Category Archives: Krig

Bindegale VU’ere

Ovre hos VU vil man nu blandt de københavnske medlmmer have afskaffet våben, så det bliver nemmere for den enkelte at anskaffe våben til at forsvare sig med. Begrundelse ligger i, at der har været flere sager, hvor politiet har svigtigt borgerne.

I Schweiz, som de københavnske medlemmer henviser til, har man allerede en nemmere tilgang til at købe våben. Samtidig har landet et af verdens højeste selvmordsrater, 19.1 pr. 100.000 indbyggere, hvilket forskere begrunder med den nemme tilgang til våben. Det har fået landet til at overveje en stramning af våbenlovgivningen, hvilket 66 % af landets befolkning bakker op om.

Herfra kommer der ikke nogen form for opbakning til VU’ernes forslag, som i mi optik virker noget bindegalt set i lyset af, hvor mange mennesker der er blevet dræbt det sidste års tid på gaderne. Måske skulle man i stedet sørge for at politiet brugte mere tid med opklaringsarbejde frem for at sidde bag skrivebordet og spise doughnuts…

Kilde: Berlingske.dk

Velkommen Kosovo

Den 17. februar 2008 blev et nyt land født i Europa og som på albansk kalder sig Kosova (på dansk, Kosovo). Landet har ca. 2 millioner indbygger, hvoraf 80 – 90 % af befolkningen er af albansk afstamning, mens de sidste 10 – 20 % består af serbere.

I går var der grund til fest blandt den albanske del af befolkningen, mens det serbiske mindretal, som i en lang årrække har ageret overherrer over for flertallet af befolkningen, nu går rundt og mildest talt er misfornøjede. I dag er det så tid for det demokratiske valgte parlament at påbegynde rejsen mod at blive et fuldgyldigt medlem af den europæiske familie og dermed endelig bryde med undertrykkelse, krig og ikke mindst fattigdom, som de fleste i landet kan tale med om.

Selvom at serberne i Kosovo nu for alvor er kommet i mindretal grundet den nye statsdannelse, er der ingen grund til at resten af befolkningen så skal undertrykke dem som en slags tak for sidst, da det ikke skaber fred og stabilitet inden for Kosovos grænser.

Uanset, hvad Rusland og Serbien skulle mene om den sag, mener jeg både EU og FN skal godkende det ny land i den sydøstlige del af Europa, så indbyggerne i Kosovo så hurtigst som muligt kan blive medlem af det internationale samfund, indbyggerne kan få deres eget pas (det har de ikke haft mulighed for, mens de har været under beskyttelse af FN), og leve deres egne drømme ud som selvstændig, demokratisk nation.

Hvad du begærer

Her til aften har jeg set den ganske udmærkede film, Begærets Butik (Needful Things), der er skret af Stephen King, som er én af mine ynglingsforfattere gemmen flere år. Butikken er drevet af den ældre herre, Leland Gaunt (som altid godt spillet af Max Von Sydow), der efter eget udsagn, ikke ønsker penge for de ting, som hans kunder “ønsker” at købe, og spøjst nok har han altid det liggende på lager, som vedkommende kunne tænke sig. Bare en enkelt lille tjeneste eller to som modbetaling. Det viser sig hurtigt, at han har yderst godt tjek på, hvad der foregår i byen og blandt dens indbyggere.

Vi mennesker har alle begær i os, hvad enten vi vil stå ved det eller ej. Jeg har også begær i mig, du har det, vi har det alle. Sådan er det bare, vi kan ikke komme uden om det. Hvad enten det drejer sig om penge, biler, tøj, musik, sex, higer vi alle efter at få noget af det hele. Og selvom det skulle lykkedes at få fat i noget af det eller det hele, føler vi os aldrig aldrig tilfredse, for det kunne jo være, at enten naboen eller en anden, vi kender, fik noget mere end os andre eller det hele. Dét er, hvad der kaldes begær.

Nogle mennesker synes det er fedt at give efter begæret fra tid til anden eller lader sig styre begæret, mens andre godt kan styre sig, fordi de måske ikke lige har brug for den ting, som de lige er blevet præsenteret for, som sheriffen Alan J. Pangborn, spillet fabelagtigt af Ed Harris.

Begær er ikke noget, man bare kan ligge fra sig og sige, at det gider jeg ikke, for det er fuldstændigt umuligt. Det er en del af det, at være mennske på denne jord. Og dog. Vi kan, via Jesus rette fokus ind mod noget andet, så vi netop ikke har fokus på det, vi begærer, men på ham, som kan frelse.

Dagen, hvor terror vandt over demokratiet

Datoen d. 27. november 2007 vil foraltid stå som en dag, hvor terroren vandt over demokratiet. Og hvorfor så det vil nogen måske spørge? Jo, på trods af at demokratiet havde valgt at sætte brugerne af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på gaden grundet manglende betaling af regninger og efterlevelse af de regler, som var blevet udstukket fra demokratiets side, valgte brugerne af Jagtvej 69 at smadre hele bydele i København til stor forargelse til de lokale beboere og forretningsdrivende, lave hærværk med tegnet 69 rundt om i hele hovedstaden og meget andet – lige indtil politikerne med Ritt Bjerregård pludselig stiller brugerne et nyt ungdomshus i sigte.

Og på datoen den 27. november 2007 underskriver partierne Socialdemokraterne, SF og de Radikale så et aftale om, at der skal findes et nyt ungdomshus til de tidligere brugere af Jagtvej 69. Sig mig, er medlemmerne af de tre nævnte partier fuldstændige bovlamme eller har de fuldstændig glemt al den vold og værværk som fulgte med rydningen af Jagtvej 69 for mindre et år siden?

Personligt mener jeg, at politikerne i Borgerrepræsentationen langt fra lever op til deres ansvar ved at skriftligt love de unge et nyt ungdomshus på trods af, at de ikke har levet op til deres ansvar førhen og næppe vil det igen, når de først har fået foden indenfor i en ny bygning. Desuden sidder en masse mennesker derud og tænker: “Kommer jeg til at være nabo til det nye Ungdomshus? Og hvad med vold og hærværk?”

Kort fortalt: Dette er en omgang markværk, Ritt Bjerregård!

Det med demokrati er en svær en

Jeg kan godt forstå, hvis nogle mennesker med indvandrerbaggrund har en smule svært ved at fatte de danske politikere i disse dage og den danske rockgruppe Nephew havde ret i, at “Pia K. er krig” som det nævnes i en af deres sange fra det fremragende album “USADSB”. I stedet burde man glæde sig over, at indvandrene for alvor er begyndt at tage del i demokratiet. Det er jo det, som de fleste politikere har råbt op om i årevis. Men, når de begynder på det, tager den indre svinehund over og man begynder fra landsbytossernes side at råbe op om en masse tåbeligheder, som ikke har noget med sagen at gøre og truer med at smide visse politikere ud af Folketinget, hvis de skulle vise sig der som suppleant for den, de afløser. Moral er godt, men dobbeltmoral er åbenbart bedre, når man hedder Pia K, Langballe, Krarup og Camre…

Tankevækkende film

Hvis du er en af de mange, som her til aften har set God Aften Danmark på TV2, vil du sikkert have set Per Dreyer’s reklamefilm for Dansk Flygtningehjælp, som er yderst tankevækkende:

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=zt9Vt8-QOMY”%5D

Den er ikke for børn.

Roger Waters

Jeg har i mange år været fan af Roger Waters både i tiden i Pink Floyd og så sandelig tiden efter, hvor det har været så, som så med den kommercielle succes. Dog har især albummet “Amused to Death”, som dette indlæg skal handle om, været en kæmpe succes både for Roger Waters og for hans fans, da albummet fra 1992 har nogle pointer, som ingen anden kunster kunne sætte fingeren på.

Selve albummet indeholder 14 skæringer, hvor en del af dem er samlet i videoerne herunder. Se dem og bemærk, hvor Roger Waters hentet klip fra, for at understrege sine bekymringer om samfundet omkring os. Så vidt muligt har jeg brugt de originale video versioner, hvor jeg har kunnet finde dem. Ellers har jeg taget mig friheden til at bruge live udgaverne, da de ligger tæt op af de originale versioner. Den kloge vil hurtigt opdage, at der mangler nogle skæringer undervejes, men det er sket fordi, der ganske enkelt ikke er lavet videoer til “Late Home Tonight, part 1” (skæring 6), “What God Wants, Part 2” (skæring 9) og “What God Wants, Part 3″ (skæring 10):

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=ZRr95Yz0MOs”%5D

The Ballad of Bill Hubbard (skæring 1)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=k1qmOGAaI7c”%5D

What God Wants, Part 1 (skæring 2)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=RiFC8nLfiUw”%5D

Perfect sense, Part 1 & Perfect sense, Part 2 (skæring 3 og 4)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=DzofJeg5bPo”%5D

The Bravery of Being out of Range (skæring 5)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=f14XCWSy9kE”%5D

Late Home Tonight (skæring 7) (ikke original video, men giver god mening)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=UEaucX-r2qI”%5D

Too Much Rope (skæring 8 ) (ikke original video, men giver god mening)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=bpz102bDzH4″%5D

Watching TV (skæring 11)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=juWHJCQGUq0″%5D

Three Wishes (skæring 12)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=cyy4zeS4-5o”%5D

It’s a Miracle (skæring 13)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=8rUxRSTJgeE”%5D

Amused to Death (skæring 14)

Hvornår griber Vesten ind?

Efter at have fuldt med de sidste ugers tid i, hvad der er sket i Myanmar , har reaktionen specielt fra Vestens side, været meget mådeholden i forhold til Irak, hvor der ikke var langt mellem truslen om militær indgriben og til en regulær invasion fandt sted under den nuværende amerikanske præsident. Indtilvidere har der kun været snak på diplomatisk niveau uden at nogen statsledere har truet med at gribe ind over for militærets behandling af dens egen befolkning. Måske hænger det ligefrem sammen med den store nabo, der kendes under navnet Kina? Tilgengæld kan det jo nævnes, at landet faktisk har olie i undergrunden…

På trods af, at landet tilbage i 1990 havde demokratisk valg, hvor Daw Aung San Suu Kyi vandt valget i spidsen for partiet NLD (National League for Democracy), har hun stort set siden siddet i husarrast og muligvis i rigtig fængsel nu oven de sidste ugers begivenhedder, hvor det eskalerede med militærets voldlige indgriben over for munkene i landet, samt de civile demostranter, som har støttet op om kravet om demokrati.

Personligt mener jeg ikke, at man skal vente på, at Kina en dag får nølet sig sammen til at gribe ind over for militærjuntaen i landet. Hvordan skal et diktatur kunne bremse et andet? I min verden hænger de to ting bare ikke sammen. Desuden mener jeg heller ikke, at verdenshistorien skal være vidner til endnu en nedslagtning af landets egen befolkning, som det skete tilbage i 1988, hvor ca. 3000 mennesker blev dræbt.

Det er før set, at FN kan være tung at danse med, som 1990’erne, hvor krisen i Jugoslavien og Kosovo var på sit højeste, men endte med en militær indgriben fra NATO’s side med USA i spidsen, fordi man ikke ville være vidne til mere nedslagtning af de etniske og religiøse grupper i landet. Kunne man ikke gøre det samme hér?

Hitlers krig i Norge

Den norske forfatter og historiker, Asbjørn Jaklin, har begået bogen “Hitlers Nordfront”, der primært omhandler om, hvorfor Norge skulle besættes under 2. Verdenskrig og frontkrigen i Sovjetunionen ved Murmansk liggende ud til Barentshavet. I forbindelse med Hitler’s ordrer til retræte valgte man den brændte jords taktik, der kort fortalt gik ud på at brænde alt ned til grunden, som kunne bruges af fjenden i deres befrielse af Norge, hvilket først og fremmest kunne være Sovjetunionen set med nazisternes briller. Noget af det eneste, som fik lov til at stå, var kirkerne. Norge var både Hitlers helt store satsning og grunden til hans manglede succes mod Sovjet.

Grunden til, at bogen er interessant for mig er, at meget af indholdet foregår i det område, hvor jeg har været på ferie i Norge. Det sætter umiddelbart mere perspektiv på tingene, når jeg har set nogle af de første skure, som blev opført til beboerne lige efter tyskerne var væk. Nogle af dem har fået lov til at stå og bliver stadig brugt til andre formål i dag.

Bogen fik jeg af mine forældre i eftermiddags, så en anmeldelse må lige vente til senere, men anmelderen Bent Blüdnikow hos Berlingske Tidende kalder bogen “… Fornem historieskrivning…”. Resten kan læses her.

En ægte diktator

Så er det langt om længe kommet frem i offentligheden, hvad nogen af os har haft mistanke om længe: USA’s præsident er en diktator – eller rettere det kan han blive såfremt der sker “‘katastrofale nødsituationer’ som alle tilstande, der resulterer i ekstraordinære antal omkomne, eller som kraftigt skader eller forstyrrer den amerikanske befolkning, infrastruktur, miljø, økonomi eller regeringsfunktioner”, skriver Politiken på sin hjemmeside.

Den magt som George Bush vil få betyder, at han vil få ‘hidtil usete diktatoriske magtbeføjelser over regeringen og landet, der går uden om den amerikanske kongres og udvisker magtens tredeling’ i følge det selvejende ‘Centre for Research on Globalization‘, som ligger i Canada og som er citeret i samme artikel.

I samme artikel kan man også læse, at det nyeste direktiv fra Det Hvide Hus er gået ubemærket hen i medierne verden over, og direktivet heller ikke har været til diskussion i Kongressen.

Gad vide om USA nu vil begynde at jagte diktatorer i eget land?