Opfording til civil ulydighed

Faktisk tror jeg, at det overhovedet er første gang jeg i al offenlighed opfordrer til civil ulydighed. Men, nu gør jeg det og begrundelsen til det, skal nok falde i denne tekst.

Hele sagen starter med en væltet lastbil på Bøjlevej her på Amager, som jeg nævnte i et tidligere indlæg her på bloggen. Siden da har jeg ført en længere korrespondance med både Tårnby- og Københavns Kommuner, da begge kommuner skulle velsigne projektet sammen med politiet, før det kunne blive til noget. Samtidtig har jeg også læst, hvad Tårnby Kommune har haft skrevet om projektet på egen hjemmeside. Det er nemlig ganske interessant, da det har en vis indflydelse på min begrundelse for at udøve den civile ulydighed over for Tårnby Kommune. Her er nemlig det sidste afsnit på siden det helt springende punkt, hvor der står:

Tårnby Kommune vil under hele projektet holde trafikafviklingen i området under skarp observation og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger, der måtte vise sig at være nødvendige.

Teksten har jeg haft nævnt over for Tårnby Kommune og kommunens embedsfolk, som med politiet i ryggen åbenbart ikke haft tænkt sig et gøre en rygende fis ved projektet på trods af, at det altså var tæt på at gå helt galt som tidligere nævnt tilbage i juni måned. Embedsmændne fra Københavns Kommune har har jeg også snakket med og de ryster på hovedet af den bunke betonklodser som først sender de bløde trafikanter over vejen, hvor Hedegaardsvej går ud i Amager Strandvej lige over for 5-Øren. Dernæst skal de samme trafikanter så endnu engang jages med alverdens vold og magt over Amager Strandvej – igen – hvor Bøjlevej går ud i Amager Strandvej mindre end 50 meter fra, hvor de blev jaget over vejen – første gang, frem for at lade trafikanterne bevæge sig hen af Amager Strandvej til de er kommet forbi Bøjlevej. Dermed slipper de bløde trafikanter at udsætte deres liv ganske udnøvendigt bare fordi nogle mennesker, der ikke har en pind forstand på trafikplanlægning, kan få opfyldigt deres politiske ambitioner.

Skulle du som trafikant komme på disse egne, vil jeg kraftigt opfordre dig til civil ulydighed, hvad enten du er på cykel eller gående, hvis du er i retning mod Lufthavnen. Faktisk vil jeg kraftigt opfordre til at give betonklodserne “fingeren” og bevæge dig hen af Amager Strandvej til du er kommet forbi Bøjlevej. Skulle du ved et uheld støde ind i den udøvende magt i form af politiet, så fortæl dem gerne, at du altså sætte pris på dit liv og ikke har tænkt dig at sætte det på spil for at tilfredsstille nogle politikeres ambitioner.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s