Monthly Archives: september 2007

Hvornår griber Vesten ind?

Efter at have fuldt med de sidste ugers tid i, hvad der er sket i Myanmar , har reaktionen specielt fra Vestens side, været meget mådeholden i forhold til Irak, hvor der ikke var langt mellem truslen om militær indgriben og til en regulær invasion fandt sted under den nuværende amerikanske præsident. Indtilvidere har der kun været snak på diplomatisk niveau uden at nogen statsledere har truet med at gribe ind over for militærets behandling af dens egen befolkning. Måske hænger det ligefrem sammen med den store nabo, der kendes under navnet Kina? Tilgengæld kan det jo nævnes, at landet faktisk har olie i undergrunden…

På trods af, at landet tilbage i 1990 havde demokratisk valg, hvor Daw Aung San Suu Kyi vandt valget i spidsen for partiet NLD (National League for Democracy), har hun stort set siden siddet i husarrast og muligvis i rigtig fængsel nu oven de sidste ugers begivenhedder, hvor det eskalerede med militærets voldlige indgriben over for munkene i landet, samt de civile demostranter, som har støttet op om kravet om demokrati.

Personligt mener jeg ikke, at man skal vente på, at Kina en dag får nølet sig sammen til at gribe ind over for militærjuntaen i landet. Hvordan skal et diktatur kunne bremse et andet? I min verden hænger de to ting bare ikke sammen. Desuden mener jeg heller ikke, at verdenshistorien skal være vidner til endnu en nedslagtning af landets egen befolkning, som det skete tilbage i 1988, hvor ca. 3000 mennesker blev dræbt.

Det er før set, at FN kan være tung at danse med, som 1990’erne, hvor krisen i Jugoslavien og Kosovo var på sit højeste, men endte med en militær indgriben fra NATO’s side med USA i spidsen, fordi man ikke ville være vidne til mere nedslagtning af de etniske og religiøse grupper i landet. Kunne man ikke gøre det samme hér?

Det kaldes vist desperation

Jeg må indrømme, at noget er rav ruskende galt i Brøndby, når man på Ekstra Bladets løbeseddel kan læse, at man har taget alternative midler i brug for at reddeklubben fra nedrykning:

Nu er jeg selv af den slags, som ikke tror på overtro og slet ikke i forbindelse med fodbold. Kære drenge og piger hos Brøndby Support, tag jer lige sammen og koncentrere jer om fodbolden frem for en gang overtro…

En tur i det grønne

Selvom det har stået på arbejde frem til klokken 15.30, har det ikke forhindret mig i at komme en tur ud i det grønne for at tage billeder af efteråret, som har budt på noget af det smukkeste vejr i dag. Desværre havde jeg i første omgang glemt kameraret hjemme, så jeg måtte lige et smut forbi Amager og hente det og dernæst tilbage til Nørreport for at skifte til S-tog, som i forbindelse med den nye køreplan, havde valgt at lade folket køre med gratis hele dagen.

Ude i Dyrehaven blev det til nogle smukke billeder af efteråret, som det kan ses herovre  og så gør det ikke så meget, at kronhjorten nærmest sniger sig med ind på billedet. Resten af billederne fra i dag, kan ses ovre på Flickr™.

Budgetforlig i København – en om’er.

Alt imens blækket på det netop færdige budgetforlig for København tørrer, er det på tide at give sin mening til kende, da jeg er dybt skuffet over det, som jeg har været vidne til løbet af det snart overståede uge, hvor forældrene lagde pres på kommunens politikere og vandt.

På sin vis, er det da meget flot, er man som almindelig borger, kan lægge pres på de folkevalgte, når de laver besparelser, der i den grad råber til himmelen. Problemet er bare, set med mine øjne, at andre grupper kommer til at bøde for det pres, som forældreorganisationerne fik lagt.  Specielt ældreområdet, hvor den enkelte borger måske ikke har den samme styrke til råbe kommunens politikere op og få sin mening hørt på samme måde, som det er sket for forældrene, vil fremstå som den helt store taber.

Faktisk finder jeg det dybt kynisk, at forældrene og deres organisationer udelukkende tænker på sig selv uden, at de tager helhedsperspektivet med ind over. Samtidig finder jeg det også hovedrystende, at et af verdens rigeste samfund overhovedet, kan finde på at tænke i besparelser den ene gang efter den anden, når der er så mange penge i den fælles kasse, at de sagtens kunne bruges til at forbedre både børnepasning, skoler og ældrepleje.

Oven i alt det andet undre jeg mig over, hvor de ældres egne organisationer blev af, da der blev forhandlet budget i København. Havde man travlt med middagsluren, siden man først vågnede op, da det var for sent?

For at sige det som det er: Det er en om’er.

Søndagens tekst – Skabelsesberetningen

Gældende for d. 1. oktober i den russiske-ortodokse kirke:

I begyndelsen skabte Putin Rusland og jævnede Tjetjenien med jorden.

Rusland var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Jeltsins ånde svævede over vandene.

På andendagen sagde Putin: »Der skal være lys!«. Og der blev lys. Putin så, at lyset var godt, men han havde nu heller ikke noget imod mørket, for mørkets gerninger var jo nu en gang hans speciale.

På tredjedagen sagde Putin: »Der skal også være olie!«. Og der blev olie. Men ikke til hvem som helst, for de folk, der ikke gjorde, som Putin sagde, kunne godt regne med, at der blev lukket for såvel olien som det varme vand.

På fjerdedagen omkom flere af Putins politiske modstandere på mystisk vis.

På femtedagen sagde Putin: »Jeg vil iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af disse mystiske dødsfald«. Og det gjorde han så.

På sjettedagen sagde Putin: »Lad os skabe mennesker i mit billede (og helst dét, hvor jeg står i bar overkrop og fisker). Jeg skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, de vilde dyr og alle de elendige kryb, der skriver i den såkaldt uafhængige presse«.

På syvendedagen så Putin, at dét, han havde gjort, var godt. Han så endvidere, at de mange uforklarlige mord var begået af udenlandske provokatører, som havde til hensigt at skade Ruslands ellers udmærkede navn og rygte.

Så blev det aften, og Putin så indersiden af sine øjenlåg.

Bragt i ATS, søndag d. 16. september 2007.

Vittighederne vælter ind

Siden søndagens kamp mellem Drengene fra Vestegnen og ÅB og den interne kamp mellem Peter Madsen og Morten ‘Duncan’ Rasmussen, er det nærmest væltet ind med mere eller mindre platte vittigheder om mit ynglingshold. For det ikke skal blive helt deprimerende, har jeg udvalgt to stk.

Det skal lige nævnes, at det ikke er mig selv, som har forfattet vittighederne og vil derfor ikke stå inde for indholdet af dem, og derfor er det helt på eget ansvar at læse ordlyden:

1. Lærerinden spørger lille Ib, hvad hans far laver og han svarer: “Min far er eksotisk danser i en bøsseklub, hvor han tager tøjet af foran andre mænd. Og hvis tilbudet er godt, tager han med ind på et billigt hotel og fjoller rundt med dem hele natten.” Lærerinden tager så lille Ib med ud i gården og spørger om det er sandt. “Nej”, svarer lille Ib, “men det er sgu da flovt at fortælle, at min far spiller fodbold i Brøndby.”

2. Har du hørt, at Brøndby har købt Damhuskroen? Jo, jo. Det er jo det eneste sted, de kan score…

Hvordan lander en Dash 8 Q 400 egentlig?

Selve spørgsmålet burde være ganske irrelevant, da det burde være en selvfølge at et fly lander sikkert på alle hjul frem for at lave noget, der mere minder om en mavelanding, som det er set to gange med fly fra SAS i henholdsvis Ålborg og i Vilinus inden for samme uge og for et andet flyselskab ovre i Japan tilbage i marts måned.

Bare for at give et indblik i, hvordan en Dash 8 Q 400 egentlig lander, når det vel og mærke bruger landingsstellet som det burde være normalen, præsenterer jeg her en 10 minutters video filmet tilbage i sommers på vejen fra Norge, hvor man kan se Hven, Sverige, Flakfortet og Saltholm under indflyvningen til Københavns Lufthavn, Kastrup: