Monthly Archives: april 2007

Bil eller grill?

Vi lader billedet tale for sig selv…

Reklamer

Finnerne kan

Ovre i Finland kan de det med at lave god og progressiv musik, som næsten ikke kan laves andre steder. Lad mig starte med at nævne Lordi, som de fleste nok husker fra noget MGP fra sidste år.

Og i weekenden blev jeg så præsenteret for et andet band, som helt klart kan anbefales, nemlig bandet Nightwish, som nogle af mine venner er helt vilde med.

Efter at have rålyttet til dem i går, mens jeg prøvede at få styr på ejendommens internet og male soveværelse, må jeg indrømme, at jeg er vild med deres musik.

Det eneste minus er, at sangerinden Tarja Turunen ikke længere er medlem gruppen, men tilgengæld kan hun helt sikkert opleves på de skrå brædder som operasangerinde…

I, ude i blogland skal der heller ikke snydes for at høre og se Nightwish:

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=xAKf1gTx7qM”%5D

Dem, der gerne vil høre mere, bør rende ind til deres lokale pladepusher

Messerschmidt som løsgænger i Folketinget

Oven på sin meget omtalte Tivolitur, hvor han efter sigende skulle have sunget nazisange og lavet heil foran den tidligere socialdemokratiske minister, Torben Lund, vælger Morten Messerschmidt nu at trække sig fra DF oven på det, han selv betegner som en hetz mod hans egen person.

Efter al den ballede der nu har været de sidste par uger i DF, kan Pia K. åbenbart ikke holde landsbytosserne nede mere. For der kommer åbenbar flere og flere tegn på, at vi nu får partiets sande ansigt at se i forhold til det mere poleredede image, som partitoppen ellers har prøvet at diske op med siden Poul Nyrup Rasmussen omtalte dem som ikke-stuerene.

Når Morten Messerschmidt engang kommer tilbage fra ferie, skulle han måske overveje den hetz, som han selv har været med til at udøve mod andre etniske og religiøse grupper her i landet…

Kryptering eller ikke-kryptering

Det må siges at være spørgsmålet for denne weekend. Næsten lige siden sent i går aftes har jeg sloges med vores trådløse internet i ejendommen for at få det wpa2 krypteret for at gøre det mere sikkert at sende noget over vores netværk. Med til historien hører også, at jeg for godt 14 dage siden overtog ansvaret for vores internet, som kører på frivilligt basis i ejendommen.

Selve det at indstille de trådløse antenner til wpa2 kryptering har været nemt nok, da man selv kan vælge mellem wpa og wpa2 kryptering. Det der virkeligt har fået det til at gå i ged, er det password, som skal bruges som krypteringsnøgle mellem antenne og computer. Her knap 30 timer efter jeg satte de to første antenner op til det, viser det sig at krypteringsnøglen åbenbart enten skal være på 5 eller 13 bogstaver for ellers klippes der i krypteringsnøglen uden du selv får noget at vide fra de trådløse antenner.

Nye features på bloggen

Fyrene ovre hos wordpress.com har fået lavet nye features, som jeg også vil gøre brug af eller lige se an. Den første feature er en ægte web 2.0 ting, da der nu er en tag cloud på bloggen ude i højre side. Det betyder, at det nu skulle være nemmere at finde indlæg, som har fået tildelt forskellige “tags”. Kort er et tag et ord eller en kategori, som bliver tildelt hver eneste gang jeg skriver en ny post/indlæg. Og det undrer da mig heller ikke, at ordet politik er det ord, som er mest fremhævet i min tag cloud…

Den anden nye feature er et slags fildelingssystem som køres via box.net, hvor ved jeg kan dele filer ganske lovligt med andre via wordpress. Dog er der en begrænset plads på 1 GB med mindre man kaster nogle dollars efter foretagendet…

Den anden feature er lige fjernet for en tid, da den trækker for meget på vores internet i ejendommen…

Tidligt oppe

Godt nok er det officielt lørdag og dermed weekend, men det behøver vel ikke at betyde det samme som at sove længe, vel? Derfor ringede mine vækkeure omkring klokken 05.00 og efter at kæmpet lidt med at vågne, stod jeg op og tog tøj på, foderede katten af, pakkede tasken med et stk. kamera og gik ned og hentede cyklen i kælderen.

Min plan var, at tage billeder af solopgangen over Amager Strand. Det betyder jo, at man er tvunget til at stå vildt tidligt op, da solen står op omkring klokken 05.42.

Op kom jeg som sagt og efter en cykeltur på 10 – 15 minutter, kunne jeg nyde synet mere eller mindre for mig selv, hvis vi ser bort fra mågerne…

Sunset over Amager

En øl anmeldelse

For et stykke tid siden fik jeg nævnt, at der nu for første gang i mere end 50 år bliver brygget øl på øen. Det fik mig til at skrive en anmeldelse på mitkbh.dk og forfatte en artikel på Wikipedia.

Nu har jeg så fået smagt de to forløbelige øl, der er på markedet. Og jeg er for mit vedkommende ganske glad for at kunne sige, at Amager Bryghus har gjort det godt. Sammen med Baggårdsbryggeriet i Holstebro, er det noget af det bedste øl, jeg længe har smagt.

Amager Bryghus har på nuværende tidspunkt to øl, som sælges til folket i butikkerne. Det er Sundby Stout, som er en mørk og fyldig øl på 6.2 % og Christianshavn Pale Ale på 5.5%, der er mere lys i det. Personligt hælder jeg mest til Sundby Stout, der har en god og kraftig eftersmag på tungen. Den vil gøre sig godt med en god kød- eller osteret. Begge øl kan sagtens erstatte vinen.

På onsdag er jeg inviteret ud for at besøge netop Amager Bryghus grundet mit arbejde for at gøre det kendt og for at tage nogle billeder til mitkbh.dk og wikipedia…