Monthly Archives: marts 2005

There is no spoone

Indrømmet, når det drejer visse typer film, kommer den indre nørd utroligt hurtigt frem i mig. Længe har jeg gået som katten om det varme grød i forbindelse med lanceringen af den samlede Matrix-boks indeholdende de velkendte 3 biograffilm, tegnefilmen The Animatrix som oplæg til den første biograffilm plus hele 35 timers bag om filmene (inkl. hele filosofien bag historiene). Så, da jeg kom forbi TP Musik i Amager Centret 5 min. i lukketid, gik jeg ganske enkelt ind i butikken og købte boksen uden de helt store overvejelser.

Se, det er noget, som man kan bruge sin ferie på 😉

Reklamer

Mig og H. C. Andersen

Inden nogen som helst begynder at få noget som helst galt i halsen, zå lad mig starte med, at jeg intet har imod selve H. C. Andersen og de værker, som han har skabt. Jeg har selv læst en del af de historier, som han forfattede i sin levetid. Så skulle det ligesom være slået helt fast.

Men, men. Jeg er tilgengæld ved at brække mig massivt over den overeksponering, som H. C. Andersen er udsat for i disse dage, hvor hans 200 års fødeselsdag nærmer sig stærkt. Tænk sig bare, et kæmpe TV-show sendt live til den ganske verden, hvor en masse “stjerner”, som Tina Turner, Jean Michel Jarre og vores egne Safri Duo vil hylde den gamle digter. Helt ærligt, hvorfor ikke gøre brug af de nyere kunstnere, herunder vores egne, som f.eks Nephew, Peter Sommer, Johnny Deluxe. Udefra det store udland er der masser af store navne, som udemærket kunnet bruges, hvis man nu gerne vil ophøje en international digter til pop-ikon.

Skulle selveste H. C. Andersen sidde et eller andet sted og følge med i det igangværende massehysteri omkring hans forestående fødselsdag, er jeg næsten sikker på, manden vil sidde stille og roligt og ryste på hovedet i ren foragelse. For sådan skikker det sig ikke…

Hvad tror du på?

QuizFarm.com kan man åbenbart blive stillet over for lidt af hvert, som “Which religion is the right one for you?”. Som den nysgerige person jeg i virkeligheden er, tog jeg selvfølgelig testen og resultatet blev:

You scored as Christianity. Your views are most similar to those of Christianity. Do more research on Christianity and possibly consider being baptized and accepting Jesus, if you aren’t already Christian.

Christianity is the second of the Abrahamic faiths; it follows Judaism and is followed by Islam. It differs in its belief of Jesus, as not a prophet nor historical figure, but as God in human form. The Holy Trinity is the concept that God takes three forms: the Father, the Son (Jesus), and the Holy Ghost (sometimes called Holy Spirit). Jesus taught the idea of instead of seeking revenge, one should love his or her neighbors and enemies. Christians believe that Jesus died on the cross to save humankind and forgive people’s sins.

Christianity

83%

Judaism

38%

Islam

21%

Buddhism

17%

Hinduism

4%

Satanism

4%

agnosticism

0%

Paganism

0%

atheism

0%

Which religion is the right one for you? (new version)
created with QuizFarm.com

Retro Hollywood

I går aftes på DR2 var der som sædvanlig Tematirsdag, hvilket jeg normalt ikke ser, men allerede overskriften “Det vilde Hollywood” fangede denne gang opmærksomheden hos mig, da det denne gang omhandlede det Hollywood, som blev skabt tilbage i slutningen af 60’erne og har været med til at præge den amerikanske filmindustri frem til i dag på grund af folk som Peter Fonda, George Lucas, Steven Spielberg, Jack Nicholson o.m.a. På samme tid kunne det amerikanske publikum sagtens se europæiske film, hvor de dog var henvist til såkaldte “kunstbiografter”.
Da de begyndte at lave film, var Hollywood mere eller mindre på spanden, da publikum ikke gad se de film, som studierne lavede. De unge kørte hellere end gerne hen i den lokale drive-in, hvor de nye folk fik deres film op. En del af de film, som fik deres præmiere i de lokale drive-in’s, er sjovt nok blandt klassikerne i den amerikanske filmhistorie, som f.eks. “De Vilde Engle”, “En Nævefuld af Dollars” og “The French Connection” for at tage nogle stykker.
Et eller andet sted er Hollywood tilbage dertil, at der bliver lavet for mange ligegyldige film, som publikum ikke gider se. Og dermed lider mange film under den kranke skæbne at komme direkte ud på DVD.
I Europa findes der gode instruktører, som sagtens kan lave gode film på lige fod med deres amerikanske kollegaer. Og publikum går i biografen for at se de europæiske film, som nyder rigtig god succes, herunder vores egne danske film, der efterhånden er blevet vandt til at tage de store priser ude i Europa. De europæiske instruktører skal bare passe på, at succesen ikke bliver så stor, at der pludselig bliver lavet så mange film, at filmene bliver ligegyldige og dermed kommer til at lide den samme skæbne som i Hollywood.

I anden række

Dem, der følger en lille smugle med i dansk politik, ved at Kristendemokraterne er i fuld gang med at samle underskrifter ind, så partiet kan blive valgbart til næste Folketingsvalg. Da jeg har ferie i denne uge, har jeg valgt at tilbringe noget af min ferie ind på partiets Landskontor med at åbne kurverter med godkendte vælgererklæringer, tælle dem op og sortere dem fra, der af en eller anden grund ikke er blevet godkendt af det lokale Folkeregister. De ligger nemlig i én stor bunke, når de kommer fra Post Danmark.

Globetrotteren

Selvom jeg har været ude at rejse mange gange, er jeg åbenbart ikke den store globetrotter, som Howard Hillman der har rejst verden tynd og dermed har kunnet sætte de bedste 100 seværdigheder på en liste, samt hænge en guldmedalje rundt om dem. De 100 seværdigheder er et udpluk af de 1000 bedste, som efter hans vurdering er værd at nævne ud af de ialt 100.000 seværdigheder, der findes overalt på jorden.
Når man kigger på top 100 listen, er der overhovedet ingen danske seværdigheder med. Men, de 6 bedste, danske seværdigheder har fundet plads på listen over de 1000 bedste seværdigheder, hvor Den Gamle By i Århus, Egeskov Slot, Frederikborg Slot, Den Lille Havfrue, Møns Klint og Tivoli indgår.

Af listens top 100 seværdigheder, har jeg selv set følgende:

30. Colosseum, Rom, Italien
32. Peterskirken i Vatikanet
37. Det Sixtinske Kapel, Vatikanet
49. Pompeji, Italien
51. Den gamle bydel i Prag, Tjekkiet
88. British Museum, London, England

Derudover har jeg besøgt 5 ud af de 6 danske attraktioner på top 1000 listen.

Følgende nummer kommer forhåbenligt på listen senere i år:

57. Den gamle bydel i Damaskus, Syrien

En forårsbebuder

Hvis nogen gik og forventede, at de første fuglefløjt er blandt de første forårsbebudere, så tager de helt klart fejl. For knap nok er solen begyndt at varme, sneen smeltet og dagene er blevet længere, før de første rulleskøjteløbere er kommet frem af deres hi og indtager cykelstierne til fare for dem, der egentlig hører hjemme på netop denne del af kørebanen, nemlig cykellisterne. Det gør det så hellere ikke nemmere, at de samme rulleskøjteløbere tager barnevognen eller andre former for børnetransport med ud cykelstierne. For så kan man slet ikke komme forbi dem, med mindre man ønsker at styrte på cyklen.

Jeg ved, hvad jeg snakker om, for jeg har prøvet at styrte på min cykel grundet en rulleskøjteløber, der åbenbart ikke havde fattet, at rulleskøjter er legetøj og ikke et transportmiddel.

Det lyder som et surt opstød fra min side, hvilket det måske også er. På den anden side har jeg heller ikke den store lyst til at nyde foråret med brækkede lemmer eller store sår, fordi eller anden person ikke kender forskel på cykelsti og fortorv.