammen mod volden, jo svære bliver det for voldsmændene at udøve deres vold.

Befri Tibet!

Ca. 20 år efter den sidste konflikt, er Tibet igen kommet på alles læber efter den seneste tids uro, hvor den kinesiske besættelsesmagt har slået en hver form for demostration ned med særdeles hård hånd, hvorved omkring 100 tibetanere er blevet dræbt (tallet er et ca. tal, da besættelsesmagten har lukket ned for Tibet). Mange flere er blevet såret ud fra, hvad medierne kan gætte sig frem til.

Det er sørgeligt at se, at det kommunistiske Kina gang på gang slå ned på enhver form for demokratiske tiltag med militær ligesom da de kinesiske studenter besatte den Himmelske Freds Plads i 1989, hvor man satte militære kampvogne ind over for dem i stedet for at lytte til sin egen befolkning. Desuden er det lige så beskæmmende at se, at hverken EU, USA, FN, NATO eller nogen andre for alvor sætter alvor bag ordne, hver eneste gang Kina har begået overgreb mod egne eller andre landes befolkninger, mens man vælger at sprede kaos i den arabiske del af verden, fordi de olie i undergrunden.

Vil Kina ikke give tibetanerne deres egen frihed med, hvad der hører sig til, mener jeg det er på sin plads at boykotte OL til sommer i Beijing eller i det mindste iklæde sig orange tøj, der er symbolet på Tibet, mens Legene står på.

Skribenter søges til Nordens største blog

Klogere på Multipel System Atrofi

Selvom jeg strengt taget har fri denne weekend, er 4 timer dog blevet afsat til det man med et pænt ord kalder arbejdsrelateret, hvilket først og fremmest skyldes professionel nysgerrighed foranledet af en mine klienter på arbejdet, som har en sygdom, som jeg indtil for ganske få måneder siden ikke havde hørt et ord om. Sygdommen kaldes Multipel system Atrofi (MSA). Førhen den for alvor blev diagnosticeret under eget navn, blev den kaldt Parkinson Plus, da den minder utroligt meget om Parkinson på mange områder, hvilket har fået læger og neurologer til at fejl diagnosticere deres patienter indtil for ca. 10 år siden, hvor der for alvor kom skred i tingene.

En af dem, der har gjort meget for at få øjnene op for MSA, er den tidligere studievært på TV-Avisen, Birgit Meister, som var gift med en af de første herhjemme, der fik diagnosticeringen MSA. Det skete godt nok i England, hvor de er længere fremme i forskningen omkring sygdommen end herhjemme. Hun har sammen med nogle af dem herhjemme, som er mest fremme i forskningen omkring MSA, fået dannet en landsforening for patienter og pårørende, hvilket sker ud fra Bispebjerg Hospital, hvor de ledende i forskningen har til huse.

Da jeg som nævnt har en klient med denne sygdom, har det været spændende at vide om denne sygdom. For nogle dage siden viste han mig så en notits i Parkinsonforeningens blad, hvor der var omtalt en konference, som ville finde sted netop i dag ude på Bispebjerg Hospitalt, hvor læger og pårørende ville være blandt talerne. Det tog mig ikke mange minutter at tænke over det, så jeg fik ringet til MSA foreningen og fortalte at jeg var ansat i hjemmeplejen og om jeg var velkommen til at deltage i konferencen. Det var jeg i den grad, da de i foreningen kun er glade for at flere får noget at vide om sygdommen, også læger, neurologer og plejepersonale, som jeg hører til.

Godt 50 mennesker, patienter med sygdommen, pårørende og almindelig nysgerrige som mig selv, troppede så op på Bispebjerg Hospital denne fantastiske lørdag, hvor solen skinnede udenfor, mens vi sad inden for og lyttede til en række fordrag. Personligt er jeg dog mest glad for at troppe op og lytte, da ingen tager skade af at blive klogere, selv ikke på en lørdag, hvor man har fri. Det betyder at jeg også kan fortælle mine kollegaer på arbejdet om denne sygdom.

Karsten Nonbo

Ventres medlem af af trafikudvalget og medlem af Færdselssikkerheds-kommissionen, Karsten Nonbo, der er én af arkitekterne bag klippekortet for fartoverskridelser, kommer nu til at smage egen medicin, da han er taget for at overskride hastigheden med hele 18 km/t i Haslev, hvor man ellers kun må køre 50 km/t.

Jeg synes det er helt fint, at politikerne også får et rap over fingrene, når de bryder loven, som Karsten Nonbo har gjort det og minder ham om, at kørsel i en byzone, ikke er en motorvej: