Category Archives: Tour de France

Latterlige ASO

Organisationen bag Tour de France, ASO, bryder sig åbenbart ikke om nogen form for kritik, hvad enten den er konstruktiv eller ej. Kommer en rytter med kritik af organisationen, så er det ud. Oven i det kommer der et bødeforlæg på 30.000 euro. Så pas på med hvad du siger, hvis du kører med i Tour de France.

Da jeg hverken er cykelrytter eller med i Tour de France, vil jeg ikke holde mig tilbage med at kritisere ASO som sådan og løbsdirektøren, Christian Prud­homme, for Touren i særdeleshed, for noget så latterligt og arrogant skal man da godt nok lede længe efter.

Tour de Exit

Lad mig med det samme slå fast: Enhver er uskyldige indtil at andet er modbevist. Sådan har det heldigvis været i mange år og sådan skulle det gerne vare ved med inden for det danske retssystem. Men i tilfældet Michael Rasmussen har han været dømt skyldige af den danske verdenspresse siden dag et i årets udgave af Tour de France, som i går kulminerede med hans exit, fordi Rabobank valgte at stole mere på en påstand frem for at finde ud af, hvad der er sandt og falsk og så tage den derfra.

Hvis jeg arbejdede for et dansk medie, som har været med til at dække Tour de France og dermed deltaget i jagten på Michael Rasmussen, ville jeg, hvis den dårlige samvittighed stadig eksisterer blandt journalister, sidde med nogle meget røde ører og en meget dårlig smag i munden oven på Kyllingens exit. Den ene påstand efter den anden er blæst ud på forsiderne af aviserne, mens TV har bragt de samme påstande som tophistorier. Problemet er bare, at der er tale om indicier, som kan blive mere end svært for Michael Rasmussen at modbevise, fordi tvivlen for altid vil klæbe til hans navn, uanset om han er skyldig eller uskyldig.

Er der tale om en ren samvittighed fra hans side, mener jeg helt klart, at han skal mane sig op til at få kørt en retsag mod hans nu tidligere arbejdsgiver, Rabobank og deres hovedsponsor for uberettet fyring og de medier som har bragt påstandene uden at have rygdækning for dem. Det er fuldstændig grotesk, at man i år 2007 kan fyre en person uden at have rygdækning for, om fyringen er berettiget eller ej.

Personligt har jeg tænkt mig at boykotte resten af Tour de France i år for at vise min foragt over for dem, som fyrerede Michael Rasmussen og dem, der jagtede ham til det sidste…

Respekt for Rasmussen

Tour de France nærmer sig snart afslutningen og på søndag er det hele slut. I spidsen for feltet sidder en lille, spinkel dansker med efternavnet Rasmussen fra Tølløse, som har været en jagtet kylling siden han kom i gult for godt en uge siden af den danske verdenspresse, fordi der åbenbart har været lidt rod i de indberetninger, som Michael Rasmussen skulle sende ind til DCU.

Og på trods af, at Michael Rasmussen har benægtet en hver form for doping og er blevet test 14 gange under selve Touren og op til løbet, mæsker medierne sig i diverse anklager mod den danske kylling, som ikke rigtigt kan bruges til noget som helst med mindre, man er tilhænger af janteloven.

I stedet for at spilde tid på det rene ingen ting, vil jeg kraftigt opfordre til at hylde Kyllingen, når og hvis han vinder den gule trøje på Champs-Élysées.Og dermed vise DCU, hvad vi mener om deres udelukkelse af Kyllingen fra VM og OL…

Et tegn på fransk arrogance?

Kyllingen fra Tølløse er manden, som kører i gult på dagens etape i Tour de France. Og hvor mange billeder vælger den franske producer så at sende ude fra etapen? Stort set ingen ting…

Skam jer…

Mig og touren

For første gang i 10 år har jeg ikke tænkt mig at følge Tour de France på TV. Første begrundelse til ikke at se et af årets sportslige højdepunkter skal ses i lyset af den fyreseddel, som TV2 Sporten stak nok den mest vidende person om touren i hele kongeriget Danmark, Jørgen Leth, efter hans udgivelse af “Det Uperfekte Menneske” og den efterfølgende debat om bogen og noget erotisk indhold. Lad det være sagt med det samme, jeg har ikke læst bogen og kan derfor ikke tage konkrekt stilling til indholdet. Min holdning sker kun i lyset af, hvordan sagen efterfølgende blev taklet. Hele sagen blev en ren heksejagt på en person, som tillod sig at stikke næsen frem og efterfølgende fik klø.

Kun dagen før selve touren skal skydes igang, springer en ny dopingbompe, som ryster hele den etalerede cykelverden på trods af dopingskandalen fra 1998, hvor rytterene lovede bod og bedring. Desværre har Den Internationale Cykelunioin ikke været på forkant med noget som helst, hvilket kunne have forhindret en sådan sag. Måske har unionen bare været lige så naive som resten af verden?

Ryttere på et internationalt plan, ødelægger det ikke kun for sig selv, når de bliver taget. De er også forebilleder for en masse unge mennesker rundt om i verden, som deler glæder ved at cykle med de professionelle ryttere. Samtidig sidder en masse mennesker på veje, bjegtoppe og foran TV, som tænker deres, når de ser en rytter i udbrud: “Er han ren eller er han dobet lige som alle de andre, der er blevet taget?”

Jeg ved godt det er hårdt for alle, men cykelsporten trænger til at få renset ud én gang for alle, ellers er den død. Man skal ikke kun gå efter dem, der bruger doping og dem, der fremstiller det. Men lige så meget trænger der til at set efter, hvorfor professionelle cykelryttere overhovedet bruger doping i jagten på en sejr, på sejrens sødme.

Som TV seer kan jeg ikke gøre ret meget – ud over at holde mit TV slukket i de tre uger, hvor touren triller afsted over de franske landeveje på vejen mod Paris. Hvorfor i alverden gør TV-stationerne ikke bare det samme og slukke for signalet og på den måde markerer deres utilfredshed mod dopingspøgelset, som endnu engang er dukket op?