Category Archives: Koncert

Til fest med The Boss i Parken

I går var jeg for anden gang i mit til koncert med Bruce Springsteen & The E-Street Band. Den allerførste var tilbage i 1999, hvor Bruce Springsteen var draget på tourné med sit faste band for første gang siden “Born In The U.S.A.” og den efterfølgende tour. Derfor var der ikke noget nyt på tapetet som sådan. Alligevel lykkedes det at fylde Parken til randen med et forventningsfuldt publikum, unge som gamle.

På dagen, hvor selve koncerten skulle finde sted (26. juni 199), væltede det ned stort set hele dagen. Det får Bruce Springsteen til at træde frem på scenen før selve koncerten skulle for at spille “Who’ll Stop the Rain” af Creedence Clearwater Revival (det var før nogle kloge? mennesker fandt på at overdække Parken i forbindelse med diverse arrangementer. Havde det noget med selve koncerten at gør? Ikke et spor, The Boss har humor og det samme havde publikum. Det viser også klart, hvor meget han holder af det publikum, som gladeligt kaster i omegnen af 800 kroner af sted for at komme i selskab med ham og The E-Street Band.

Tilbage til gårsdagens koncert. Denne gang var der på trods af et par korte byger op til det tidspunk, hvor vi, der skulle stå helt oppe foran, ville blive lukket ind. Efter en nærmest militiristisk gennemgang af, hvordan vi skulle opføre os på vej ind på station, blev dørene ind til The Promissed langt om længe åbnet.

Helt op til scenekanten kom jeg faktisk. Der var kun et par nordmænd, som udover koncerten i Parken, også skulle høre koncerterne i hhv. Sverige og Norge, som stod foran mig. Dermed var der rig lejlighed til at se og høre Bruce Springsteen, når han senere på aftenen, ville spille op til dans foran godt 42.000 forventningsfulde mennesker.

De sidste 3 timer op til selve koncerten forløb hurtigt set i lyset af, at jeg havde befundet mig ved Parken siden kl. 13.30 og koncerten først startede kl. 20.45…

Præcis kl. 20.45 lød indtroen og musikkerne fra The E-Street Band kom på scenen, fandt deres respektive pladser og til sidst kom både Clarence “The Big Man” Clemons og Bruce Springsteen på scenen. Dermed kunne selve festen begynde.

Bruce Springsteen & E-Street Band i Parken

Desværre for de første sange var lyde utroligt mudderet, hvilket jeg næppe tror er lydfolkenes skyld, men derimod betonkassen Parken, som jeg kun én gang har oplevet at give god lyd til en koncert og det var Pink Floyd tilbage i 1994!! Og siden da er det mere eller mindre gået ned af på lydsiden. Depeche Mode i 2001 var lige regelen fra undtagelsen, da parken til den koncert var overdækket…

Bruce Springsteen & E-Street Band i Parken

I forhold til koncerten i 1999, var både Bruce Springsteen & The E-Street Band ikke bare tænte, de var i den grad bare på. Og sådan var det bare hele vejen under den 3 timer lange koncert, som både bød på sange fra de sidste to albums, men også gik tilbage til starten, da publikum havde mulighed for at byde ind på sange via medbragte skilte, som The Boss var nede og hente personligt.

Sætlisten:

Two Hearts
Radio Nowhere
Out On The Street
Promised Land
Spirit In The Night
Blinded By The Light
Something In The Night
Trapped
Gypsy Biker
Working On The Highway
Hungry Heart
Because The Night
She’s The One
Livin’ In The Future
Mary’s Place
I’m On Fire
Downbound Train
For You
The Rising
Last To Die
Long Walk Home
Badlands
Ekstranumre:
Jungleland
Seven Nights To Rock
Born To Run
Ramrod
Bobby Jean
Dancing In The Dark
American Land

Anmeldelser fra aviserne af koncerten med Bruce Springsteen & The E-Street Band, Parken, 29. juni 2008:

Berlingske Tidende

Politiken

Jyllands Posten

Ekstra Bladet

Gaffa

Jean Michel Jarre

Den geniale elektroniske franskman kommer til København og giver to koncerter i starten af april 2008 og på Jyllands-Posten er det nu muligt at se udpluk fra den tilsvarende koncert i Paris fra d. 13/12-07.

Sidst han gæstede Danmark var i forbindelse med H. C. Andersen showet, som nok mest af alt kom til at handle om, hvor meget Tina Turner skulle have for at optræde i samme forbindelse. Før det var det byen Vrå der havde besøg af ham, som også blev vist live på Zulu samme aften.

Nu er det altså Falkoner Salen der ligger lokale til, og jo, jeg har skam købt billet dertil. Imens kan du nyde musikken fra enten Paris eller studiet ved at se filmen fra Youtube herunder:

Koncertåret 2008 er i gang

Godt nok er vi lige kommet ind i 2008, men flere koncerter står allerede for døren for mit vedkommende, hvor jeg skal ud og lytte til en masse fantastisk musik. Lige nu ved jeg, at jeg både skal til koncert med Tower of Power d. 15. februar

og præcis et døgn efter står den ikke på koncert men på show med The Australian Pink Floyd Show, som jeg ikke før har hørt noget om, men gå galt i byen gør man nok ikke med noget, der drejer sig om Pink Floyd (som jeg har hørt én eneste gang tilbage i Parken i 1994).

Det var også meningen at tage til koncert med Danmarks Kedeligste Orkester ugen efter, men men…

The Australian Pink Floyd Show kan nydes her, hvis du skulle overveje at tage til koncerten:

Klar til Bossen i Parken

Siden jeg for nogle dage siden læste i en dansk avis, at Bruce Springsteen ville gæste landet igen til sommer, har der hos mig ikke været nogen tvivl om, at jeg skulle med til netop den koncert, da jeg ikke har været til nogen af hans koncerter siden den sidste med The E-Street tilbage i sommeren 1999.

Derfor troppede jeg op foran den lokale Fona, der ligger inden i et center. Jeg undrede mig godt nok over, hvorfor der ikke stod nogen som helst andre foran butikken, da jeg stillede mig der kl. 07.30 her til morgen. Svaret kom ca. en halv time senere, da større flok af mennesker kom nede fra en af de andre indgange. Den første i den gruppe havde stået foran indgangen siden kl. 05.00 i morges og var for at sige det temmelig pænt, ret så gnaven på mig, fordi jeg var havnet foran ham i køen. Noget, som jeg efter min mening ikke kunne gøre så forfærdelig meget ved, da det åbenbart var en kommunikationsbrist mellem den pågældende Fona og centervagterne.

Det kort af det lange var, at jeg blev stående der, hvor jeg nu stod, da jeg ikke kan påtage mig den førnævnte skyld, da indgangen, hvor jeg gik ind, nu engang var åben.

Tiden gik sin langsomme gang i mod kl. 10.00, hvor butikken åbnede og jo tættere på tidspunkt vi kom, jo mere nervøse blev mængden, da det åbenbat har været nomalen at dele nogle billetter ud med nummer på, så ingen blev snydt. Det gjorde de bare ikke denne gang, hvilket nogle blev lidt harme over.

Da klokken 10.00 blev Fona butikken åbent, folk stimmelde sammen i køen til billetsalget og, jo. Jeg skal igen til koncert med Bossen d. 29. juni 2008.

Når gamle mænd rocker

I går aftes foran et publikum på godt 40.000 mennesker spillede Danmarks Kedeligste Orkester op til fest på en halvkold novemberaften på Rådhuspladsen i København i forbindelse med at bandet havde udgivet sit nyeste udspil samme dag og frontmanden Steffen Brandt var gæst hos Aftenshowet, der sjovt nok har studie lige bagved scenen.

Både publikum og TV-2 var i sprudlende humør og på trods af, at bandet for længst har passeret sølvbryllupsalderen, lød de 4 medlemmer og resten af musikkerne ikke som en flok gamle mænd.

Koncerten er både blevet foreviget i form af billeder på Flickr™ og på video som ligger på min profil ovre på facebook. Derudover kan billederne også at finde på at dukke op ovre på TV2FAN.DK.

Nyt fra TV2

Steffen Brandt & Co. har gjort et nyt TV2 album, som udkommer på mandag, hvor de forresten også gæster landets hovedstad med en gratis koncert på Rådhuspladsen kl. 19.00 – 20.00. Albummet er produceret af den allestedsnærværende producer Thomas Troelsen.

Alt imens kan man nyde den nyeste video fra Danmarks Kedeligste Orkester:

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=xZZZoVL5-Tk”%5D

Klassisk plus opera plus heavy er lig med Nightwish

Siden jeg blev introduceret gruppen for snart et par år siden, har jeg været dybt fascineret af deres stil, som både blander klassisk musik, opera og heavy sammen, hvilket især kan tilskrives gruppens bagmand og keyboardspiller, Tuomas Holopainen, der skriver hovedparten af musikken og alle teksterne.

De sidste to år har der dog været relativt stille om gruppen, der fyrede den hidtil eneste forsangerinde, Tarja Turunen, de havde frem til 2005, da resten af gruppens medlemmer mente at hun var blevet en tand for meget diva. Blandt mange af gruppens fans var og er der stadig stadig væk en del, som mener at Tarja Turunen er gruppens reelle stemme og derfor burde komme tilbage igen i stedet for den nye sangerinde, Anette Olzen, der fik pladsen i starten af 2006, hvor gruppen så gik i gang med at indspille det nye album, Dark Passion Play.

Vel er der stor forskel på en reel operassangerinde som Tarja Turunen og Anette Olzen, som har en helt anden måde at synge og fortolke Nightwish sange på. Jeg mener selv, at hun gør det ganske fremragende og nok skal blive et rigtigt godt medlem af en af skandinavens største musikgrupper.

Er du blandt dem, som er helt pjattet med Nightwish, kan deres nyeste album, Dark Passion Play, anbefales i dobbelt udgaven, hvor det er muligt at høre musikken uden sang på og dermed høre, hvor kompleks musikken er.

Nightwish gæster KB Hallen d. 28. november og jeg regner bestemt med at være blandt de mange, som skal høre både de helt nye sange og det ældre materiale blive sunget og spillet for fuld kraft denne aften.

Imens kan man lige nyde en af de nye sange herunder, der hedder Amaranth:

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=GdZn7k5rZLQ”%5D

Roger Waters

Jeg har i mange år været fan af Roger Waters både i tiden i Pink Floyd og så sandelig tiden efter, hvor det har været så, som så med den kommercielle succes. Dog har især albummet “Amused to Death”, som dette indlæg skal handle om, været en kæmpe succes både for Roger Waters og for hans fans, da albummet fra 1992 har nogle pointer, som ingen anden kunster kunne sætte fingeren på.

Selve albummet indeholder 14 skæringer, hvor en del af dem er samlet i videoerne herunder. Se dem og bemærk, hvor Roger Waters hentet klip fra, for at understrege sine bekymringer om samfundet omkring os. Så vidt muligt har jeg brugt de originale video versioner, hvor jeg har kunnet finde dem. Ellers har jeg taget mig friheden til at bruge live udgaverne, da de ligger tæt op af de originale versioner. Den kloge vil hurtigt opdage, at der mangler nogle skæringer undervejes, men det er sket fordi, der ganske enkelt ikke er lavet videoer til “Late Home Tonight, part 1” (skæring 6), “What God Wants, Part 2” (skæring 9) og “What God Wants, Part 3″ (skæring 10):

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=ZRr95Yz0MOs”%5D

The Ballad of Bill Hubbard (skæring 1)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=k1qmOGAaI7c”%5D

What God Wants, Part 1 (skæring 2)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=RiFC8nLfiUw”%5D

Perfect sense, Part 1 & Perfect sense, Part 2 (skæring 3 og 4)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=DzofJeg5bPo”%5D

The Bravery of Being out of Range (skæring 5)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=f14XCWSy9kE”%5D

Late Home Tonight (skæring 7) (ikke original video, men giver god mening)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=UEaucX-r2qI”%5D

Too Much Rope (skæring 8 ) (ikke original video, men giver god mening)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=bpz102bDzH4″%5D

Watching TV (skæring 11)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=juWHJCQGUq0″%5D

Three Wishes (skæring 12)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=cyy4zeS4-5o”%5D

It’s a Miracle (skæring 13)

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=8rUxRSTJgeE”%5D

Amused to Death (skæring 14)

Gospelkoncert

invitation.jpg

Stor gospel koncert i Filips Kirke

Dørene er åbne og alle er velkomne, når et af Danmarks bedste gospelkor giver koncert i Filips Kirke lørdag d. 15. September kl. 19.30.

Vocation er med deres 25 år et af Danmarks ældste fungerende Gospelkor. Koret har gennem tiden indspillet 9 albums og har bl.a. givet koncerter i kirker, på Rådhuspladsen i København, til kulturnætter, festivaler m.fl.

En koncert med Vocation er: Gyngende gospel, forfriskende funk og ballader der bevæger. Tilhøreren vil få en intens oplevelse med et levende kor der ikke bare elsker at synge, men også ønsker at dele glæden ved gospelmusikkens budskab.

Vocations repertoire består af enkelte kendte gospelnumre af f.eks. Kirk Franklin, Kurt Carr m.fl., men primært af musik der er skrevet til og af koret. Dette gør Vocation til et unikt gospelkor i stadig musikalsk udvikling.

Gospekoret Vocation har ca. 35 unge, erfarne sangere og ledes af sanger og musikeren Maud Kofod. Koret anvender professionelle musikere der bidrager til korets høje musikalske niveau.

Efter koncerten vil der være et hyggeligt café arrangement i kirken med livemusik ved Tobias Dirksen. Her vil der være kaffe, musik, god og hyggelig atmosfære og andre unge kristne.

Læs mere om kirkes unge og arrangementet på www.filipsunge.dk og www.vocation.dk .

 

Arrangør: Filips Unge

Gospelgudtjenesten er et led i fejringen af Filips Kirkes 100 års fødselsdag og arrangementet er gratis

Programmet i pdf-format: invitation.pdf

My name is Luka

Ovenstående titel kan bringe minderne 20 år tilbage i tiden og dog være så nærværende på en mere end varm augustdag på Amager, da Suzanne Vega med band gæster Amager Bio. Personligt havde jeg ikke de store forventninger til selve koncerten på trods af gratis billetter, som en af mine kollegaer på arbejdet havde fået, da jeg stort ikke har hørt noget af hendes musik ud over “Luka” og “Tom’s Dinner”, som var med til at give et stort gemmenbrud for 20 år siden og bane vejen for andre kvindelige sing- and songwrtitere med noget på hjerte.

Opvarmingen, der bestod af en fyr på guitar, var på nippet af at være intetsigende og bare det rene fyld inden Suzanne Vega selv kom på scenen, hvor sangen “Tom’s Dinner” blev lavet som et lille teaterstykke mellem hende og resten af bandet, der bestod af Ben Butler (guitar), Mike Visceglia (bass), Doug Yowell og Allison Cornell (keyboard, violin og guitar). Hver for sig ganske fremragende musikere, men som en helhed, er det helt unikt. Især samspillet mellem Suzanne Vega og Mike Visceglia var en nydelse ud over det sædvanlige.

Eneste reelle minus var, at Amager Bio var den rene bageovn og det fik en enkelt til at gå i gulvet midt under koncerten, men Suzanne Vega havde så stort et nærværd, at det var hende der bad om at få noget vand til vedkommende.

Siden koncerten og den efterfølgende tur på café, har jeg rent faktisk gået og nynnet “Tom’s Dinner”, der stadig kan være en rigtig ørebasker og derfor jeg har i dag anskaffet mig noget musik med Suzanne Vega – 48 år eller ej, så holder musikken stadig.