Til fest med The Boss i Parken

I går var jeg for anden gang i mit til koncert med Bruce Springsteen & The E-Street Band. Den allerførste var tilbage i 1999, hvor Bruce Springsteen var draget på tourné med sit faste band for første gang siden “Born In The U.S.A.” og den efterfølgende tour. Derfor var der ikke noget nyt på tapetet som sådan. Alligevel lykkedes det at fylde Parken til randen med et forventningsfuldt publikum, unge som gamle.

På dagen, hvor selve koncerten skulle finde sted (26. juni 199), væltede det ned stort set hele dagen. Det får Bruce Springsteen til at træde frem på scenen før selve koncerten skulle for at spille “Who’ll Stop the Rain” af Creedence Clearwater Revival (det var før nogle kloge? mennesker fandt på at overdække Parken i forbindelse med diverse arrangementer. Havde det noget med selve koncerten at gør? Ikke et spor, The Boss har humor og det samme havde publikum. Det viser også klart, hvor meget han holder af det publikum, som gladeligt kaster i omegnen af 800 kroner af sted for at komme i selskab med ham og The E-Street Band.

Tilbage til gårsdagens koncert. Denne gang var der på trods af et par korte byger op til det tidspunk, hvor vi, der skulle stå helt oppe foran, ville blive lukket ind. Efter en nærmest militiristisk gennemgang af, hvordan vi skulle opføre os på vej ind på station, blev dørene ind til The Promissed langt om længe åbnet.

Helt op til scenekanten kom jeg faktisk. Der var kun et par nordmænd, som udover koncerten i Parken, også skulle høre koncerterne i hhv. Sverige og Norge, som stod foran mig. Dermed var der rig lejlighed til at se og høre Bruce Springsteen, når han senere på aftenen, ville spille op til dans foran godt 42.000 forventningsfulde mennesker.

De sidste 3 timer op til selve koncerten forløb hurtigt set i lyset af, at jeg havde befundet mig ved Parken siden kl. 13.30 og koncerten først startede kl. 20.45…

Præcis kl. 20.45 lød indtroen og musikkerne fra The E-Street Band kom på scenen, fandt deres respektive pladser og til sidst kom både Clarence “The Big Man” Clemons og Bruce Springsteen på scenen. Dermed kunne selve festen begynde.

Bruce Springsteen & E-Street Band i Parken

Desværre for de første sange var lyde utroligt mudderet, hvilket jeg næppe tror er lydfolkenes skyld, men derimod betonkassen Parken, som jeg kun én gang har oplevet at give god lyd til en koncert og det var Pink Floyd tilbage i 1994!! Og siden da er det mere eller mindre gået ned af på lydsiden. Depeche Mode i 2001 var lige regelen fra undtagelsen, da parken til den koncert var overdækket…

Bruce Springsteen & E-Street Band i Parken

I forhold til koncerten i 1999, var både Bruce Springsteen & The E-Street Band ikke bare tænte, de var i den grad bare på. Og sådan var det bare hele vejen under den 3 timer lange koncert, som både bød på sange fra de sidste to albums, men også gik tilbage til starten, da publikum havde mulighed for at byde ind på sange via medbragte skilte, som The Boss var nede og hente personligt.

Sætlisten:

Two Hearts
Radio Nowhere
Out On The Street
Promised Land
Spirit In The Night
Blinded By The Light
Something In The Night
Trapped
Gypsy Biker
Working On The Highway
Hungry Heart
Because The Night
She’s The One
Livin’ In The Future
Mary’s Place
I’m On Fire
Downbound Train
For You
The Rising
Last To Die
Long Walk Home
Badlands
Ekstranumre:
Jungleland
Seven Nights To Rock
Born To Run
Ramrod
Bobby Jean
Dancing In The Dark
American Land

Anmeldelser fra aviserne af koncerten med Bruce Springsteen & The E-Street Band, Parken, 29. juni 2008:

Berlingske Tidende

Politiken

Jyllands Posten

Ekstra Bladet

Gaffa

Reklamer

Bindegale VU’ere

Ovre hos VU vil man nu blandt de københavnske medlmmer have afskaffet våben, så det bliver nemmere for den enkelte at anskaffe våben til at forsvare sig med. Begrundelse ligger i, at der har været flere sager, hvor politiet har svigtigt borgerne.

I Schweiz, som de københavnske medlemmer henviser til, har man allerede en nemmere tilgang til at købe våben. Samtidig har landet et af verdens højeste selvmordsrater, 19.1 pr. 100.000 indbyggere, hvilket forskere begrunder med den nemme tilgang til våben. Det har fået landet til at overveje en stramning af våbenlovgivningen, hvilket 66 % af landets befolkning bakker op om.

Herfra kommer der ikke nogen form for opbakning til VU’ernes forslag, som i mi optik virker noget bindegalt set i lyset af, hvor mange mennesker der er blevet dræbt det sidste års tid på gaderne. Måske skulle man i stedet sørge for at politiet brugte mere tid med opklaringsarbejde frem for at sidde bag skrivebordet og spise doughnuts…

Kilde: Berlingske.dk

Horible trafikforhold på Amager

Politikerne i Tårnby Kommune har i mangel på bedre løsninger valgt at sætte en prop i Amager Strandvej mellem Hedegaardsvej ved kommunegrænsen til København og Saltværksvej i den anden ende forløbelig i en forsøgsperiode på 4. måneder, med velsignelse fra Københavns Kommunes side. Den officielle begrundelse er, at man fra kommunens side ønsker at komme den megen trafik fra især taxier til livs. Den mere uofficielle begrundelse er, at man ønsker en permanent lukning, så det spærrede område kan bruges til udstykning til nyt byggeri.

Trafikken bliver fra Amager Strandvej ledt af Bøjlevej kort efter Hedegaardsvej op til Metroen, hvor den kører langs denne frem til til Saltværksvej, hvorefter den så kan køre tilbage til Amager Strandvej – igen. En smart løsning vil nogen tænke, men for de bløde trafikanter, er løsningen mere end horribelt. Både fodgængere og cyklister skal krydse Amager Strandvej to gange på en strækning på mindre 50 meter mellem Hedegaardsvej og Bøjlevej, for at kunne komme op af Bøjlevej. Ved svinget på Bøjlevej ved Femøren St. skal cyklisterne så endnu engang krydse Bøjlevej, for at kunne forsætte af den dobbeltrettet cykelsti, som starter ved krydset Amager Strandvej/Bøjlevej.

Bedre bliver det så ikke, at der hvor fodgængere og cyklister skal krydse vejene, har hverken København eller Tårnby søget for nongen form for skiltning, så bilisterne kan være opmærksomme på den krydsene trafik, hvilket både gør sig gældende på Amager Strandvej og på Bøjlevej. Samtidig er Bøjlevej så smal, at tungere trafik som lastbiler, er tvunget til at benytte sig af kantstenen, for i det hele taget at kunne komme rundt i svinget ved Femøren St. Resultatet af dette, betød, at en tonstung lastbil lastet med tørcement, væltede henover cykelstien, som løber parralelt med kørebanen lige ved siden af. Var en cyklist kommet kørende i samme øjeblik, som lastbilen væltede, kan man jo kun gætte til resultatet af det.

Væltet tonstung lasbil hen over cykelstien

Det er helt fint, at man fra Tårnby Kommunes side prøver at finde en løsning på de trafikale problemer på Amager som sådan og på Amager Strandvej især, men den nuværende løsning skriger bare til himmelen om, at dette er en klar Om’er.

Både Dansk Cyklistforbund og Dansk Fodgængerforbund er sat på sagen for at gøre noget ved de horrible trafikforhold inden der kommer lig på bordet.

Mødes vi på flisen?

Det knap så flatterende udtryk er stærkt på vej til at få en helt ny betydning – i hvert fald, hvis man er bosiddende i København. For rundt omkring i byen, er der ved at blive lagt 55 fliser, som vil give københavnerne mulighed for at opleve byen og dens mange aktiviteter ved at sende en sms med flisenummeret til et bestemt nummer. Kort efter kommer der svar til din telefon om, hvad du kan opleve i din by.

Samtidig er det en opfordring til at selv at melde sig til kbh.dk, som den ny service hedder og dermed kan du også være med til at styre, hvad andre københavnere skal opleve af aktiviteter. Den er ganske reklamefri, da kommunen poster penge i projektet.

Hvor selvglad er man så lige?

Flemming Østergaard, kendt af Gud og hver mand landet over under kæletnavnet “Don Ø”, har nu valgt at gøre sit kælenavn til et registret varmærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen ifølge Berlingske Tidende. Da jeg selv figurer som Maltesen og Malte blandt vennerne, skulle jeg måske overveje det samme 😉

Udvælgelsen

Nå, så er jeg blevet tagget af Kongensholm, hvor jeg skal gribe den nærmeste bog, slå op på side 123, gå 5 linjer ned og skrive de næste 3 sætninger. Disse sætninger stammer fra Stephen King’s “Udvægelsen”, der er 2. bind i “Det Mørke Tårn” serien:

…Andolini vidste ikke, hvad der var sket. En del af ham var sikker på, at han var blevet sindsyg, en anden del var sikker på, at Eddie havde dobet ham eller gasset ham eller noget i den retning, en tredje del troede, at hans barndoms hævnrige Gud endelig var blevet træt af alle hans narrestreger og havde fjernet ham fra den verden, han kendte, og anbragt ham i denne uhyggelige skærsild…

Det ovenstående stammer fra et sted i bogen, hvor hovedpersonen Roland, er hoppet fra sin egen verden, der på mange måder minder om vores egen, men også langt fra, da det er en verden, som er under kraftig forfald grundet “Det Mørke Tårn”, hvilket Roland har gjort det til sin opgave at ændre på. Han har fået lov til at udvælge tre mennesker fra vores verden og tage dem med på sin rejse mod det omtalte tårn, og over i vores for at hente den første af de tre personer, der hedder Eddie Dean.. Hele tårn-serien er startet omkring 1982 og skrevet færdig i 2006 og er på omkring 3000 sider…

Sagen om et tørklæde

Jeg er sikker på, at nationalmonopolisterne både her i blogland og hisset må have fået kaffen galt i halsen efter at skænket den op i en musselmalet kop fra den Madam Blå kaffekande, som de har arvet fra deres bedstemor eller oldemor, da de hørte nyheden om den talentfulde, 15-årige pige, som er blevet udtaget til U16-landsholdet. Ikke nok er hun en talentfuld, 15-årig pige, men sørme om ikke også hun både er muslim og oven i det hele så bærer hun et tørklæde!!

Ikke nok med, at de førnævnte nationalmonopolitister i årevis har skreget op om, at de muslimske kvinder skulle tage sig en uddannelse, ud på arbejdsmarkedet frem for at sidde derhjemme og passe børn og hjem, mens manden agerede skaffedyr. Når så de muslimske kvinder begynder på de videregående uddannelser, som f.eks. jura, læge, jamen, så begynder kvindernes hovedbeklædning (tørklædet) at blive et problem, for tænk nu hvis kvinderne ikke kan finde ud af, at agere neutralt i forhold til dansk lovgivning. Hvem husker ikke hvordan politikerne fra det yderste højre til det yderste venstre havde en holdning til Domstolsstyrelsens bekendtgørelse om hovedbeklædning til dommerne for ikke så langt tid siden. Derefter kom turen til lægerne grundet den allestedsnærværende Vibeke Manniche, som både anser kvindelige læger og fodboldspillere med tørklæde som en trussel – men mod hvem?

Burde Vibeke Manniche frem for at lyde som en dårlige parodi på Pia K. ikke glæde sig over, at hendes muslimske medsøstre nu dygtiggør sig hvad enten det er i uddannelsessystemet eller på boldbanerne?

At nationalmonopolisterne ikke ejer humor, når det drejer sig om tørklæder, er Pia K.’s repræsentanter i DR’s bestyrelse, Ole Hyltoft og Marlene Harpsøe , tragikomiske eksempler på, da man på DR vælger at lave en Miss Tørklæde konkurrence. Begge (politikere?) ønsker nu at få fremlagt sagen i bestyrelsen, da “konkurrencen er usmagelig” for at citere sidstnævnte.