Category Archives: Snak

Bindegale VU’ere

Ovre hos VU vil man nu blandt de københavnske medlmmer have afskaffet våben, så det bliver nemmere for den enkelte at anskaffe våben til at forsvare sig med. Begrundelse ligger i, at der har været flere sager, hvor politiet har svigtigt borgerne.

I Schweiz, som de københavnske medlemmer henviser til, har man allerede en nemmere tilgang til at købe våben. Samtidig har landet et af verdens højeste selvmordsrater, 19.1 pr. 100.000 indbyggere, hvilket forskere begrunder med den nemme tilgang til våben. Det har fået landet til at overveje en stramning af våbenlovgivningen, hvilket 66 % af landets befolkning bakker op om.

Herfra kommer der ikke nogen form for opbakning til VU’ernes forslag, som i mi optik virker noget bindegalt set i lyset af, hvor mange mennesker der er blevet dræbt det sidste års tid på gaderne. Måske skulle man i stedet sørge for at politiet brugte mere tid med opklaringsarbejde frem for at sidde bag skrivebordet og spise doughnuts…

Kilde: Berlingske.dk

Blå eller rød stue?

Efterhånden som valget i Danmark snart nærmer sig en afgørelse, får jeg efterhånden svære og svære at se en tydlig forskel på de store store blokke anført af henholdsvis Venstre (den borgerlige lejr) og Socialdemokratiet (den socialistiske lejr) i spidsen.

Bort set fra nogle enkelte områder, er det slående hvor stor enighed der er mellem Venstre og Socialdemokraterne om at føre den nuværende politik videre frem for et af de to partier manede sig op til at sige: “Vi vil ikke den vej. for vi har en bedre løsning til, hvordan fremtidens Danmark skal se ud”. Det gør det også svært at få flyttet de afgørende stemmer der skal til for at vinde valget d. 13. november og hvem, der herefter skal kalde sig Statsminister. Faktisk er det sådan, at de to blokke er gået hen og er blevet stort set lige store.

Hvis ikke Anders Fogh Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt kommer med de markante udmeldinger, der  for alvor viser forskellen på et borgerligt ledet Danmark eller et socialdemokratisk ledet Danmark, kan valget til Folketinget gå hen og blive en dræbende kedsommelig affære – både for politikere, vælgerne og ikke mindst de valgtilforordnede på valgstederne, når de åbner om lidt over en uge.

Såvidt Ny Alliance bliver tungen på vægtskålen, som det i flere medier er udråbt til, er det det eneste parti, som overhovedet kan bidrage med en eller anden form for spænding på valgaftenen.  Resten kan godt gå hen og blive lidt kedeligt.

Valg, valg, valg og atter valg

Hvad der ikke burde komme bag på de fleste, så har landets statsminister valgt at danskerne skal til stemmeurnerne tirsdag d. 13. november og dermed bestemme, hvilken regering der skal sidde de næste 4 år.

Det er her du som læser har en vigtig rolle at spille. Det er dig og kun dig, der bestemmer hvilke politikere, der skal have sæde i Folketinget frem til 2011, samtidig kan du også være med til at bestemme hvilke støttepartier en kommende regering skal have. Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg personligt gerne så den nuværende regering samarbejde med nogle andre partier end det ene, som Anders Fogh åbenbart har kunnet få øje på fra 2001 og frem til nu. Dog kunne det godt tyde på, at regeringen gerne vil have andre samarbejdspartnere siden man pludselig kommer med løsninger til, hvordan afviste asylansøgere kan få det bedre med mindre der er tale om en kynisk beregning fra regeringens side for at få noget positiv omtale i medierne.

Som udgangspunkt er jeg bedøvende ligeglad med, hvor og hvordan du sætter dit kryds. Bare du sætter dit kryds på et parti eller person, der opstiller til valget d. 13. november 2007.

Snak gratis med familien

Hen over de sidste 10 år har jeg haft det samme mobilnummer på trods af, at det har været tilmeldt ikke bare et, men hele tre startende dengang man kunne høre en franskmand sige “Samtale fremmer forståelsen” på gebrokkent dansk, hvor det engelsk/franske teleselskab, Mobilix, derefter lige over i Orange, da navnet Mobilix blev faset helt ud. Det holdt så frem til 2004, hvor den svenske operatør, Telia, opkøbte Orange i Danmark.

Siden hen har jeg så været kunde i Telia, hvilket jeg egentligt  har været godt tilfreds med. Og som kunde på nu 3. år, giver det mig frihed til at købe mobiltelefoner til en langt billigere penge via Telias hjemmesiden frem for i butikken og få dem sendt hjem pr. pakkepost.

For at komme frem til det, overskriften handler om, så så jeg en reklame på TV2 fra Telia her til aften, der faktisk sætter det førnævnte slogan lidt i relief, da teleselskabet nu reklamerer med at mobilkunder fra samme selskab nu kan ringe gratis til hinanden (dog 5 af gangen, forståes) og inden for samme familie.

Hermed nu gjort.

Tidligt op for at aflægge demokratiet et besøg

Jeg er blandt de mennesker, som holder fri i dag. Ikke fordi jeg senere på dagen skal i demostration inde foran Christiansborg eller se Bill Clinton signere bøger i en boghandel inde på Købemagergade.  Nej, jeg skal ind og høre Statsministerens åbningstale i Folketinget kl. 12.00.

På trods af, at det trods alt er min fridag, har jeg været oppe siden kl. 5.00 her til morgen, så jeg kunne stå i kø inde foran hovedindgangen ved Christiansborg fra kl. 6.00, da der kun bliver uddelt 50 stk. billetter til almindelige publikummer præcis kl. 7.00. Selvom jeg først var der lidt over seks, stod der udelukkende to mennesker ved indgangen.

Nu har jeg så haft tid til at spise morgenmad og drikke en større kande stempelkaffe og prøver dermed at holde mig vågen indtil jeg skal retur ind til Borgen, da der åbnes op for publikum kl. 11.00 – 11.30, mens TV2 kører med nyheder i baggrunden.

Tour de Exit

Lad mig med det samme slå fast: Enhver er uskyldige indtil at andet er modbevist. Sådan har det heldigvis været i mange år og sådan skulle det gerne vare ved med inden for det danske retssystem. Men i tilfældet Michael Rasmussen har han været dømt skyldige af den danske verdenspresse siden dag et i årets udgave af Tour de France, som i går kulminerede med hans exit, fordi Rabobank valgte at stole mere på en påstand frem for at finde ud af, hvad der er sandt og falsk og så tage den derfra.

Hvis jeg arbejdede for et dansk medie, som har været med til at dække Tour de France og dermed deltaget i jagten på Michael Rasmussen, ville jeg, hvis den dårlige samvittighed stadig eksisterer blandt journalister, sidde med nogle meget røde ører og en meget dårlig smag i munden oven på Kyllingens exit. Den ene påstand efter den anden er blæst ud på forsiderne af aviserne, mens TV har bragt de samme påstande som tophistorier. Problemet er bare, at der er tale om indicier, som kan blive mere end svært for Michael Rasmussen at modbevise, fordi tvivlen for altid vil klæbe til hans navn, uanset om han er skyldig eller uskyldig.

Er der tale om en ren samvittighed fra hans side, mener jeg helt klart, at han skal mane sig op til at få kørt en retsag mod hans nu tidligere arbejdsgiver, Rabobank og deres hovedsponsor for uberettet fyring og de medier som har bragt påstandene uden at have rygdækning for dem. Det er fuldstændig grotesk, at man i år 2007 kan fyre en person uden at have rygdækning for, om fyringen er berettiget eller ej.

Personligt har jeg tænkt mig at boykotte resten af Tour de France i år for at vise min foragt over for dem, som fyrerede Michael Rasmussen og dem, der jagtede ham til det sidste…

Hvad med lige at tage et ansvar?

Nej, dette indlæg handler ikke om de unge og Ungdomshuset, selvom det på mange måder kunne minde om det. Nej, denne gang er det politikerne, der må stå for skud i forbindelse med hele misæren omkring DR og prestigebyggeriet ude i Ørestaden under navnet DR Byen.

Lad os lige starte fra starten af. Da Metroen skulle bygges, var det fra politisk side bestemt, at byggeriet skulle finansceres ved grundsalg over en vis årrække. Og blandt dem, der skulle købe en grund var DR, hvilket var politisk bestemt helt fra starten af. DR skulle nemlig fungere som lokomotiv for hele udviklingen og derfor var det bydende vigtigt at få samlet DR’s aktiviteter på et sted i et ny multimediahus.

Nu godt 7 år efter er vi alle sammen blevet lidt klogere på DR’s økonomi og hvordan man ikke styrer et politisk bestemt prestigebyggeri. Men, hvor blev de politikere af, som i sin tid vedtog at DR med vold og magt lige skulle sælge sine (snart) forhåndværende domæner og flytte ind i et ny multimediahus til x antal milliarder?

På intet tidspunkt har jeg hørt en eneste politiker tage ansvar for de fejldispositioner, som de selv har været med til at vedtage ind på Christiansborg. Ikke en eneste minister ser ud til at blive fyret og Anders Fogh siger vel som sædvanlig, at “der ikke er noget at komme efter”, hvis ikke Brian Mikkelsen selv får lov til at sige det denne gang som minister for kulturen og dermed også den nærmeste politiske chef for lige netop DR.

I stedet for hænger aben på Kenneth Plummers skuldre, som er tvunget til at rydde op efter nogle andre, hvilket ser ud til at medføre 300 ansattes fyringer hen over det indeværende år pga. at det omtalte prestigebyggeri har opnået en pris på 4.7 milliarder kroner. Og vi andre kan så forvente dårligere TV til en skyhøj pris.

Måske skulle jeg gøre alvor af dette?

Klog på ord

I dag på arbejdet fik jeg lært lidt om, hvor et af de mest brugte udtryk blandt min egen generation og dem, der er yngre, rent faktisk stammer fra. Det drejer sig om det meget simple udtryk “ok”, som de fleste bruger i større eller mindre grad.

Oppe hos en ældre mand, som er professer udi arkæologi, fik jeg det fortalt. Han havde åbenbart bemærket, at jeg brugte det, måske mest uden at tænke specielt meget over det. Han kunne fortælle, at under den græske borgerkrig, flygtede mange grækere til USA, hvor de fleste slog sig ned i New York. Her fik mange af dem arbejde i havnen på Manhattan. Når de havde pakket containerne, skulle andre vide at de var klar til at blive losset ombord på skibene, der skulle sejle dem ud i verden. Derfor skrev grækerne det græske ord for “all right”, som forkortes “O.K.” Ola Kala (Όλα Καλά, ΟΚ).

Siden hen er det blevet mere almindeligt i først USA, hvorefter det har bredt sig ud over verdenen.

Sådan bliver man klog på ord…

Mobilterror

I kender dem sikkert allerede. Måske er det en af dine venner, familiemedlemmer eller en helt tilfældig person. Dem, som snakker i mobiltelefon her, der og alle vejende, hvor de kan komme afsted med det. Dem, findes der nu et våben imod og det er faktisk ganske gratis, ufarligt og afprøvet uden nogen tilskadekommende.

Det startede alt sammen på arbejdet i dag, hvor vi kom til at snakke om disse mobilsnakkende personligheder. Selv min chef deltog i snakken, da det foregik på hendes kontor hen imod lukketid. Hun fortalte os, der var tilstede, at hendes mand har fundet en ganske morsom måde at få de mobilsnakkende terrorister til at stoppe deres forehavende, når de delagtiggør andre mennesker i deres manglende evne til at træffe et valg, når de skal købe mad & drikke, et stykke musik, et par bukser eller en CD. Når de så skal bruge familien, kærsten, konen, vennen eller veninden til hjælp til at træffe deres hjælp, fatter de mobilen, ringer op og snakker i et toneleje, giver de omkringstående en unik mulighed for at følge med i snakken.

Min chef’s mand hører til den type af personer, som ikke vil finde sig i at blive delagtigggjorti andres snak, når han er ude i offentligheden. Enten begynder han at føljte en eller anden melodi eller bare begynder at stirre på den mobilsnakkende person. Det skulle få mobilsnakkeren at stoppe snakken.

Her til eftermiddag efter arbejde, da jeg skulle købe ind, var jeg et smut forbi den lokale pladepusher. Her stillede en mobilsnakkede person af modsatte køn sig ved siden af mig, mens jeg stod og kiggede på noget musik og selv hørte noget musik på mobiltelefonen. Min sidemand af hunkøn begyndte at snakke mobil i et toneleje, som mere eller mindre overdøvede musikken, som jeg hørte på. Efter nogle minutter, hvor jeg mere eller mindre var tvunget til at høre på hendes efter min mening, ligegyldige snak, begyndte jeg at fløjte den sang, som var i gang. Efter et stykke stoppede sidemanden med at snakke, kiggede ondt på mig og gik. Og jeg kunne høre min musik igen.