Category Archives: Mad

Pas på med, hvad du spiser

Ikke nok skal der advares mod at spise og drikke de forkerte ting, som kan få indflydelse på vægt og tænder, men der burde også blive advaret imod, hvad man kan risikere at finde i færdige produkter, som købes hos blandt andet bagerne:

Jeps, det viste stykke brød indeholder ganske enkelt et stykke mønt af kobber. Personligt er jeg kun glad for, at jeg ikke nåede at tykke til, da jeg var igang med at det spise pågældende rundstykke, men undrede mig over den modstand, som det gav mine tænder, da jeg var igang med morgenmaden på denne fridag…

Godt Nytår

Billedet stammer fra Bunny suicides.

Glædelig Jul

Alle læsere ude i blogland ønskes en Glædelig Jul og Guds fred til alle.

Ost og whisky

Der er åbenbat gået mode i, at enkeltprodukter, som kan købes i butikkerne, har deres egen hjemmeside. Først var der historien om cheddarosten fra West Country Farmhouse Cheesemakers som man kan se modne online.

For lidt siden fortalte en af mine venner mig, at skotterne tilsydenladende også er gået skridtet videre til deres whisky, og har kreeret et site om singlemalt whisky. Selvom jeg under normale omstændigheder ikke er den store fan af lige netop whisky fra Skoland, ville jeg ikke lade changen gå mig forbi, hvis jeg kunne få lov til at se en whisky lagre på fad eller flaske.

Stor blev skuffelsen, da jeg så kom ind på siden og opdagede, at skotterne ikke har sat noget webcam op inde ved whiskyen, men bruger siden til at fortælle alt om singlemalt whisky. Æv.

Smagsdommeren kommer

Jeg kan goddt lide steder, hvor det er brugerne som skriver anmeldelserne og ikke smagsdommere fra f.eks. aviserne eller TV, som giver deres anmeldelse af et spisested, koncerter eller teater. Personligt tror jeg næppe på, at jeg deler smag med dem langt hen af vejen og vil hellere høre andre ganske almindelige mennesker, hvad de synes om stedet.

Derfor jeg har selv fået meldt mig til som anmelder på mitKBH, som netop er et brugerdrevent sted. Selvom det kun er blevet til forløbelig to anmeldelser af hhv. Gunnar Madsen Vinhandel og Københavns Lufthavn, Kastrup (man er vel lokalpatriot, ikk’), skal der nok komme flere hen af vejen. Ellers vil jeg få “skudt” nogle billeder til brug på sitet, hvilket f.eks. er gjort til Amager Centret og Café Bizzaro. Dog var ejeren af Café Bizzaro ikke meget for at jeg tog billeder af hendes café, før jeg havde fået fortalt hende, hvad billedet skulle bruges til.

Bor du i København, så overvej lige om du ikke skulle melde dig til som anmelder og/eller fotograf.

En eftermiddagdag i sneen

Når man som jeg har en uges ferie, er det en super nydelse med sneen på trods af visse personers kommentarer på bloggen tidligere. Så i dag var jeg forbi en af mine venner, som bor lige i nærheden sammen med hans kone og tre børn. De bor ikke så langt fra Amager Strand, så det var nærliggende at kigge forbi en kælkebakke ikke langt fra stranden og tonse gemmen store snedriver ved selve stranden.

Efterfølgende stod den på varm kakao, småkager og senere aftensmad inden jeg tog hjem efter en hyggelig eftermiddag i sneen.

dsc00104.JPG

Der er flere snebilleder på mit fotoalbum.

Jubilæum, mobiltelefon og arbejde i weekenden

Weekenden har budt på lidt af hvert siden i fredags. Først var der min kollega, som havde 25. jubilæum i Frderiksberg Hjemmepleje, som blev afholdt i fredags med en hyggelig fest med taler fra kolleager og chefer, mad og drikke og masser af hygge til langt ud på aftenen – bort set fra én kollega fra et andet kollektiv, som skulle gøre sig uheldig bemærket. Desværre har det betydet døden for min nuværende mobiltelefon at være til jubilæum, da skærmen er gået fuldstændig itu. Det betyder, at indtil jeg får tilsendt en ny model inden for de næste par uger fra teleselskabet, kan jeg bl.a. ikke læse sms’er. Dog virker talefunktionerne som de skal, hvilket må siges at være det mest nødvendige.

Gaven fra mig, var købt i forening med en af mine klienter, som har kendt min kollega i mange år. Selve gaven bestod af en god flaske portvin, som er den eneste form for vin, min kollega overhovedet drikker og så en orkidé.

Selvom den stod på jubilæum i fredags, kaldte arbejdet i weekenden. Lørdag morgen sad vi 6 ud af 7 på weekendholdet og så meget trætte ud.