Category Archives: Demostration

Opfording til civil ulydighed

Faktisk tror jeg, at det overhovedet er første gang jeg i al offenlighed opfordrer til civil ulydighed. Men, nu gør jeg det og begrundelsen til det, skal nok falde i denne tekst.

Hele sagen starter med en væltet lastbil på Bøjlevej her på Amager, som jeg nævnte i et tidligere indlæg her på bloggen. Siden da har jeg ført en længere korrespondance med både Tårnby- og Københavns Kommuner, da begge kommuner skulle velsigne projektet sammen med politiet, før det kunne blive til noget. Samtidtig har jeg også læst, hvad Tårnby Kommune har haft skrevet om projektet på egen hjemmeside. Det er nemlig ganske interessant, da det har en vis indflydelse på min begrundelse for at udøve den civile ulydighed over for Tårnby Kommune. Her er nemlig det sidste afsnit på siden det helt springende punkt, hvor der står:

Tårnby Kommune vil under hele projektet holde trafikafviklingen i området under skarp observation og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger, der måtte vise sig at være nødvendige.

Teksten har jeg haft nævnt over for Tårnby Kommune og kommunens embedsfolk, som med politiet i ryggen åbenbart ikke haft tænkt sig et gøre en rygende fis ved projektet på trods af, at det altså var tæt på at gå helt galt som tidligere nævnt tilbage i juni måned. Embedsmændne fra Københavns Kommune har har jeg også snakket med og de ryster på hovedet af den bunke betonklodser som først sender de bløde trafikanter over vejen, hvor Hedegaardsvej går ud i Amager Strandvej lige over for 5-Øren. Dernæst skal de samme trafikanter så endnu engang jages med alverdens vold og magt over Amager Strandvej – igen – hvor Bøjlevej går ud i Amager Strandvej mindre end 50 meter fra, hvor de blev jaget over vejen – første gang, frem for at lade trafikanterne bevæge sig hen af Amager Strandvej til de er kommet forbi Bøjlevej. Dermed slipper de bløde trafikanter at udsætte deres liv ganske udnøvendigt bare fordi nogle mennesker, der ikke har en pind forstand på trafikplanlægning, kan få opfyldigt deres politiske ambitioner.

Skulle du som trafikant komme på disse egne, vil jeg kraftigt opfordre dig til civil ulydighed, hvad enten du er på cykel eller gående, hvis du er i retning mod Lufthavnen. Faktisk vil jeg kraftigt opfordre til at give betonklodserne “fingeren” og bevæge dig hen af Amager Strandvej til du er kommet forbi Bøjlevej. Skulle du ved et uheld støde ind i den udøvende magt i form af politiet, så fortæl dem gerne, at du altså sætte pris på dit liv og ikke har tænkt dig at sætte det på spil for at tilfredsstille nogle politikeres ambitioner.

Fra strejkens første uge

Som konsekvens af de forhandlinger mellem KL og Danske Regioner på den ene side og Sundhedskartellet og FOA på den anden, som faldt til jorden forrige fredag i Forligsinstitutionen, har Danmark været ramt af strejke siden i onsdags kl. 00.00.

Humlen har hele vejen været, hvor mange procents lønstigning der skulle være til faggrupperne inden for det offentlige system. Og på trods af man fra politisk side “lovede” at man ikke ville blande sig i forhandlingerne, meldte Regeringen hurtigt ud, at de offentlige ansatte “…skulle udvise mådehold…” – kort fortalt, så kunne vi altså godt droppe at få nogen så helst seriøs lønstigning denne gang, da vi kunne “…føre Danmark ud i en ny kartoffelkur…”. Og det er altså mindre end et halvt år efter, at Anders Fogh Rasmussen havde udmeldt, at dansk økonomi havde det bedre end nogen sinde. Måske skulle man i stedet kigge Finansministerens regnskaber bedre efter…

Fra FOA og Sundhedskartellet havde man meldt ud, at den procentvise stigning over de næste tre år, skulle være på 15 %, mens KL og Danske Regioner holdt på 12.8 %, hvilket var det, som Regeringen ville acceptere. Dog viste det sig løbet af strejkens første dage, at der var lovet 13.9 % til en bestemt gruppe inden for FOA, hvilket drejede sig om Social- og Sundhedsassistenterne, hvilket svarer til ca. hvert 4. medlem af fagforeningen. Det ville ingen inden for FOA acceptere, at nogle skulle have store lønstigninger, mens resten så at sige skulle betale gildet. Havde det været til alle medlemmer, havde det været en anden snak…

Onsdag mødte jeg op på arbejdet som en del af nødberedskabet, som er en aftale mellem kommunen og fagforeningen mens strejken står på. Jeg må personligt indrømme, at det er lidt spøjst at være på arbejde, mens jeg er ansat et andet sted, nemlig af fagforenigen. Blandt langt de fleste af borgerne, er der en temmelig stor opbakning til strejken selvom de godt ved at de slet ikke får den samme form for hjælp, som de er vandt til under normale omstændigheder.

Nogle af mine kollegaer, som er en del af nødberedskabet under strejken.

Torsdag var der happening på Frederiksberg Rådhusplads, hvor FOA havde inviteret formanden for KL’s forhandlergrupper og Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech, til at udpege hver 4. FOA medlem, der skulle have “… pæne lønstigning…”, som han selv havde udtalt det til medierne. Næsten som forventet, dukkede han selvfølgelig slet ikke op. Samme dag holdt Sundhedskartellet så demostration inde på Christiansborg Slotsplads, hvor i alt 40.000 mennesker deltag fra forskellige faggrupper. Der blev holdt taler suppleret med sang og musik fra bl.a. Rasmus Nøhr og en Kim Larsen kopi.

Nogle af mine kollegaer foran Frederiksberg Rådhus sammen med formanden for FOA, Dennis Kristensen

Sygeplejestuderende markerer demostrationen på deres egen måde.

Fredag var jeg igen på arbejde som en del af nødberedskabet, hvor vi igen blev mødt af en general forståelse af, hvorfor vi strejker fra borgernes side. Samme aften var strejken tema hos Go’aften Danmark, hvor dets fredagspanel diskuterede grunden til strejken. Her mødte både FOA og FOA Ungdom op for at lave en happening neden for studiet inden på Københavns Hovedbanegård. Selvom vi var blevet pålagt at holde mund under selve udsendelsen, blev der både sunget sange og råbt “Løn, løn. Vi vil have mere i løn”, hvilket vi kunne se på reaktionen oppe i studiet, da panelet vinkede ned til os flere gange.

Medlemmer fra FOA venter på at Go’aften Danmark skal gå i gang.

I morgen søndag, er der demostrationener flere steder – både i Hovedstadsområdet og rundt i landet som markering af det er kvindernes 100-års dag for stemmeretten. En god anledning til at markere, at det nok er på tide at kvindefagene også får del i denne samme løn som mandefagene… På onsdag vil der være demostration på Christiansborg Slotsplads, hvor det er FOA, der står for demostrationen denne gang.

Dem, der ikke har været en del af nødberedskabet, har så deltaget i aktioner, demostrationer og forskellige happenings landet over. Det har også betydet, at jeg sammen med mit kamera, har været på overarbejde rundt om i Hovedstaden for at tage billeder de forskellige steder, uploade dem til min egen fotoside her ovre i højre side af bloggen, på Facebook og på fagforeningens hjemmeside.

En bevægende uge

Denne uge, som lige pt. lakker mod enden, har været utrolig bevægende på alle måder, da det overskyggende tema desværre må siges at være døden i denne omgang.

Lige op til Påske var det først det meget voldlige overfald på det 16-årige avisbud, Dennis Özgu Unzun, på hjørnet af Polensgade og Lergravsvej, som de fleste nok vil sætte i forbindelse med dette års Påske. Han døde dagen efter på Rigshospitalet uden nogen sinde at komme til bevisthed igen som følge af ét slag med et baseball bat.

På ugedagen for Dennis Özgu Unzuns død, troppede op imod 5000 10.000 mennesker på Rådhuspladsen i København, for at vise deres modstand mod vold, hvilket har bare i år medført døden for først 19-årige Anton Njie Hansen og sidst 16-årige Dennis Özgu Unzun. Det blev gjort med et fakkeloptog fra Rådhuspladsen ned forbi Christiansborg, videre til Kongens Nytorv hvor man samledes på pladsen i stilhed, for så at gå af Gothersgade op til Nørreport og retur til Rådhuspladsen. Inden selve turen rundt i det indre København, blev Dennis mindet med et minuts stilhed.

Nogle af de forsamlede 5000 10.000 mennesker på Rådhuspladsen i København.
Her er alle forsamlet på Kongens Nytorv efter at være gået fra Rådhuspladsen.
Her er vi på vej tilbage til Rådhuspladsen.
Her bliver faderen til Dennis Özgu Unzun interviewet til tyrkisk TV.
Flere billeder kan ses ovre på Flickr.

Samme dag som Dennis Özgu Unzun døde, gik en af mine tidligere kollegaer bort i den lave alder af 50 år som konsekvens af en blodprop i hjertet. Hun havde længe kæmpet med et dårligt hjerte, havde endda fået udskiftet hjerteklapperne i en omfattende operation og til sidst gav hun så op. Hun vil blive savnet af mange mennesker, hvilket gælder både familie, nuværende og tidligere kollegaer.

I går på vejen til bisættelsen af min tidligere kollega, blev jeg så ringet op fra arbejdet, der så kunne fortælle mig, at en af mine klienter var død på hospitalet som konsekvens af kræft. Han var blevet indlagt i Påsken lige kort efter han var kommet hjem derfra, fordi han næsten ikke kunne gå på det ene ben. Det viste sig, at kræften var begyndt at trykke på nerverne. I går blev kræften så desværre vinderen.