Monthly Archives: juli 2007

Maltesen indrømmer brugen af doping

Jeg har brugt doping. Jeg har taget Cetirizin Merck NM 10 mg og det har i de sidste 11 år været en stor del af min hverdag i sommerperioden, når græsset blomstrer. Det tager jeg det fulde ansvar for. Jeg har selv købt det og jeg har selv indtaget det. Og henover de sidste 11 år har min læge deltaget i den forstand, at han konstaterede min pollenallergi, så jeg viste, hvad jeg skulle købe.

Jeg har løjet om nogle ting over for andre og på en måde over for mig selv. Jeg har troet, at fortid var fortid. Men, sådan er det ikke længere. Og det er måske også en god ting. På det plan vil jeg selvfølgelig gerne sige undskyld, men jeg kan heldigvis trøste mig med, at de folk der kender mig og kender mig godt, de stoler på mig.

Lige som alle andre mennesker, har jeg begået fejl i mit liv. Jeg har gjort ting, som var og er forbudt og som jeg tager det fulde ansvar for. Det var mine valg.

Jeg vil ikke tage skraldet for det, andre har gjort. Og jeg har reageret på en korrekt måde i forhold til de fejl, der er begået. Det kan alle, som kender mig, bevidne.

Jeg er ked af, at fortiden lider under, at nogen har haft brug for at fortælle om det, der er sket. Og dermed kaste det hele i skammekrogen. Jeg håber ikke, at nutiden og fremtiden drukner i et misforstået forsøg på selvransagelse. Men, én ting ligger fast: Jeg giver ikke noget som helst for bekendelser, der enten er tilskyndet af personlig fortjeneste eller behovet for at give andre skylden for det, man selv har gjort. Jeg har altid taget ansvar for mit eget liv og de valg, som jeg har truffet som menneske. Dem har jeg truffet for mig selv og ingen andre.

Lad dem, som har brug for det, komme frem med deres personlige bekendelse og lad os håbe, at det tjener et ordenligt formål. Jeg mener ikke, at man bare skal stå frem, for at stå frem. Jeg vil ikke pege fingre af nogen som helst og lade andre tage ansvaret for de fejl, jeg har begået. Jeg kan se mig selv i øjnene og være glad for, at jeg er den, jeg er.

Jeg afsætter gerne midler til at bevise, at jeg lever et rent liv uden for sommerperioden og dermed være med til at underminere en hver form for tvivl, der måtte være. Men, det vil jeg også have kredit for og det skal mine omgivelser også have kredit for.

Det var, hvad jeg havde på hjertet lige nu. Hvis der er nogle spørgsmål, er I velkomne til at stille dem her:

Disse minder

For et stykke tid siden fik jeg scannet en del af mine gamle billeder ind, så jeg kunne bruge dem i digital udgave frem for “kun” at have dem i almindelig papirudgave. Og siden jeg har fået en pro udgave af Flickr™, er der ingen grund til at have dem liggende på computeren alene.

De billeder, det drejer sig om, er fra min forrige tur til USA i 1988 for at besøge familien i Seattle. Det er hér, at grundlaget for min interesse for at tage billeder, kommer fra. Kort før turen, “arvede” jeg et gammel analogt spejlrefleks kamera af mærket Voigtländer fra mine forældre, da de havde købt et nyt.

Blandt de steder vi var dengang, var en tur til dette meget kendte vandfald, som nogen måske kan huske fra en berømt TV-serie fra halvfemserne:

På turen var vi, ud over at være i selve Seattle, ved MT. Rainier (en vulkan 85 km syd-øst for byen, som har været udslukt så længe, at ingen kan huske, hvornår den sidst har været i udbrud), et smut til Vancouver i British Columbia, Canada, ved Columbia River, der er grænse mellem Washington State og Origon og helt ud til Stillhavet ude på den anden side af Den Olympiske Halvø vest for Seattle, hvor vi også var smut forbi Hoh-regnskoven, som er en af de få tempererede regnskove, som der findes.

Vancouver ved nattetid…

Butchart Gardens uden for Victoria, BC. En meget engelsk have…

Selve Victoria – bemærk lige den røde bus i venstre side af billedet…

Resten af billederne kan findes på min personlige Flickr™-konto.

Tour de Exit

Lad mig med det samme slå fast: Enhver er uskyldige indtil at andet er modbevist. Sådan har det heldigvis været i mange år og sådan skulle det gerne vare ved med inden for det danske retssystem. Men i tilfældet Michael Rasmussen har han været dømt skyldige af den danske verdenspresse siden dag et i årets udgave af Tour de France, som i går kulminerede med hans exit, fordi Rabobank valgte at stole mere på en påstand frem for at finde ud af, hvad der er sandt og falsk og så tage den derfra.

Hvis jeg arbejdede for et dansk medie, som har været med til at dække Tour de France og dermed deltaget i jagten på Michael Rasmussen, ville jeg, hvis den dårlige samvittighed stadig eksisterer blandt journalister, sidde med nogle meget røde ører og en meget dårlig smag i munden oven på Kyllingens exit. Den ene påstand efter den anden er blæst ud på forsiderne af aviserne, mens TV har bragt de samme påstande som tophistorier. Problemet er bare, at der er tale om indicier, som kan blive mere end svært for Michael Rasmussen at modbevise, fordi tvivlen for altid vil klæbe til hans navn, uanset om han er skyldig eller uskyldig.

Er der tale om en ren samvittighed fra hans side, mener jeg helt klart, at han skal mane sig op til at få kørt en retsag mod hans nu tidligere arbejdsgiver, Rabobank og deres hovedsponsor for uberettet fyring og de medier som har bragt påstandene uden at have rygdækning for dem. Det er fuldstændig grotesk, at man i år 2007 kan fyre en person uden at have rygdækning for, om fyringen er berettiget eller ej.

Personligt har jeg tænkt mig at boykotte resten af Tour de France i år for at vise min foragt over for dem, som fyrerede Michael Rasmussen og dem, der jagtede ham til det sidste…

Stenhugger humor

På vejen hjem fra arbejde, fik jeg set dette skilt hos en stenhugger ude i Sydhavnen:

Så man håbe på, at de ikke “stjæler” stenene…

Respekt for Rasmussen

Tour de France nærmer sig snart afslutningen og på søndag er det hele slut. I spidsen for feltet sidder en lille, spinkel dansker med efternavnet Rasmussen fra Tølløse, som har været en jagtet kylling siden han kom i gult for godt en uge siden af den danske verdenspresse, fordi der åbenbart har været lidt rod i de indberetninger, som Michael Rasmussen skulle sende ind til DCU.

Og på trods af, at Michael Rasmussen har benægtet en hver form for doping og er blevet test 14 gange under selve Touren og op til løbet, mæsker medierne sig i diverse anklager mod den danske kylling, som ikke rigtigt kan bruges til noget som helst med mindre, man er tilhænger af janteloven.

I stedet for at spilde tid på det rene ingen ting, vil jeg kraftigt opfordre til at hylde Kyllingen, når og hvis han vinder den gule trøje på Champs-Élysées.Og dermed vise DCU, hvad vi mener om deres udelukkelse af Kyllingen fra VM og OL…

Et tegn på fransk arrogance?

Kyllingen fra Tølløse er manden, som kører i gult på dagens etape i Tour de France. Og hvor mange billeder vælger den franske producer så at sende ude fra etapen? Stort set ingen ting…

Skam jer…

Det vildeste sted i byen

Dagen i dag har budt på forholdsvis godt vejr og det betød, at jeg lod Tour de France være Tour de France og tog en tur i Zoo, der ligger mindre end 10 min fra mit arbejde på Frederiksberg.

Det egentlige begrundelse for at bevæge mig derop er, at Therese har stillet den næste opgave for fotoudfordringen, som jeg deltager i, da den svære del består i, at tage et nærbillede af et insekt og Zoo bør være det bedste sted for den slags…

Uden at skulle afsløre for meget på nuværende tidspunkt kan jeg nævne, at mit billede er taget og klart til at blive sendt ind, når vi når den 1. august. Imens kan I nyde andre af de billeder, som blev taget i Zoo ved samme lejlighed:

En plettet sæl nyder en tur i vandet…

En søløve med unge…

3 præriehunde har opgivet at lave noget som helst i varmen…