Monthly Archives: november 2006

Juleklar – sådan næsten

Jeg er sådan ved at gøre mig selv klar til den kommende jul og hvorfor ikke starte med noget af det mere dagligdags? Min mobiltelefon er nu gjort klar med en kær ringetone, som kan vække gode minder blandt dem, der var fans af Drengene fra Angora.

Man lover så meget

Her til aften skulle jeg have leveret min computer, der har været til reparation den sidste måneds tid. Aftalen var, at den skulle leveres senest klokken kl. 19.30 da jeg skulle besøge nogle venner et andet sted på øen. Kort før afgang ringede jeg til supportfirmaet for at høre om computeren ville nå at ankomme før afgang. Beskeden var, at de ville kontakte chafføren for at give ham besked om, at ringe til mig, hvis han ringede på forgæves.

Afsted gik det til min aftale hos vennerne. Lidt før klokken 21 ringede jeg til supportfirmatet igen for at høre, om der var noget nyt. Det var igen den samme person, som jeg havde snakket med tidligere på aften. Nu var beskeden så, at computeren slet ikke var kommet med på den tur på trods en klar aftale indgået dagen før. Derfor blev jeg så stillet om til den ledende person, der havde ansvaret denne onsdag aften. Han kunne hverken gøre til eller fra – ud over beklage rigtig, rigtig mange gange, hvilket man som kunde slet ikke kan bruge til noget som helst.

På den computer, som jeg mangler, ligger noget arbejde, der skulle have været færdigt til weekenden og jeg er slet ikke hjemme de kommende dage. Hvad stiller man op med et firma, som ikke kan lave op til sit ansvar over for kunderne? Mine overvejelser går på en advokat…

Dobbeltmoralens parti

Ovre hos Dansk Folkeparti er dobbeltmoral tilsydenladende ikke noget problem i forbindelse med opstilling af folketingskandidater til et valg til Folketinget. Her har man nu indført, at samtlige kandidater skal fremvise en ren straffeatest, så der ikke opstår problemer med deres valgbarhed i det tilfælde, de skulle have begået en kriminel handling, der er ført til doms. Fritaget er dog Pia K. og dem, der har domme efter racismepragragraffen. Undskyldingen er den, at man ønsker denne paragraf afskaffet…

Når forældre bliver en pestilens for omgivelserne

Lige over for hvor jeg bor, holder der alle hverdage en såkaldt skovbus, der kører en gruppe børn og pædagoer ud til en skovbørnehavne, hvilket i og for sig er en ganske god idé, så børne kan få frisk luft og lære noget om naturen.

Problemet er forældrene, som afleverer børnene om morgenen og henter dem igen sidst på eftermiddagen. Gaden bussen holder på, er en såkaldt privat fællesvej, hvilket vil sige, at de enkelte ejendomme i gaden ejer og driver vejene for egne penge. Det ser forældrne stort på, når de parkerer deres biler til stor gene for dem,  som bor i de omgivende gader.

Om morgenen oplever vi tit og ofte, at forældre står midt ude på gaden, når de skal vinke forvel til bussen med børnene i, de udgør også en fare for sig selv og dem, som kører i gaden – enten på cykel eller i bil. Hvis forældrene er i bil, bliver den bare parkeret et eller andet tilfældigt sted i gaden. Nogle forældre har ligefrem gjort det til en sport, at parkere helt oppe på fortorvet, mens andre nøjes med at parkere helt op til gadehjørnet til fare for dem, der så kommer kørende, da de ikke kan se, om der kommer nogen rundt den anden vej. Andre igen kan finde på at parkere foran en port, hvor der meget tydeligt står “Brandvej”. Når bussen er tilbage sidst på eftermiddagen gentager samme sig igen.

Igen og igen er både forældre, pædagoer og forvaltning i kommunen gjort opmærksomt på problemet omkring forældrenes lidt for hensynsløse parkering og medfølgende opførsel over beboerne i gaden. Flere beboere i gaden, herunder mig selv, har oplevet forældrene være direkte frække, ligeglade og direkte truende, hvis de har fået at vide, at deres parkere bil udgør et problem for trafikken. Detsværre er det langt fra engangstilfælde, som vi er ude for. Selv parkeringsvagterne fra kommunen oplever ubehageligheder med forældrene. Flere er ligefrem blevet truet med tæv, polittilhold og meget andet fra forældrenes side fordi, de ikke gider at tage stilling til de problemer de skaber over foros andre.

Når forældrene er færdige med at hente deres børn, kan det ikke gå hurtigt nok med at komme væk derfra og en stor del af dem, har ligefrem glemt hvad blinklys betyder, nårde svinge bilen ud foran dem af os, som kørende på cykel.

Nogle beboere har taget hårde metoder i brug over for forældrene, der parkerer foran ejendommen med den nævnte brandport. De vikler bilen ind i minetape, der ikke ligefrem er til at klippe op igen, går deres vej. Måske ikke den mest konstruktive metode, da vi gerne så en diplomatisk løsning på dette forældreproblem. Vi ønsker på ingen måde, at det går ud over børnene, som gerne skulle have mulighed for at komme ud i den friske luft.

En løsning kunne være, at den pågældende skovbørnehave blev flyttet ganske får hundrede meter til et sted, hvor der i forvejen er plads til parkering af bus og forældre. Ellers må vi vente og se til i starten af 2007, hvor vejen overgår fra at være privatfællesvej og til at være drevet af kommunen. Det betyder også, at gaderne i området bliver underlagt nye parkeringsregler – det betyder også, at forældrene så skal til at betale for at holde der.

Har nogen set en notebook?

For lidt over en måned siden indleverede jeg igen min hjemme-PC til reperation, hvilket er ved at blive noget træls, så selv jyderne kan forstå mig. Og for snart 14 dage siden blev jeg så ringet op om,  at jeg snart kunne forvente min computer tilbage. Da jeg så stadig intet havde hørt, da vi gik ind i den nuværende uge, ringede jeg så for at høre om, hvordan det gik min computer, da jeg savnede den kraftigt. Ingen kunne sige mig noget, men de ville ringe tilbage dagen efter. To dage efter det, hvor jeg ikke havde hørt noget, ringede jeg så tilbage igen. Samme resultat og de ville ringe tilbage igen. Sådan er det gået frem til i dage, hvor det nu er fredag.

For lidt siden ringede en af cheferne fra supportfirmaet så omkring min computer. Og han havde sørmer heller ikke hørt fra deres eksterne reperatør, som har computeren. Det har fået mig til at overveje min juridiske stilling, da det drejer sig om en computer, som købes via arbejdet. Hvordan er jeg stillet? Kan jeg kræve pengene tilbage, som jeg har brugt og dermed blive løst fra firmaordningen? Skal jeg sætte en advokat på sagen?

Jeg har fuld forståelse for, at tingene godt tage tid. Men, hvorfor ringer de så for 14 dage siden og lover mig, at den nu er på vej?

There is no spoon

De fleste vil nok sætte overskriften i forbindelse med filmen ‘The Matrx’ fra 1999, hvor Neo lærer at skeen bare er synsbedrag. Der er måske noget om det, da skeer på lige fod med sokker og kuglepenne, har det med at forsvinde ud i den blå luft – ifølge australske forskere på MacFarlane Burnet Instittute of Medical Research and Public Health i Melburne, som har fået publiceret deres videnskabelige undersøgelse omkring fænomenet i det engelske ‘The British Medical Journal‘. Faktisk har de fundet ud af, at det svarer til hele 600.00 tons skeer, som forsvinder hvert år, hvis det vel og mærke er et globalt færnomen.

Selve forskerteamet startede med at anbringe 70 skeer rundt omkring på selve instituet og brugte så de næste 5 måneder på at spore skeerne igen, hvor 80 % forsvandt for stedse. Sideløbende blev en tilsvarende undersøgelse lavet på et hospital i Paris.

Blandt de logiske forklaringer på, hvorfor skeer har det med at forsvinde for stedse er, at de blive glemt i papirdynger på kontorene, taget med hjem eller noget andet. Blandt de mere eksotiske forklaringer er en henvisning til Douglas Adams’ bog ‘The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy‘, hvor han skriver, at de ganske enkelt forsvinder til en anden planet…

Personligt er jeg bare glad for, at jeg ikke har flere skeer end jeg kan overskue – de forsvinder allerhøjst ind under sofaen, hvis katten får leget med dem…

Nyt design på bloggen

Jeg er ved at opdatere min blog i disse dage. Det betyder, at der bliver rykket lidt rundt på forskellige ting ude i siden, noget bliver tilføjet og andet slettet. Derfor, hvis du kigger forbi mig, så er kritik, forslag osv, ganske velkomne.

Fodnotepolitik

Dem, der enten er på min alder (knap 35 år) eller ældre kan sikkert huske til den hjemlige politiske andedam under Den Kolde Krig, som ophørte i forbindelse med Sojetunionen. Det var mens Uffe Ellemann-Jensen betjente posten som Udenrigsminister i Poul Schlüther‘s mindretalsregring i årene 1982-93. I samme periode yndede oppositionen, der i starten havde flertallet på sin side, indtil de Radikale indtrådte i Regeringen, at føre fodnotepolitik. Det betød, at Danmark ikke var betalende medlem af NATO på trods af, at vi altså var medlem af organisationen.

Nu har jeg fået købt bogen ‘Fodfejl’, hvori Uffe Ellemann-Jensen redegør for sit syn på perioden, både i et historisk perspektiv og under sin ministerperiode i Schlüterregeringen. Selvom jeg politisk ikke er enig i alt med Uffe Ellemann-Jensen, har jeg dog stor respekt for manden, der under den overståede Muhammedkrise, havde modet til at tale Regering og Jyllands-Posten midt imod. Og give EU gas i forbindelse med Udenrigsministermødet i 1992, hvor Danmark som bekendt vandt EM i fodbold.

Bogen er ‘kun’ på 386 sider og kan, hvis man vil i denne regnvåde tid, læses hen over en weekend.

FC Fiasko

billede009.jpg

Gad vide om Don Ø. kan finde den rigtige grimasse…

Folkebald

Bag denne noget ironiske titel oversat fra det tyske Völkeball, gemmer gruppen Rammstein sig, der sidste år var på en omfattende tour, som bl.a bragte dem til Danmark hele to gange. Først i KB-Hallen Forum i februar og dernæst til Gentofte i forbindelse med Giants of Rock. Sidstnævnte koncert var jeg selv til, hvilket var en forrygende oplevelse.

Her 1½ år efter udkommer nu et livealbum, der både indeholder DVD, CD og en dokumtar film om gruppen og tilblivelsen af deres meget roste “Reise, Reise”-album. Selvom jeg har kort hår, kan jeg ikke lade være med at småheadbange i takt med musikken, der giver gode minder frem om koncerten sidste sommer. Det eneste ærgelige er, at Rammstein gang på gang “glemmer” at få sangen Stripped med på deres live CD’er, faktisk er den kun at finde på live DVD’en.

[Youtube=http://www.youtube.com/watch?v=E8HpeAiTgpE]

Forsmag til dem, der endnu ikke har købt…