Category Archives: Flickr

Sprogblomster I

Reklamer

Solen, vandbærerne og alt det andet

De sidste knap 3 uger har været præget af tralvhed, hvilket mere eller mindre er grunden til – endnu engang – at jeg får nogle tidshuller mellem de forskellige indlæg, jeg får skrevet. Pyt med det, et nyt indlæg er nu ved at blive skrevet, som du kan læse.

Siden sidst har jeg brugt tid, meget tid bag kameraet for at lære det og dets mange finesser at kende. Det betyder i forlængelse af det, at der er blevet taget en bunke billeder (som så skal redigeres, forståes) og efterfølgende publiceres ovre på min Flickr.com side. Dermed er der kommet billeder af julemænd (m/k), solen, stjernerne & vandbærerne og en masse andre billeder. Faktisk har jeg pludselig et godt stykke mere end 2000 billeder liggende på den nævnte adresse, der fortæller om mind oplevelser bag et kamera de sidste 20 år.

I skal heller ikke snydes for nogle af dem:

Amerigo Vespucci

Delvis solformørkelse

Løve i Zoo

Post Danmark Rundt 2008

Alle billeder er taget med et Nikon D40 og Tamron AF70-300 mm F/4-5.6 DI linse

Pas på med, hvad du spiser

Ikke nok skal der advares mod at spise og drikke de forkerte ting, som kan få indflydelse på vægt og tænder, men der burde også blive advaret imod, hvad man kan risikere at finde i færdige produkter, som købes hos blandt andet bagerne:

Jeps, det viste stykke brød indeholder ganske enkelt et stykke mønt af kobber. Personligt er jeg kun glad for, at jeg ikke nåede at tykke til, da jeg var igang med at det spise pågældende rundstykke, men undrede mig over den modstand, som det gav mine tænder, da jeg var igang med morgenmaden på denne fridag…

Til fest med The Boss i Parken

I går var jeg for anden gang i mit til koncert med Bruce Springsteen & The E-Street Band. Den allerførste var tilbage i 1999, hvor Bruce Springsteen var draget på tourné med sit faste band for første gang siden “Born In The U.S.A.” og den efterfølgende tour. Derfor var der ikke noget nyt på tapetet som sådan. Alligevel lykkedes det at fylde Parken til randen med et forventningsfuldt publikum, unge som gamle.

På dagen, hvor selve koncerten skulle finde sted (26. juni 199), væltede det ned stort set hele dagen. Det får Bruce Springsteen til at træde frem på scenen før selve koncerten skulle for at spille “Who’ll Stop the Rain” af Creedence Clearwater Revival (det var før nogle kloge? mennesker fandt på at overdække Parken i forbindelse med diverse arrangementer. Havde det noget med selve koncerten at gør? Ikke et spor, The Boss har humor og det samme havde publikum. Det viser også klart, hvor meget han holder af det publikum, som gladeligt kaster i omegnen af 800 kroner af sted for at komme i selskab med ham og The E-Street Band.

Tilbage til gårsdagens koncert. Denne gang var der på trods af et par korte byger op til det tidspunk, hvor vi, der skulle stå helt oppe foran, ville blive lukket ind. Efter en nærmest militiristisk gennemgang af, hvordan vi skulle opføre os på vej ind på station, blev dørene ind til The Promissed langt om længe åbnet.

Helt op til scenekanten kom jeg faktisk. Der var kun et par nordmænd, som udover koncerten i Parken, også skulle høre koncerterne i hhv. Sverige og Norge, som stod foran mig. Dermed var der rig lejlighed til at se og høre Bruce Springsteen, når han senere på aftenen, ville spille op til dans foran godt 42.000 forventningsfulde mennesker.

De sidste 3 timer op til selve koncerten forløb hurtigt set i lyset af, at jeg havde befundet mig ved Parken siden kl. 13.30 og koncerten først startede kl. 20.45…

Præcis kl. 20.45 lød indtroen og musikkerne fra The E-Street Band kom på scenen, fandt deres respektive pladser og til sidst kom både Clarence “The Big Man” Clemons og Bruce Springsteen på scenen. Dermed kunne selve festen begynde.

Bruce Springsteen & E-Street Band i Parken

Desværre for de første sange var lyde utroligt mudderet, hvilket jeg næppe tror er lydfolkenes skyld, men derimod betonkassen Parken, som jeg kun én gang har oplevet at give god lyd til en koncert og det var Pink Floyd tilbage i 1994!! Og siden da er det mere eller mindre gået ned af på lydsiden. Depeche Mode i 2001 var lige regelen fra undtagelsen, da parken til den koncert var overdækket…

Bruce Springsteen & E-Street Band i Parken

I forhold til koncerten i 1999, var både Bruce Springsteen & The E-Street Band ikke bare tænte, de var i den grad bare på. Og sådan var det bare hele vejen under den 3 timer lange koncert, som både bød på sange fra de sidste to albums, men også gik tilbage til starten, da publikum havde mulighed for at byde ind på sange via medbragte skilte, som The Boss var nede og hente personligt.

Sætlisten:

Two Hearts
Radio Nowhere
Out On The Street
Promised Land
Spirit In The Night
Blinded By The Light
Something In The Night
Trapped
Gypsy Biker
Working On The Highway
Hungry Heart
Because The Night
She’s The One
Livin’ In The Future
Mary’s Place
I’m On Fire
Downbound Train
For You
The Rising
Last To Die
Long Walk Home
Badlands
Ekstranumre:
Jungleland
Seven Nights To Rock
Born To Run
Ramrod
Bobby Jean
Dancing In The Dark
American Land

Anmeldelser fra aviserne af koncerten med Bruce Springsteen & The E-Street Band, Parken, 29. juni 2008:

Berlingske Tidende

Politiken

Jyllands Posten

Ekstra Bladet

Gaffa

Horible trafikforhold på Amager

Politikerne i Tårnby Kommune har i mangel på bedre løsninger valgt at sætte en prop i Amager Strandvej mellem Hedegaardsvej ved kommunegrænsen til København og Saltværksvej i den anden ende forløbelig i en forsøgsperiode på 4. måneder, med velsignelse fra Københavns Kommunes side. Den officielle begrundelse er, at man fra kommunens side ønsker at komme den megen trafik fra især taxier til livs. Den mere uofficielle begrundelse er, at man ønsker en permanent lukning, så det spærrede område kan bruges til udstykning til nyt byggeri.

Trafikken bliver fra Amager Strandvej ledt af Bøjlevej kort efter Hedegaardsvej op til Metroen, hvor den kører langs denne frem til til Saltværksvej, hvorefter den så kan køre tilbage til Amager Strandvej – igen. En smart løsning vil nogen tænke, men for de bløde trafikanter, er løsningen mere end horribelt. Både fodgængere og cyklister skal krydse Amager Strandvej to gange på en strækning på mindre 50 meter mellem Hedegaardsvej og Bøjlevej, for at kunne komme op af Bøjlevej. Ved svinget på Bøjlevej ved Femøren St. skal cyklisterne så endnu engang krydse Bøjlevej, for at kunne forsætte af den dobbeltrettet cykelsti, som starter ved krydset Amager Strandvej/Bøjlevej.

Bedre bliver det så ikke, at der hvor fodgængere og cyklister skal krydse vejene, har hverken København eller Tårnby søget for nongen form for skiltning, så bilisterne kan være opmærksomme på den krydsene trafik, hvilket både gør sig gældende på Amager Strandvej og på Bøjlevej. Samtidig er Bøjlevej så smal, at tungere trafik som lastbiler, er tvunget til at benytte sig af kantstenen, for i det hele taget at kunne komme rundt i svinget ved Femøren St. Resultatet af dette, betød, at en tonstung lastbil lastet med tørcement, væltede henover cykelstien, som løber parralelt med kørebanen lige ved siden af. Var en cyklist kommet kørende i samme øjeblik, som lastbilen væltede, kan man jo kun gætte til resultatet af det.

Væltet tonstung lasbil hen over cykelstien

Det er helt fint, at man fra Tårnby Kommunes side prøver at finde en løsning på de trafikale problemer på Amager som sådan og på Amager Strandvej især, men den nuværende løsning skriger bare til himmelen om, at dette er en klar Om’er.

Både Dansk Cyklistforbund og Dansk Fodgængerforbund er sat på sagen for at gøre noget ved de horrible trafikforhold inden der kommer lig på bordet.

Fra strejkens første uge

Som konsekvens af de forhandlinger mellem KL og Danske Regioner på den ene side og Sundhedskartellet og FOA på den anden, som faldt til jorden forrige fredag i Forligsinstitutionen, har Danmark været ramt af strejke siden i onsdags kl. 00.00.

Humlen har hele vejen været, hvor mange procents lønstigning der skulle være til faggrupperne inden for det offentlige system. Og på trods af man fra politisk side “lovede” at man ikke ville blande sig i forhandlingerne, meldte Regeringen hurtigt ud, at de offentlige ansatte “…skulle udvise mådehold…” – kort fortalt, så kunne vi altså godt droppe at få nogen så helst seriøs lønstigning denne gang, da vi kunne “…føre Danmark ud i en ny kartoffelkur…”. Og det er altså mindre end et halvt år efter, at Anders Fogh Rasmussen havde udmeldt, at dansk økonomi havde det bedre end nogen sinde. Måske skulle man i stedet kigge Finansministerens regnskaber bedre efter…

Fra FOA og Sundhedskartellet havde man meldt ud, at den procentvise stigning over de næste tre år, skulle være på 15 %, mens KL og Danske Regioner holdt på 12.8 %, hvilket var det, som Regeringen ville acceptere. Dog viste det sig løbet af strejkens første dage, at der var lovet 13.9 % til en bestemt gruppe inden for FOA, hvilket drejede sig om Social- og Sundhedsassistenterne, hvilket svarer til ca. hvert 4. medlem af fagforeningen. Det ville ingen inden for FOA acceptere, at nogle skulle have store lønstigninger, mens resten så at sige skulle betale gildet. Havde det været til alle medlemmer, havde det været en anden snak…

Onsdag mødte jeg op på arbejdet som en del af nødberedskabet, som er en aftale mellem kommunen og fagforeningen mens strejken står på. Jeg må personligt indrømme, at det er lidt spøjst at være på arbejde, mens jeg er ansat et andet sted, nemlig af fagforenigen. Blandt langt de fleste af borgerne, er der en temmelig stor opbakning til strejken selvom de godt ved at de slet ikke får den samme form for hjælp, som de er vandt til under normale omstændigheder.

Nogle af mine kollegaer, som er en del af nødberedskabet under strejken.

Torsdag var der happening på Frederiksberg Rådhusplads, hvor FOA havde inviteret formanden for KL’s forhandlergrupper og Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech, til at udpege hver 4. FOA medlem, der skulle have “… pæne lønstigning…”, som han selv havde udtalt det til medierne. Næsten som forventet, dukkede han selvfølgelig slet ikke op. Samme dag holdt Sundhedskartellet så demostration inde på Christiansborg Slotsplads, hvor i alt 40.000 mennesker deltag fra forskellige faggrupper. Der blev holdt taler suppleret med sang og musik fra bl.a. Rasmus Nøhr og en Kim Larsen kopi.

Nogle af mine kollegaer foran Frederiksberg Rådhus sammen med formanden for FOA, Dennis Kristensen

Sygeplejestuderende markerer demostrationen på deres egen måde.

Fredag var jeg igen på arbejde som en del af nødberedskabet, hvor vi igen blev mødt af en general forståelse af, hvorfor vi strejker fra borgernes side. Samme aften var strejken tema hos Go’aften Danmark, hvor dets fredagspanel diskuterede grunden til strejken. Her mødte både FOA og FOA Ungdom op for at lave en happening neden for studiet inden på Københavns Hovedbanegård. Selvom vi var blevet pålagt at holde mund under selve udsendelsen, blev der både sunget sange og råbt “Løn, løn. Vi vil have mere i løn”, hvilket vi kunne se på reaktionen oppe i studiet, da panelet vinkede ned til os flere gange.

Medlemmer fra FOA venter på at Go’aften Danmark skal gå i gang.

I morgen søndag, er der demostrationener flere steder – både i Hovedstadsområdet og rundt i landet som markering af det er kvindernes 100-års dag for stemmeretten. En god anledning til at markere, at det nok er på tide at kvindefagene også får del i denne samme løn som mandefagene… På onsdag vil der være demostration på Christiansborg Slotsplads, hvor det er FOA, der står for demostrationen denne gang.

Dem, der ikke har været en del af nødberedskabet, har så deltaget i aktioner, demostrationer og forskellige happenings landet over. Det har også betydet, at jeg sammen med mit kamera, har været på overarbejde rundt om i Hovedstaden for at tage billeder de forskellige steder, uploade dem til min egen fotoside her ovre i højre side af bloggen, på Facebook og på fagforeningens hjemmeside.

En bevægende uge

Denne uge, som lige pt. lakker mod enden, har været utrolig bevægende på alle måder, da det overskyggende tema desværre må siges at være døden i denne omgang.

Lige op til Påske var det først det meget voldlige overfald på det 16-årige avisbud, Dennis Özgu Unzun, på hjørnet af Polensgade og Lergravsvej, som de fleste nok vil sætte i forbindelse med dette års Påske. Han døde dagen efter på Rigshospitalet uden nogen sinde at komme til bevisthed igen som følge af ét slag med et baseball bat.

På ugedagen for Dennis Özgu Unzuns død, troppede op imod 5000 10.000 mennesker på Rådhuspladsen i København, for at vise deres modstand mod vold, hvilket har bare i år medført døden for først 19-årige Anton Njie Hansen og sidst 16-årige Dennis Özgu Unzun. Det blev gjort med et fakkeloptog fra Rådhuspladsen ned forbi Christiansborg, videre til Kongens Nytorv hvor man samledes på pladsen i stilhed, for så at gå af Gothersgade op til Nørreport og retur til Rådhuspladsen. Inden selve turen rundt i det indre København, blev Dennis mindet med et minuts stilhed.

Nogle af de forsamlede 5000 10.000 mennesker på Rådhuspladsen i København.
Her er alle forsamlet på Kongens Nytorv efter at være gået fra Rådhuspladsen.
Her er vi på vej tilbage til Rådhuspladsen.
Her bliver faderen til Dennis Özgu Unzun interviewet til tyrkisk TV.
Flere billeder kan ses ovre på Flickr.

Samme dag som Dennis Özgu Unzun døde, gik en af mine tidligere kollegaer bort i den lave alder af 50 år som konsekvens af en blodprop i hjertet. Hun havde længe kæmpet med et dårligt hjerte, havde endda fået udskiftet hjerteklapperne i en omfattende operation og til sidst gav hun så op. Hun vil blive savnet af mange mennesker, hvilket gælder både familie, nuværende og tidligere kollegaer.

I går på vejen til bisættelsen af min tidligere kollega, blev jeg så ringet op fra arbejdet, der så kunne fortælle mig, at en af mine klienter var død på hospitalet som konsekvens af kræft. Han var blevet indlagt i Påsken lige kort efter han var kommet hjem derfra, fordi han næsten ikke kunne gå på det ene ben. Det viste sig, at kræften var begyndt at trykke på nerverne. I går blev kræften så desværre vinderen.