Monthly Archives: maj 2007

Skal du ud og flyve?

Hvis og så fald du skal ud og flyve her til sommer, så tjek lige denne lille video inden. Beklager meget, men sproget er på tysk, men gør det bestemt ikke mindre morsomt…

En hjort kom forbi

Dopet eller ikke dopet

Denne dag kan gå hen og blive historisk inden for sportsverden, hvis Ørnen fra Herning i eftermiddag indrømmer brugen af doping tilbage i de gode gamle dage i 90’erne. Først og fremmest er det medierne som vejer blod siden Bjarne Riis i et interview med Line Baun Danielsen sagde “Jeg er aldrig testet positiv og desuden går jeg ind for en prober sport” tilbage i 1998 på TV2.

Siden da har spekulationerne gået på, om Bjarne Riis virkeligt har brugt epo eller ej med Ekstra Bladet i spidsen. Og blandt holdkammeraterne er det kommet frem, at brugen af epo åbenbart har været ganske gens på det hedengangne Telekom-hold, hvor kun Bjarne Riis og to andre ikke har indrømmet noget som helst.

I 1998 kom det frem, at Festina holdet havde brugt epo hvilket medførte udelukkelse af holdet. Og resten af de deltagende ryttere valgte at lave en sit-down strike på asfalten.

Og i historiens klare lys har vi alle været vidner til den ene rytter efter den anden, som har indrømmet brugen af ulovlig doping i de glade halvfemsere.

Personligt har jeg det sådan, at jeg er blevet godt træt af de ryttere som 9 år efter vælger at stå frem for at indrømme deres brug af doping. Kort fortalt tror jeg ikke, at ret mange ryttere overhovedet kan sige sig fri for at have brugt doping dengang og derfor er lidt ligeglad med det, der sker i dag. De eneste som virkelig får noget ud af det, må være medierne som får nogle flere skandalehistorier at svælge sig i.

bjarne_riis.jpg

Bjarne Riis indrømmer brugen af bl.a. epo foran verdenspressen…

Jeg kan kun sige: “Kan vi ikke bare komme lidt videre?”

En ægte diktator

Så er det langt om længe kommet frem i offentligheden, hvad nogen af os har haft mistanke om længe: USA’s præsident er en diktator – eller rettere det kan han blive såfremt der sker “‘katastrofale nødsituationer’ som alle tilstande, der resulterer i ekstraordinære antal omkomne, eller som kraftigt skader eller forstyrrer den amerikanske befolkning, infrastruktur, miljø, økonomi eller regeringsfunktioner”, skriver Politiken på sin hjemmeside.

Den magt som George Bush vil få betyder, at han vil få ‘hidtil usete diktatoriske magtbeføjelser over regeringen og landet, der går uden om den amerikanske kongres og udvisker magtens tredeling’ i følge det selvejende ‘Centre for Research on Globalization‘, som ligger i Canada og som er citeret i samme artikel.

I samme artikel kan man også læse, at det nyeste direktiv fra Det Hvide Hus er gået ubemærket hen i medierne verden over, og direktivet heller ikke har været til diskussion i Kongressen.

Gad vide om USA nu vil begynde at jagte diktatorer i eget land?

Tiggere i S-toget

I den senere tid har der været en del østeuropæiske tiggere i de københavnske S-tog, hvilket har fået DSB S-tog til at rette henvendelse til passagererne i gratisaviserne for at få hjælp til at stoppe tiggeriet, da passagererne har oplevet at få stjålet værdigenstande.

Og i dag på vej hjem i S-toget stødte jeg selv i en af dem. Allerede på vej ind i toget på Ålholm, som er en station på Ringbanen mellem Ny Ellebjerg og Hellerup, kunne jeg spotte vedkommende rette henvendelse til passagererne enkeltvis ved at fremvise et skilt på dansk uden at kunne et ord på dansk.

På grund af de nævnte henvendelser fra DSB til offentligheden fik jeg taget min mobiltelefon frem for at tage et billede af vedkommende, når han kom hen i den del af toget, hvor jeg befandt mig for at aflevere det til DSB og politiet. Og til held for mig kom han helt hen til mig og jeg fik taget to billeder af ham, hvor han holder skiltet frem. På skiltet står der:” Jeg er far til to børn. Den ene af mine børn lider af kræft. Jeg beder deg (forkert skrevet) om hjælp så jeg igen kan få et sted at bo og passe ordenligt på mine børn. Mange Tak.”

Der gik lidt tid før den pågældende tigger fandt ud af, at der var taget billeder af ham i S-toget, hvor han havde befundet sig, hvilket fik ham til at true mig med at skære min hals over ved hjælp af fagter og true mig med bank, hvilket ikke ligefrem fik mig til at ryste i bukserne, da vi befandt os nærheden af et overvågningskamerarene i S-toget.

Billederne er nu sendt til DSB med en udførlig beskrivelse af, hvad der er sket i S-toget i dag.

Update 25. maj: Har mens Nyhederne på TV2 kørte fået en telefonisk henvendelse fra DSB S-tog om at de har modtaget billederne og de vil blive indleveret til politiet sammen med overvågningsfilmen, fordi der er trusler mod min person.

Keglefodbold anno 2007

Det må åbenbart være nemt at vinde Champions Leauge, når holdet er AC Milian og foruden at have en mafioso i ryggen, så får man dødhjælpende mig også lige en håndsrækning af dommerstandens værste kegle, hvilket gjorde AC Milan til at have 12 mand mod normalt 11 på banen.

dsc00195.jpg

Optakten på TV3, mens alt var fred og gammen.

dsc00199.jpg

Boys, you never walk alone…

Kort fortalt er det opskriften på at vinde Champions League anno 2007 mod et bedre spillende Liverpool, som efter min ydmyge holdning vandt den moralske kamp.

dsc00215.jpg

En mafioso jubler sammen med sit hold…

Mobilterror

Jeg er selv den lykkelige ejer af en mobiltelefon som kan stort set alt det en mobiltelefon skal kunne. Men nogen gange kunne jeg godt ønske mig tilbage til de dage, hvor man udelukkende kunne snakke og sms’e med mobiltelefonen. Grunden er, at mange yngre mennesker åbenbart har udskiftet ghettoblasteren med mobiltelefonen, der i dag har indbygget højtaler, så man kan afspille da sange, som er blevet lagt over på mobiltelefonen via computeren.

Og der er åbenbart ikke det sted, hvor de yngre mennesker vælger at afspille deres musik fra mobiltelefonen. Det kan være på åben gade (det mest foretrukne sted), i bussen og i metroen (jep, den er god nok, oplevede det i går). Lyden er som regel skruet op på fuld styrke, hvilket gør lydoplevelsen til en noget skrantende oplevelse, når man som ufrivillig tilskuer kommer til at være med på en lytter.

Jeg vil gerne opfordre de yngre mennesker til at lige at tænke sig om, før de begynder at afspille deres musik de nævnte steder. Først og fremmest fordi det er til gene for andre, når man fyrer på åben gade, i bussen og i metroen. Dernæst er lyden røv elendig for at sige det på godt dansk, når musikken skratter ud gemmen højtalerne på en mobiltelefon. I stedet for at tro det er ren hype, når man gør den slags, så gør det utrendy i stedet for.

Vi er trods alt nogen, som holder af stilheden.