Category Archives: Ansvar

Pas på med, hvad du spiser

Ikke nok skal der advares mod at spise og drikke de forkerte ting, som kan få indflydelse på vægt og tænder, men der burde også blive advaret imod, hvad man kan risikere at finde i færdige produkter, som købes hos blandt andet bagerne:

Jeps, det viste stykke brød indeholder ganske enkelt et stykke mønt af kobber. Personligt er jeg kun glad for, at jeg ikke nåede at tykke til, da jeg var igang med at det spise pågældende rundstykke, men undrede mig over den modstand, som det gav mine tænder, da jeg var igang med morgenmaden på denne fridag…

Latterlige ASO

Organisationen bag Tour de France, ASO, bryder sig åbenbart ikke om nogen form for kritik, hvad enten den er konstruktiv eller ej. Kommer en rytter med kritik af organisationen, så er det ud. Oven i det kommer der et bødeforlæg på 30.000 euro. Så pas på med hvad du siger, hvis du kører med i Tour de France.

Da jeg hverken er cykelrytter eller med i Tour de France, vil jeg ikke holde mig tilbage med at kritisere ASO som sådan og løbsdirektøren, Christian Prud­homme, for Touren i særdeleshed, for noget så latterligt og arrogant skal man da godt nok lede længe efter.

Opfording til civil ulydighed

Faktisk tror jeg, at det overhovedet er første gang jeg i al offenlighed opfordrer til civil ulydighed. Men, nu gør jeg det og begrundelsen til det, skal nok falde i denne tekst.

Hele sagen starter med en væltet lastbil på Bøjlevej her på Amager, som jeg nævnte i et tidligere indlæg her på bloggen. Siden da har jeg ført en længere korrespondance med både Tårnby- og Københavns Kommuner, da begge kommuner skulle velsigne projektet sammen med politiet, før det kunne blive til noget. Samtidtig har jeg også læst, hvad Tårnby Kommune har haft skrevet om projektet på egen hjemmeside. Det er nemlig ganske interessant, da det har en vis indflydelse på min begrundelse for at udøve den civile ulydighed over for Tårnby Kommune. Her er nemlig det sidste afsnit på siden det helt springende punkt, hvor der står:

Tårnby Kommune vil under hele projektet holde trafikafviklingen i området under skarp observation og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger, der måtte vise sig at være nødvendige.

Teksten har jeg haft nævnt over for Tårnby Kommune og kommunens embedsfolk, som med politiet i ryggen åbenbart ikke haft tænkt sig et gøre en rygende fis ved projektet på trods af, at det altså var tæt på at gå helt galt som tidligere nævnt tilbage i juni måned. Embedsmændne fra Københavns Kommune har har jeg også snakket med og de ryster på hovedet af den bunke betonklodser som først sender de bløde trafikanter over vejen, hvor Hedegaardsvej går ud i Amager Strandvej lige over for 5-Øren. Dernæst skal de samme trafikanter så endnu engang jages med alverdens vold og magt over Amager Strandvej – igen – hvor Bøjlevej går ud i Amager Strandvej mindre end 50 meter fra, hvor de blev jaget over vejen – første gang, frem for at lade trafikanterne bevæge sig hen af Amager Strandvej til de er kommet forbi Bøjlevej. Dermed slipper de bløde trafikanter at udsætte deres liv ganske udnøvendigt bare fordi nogle mennesker, der ikke har en pind forstand på trafikplanlægning, kan få opfyldigt deres politiske ambitioner.

Skulle du som trafikant komme på disse egne, vil jeg kraftigt opfordre dig til civil ulydighed, hvad enten du er på cykel eller gående, hvis du er i retning mod Lufthavnen. Faktisk vil jeg kraftigt opfordre til at give betonklodserne “fingeren” og bevæge dig hen af Amager Strandvej til du er kommet forbi Bøjlevej. Skulle du ved et uheld støde ind i den udøvende magt i form af politiet, så fortæl dem gerne, at du altså sætte pris på dit liv og ikke har tænkt dig at sætte det på spil for at tilfredsstille nogle politikeres ambitioner.

Til fest med The Boss i Parken

I går var jeg for anden gang i mit til koncert med Bruce Springsteen & The E-Street Band. Den allerførste var tilbage i 1999, hvor Bruce Springsteen var draget på tourné med sit faste band for første gang siden “Born In The U.S.A.” og den efterfølgende tour. Derfor var der ikke noget nyt på tapetet som sådan. Alligevel lykkedes det at fylde Parken til randen med et forventningsfuldt publikum, unge som gamle.

På dagen, hvor selve koncerten skulle finde sted (26. juni 199), væltede det ned stort set hele dagen. Det får Bruce Springsteen til at træde frem på scenen før selve koncerten skulle for at spille “Who’ll Stop the Rain” af Creedence Clearwater Revival (det var før nogle kloge? mennesker fandt på at overdække Parken i forbindelse med diverse arrangementer. Havde det noget med selve koncerten at gør? Ikke et spor, The Boss har humor og det samme havde publikum. Det viser også klart, hvor meget han holder af det publikum, som gladeligt kaster i omegnen af 800 kroner af sted for at komme i selskab med ham og The E-Street Band.

Tilbage til gårsdagens koncert. Denne gang var der på trods af et par korte byger op til det tidspunk, hvor vi, der skulle stå helt oppe foran, ville blive lukket ind. Efter en nærmest militiristisk gennemgang af, hvordan vi skulle opføre os på vej ind på station, blev dørene ind til The Promissed langt om længe åbnet.

Helt op til scenekanten kom jeg faktisk. Der var kun et par nordmænd, som udover koncerten i Parken, også skulle høre koncerterne i hhv. Sverige og Norge, som stod foran mig. Dermed var der rig lejlighed til at se og høre Bruce Springsteen, når han senere på aftenen, ville spille op til dans foran godt 42.000 forventningsfulde mennesker.

De sidste 3 timer op til selve koncerten forløb hurtigt set i lyset af, at jeg havde befundet mig ved Parken siden kl. 13.30 og koncerten først startede kl. 20.45…

Præcis kl. 20.45 lød indtroen og musikkerne fra The E-Street Band kom på scenen, fandt deres respektive pladser og til sidst kom både Clarence “The Big Man” Clemons og Bruce Springsteen på scenen. Dermed kunne selve festen begynde.

Bruce Springsteen & E-Street Band i Parken

Desværre for de første sange var lyde utroligt mudderet, hvilket jeg næppe tror er lydfolkenes skyld, men derimod betonkassen Parken, som jeg kun én gang har oplevet at give god lyd til en koncert og det var Pink Floyd tilbage i 1994!! Og siden da er det mere eller mindre gået ned af på lydsiden. Depeche Mode i 2001 var lige regelen fra undtagelsen, da parken til den koncert var overdækket…

Bruce Springsteen & E-Street Band i Parken

I forhold til koncerten i 1999, var både Bruce Springsteen & The E-Street Band ikke bare tænte, de var i den grad bare på. Og sådan var det bare hele vejen under den 3 timer lange koncert, som både bød på sange fra de sidste to albums, men også gik tilbage til starten, da publikum havde mulighed for at byde ind på sange via medbragte skilte, som The Boss var nede og hente personligt.

Sætlisten:

Two Hearts
Radio Nowhere
Out On The Street
Promised Land
Spirit In The Night
Blinded By The Light
Something In The Night
Trapped
Gypsy Biker
Working On The Highway
Hungry Heart
Because The Night
She’s The One
Livin’ In The Future
Mary’s Place
I’m On Fire
Downbound Train
For You
The Rising
Last To Die
Long Walk Home
Badlands
Ekstranumre:
Jungleland
Seven Nights To Rock
Born To Run
Ramrod
Bobby Jean
Dancing In The Dark
American Land

Anmeldelser fra aviserne af koncerten med Bruce Springsteen & The E-Street Band, Parken, 29. juni 2008:

Berlingske Tidende

Politiken

Jyllands Posten

Ekstra Bladet

Gaffa

Bindegale VU’ere

Ovre hos VU vil man nu blandt de københavnske medlmmer have afskaffet våben, så det bliver nemmere for den enkelte at anskaffe våben til at forsvare sig med. Begrundelse ligger i, at der har været flere sager, hvor politiet har svigtigt borgerne.

I Schweiz, som de københavnske medlemmer henviser til, har man allerede en nemmere tilgang til at købe våben. Samtidig har landet et af verdens højeste selvmordsrater, 19.1 pr. 100.000 indbyggere, hvilket forskere begrunder med den nemme tilgang til våben. Det har fået landet til at overveje en stramning af våbenlovgivningen, hvilket 66 % af landets befolkning bakker op om.

Herfra kommer der ikke nogen form for opbakning til VU’ernes forslag, som i mi optik virker noget bindegalt set i lyset af, hvor mange mennesker der er blevet dræbt det sidste års tid på gaderne. Måske skulle man i stedet sørge for at politiet brugte mere tid med opklaringsarbejde frem for at sidde bag skrivebordet og spise doughnuts…

Kilde: Berlingske.dk

Horible trafikforhold på Amager

Politikerne i Tårnby Kommune har i mangel på bedre løsninger valgt at sætte en prop i Amager Strandvej mellem Hedegaardsvej ved kommunegrænsen til København og Saltværksvej i den anden ende forløbelig i en forsøgsperiode på 4. måneder, med velsignelse fra Københavns Kommunes side. Den officielle begrundelse er, at man fra kommunens side ønsker at komme den megen trafik fra især taxier til livs. Den mere uofficielle begrundelse er, at man ønsker en permanent lukning, så det spærrede område kan bruges til udstykning til nyt byggeri.

Trafikken bliver fra Amager Strandvej ledt af Bøjlevej kort efter Hedegaardsvej op til Metroen, hvor den kører langs denne frem til til Saltværksvej, hvorefter den så kan køre tilbage til Amager Strandvej – igen. En smart løsning vil nogen tænke, men for de bløde trafikanter, er løsningen mere end horribelt. Både fodgængere og cyklister skal krydse Amager Strandvej to gange på en strækning på mindre 50 meter mellem Hedegaardsvej og Bøjlevej, for at kunne komme op af Bøjlevej. Ved svinget på Bøjlevej ved Femøren St. skal cyklisterne så endnu engang krydse Bøjlevej, for at kunne forsætte af den dobbeltrettet cykelsti, som starter ved krydset Amager Strandvej/Bøjlevej.

Bedre bliver det så ikke, at der hvor fodgængere og cyklister skal krydse vejene, har hverken København eller Tårnby søget for nongen form for skiltning, så bilisterne kan være opmærksomme på den krydsene trafik, hvilket både gør sig gældende på Amager Strandvej og på Bøjlevej. Samtidig er Bøjlevej så smal, at tungere trafik som lastbiler, er tvunget til at benytte sig af kantstenen, for i det hele taget at kunne komme rundt i svinget ved Femøren St. Resultatet af dette, betød, at en tonstung lastbil lastet med tørcement, væltede henover cykelstien, som løber parralelt med kørebanen lige ved siden af. Var en cyklist kommet kørende i samme øjeblik, som lastbilen væltede, kan man jo kun gætte til resultatet af det.

Væltet tonstung lasbil hen over cykelstien

Det er helt fint, at man fra Tårnby Kommunes side prøver at finde en løsning på de trafikale problemer på Amager som sådan og på Amager Strandvej især, men den nuværende løsning skriger bare til himmelen om, at dette er en klar Om’er.

Både Dansk Cyklistforbund og Dansk Fodgængerforbund er sat på sagen for at gøre noget ved de horrible trafikforhold inden der kommer lig på bordet.

Hvor selvglad er man så lige?

Flemming Østergaard, kendt af Gud og hver mand landet over under kæletnavnet “Don Ø”, har nu valgt at gøre sit kælenavn til et registret varmærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen ifølge Berlingske Tidende. Da jeg selv figurer som Maltesen og Malte blandt vennerne, skulle jeg måske overveje det samme 😉

Fra strejkens første uge

Som konsekvens af de forhandlinger mellem KL og Danske Regioner på den ene side og Sundhedskartellet og FOA på den anden, som faldt til jorden forrige fredag i Forligsinstitutionen, har Danmark været ramt af strejke siden i onsdags kl. 00.00.

Humlen har hele vejen været, hvor mange procents lønstigning der skulle være til faggrupperne inden for det offentlige system. Og på trods af man fra politisk side “lovede” at man ikke ville blande sig i forhandlingerne, meldte Regeringen hurtigt ud, at de offentlige ansatte “…skulle udvise mådehold…” – kort fortalt, så kunne vi altså godt droppe at få nogen så helst seriøs lønstigning denne gang, da vi kunne “…føre Danmark ud i en ny kartoffelkur…”. Og det er altså mindre end et halvt år efter, at Anders Fogh Rasmussen havde udmeldt, at dansk økonomi havde det bedre end nogen sinde. Måske skulle man i stedet kigge Finansministerens regnskaber bedre efter…

Fra FOA og Sundhedskartellet havde man meldt ud, at den procentvise stigning over de næste tre år, skulle være på 15 %, mens KL og Danske Regioner holdt på 12.8 %, hvilket var det, som Regeringen ville acceptere. Dog viste det sig løbet af strejkens første dage, at der var lovet 13.9 % til en bestemt gruppe inden for FOA, hvilket drejede sig om Social- og Sundhedsassistenterne, hvilket svarer til ca. hvert 4. medlem af fagforeningen. Det ville ingen inden for FOA acceptere, at nogle skulle have store lønstigninger, mens resten så at sige skulle betale gildet. Havde det været til alle medlemmer, havde det været en anden snak…

Onsdag mødte jeg op på arbejdet som en del af nødberedskabet, som er en aftale mellem kommunen og fagforeningen mens strejken står på. Jeg må personligt indrømme, at det er lidt spøjst at være på arbejde, mens jeg er ansat et andet sted, nemlig af fagforenigen. Blandt langt de fleste af borgerne, er der en temmelig stor opbakning til strejken selvom de godt ved at de slet ikke får den samme form for hjælp, som de er vandt til under normale omstændigheder.

Nogle af mine kollegaer, som er en del af nødberedskabet under strejken.

Torsdag var der happening på Frederiksberg Rådhusplads, hvor FOA havde inviteret formanden for KL’s forhandlergrupper og Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech, til at udpege hver 4. FOA medlem, der skulle have “… pæne lønstigning…”, som han selv havde udtalt det til medierne. Næsten som forventet, dukkede han selvfølgelig slet ikke op. Samme dag holdt Sundhedskartellet så demostration inde på Christiansborg Slotsplads, hvor i alt 40.000 mennesker deltag fra forskellige faggrupper. Der blev holdt taler suppleret med sang og musik fra bl.a. Rasmus Nøhr og en Kim Larsen kopi.

Nogle af mine kollegaer foran Frederiksberg Rådhus sammen med formanden for FOA, Dennis Kristensen

Sygeplejestuderende markerer demostrationen på deres egen måde.

Fredag var jeg igen på arbejde som en del af nødberedskabet, hvor vi igen blev mødt af en general forståelse af, hvorfor vi strejker fra borgernes side. Samme aften var strejken tema hos Go’aften Danmark, hvor dets fredagspanel diskuterede grunden til strejken. Her mødte både FOA og FOA Ungdom op for at lave en happening neden for studiet inden på Københavns Hovedbanegård. Selvom vi var blevet pålagt at holde mund under selve udsendelsen, blev der både sunget sange og råbt “Løn, løn. Vi vil have mere i løn”, hvilket vi kunne se på reaktionen oppe i studiet, da panelet vinkede ned til os flere gange.

Medlemmer fra FOA venter på at Go’aften Danmark skal gå i gang.

I morgen søndag, er der demostrationener flere steder – både i Hovedstadsområdet og rundt i landet som markering af det er kvindernes 100-års dag for stemmeretten. En god anledning til at markere, at det nok er på tide at kvindefagene også får del i denne samme løn som mandefagene… På onsdag vil der være demostration på Christiansborg Slotsplads, hvor det er FOA, der står for demostrationen denne gang.

Dem, der ikke har været en del af nødberedskabet, har så deltaget i aktioner, demostrationer og forskellige happenings landet over. Det har også betydet, at jeg sammen med mit kamera, har været på overarbejde rundt om i Hovedstaden for at tage billeder de forskellige steder, uploade dem til min egen fotoside her ovre i højre side af bloggen, på Facebook og på fagforeningens hjemmeside.

Tilbage igen

Næsten 14 dage er gået siden det sidste indlæg, hvor jeg har oplevet lidt af hvert, hvilket også vil blive illustreret med billeder i teksten.

Det sidste indlæg på bloggen omhandlede demostrationen til ære for Dennis Özgu Unzun, der blev slået ned på åben gade her på Amager lige op til Påske. Siden da er han nu blevet begravet i Tyrkiet i den by, hvor hans familie stammer fra.
De billeder, som jeg tog i den forbindelse, har givet mig nogle rigtig gode forbindelser, som jeg på et eller andet tidspunkt kan udnytte, så jeg kan gå hen og blive en bedre fotograf. Forhåbenligt kan de også rådgive mig omkring køb af andre linser end den, jeg pt. har. Dog har mit stadig nye spejlreflekskamera bevirket, at jeg fik taget en del billeder, da der var Earth Hour i tidsrummet 20 – 21, den 29. marts i år. Lidt ærgerligt var det, at jeg kun fandt ganske få steder, hvor de gjorde noget ud af det.

Krunch på Amagerbrogade

På koncertsiden, er det siden sidst blevet til koncerter med hhv. Jean Michel Jarre i Falkonersalen d. 2. april, hvilket var en kæmpe oplevelse. Faktisk er det noget, som jeg har drømt om lige siden, der gik kraftige rygter om, at han skulle spille i København i forbindelse med Kulturby 96. Hvorvidt der var hold i de rygter eller ej, skal jeg ikke kunne sige ud over, at han først spillede i København året efter i KB Hallen, hvor temaet var Oxygene 7 – 13, som udkom det år.

Jean Michel Jarre i Falkonersalen d. 2. april 2008

I forhold til, hvad man normalt forbinder med en koncert med Jean Michel Jarre, var effekterne tonet meget ned, da der blev lagt klar vægt på at det var lyden, der var i centrum sammen med den oplevelse, som man fik som publikum. Derfor har der også et gigantisk spejl ned bagved, så man som publikum kunne følge med i musikkernes brug af instrumenterne på scenen. Inden selve koncerten havde Jean Michel Jarre brugt tid på at fortælle publikum om baggrunden for koncerten og de enkelte instrumenter, hvoraf nogle vejer op imod et par hundrede kilo…

Et sikkert forårstegn er det, når jeg får bevæget mig en tur i Zoo, der heldigvis ikke ligger så langt fra mit arbejde og derfor en god anledning at besøge efter arbejde. Derfor har jeg også fået set det nye hus til flodhestene og den del af elefanthuset, som man nu kan se i skyggen af en byggeplads. Anledningen var, at jeg skulle “skyde en ko”, hvilket var overskriften på en fotokonkurrence i bladet Zoom, der er for professionelle fotografer.

Flodhest i sit nye hus

Om mindre end 4 dage går stort set hele sundhedsområdet i strejke, hvilket også får effekt på mit arbejde, da jeg jo selv arbejder inden for branchen så at sige. Derfor var jeg for første gang til demostration i går aftes inde foran Forligsinstitutionen, hvor arbejdsmarkeds partnere mødtes for at se, om de kunne opnå en løsning eller det skulle blive strejke fra onsdag d. 16. april. Sundhedskartellet og FOA valgte at holde på deres modsat pædagoerne, hvilket medfører at sygeplejesker, ergoterapeuter, rengøringspersonel, social- og sundhedshjælpere, social- og sundsassistenter er i strejke fra og med onsdag…

Demostration foran Forligsinstitutionen…

Nu skal det bare blive spændende at se, hvorlænge der går, før der kommer et indgreb fra Folketinget, men alt imens vil billeder fra strejken kunne ses på Flickr.

En bevægende uge

Denne uge, som lige pt. lakker mod enden, har været utrolig bevægende på alle måder, da det overskyggende tema desværre må siges at være døden i denne omgang.

Lige op til Påske var det først det meget voldlige overfald på det 16-årige avisbud, Dennis Özgu Unzun, på hjørnet af Polensgade og Lergravsvej, som de fleste nok vil sætte i forbindelse med dette års Påske. Han døde dagen efter på Rigshospitalet uden nogen sinde at komme til bevisthed igen som følge af ét slag med et baseball bat.

På ugedagen for Dennis Özgu Unzuns død, troppede op imod 5000 10.000 mennesker på Rådhuspladsen i København, for at vise deres modstand mod vold, hvilket har bare i år medført døden for først 19-årige Anton Njie Hansen og sidst 16-årige Dennis Özgu Unzun. Det blev gjort med et fakkeloptog fra Rådhuspladsen ned forbi Christiansborg, videre til Kongens Nytorv hvor man samledes på pladsen i stilhed, for så at gå af Gothersgade op til Nørreport og retur til Rådhuspladsen. Inden selve turen rundt i det indre København, blev Dennis mindet med et minuts stilhed.

Nogle af de forsamlede 5000 10.000 mennesker på Rådhuspladsen i København.
Her er alle forsamlet på Kongens Nytorv efter at være gået fra Rådhuspladsen.
Her er vi på vej tilbage til Rådhuspladsen.
Her bliver faderen til Dennis Özgu Unzun interviewet til tyrkisk TV.
Flere billeder kan ses ovre på Flickr.

Samme dag som Dennis Özgu Unzun døde, gik en af mine tidligere kollegaer bort i den lave alder af 50 år som konsekvens af en blodprop i hjertet. Hun havde længe kæmpet med et dårligt hjerte, havde endda fået udskiftet hjerteklapperne i en omfattende operation og til sidst gav hun så op. Hun vil blive savnet af mange mennesker, hvilket gælder både familie, nuværende og tidligere kollegaer.

I går på vejen til bisættelsen af min tidligere kollega, blev jeg så ringet op fra arbejdet, der så kunne fortælle mig, at en af mine klienter var død på hospitalet som konsekvens af kræft. Han var blevet indlagt i Påsken lige kort efter han var kommet hjem derfra, fordi han næsten ikke kunne gå på det ene ben. Det viste sig, at kræften var begyndt at trykke på nerverne. I går blev kræften så desværre vinderen.