Monthly Archives: august 2005

Hvad er spørgsmålet?

De fleste som har læst “The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy“, ved udemærket at svaret på Livet, Universet og Det Hele, er 42. Men, hvad er spørgsmålet, som giver dette resultat?

Lad mig få nogle bud:

Så er der ferie

Den sidste uge af min sommerferie er startet over al forvetning på det vejrmæssige, hvor det blev til en tur i det grønne og på museum, hvor bl.a Matisse og Jean Nouvel gjorde det store indtryk på mig. Grundet det super gode vejr, blev der mulighed for både at nyde frokost og kaffe med tilhørende tærte ude.

Derudeover er min nye medarbejder computer bestilt i dag. Nu skal jeg “bare” lige slå mig til tåls med, at der kan gå op til 8 uger, før jeg kan pakke den ud. Ventetider er en sjov størelse…

Ferie, endelig ferie – igen

Jeps, en uges velfortjent (restsommer)ferie står for døren, selvom vejret ikke giver den bedste start man kunne ønske sig. Heldigvis ser slutningen heldigvis lovende ud, hvilket passer mig udemærket.

Ud over at dyrke ren afslapning, skal der bruges en forfærdelig masse penge i forbindelse med et kommende bryllup på bl.a. nyt jakkesæt og selvfølgelig gaven. Desuden skal jeg have fornyet passet i god tid, da jeg skal på studietur til Europas hovedstad sammen med en 15 – 20 andre mennesker fra partiet. Og selve studieturen skal der også betales for.

Oven i det hele har jeg besluttet mig for at invistere i en ny model computer via arbejdet, hvilket kan trækkes fra over skatten. Dermed er det til halv pris i forhold til at købe den i butikkerne.

Midt i det hele har min far besluttet at gå på pension fra arbejdet fra i næste uge, hvilket også bestyder en del planlægning fra resten af familiens side, da det skal fejres med manér.

Livet, universet og det hele

Indledning til denne post:

Hvis man ikke er til sort humor á la Monty Pyton blandet med videnskab, bør man nok springe det over og gå et andet sted hen. Hvorhen, vedkommer dog ikke mig, andre som læser posten eller resten af internettet. Farvel.

Det er sjældent, yderst sjældent, at en bog kan stjæle min opmærksomhed i det omfang, som “Den Komplette Guide til Universet” har gjort det. Forfatteren Douglas Adams, som har skrevet de 6 romaner, som bogen indeholder, mellem 1977 og 1999, der er præget af lige dele videnskab og Monty Pytonsk humor.

Selvom den ældste og mest kendte af bøgerne har mere end 25 år på bagen, holder den stadig, da historien kan gælde til alle tider. Og så selvom der sker en masse mystiske ting og sager, som jeg ikke skal komme ind på hér. Dertil kan jeg kun råde andre til at skrabe 250 stærke ud af lommerne og finde den nærmeste bogpusher, som har bogen hjemme, så den kan blive læst før naboen får fingrene i den. For langt om længe har et forlag taget sig sammen til at genudgive samlige 6 romaner i en bog, hvilket det forrige forlag ikke har ønsket at gøre.

De gemmengående hovedpersoner i “Den Komplette Guide til Universet” er to mennesker, to aliens og en (yderst) deprimeret robort, som kommer ud for nogle ret specielle eventyr sammen og hver for sig, hvor det hele dog starter med et hus.

Bare rolig

Reklamer og alt dets uvæsen

Måske er det fordig jeg er mand, at jeg har lidt svært ved at gemmeskue ideen bag alle de reklamer, som løbet af ugen hober sig op i min postkasse på trods af et rødt klistermærke fremstillet af etaten til at gøre opmærksomt på, at denne person ikke ønsker at få sin postkasse fyldt op af reklamer for ting og sage, som vedkommende alligevel ikke har den store lyst til at spilde sine penge på.

Et eller andet sted burde det være regelen, at dem der gerne vil modtage reklamer, skulle melde sig til frem for det nuværende måde, hvor man aktivt skal sige nej til reklamer. Et eller andet sted virker den nuværende ordning på samme måde som på Nettet, hvor man også bliver sanseløst bombaderet med nytteløse reklamer for nytteløse ting og sager. Hér er man også nødt til at gøre opmærksom på, at man ikke ønsker sin postkasse overfyldt med reklamer ved at købe sig en spam-fighter.

Flere gange har jeg været forbi det lokale posthus for at få et “Reklamer Nej Tak”-skilt sat op på min postkasse, som højst får lov til at sidde nogle få uger, før det er væk igen og min postkasse igen bliver fyldt op med reklamer.

Misbrug?

Hos denne unge mand kører der pt. en debat omkring, hvis der kan lede til misbrug – herunder øl, vin, smøger, Dankort og … kaffe>.

Som tidligere nævnt er jeg selv stærk tilhænger af den sidst nævnte ting, da jeg bare ikke kan få dagen til at hænge sammen, hvis jeg ikke får det daglige skud kaffe – af den gode slags, vel og mærke. For at dagen skal blive helt perfekt, skal der mindst en hel kande af den sorte sved til, før jeg er kørende. Tilgengæld brokker min mave sig gevaldigt, hvis jeg får for meget af den kedlige slavekaffe, som enhver kan finde ud af at lave på en kaffemaskine, der bare ikke bliver varm nok…

Nu har jeg bekendt mig til, hvad jeg er uafhænig af for at få dagen til at kaffe, øh køre. Hvad med dig?

Næsten harmløs

Ingen titel kan være mere misvisende over for den bog, som jeg har kastet mig over i dens danske oversættelse, da den nærmest er Monthy Pyton på syre blandet med videnskab, samt en lille smule sort humor og for aller første gang endda i en samlet udgave af et nyt forlag. Det forrige havde åbenbart ikke lyst til at tage udfordringen op, da filmen over den første bog nu alligevel var i biograferne…

Anyway, så glæder jeg mig bare til at læse de godt 1000 sider, som den danske oversættelse består af, da den også går bag om filmen.

Hvis du vil vide mere.

Bare rolig

Hjemme fra jydernes land

De sidste 3 dage er tilbragt i jydernes land, nærmere bestemt i området omkring Holstebro, hvor jeg har besøgt gode venner i deres nye hus, hvor meget af tiden er gået med at få styr på haven, der mere eller mindre var blevet besat af bregner.

Selvfølgelig er var der også tid til hygge, se Cheminova, Thyborøn og Møborg og stege svin på en Webergrill.

Alt i alt en ganske hyggelig tur.

Nyt på CD-fronten

Et eller andet sted kan man vel godt kalde dem forhistoriske, men hvad gør det, når de var med til at opfinde den elektroniske musik og gøre den salgbar, før det gik på mode. Tilgengæld har jeg lært, at man ikke skal købe CD´erne de forkerte steder, da man så kan være udsat for, at albummet indeholder de forkerte CD´ere (2 stk. “Disk 2” i stedet for “Disk 1” og “Disk 2”. I stedet for at indrømme fejlen, pustede sælgeren sig rigtig op og jeg fik dog mine penge tilbage, og drog til en god pladepusher i det lokale center og fik albummet med det rigtige indhold.

Stadig i live

Selvom det efterhånden er nogle dage siden, at jeg sidst har skrevet et indlæg, har jeg på ingen måde glemt min blog. Den egentlige grund til, at jeg ikke har været så meget på i den seneste tid er, at jeg ganske enkelt ikke har orket at tænde for computeren, når jeg er kommet hjem fra arbejde. Sjældent har jeg og mine kollegaer rendt så meget rundt for at få tingene til at hænge samme som nu.

Dog er der er der lys for enden af tunnelen, når folk møder på arbejde i morgen, for det vil medføre at flere kommer på arbejde efter endt ferie osv. Det får antallet af medarbejdere til at stige ganske betragteligt i forhold til, hvad det har været de sidste uger. Samtidig kan jeg også glæde mig over, at jeg skal en tur til jydernes land for at besøge nogle rigtig gode venner. Skidt være med, at jeg får stukket en malerpensel i den ene hånd, hvis der samtidig bliver stukket noget drikbart i den anden 🙂

Samtidig har jeg dog givet mig selv grund til at få læst bogen inden den udkommer på dansk, da jeg ved et uheld fandt ud, hvad der skete til sidst i historien. Æv, sådan er det bare. Stadig vil jeg glæde mig til, når den udkommer på dansk senere på året, så den kan indgå i samlingen…