Mødes vi på flisen?

Det knap så flatterende udtryk er stærkt på vej til at få en helt ny betydning – i hvert fald, hvis man er bosiddende i København. For rundt omkring i byen, er der ved at blive lagt 55 fliser, som vil give københavnerne mulighed for at opleve byen og dens mange aktiviteter ved at sende en sms med flisenummeret til et bestemt nummer. Kort efter kommer der svar til din telefon om, hvad du kan opleve i din by.

Samtidig er det en opfordring til at selv at melde sig til kbh.dk, som den ny service hedder og dermed kan du også være med til at styre, hvad andre københavnere skal opleve af aktiviteter. Den er ganske reklamefri, da kommunen poster penge i projektet.

Hvor selvglad er man så lige?

Flemming Østergaard, kendt af Gud og hver mand landet over under kæletnavnet “Don Ø”, har nu valgt at gøre sit kælenavn til et registret varmærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen ifølge Berlingske Tidende. Da jeg selv figurer som Maltesen og Malte blandt vennerne, skulle jeg måske overveje det samme 😉

Udvælgelsen

Nå, så er jeg blevet tagget af Kongensholm, hvor jeg skal gribe den nærmeste bog, slå op på side 123, gå 5 linjer ned og skrive de næste 3 sætninger. Disse sætninger stammer fra Stephen King’s “Udvægelsen”, der er 2. bind i “Det Mørke Tårn” serien:

…Andolini vidste ikke, hvad der var sket. En del af ham var sikker på, at han var blevet sindsyg, en anden del var sikker på, at Eddie havde dobet ham eller gasset ham eller noget i den retning, en tredje del troede, at hans barndoms hævnrige Gud endelig var blevet træt af alle hans narrestreger og havde fjernet ham fra den verden, han kendte, og anbragt ham i denne uhyggelige skærsild…

Det ovenstående stammer fra et sted i bogen, hvor hovedpersonen Roland, er hoppet fra sin egen verden, der på mange måder minder om vores egen, men også langt fra, da det er en verden, som er under kraftig forfald grundet “Det Mørke Tårn”, hvilket Roland har gjort det til sin opgave at ændre på. Han har fået lov til at udvælge tre mennesker fra vores verden og tage dem med på sin rejse mod det omtalte tårn, og over i vores for at hente den første af de tre personer, der hedder Eddie Dean.. Hele tårn-serien er startet omkring 1982 og skrevet færdig i 2006 og er på omkring 3000 sider…

Sagen om et tørklæde

Jeg er sikker på, at nationalmonopolisterne både her i blogland og hisset må have fået kaffen galt i halsen efter at skænket den op i en musselmalet kop fra den Madam Blå kaffekande, som de har arvet fra deres bedstemor eller oldemor, da de hørte nyheden om den talentfulde, 15-årige pige, som er blevet udtaget til U16-landsholdet. Ikke nok er hun en talentfuld, 15-årig pige, men sørme om ikke også hun både er muslim og oven i det hele så bærer hun et tørklæde!!

Ikke nok med, at de førnævnte nationalmonopolitister i årevis har skreget op om, at de muslimske kvinder skulle tage sig en uddannelse, ud på arbejdsmarkedet frem for at sidde derhjemme og passe børn og hjem, mens manden agerede skaffedyr. Når så de muslimske kvinder begynder på de videregående uddannelser, som f.eks. jura, læge, jamen, så begynder kvindernes hovedbeklædning (tørklædet) at blive et problem, for tænk nu hvis kvinderne ikke kan finde ud af, at agere neutralt i forhold til dansk lovgivning. Hvem husker ikke hvordan politikerne fra det yderste højre til det yderste venstre havde en holdning til Domstolsstyrelsens bekendtgørelse om hovedbeklædning til dommerne for ikke så langt tid siden. Derefter kom turen til lægerne grundet den allestedsnærværende Vibeke Manniche, som både anser kvindelige læger og fodboldspillere med tørklæde som en trussel – men mod hvem?

Burde Vibeke Manniche frem for at lyde som en dårlige parodi på Pia K. ikke glæde sig over, at hendes muslimske medsøstre nu dygtiggør sig hvad enten det er i uddannelsessystemet eller på boldbanerne?

At nationalmonopolisterne ikke ejer humor, når det drejer sig om tørklæder, er Pia K.’s repræsentanter i DR’s bestyrelse, Ole Hyltoft og Marlene Harpsøe , tragikomiske eksempler på, da man på DR vælger at lave en Miss Tørklæde konkurrence. Begge (politikere?) ønsker nu at få fremlagt sagen i bestyrelsen, da “konkurrencen er usmagelig” for at citere sidstnævnte.

Fra strejkens første uge

Som konsekvens af de forhandlinger mellem KL og Danske Regioner på den ene side og Sundhedskartellet og FOA på den anden, som faldt til jorden forrige fredag i Forligsinstitutionen, har Danmark været ramt af strejke siden i onsdags kl. 00.00.

Humlen har hele vejen været, hvor mange procents lønstigning der skulle være til faggrupperne inden for det offentlige system. Og på trods af man fra politisk side “lovede” at man ikke ville blande sig i forhandlingerne, meldte Regeringen hurtigt ud, at de offentlige ansatte “…skulle udvise mådehold…” – kort fortalt, så kunne vi altså godt droppe at få nogen så helst seriøs lønstigning denne gang, da vi kunne “…føre Danmark ud i en ny kartoffelkur…”. Og det er altså mindre end et halvt år efter, at Anders Fogh Rasmussen havde udmeldt, at dansk økonomi havde det bedre end nogen sinde. Måske skulle man i stedet kigge Finansministerens regnskaber bedre efter…

Fra FOA og Sundhedskartellet havde man meldt ud, at den procentvise stigning over de næste tre år, skulle være på 15 %, mens KL og Danske Regioner holdt på 12.8 %, hvilket var det, som Regeringen ville acceptere. Dog viste det sig løbet af strejkens første dage, at der var lovet 13.9 % til en bestemt gruppe inden for FOA, hvilket drejede sig om Social- og Sundhedsassistenterne, hvilket svarer til ca. hvert 4. medlem af fagforeningen. Det ville ingen inden for FOA acceptere, at nogle skulle have store lønstigninger, mens resten så at sige skulle betale gildet. Havde det været til alle medlemmer, havde det været en anden snak…

Onsdag mødte jeg op på arbejdet som en del af nødberedskabet, som er en aftale mellem kommunen og fagforeningen mens strejken står på. Jeg må personligt indrømme, at det er lidt spøjst at være på arbejde, mens jeg er ansat et andet sted, nemlig af fagforenigen. Blandt langt de fleste af borgerne, er der en temmelig stor opbakning til strejken selvom de godt ved at de slet ikke får den samme form for hjælp, som de er vandt til under normale omstændigheder.

Nogle af mine kollegaer, som er en del af nødberedskabet under strejken.

Torsdag var der happening på Frederiksberg Rådhusplads, hvor FOA havde inviteret formanden for KL’s forhandlergrupper og Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech, til at udpege hver 4. FOA medlem, der skulle have “… pæne lønstigning…”, som han selv havde udtalt det til medierne. Næsten som forventet, dukkede han selvfølgelig slet ikke op. Samme dag holdt Sundhedskartellet så demostration inde på Christiansborg Slotsplads, hvor i alt 40.000 mennesker deltag fra forskellige faggrupper. Der blev holdt taler suppleret med sang og musik fra bl.a. Rasmus Nøhr og en Kim Larsen kopi.

Nogle af mine kollegaer foran Frederiksberg Rådhus sammen med formanden for FOA, Dennis Kristensen

Sygeplejestuderende markerer demostrationen på deres egen måde.

Fredag var jeg igen på arbejde som en del af nødberedskabet, hvor vi igen blev mødt af en general forståelse af, hvorfor vi strejker fra borgernes side. Samme aften var strejken tema hos Go’aften Danmark, hvor dets fredagspanel diskuterede grunden til strejken. Her mødte både FOA og FOA Ungdom op for at lave en happening neden for studiet inden på Københavns Hovedbanegård. Selvom vi var blevet pålagt at holde mund under selve udsendelsen, blev der både sunget sange og råbt “Løn, løn. Vi vil have mere i løn”, hvilket vi kunne se på reaktionen oppe i studiet, da panelet vinkede ned til os flere gange.

Medlemmer fra FOA venter på at Go’aften Danmark skal gå i gang.

I morgen søndag, er der demostrationener flere steder – både i Hovedstadsområdet og rundt i landet som markering af det er kvindernes 100-års dag for stemmeretten. En god anledning til at markere, at det nok er på tide at kvindefagene også får del i denne samme løn som mandefagene… På onsdag vil der være demostration på Christiansborg Slotsplads, hvor det er FOA, der står for demostrationen denne gang.

Dem, der ikke har været en del af nødberedskabet, har så deltaget i aktioner, demostrationer og forskellige happenings landet over. Det har også betydet, at jeg sammen med mit kamera, har været på overarbejde rundt om i Hovedstaden for at tage billeder de forskellige steder, uploade dem til min egen fotoside her ovre i højre side af bloggen, på Facebook og på fagforeningens hjemmeside.

Tilbage igen

Næsten 14 dage er gået siden det sidste indlæg, hvor jeg har oplevet lidt af hvert, hvilket også vil blive illustreret med billeder i teksten.

Det sidste indlæg på bloggen omhandlede demostrationen til ære for Dennis Özgu Unzun, der blev slået ned på åben gade her på Amager lige op til Påske. Siden da er han nu blevet begravet i Tyrkiet i den by, hvor hans familie stammer fra.
De billeder, som jeg tog i den forbindelse, har givet mig nogle rigtig gode forbindelser, som jeg på et eller andet tidspunkt kan udnytte, så jeg kan gå hen og blive en bedre fotograf. Forhåbenligt kan de også rådgive mig omkring køb af andre linser end den, jeg pt. har. Dog har mit stadig nye spejlreflekskamera bevirket, at jeg fik taget en del billeder, da der var Earth Hour i tidsrummet 20 – 21, den 29. marts i år. Lidt ærgerligt var det, at jeg kun fandt ganske få steder, hvor de gjorde noget ud af det.

Krunch på Amagerbrogade

På koncertsiden, er det siden sidst blevet til koncerter med hhv. Jean Michel Jarre i Falkonersalen d. 2. april, hvilket var en kæmpe oplevelse. Faktisk er det noget, som jeg har drømt om lige siden, der gik kraftige rygter om, at han skulle spille i København i forbindelse med Kulturby 96. Hvorvidt der var hold i de rygter eller ej, skal jeg ikke kunne sige ud over, at han først spillede i København året efter i KB Hallen, hvor temaet var Oxygene 7 – 13, som udkom det år.

Jean Michel Jarre i Falkonersalen d. 2. april 2008

I forhold til, hvad man normalt forbinder med en koncert med Jean Michel Jarre, var effekterne tonet meget ned, da der blev lagt klar vægt på at det var lyden, der var i centrum sammen med den oplevelse, som man fik som publikum. Derfor har der også et gigantisk spejl ned bagved, så man som publikum kunne følge med i musikkernes brug af instrumenterne på scenen. Inden selve koncerten havde Jean Michel Jarre brugt tid på at fortælle publikum om baggrunden for koncerten og de enkelte instrumenter, hvoraf nogle vejer op imod et par hundrede kilo…

Et sikkert forårstegn er det, når jeg får bevæget mig en tur i Zoo, der heldigvis ikke ligger så langt fra mit arbejde og derfor en god anledning at besøge efter arbejde. Derfor har jeg også fået set det nye hus til flodhestene og den del af elefanthuset, som man nu kan se i skyggen af en byggeplads. Anledningen var, at jeg skulle “skyde en ko”, hvilket var overskriften på en fotokonkurrence i bladet Zoom, der er for professionelle fotografer.

Flodhest i sit nye hus

Om mindre end 4 dage går stort set hele sundhedsområdet i strejke, hvilket også får effekt på mit arbejde, da jeg jo selv arbejder inden for branchen så at sige. Derfor var jeg for første gang til demostration i går aftes inde foran Forligsinstitutionen, hvor arbejdsmarkeds partnere mødtes for at se, om de kunne opnå en løsning eller det skulle blive strejke fra onsdag d. 16. april. Sundhedskartellet og FOA valgte at holde på deres modsat pædagoerne, hvilket medfører at sygeplejesker, ergoterapeuter, rengøringspersonel, social- og sundhedshjælpere, social- og sundsassistenter er i strejke fra og med onsdag…

Demostration foran Forligsinstitutionen…

Nu skal det bare blive spændende at se, hvorlænge der går, før der kommer et indgreb fra Folketinget, men alt imens vil billeder fra strejken kunne ses på Flickr.

En bevægende uge

Denne uge, som lige pt. lakker mod enden, har været utrolig bevægende på alle måder, da det overskyggende tema desværre må siges at være døden i denne omgang.

Lige op til Påske var det først det meget voldlige overfald på det 16-årige avisbud, Dennis Özgu Unzun, på hjørnet af Polensgade og Lergravsvej, som de fleste nok vil sætte i forbindelse med dette års Påske. Han døde dagen efter på Rigshospitalet uden nogen sinde at komme til bevisthed igen som følge af ét slag med et baseball bat.

På ugedagen for Dennis Özgu Unzuns død, troppede op imod 5000 10.000 mennesker på Rådhuspladsen i København, for at vise deres modstand mod vold, hvilket har bare i år medført døden for først 19-årige Anton Njie Hansen og sidst 16-årige Dennis Özgu Unzun. Det blev gjort med et fakkeloptog fra Rådhuspladsen ned forbi Christiansborg, videre til Kongens Nytorv hvor man samledes på pladsen i stilhed, for så at gå af Gothersgade op til Nørreport og retur til Rådhuspladsen. Inden selve turen rundt i det indre København, blev Dennis mindet med et minuts stilhed.

Nogle af de forsamlede 5000 10.000 mennesker på Rådhuspladsen i København.
Her er alle forsamlet på Kongens Nytorv efter at være gået fra Rådhuspladsen.
Her er vi på vej tilbage til Rådhuspladsen.
Her bliver faderen til Dennis Özgu Unzun interviewet til tyrkisk TV.
Flere billeder kan ses ovre på Flickr.

Samme dag som Dennis Özgu Unzun døde, gik en af mine tidligere kollegaer bort i den lave alder af 50 år som konsekvens af en blodprop i hjertet. Hun havde længe kæmpet med et dårligt hjerte, havde endda fået udskiftet hjerteklapperne i en omfattende operation og til sidst gav hun så op. Hun vil blive savnet af mange mennesker, hvilket gælder både familie, nuværende og tidligere kollegaer.

I går på vejen til bisættelsen af min tidligere kollega, blev jeg så ringet op fra arbejdet, der så kunne fortælle mig, at en af mine klienter var død på hospitalet som konsekvens af kræft. Han var blevet indlagt i Påsken lige kort efter han var kommet hjem derfra, fordi han næsten ikke kunne gå på det ene ben. Det viste sig, at kræften var begyndt at trykke på nerverne. I går blev kræften så desværre vinderen.

Fakkeltog mod volden

Nogle gode mennesker, har nu sat gang i et initiativ via Facebook, der munder ud i et fakkeltog torsdag d. 27. marts kl. 20.00 fra Rådhuspladsen i København som følge af den meningsløse vold, der som tidligere omtalt har medfødt døden for i hvert fald to unge mennesker inden for de sidste 2½ måned alene i København.

Jeg vil gerne opfordre alle, uanset religiøse tilhørsforhold og politisk overbevisning, til at dukke op denne aften og sige fra over for volden. Læs mere på PDF-filen, som følger med det skrevne ord i dette indslag.

stop-volden.pdf

God Påske

I ønskes alle derude i blogland, en god og velsignet Påske med musikken fra gruppen Petra.

Stop volden

For anden gang bare inden for det igangværende år, er to unge mennesker blevet dræbt som følge af den meningsløse vold. Året var dårligt nok startet, før Anton Njie Hansen blev stukket ned af to unge mænd på Strøget, hvilket fik folk (både dem, der kendte ham og mange andre) til at ligge blomster i stor stil ved gerningstedet der, hvor Strøget møder Kongens Nytorv samt, at gå i demostration i protest over den meningsløse vold. Det viste sig, at de to unge mænd havde prøvet at provokere Anton Njie Hansen til at udlevere den hue, han bar på hovedet. Da han ikke ville det, blev resultatet på det hele, at han blev stukket ned og efterfølgende døde.

Blomster ved Anton Njie Hansens drabssted.

Nu er så et 16 årigt avisbud så slået ned her på Amager og efterfølgende død som konsekvens af de svære læsioner, han har pådraget sig, efter at der var råbt racistiske bemærkninger efter ham i første omgang. Dernæst træder de formodede gerningsmænd ud af den bil, som de kører i, og slår det den 16-årige ned ved hjælp af en kølle og en ratlås. De formodede gerningsmænd viser sig at være 15, 17 og 18 år.

Blomster ved stedet, hvor Dennis Özgu Unzun blev slået ned med en kølle. Han dødede efterfølgende på Rigshospitalet.

Er du med på Facebook, så vil jeg opfordre dig til at deltage i gruppen “Nej til vold uanset karakter!“, som en af mine venner står bag. Jo flere der står sammen mod volden, jo svære bliver det for voldsmændene at udøve deres vold.