Category Archives: Kultur

Solen, vandbærerne og alt det andet

De sidste knap 3 uger har været præget af tralvhed, hvilket mere eller mindre er grunden til – endnu engang – at jeg får nogle tidshuller mellem de forskellige indlæg, jeg får skrevet. Pyt med det, et nyt indlæg er nu ved at blive skrevet, som du kan læse.

Siden sidst har jeg brugt tid, meget tid bag kameraet for at lære det og dets mange finesser at kende. Det betyder i forlængelse af det, at der er blevet taget en bunke billeder (som så skal redigeres, forståes) og efterfølgende publiceres ovre på min Flickr.com side. Dermed er der kommet billeder af julemænd (m/k), solen, stjernerne & vandbærerne og en masse andre billeder. Faktisk har jeg pludselig et godt stykke mere end 2000 billeder liggende på den nævnte adresse, der fortæller om mind oplevelser bag et kamera de sidste 20 år.

I skal heller ikke snydes for nogle af dem:

Amerigo Vespucci

Delvis solformørkelse

Løve i Zoo

Post Danmark Rundt 2008

Alle billeder er taget med et Nikon D40 og Tamron AF70-300 mm F/4-5.6 DI linse

Latterlige ASO

Organisationen bag Tour de France, ASO, bryder sig åbenbart ikke om nogen form for kritik, hvad enten den er konstruktiv eller ej. Kommer en rytter med kritik af organisationen, så er det ud. Oven i det kommer der et bødeforlæg på 30.000 euro. Så pas på med hvad du siger, hvis du kører med i Tour de France.

Da jeg hverken er cykelrytter eller med i Tour de France, vil jeg ikke holde mig tilbage med at kritisere ASO som sådan og løbsdirektøren, Christian Prud­homme, for Touren i særdeleshed, for noget så latterligt og arrogant skal man da godt nok lede længe efter.

Til fest med The Boss i Parken

I går var jeg for anden gang i mit til koncert med Bruce Springsteen & The E-Street Band. Den allerførste var tilbage i 1999, hvor Bruce Springsteen var draget på tourné med sit faste band for første gang siden “Born In The U.S.A.” og den efterfølgende tour. Derfor var der ikke noget nyt på tapetet som sådan. Alligevel lykkedes det at fylde Parken til randen med et forventningsfuldt publikum, unge som gamle.

På dagen, hvor selve koncerten skulle finde sted (26. juni 199), væltede det ned stort set hele dagen. Det får Bruce Springsteen til at træde frem på scenen før selve koncerten skulle for at spille “Who’ll Stop the Rain” af Creedence Clearwater Revival (det var før nogle kloge? mennesker fandt på at overdække Parken i forbindelse med diverse arrangementer. Havde det noget med selve koncerten at gør? Ikke et spor, The Boss har humor og det samme havde publikum. Det viser også klart, hvor meget han holder af det publikum, som gladeligt kaster i omegnen af 800 kroner af sted for at komme i selskab med ham og The E-Street Band.

Tilbage til gårsdagens koncert. Denne gang var der på trods af et par korte byger op til det tidspunk, hvor vi, der skulle stå helt oppe foran, ville blive lukket ind. Efter en nærmest militiristisk gennemgang af, hvordan vi skulle opføre os på vej ind på station, blev dørene ind til The Promissed langt om længe åbnet.

Helt op til scenekanten kom jeg faktisk. Der var kun et par nordmænd, som udover koncerten i Parken, også skulle høre koncerterne i hhv. Sverige og Norge, som stod foran mig. Dermed var der rig lejlighed til at se og høre Bruce Springsteen, når han senere på aftenen, ville spille op til dans foran godt 42.000 forventningsfulde mennesker.

De sidste 3 timer op til selve koncerten forløb hurtigt set i lyset af, at jeg havde befundet mig ved Parken siden kl. 13.30 og koncerten først startede kl. 20.45…

Præcis kl. 20.45 lød indtroen og musikkerne fra The E-Street Band kom på scenen, fandt deres respektive pladser og til sidst kom både Clarence “The Big Man” Clemons og Bruce Springsteen på scenen. Dermed kunne selve festen begynde.

Bruce Springsteen & E-Street Band i Parken

Desværre for de første sange var lyde utroligt mudderet, hvilket jeg næppe tror er lydfolkenes skyld, men derimod betonkassen Parken, som jeg kun én gang har oplevet at give god lyd til en koncert og det var Pink Floyd tilbage i 1994!! Og siden da er det mere eller mindre gået ned af på lydsiden. Depeche Mode i 2001 var lige regelen fra undtagelsen, da parken til den koncert var overdækket…

Bruce Springsteen & E-Street Band i Parken

I forhold til koncerten i 1999, var både Bruce Springsteen & The E-Street Band ikke bare tænte, de var i den grad bare på. Og sådan var det bare hele vejen under den 3 timer lange koncert, som både bød på sange fra de sidste to albums, men også gik tilbage til starten, da publikum havde mulighed for at byde ind på sange via medbragte skilte, som The Boss var nede og hente personligt.

Sætlisten:

Two Hearts
Radio Nowhere
Out On The Street
Promised Land
Spirit In The Night
Blinded By The Light
Something In The Night
Trapped
Gypsy Biker
Working On The Highway
Hungry Heart
Because The Night
She’s The One
Livin’ In The Future
Mary’s Place
I’m On Fire
Downbound Train
For You
The Rising
Last To Die
Long Walk Home
Badlands
Ekstranumre:
Jungleland
Seven Nights To Rock
Born To Run
Ramrod
Bobby Jean
Dancing In The Dark
American Land

Anmeldelser fra aviserne af koncerten med Bruce Springsteen & The E-Street Band, Parken, 29. juni 2008:

Berlingske Tidende

Politiken

Jyllands Posten

Ekstra Bladet

Gaffa

Bindegale VU’ere

Ovre hos VU vil man nu blandt de københavnske medlmmer have afskaffet våben, så det bliver nemmere for den enkelte at anskaffe våben til at forsvare sig med. Begrundelse ligger i, at der har været flere sager, hvor politiet har svigtigt borgerne.

I Schweiz, som de københavnske medlemmer henviser til, har man allerede en nemmere tilgang til at købe våben. Samtidig har landet et af verdens højeste selvmordsrater, 19.1 pr. 100.000 indbyggere, hvilket forskere begrunder med den nemme tilgang til våben. Det har fået landet til at overveje en stramning af våbenlovgivningen, hvilket 66 % af landets befolkning bakker op om.

Herfra kommer der ikke nogen form for opbakning til VU’ernes forslag, som i mi optik virker noget bindegalt set i lyset af, hvor mange mennesker der er blevet dræbt det sidste års tid på gaderne. Måske skulle man i stedet sørge for at politiet brugte mere tid med opklaringsarbejde frem for at sidde bag skrivebordet og spise doughnuts…

Kilde: Berlingske.dk

Mødes vi på flisen?

Det knap så flatterende udtryk er stærkt på vej til at få en helt ny betydning – i hvert fald, hvis man er bosiddende i København. For rundt omkring i byen, er der ved at blive lagt 55 fliser, som vil give københavnerne mulighed for at opleve byen og dens mange aktiviteter ved at sende en sms med flisenummeret til et bestemt nummer. Kort efter kommer der svar til din telefon om, hvad du kan opleve i din by.

Samtidig er det en opfordring til at selv at melde sig til kbh.dk, som den ny service hedder og dermed kan du også være med til at styre, hvad andre københavnere skal opleve af aktiviteter. Den er ganske reklamefri, da kommunen poster penge i projektet.

Udvælgelsen

Nå, så er jeg blevet tagget af Kongensholm, hvor jeg skal gribe den nærmeste bog, slå op på side 123, gå 5 linjer ned og skrive de næste 3 sætninger. Disse sætninger stammer fra Stephen King’s “Udvægelsen”, der er 2. bind i “Det Mørke Tårn” serien:

…Andolini vidste ikke, hvad der var sket. En del af ham var sikker på, at han var blevet sindsyg, en anden del var sikker på, at Eddie havde dobet ham eller gasset ham eller noget i den retning, en tredje del troede, at hans barndoms hævnrige Gud endelig var blevet træt af alle hans narrestreger og havde fjernet ham fra den verden, han kendte, og anbragt ham i denne uhyggelige skærsild…

Det ovenstående stammer fra et sted i bogen, hvor hovedpersonen Roland, er hoppet fra sin egen verden, der på mange måder minder om vores egen, men også langt fra, da det er en verden, som er under kraftig forfald grundet “Det Mørke Tårn”, hvilket Roland har gjort det til sin opgave at ændre på. Han har fået lov til at udvælge tre mennesker fra vores verden og tage dem med på sin rejse mod det omtalte tårn, og over i vores for at hente den første af de tre personer, der hedder Eddie Dean.. Hele tårn-serien er startet omkring 1982 og skrevet færdig i 2006 og er på omkring 3000 sider…

Sagen om et tørklæde

Jeg er sikker på, at nationalmonopolisterne både her i blogland og hisset må have fået kaffen galt i halsen efter at skænket den op i en musselmalet kop fra den Madam Blå kaffekande, som de har arvet fra deres bedstemor eller oldemor, da de hørte nyheden om den talentfulde, 15-årige pige, som er blevet udtaget til U16-landsholdet. Ikke nok er hun en talentfuld, 15-årig pige, men sørme om ikke også hun både er muslim og oven i det hele så bærer hun et tørklæde!!

Ikke nok med, at de førnævnte nationalmonopolitister i årevis har skreget op om, at de muslimske kvinder skulle tage sig en uddannelse, ud på arbejdsmarkedet frem for at sidde derhjemme og passe børn og hjem, mens manden agerede skaffedyr. Når så de muslimske kvinder begynder på de videregående uddannelser, som f.eks. jura, læge, jamen, så begynder kvindernes hovedbeklædning (tørklædet) at blive et problem, for tænk nu hvis kvinderne ikke kan finde ud af, at agere neutralt i forhold til dansk lovgivning. Hvem husker ikke hvordan politikerne fra det yderste højre til det yderste venstre havde en holdning til Domstolsstyrelsens bekendtgørelse om hovedbeklædning til dommerne for ikke så langt tid siden. Derefter kom turen til lægerne grundet den allestedsnærværende Vibeke Manniche, som både anser kvindelige læger og fodboldspillere med tørklæde som en trussel – men mod hvem?

Burde Vibeke Manniche frem for at lyde som en dårlige parodi på Pia K. ikke glæde sig over, at hendes muslimske medsøstre nu dygtiggør sig hvad enten det er i uddannelsessystemet eller på boldbanerne?

At nationalmonopolisterne ikke ejer humor, når det drejer sig om tørklæder, er Pia K.’s repræsentanter i DR’s bestyrelse, Ole Hyltoft og Marlene Harpsøe , tragikomiske eksempler på, da man på DR vælger at lave en Miss Tørklæde konkurrence. Begge (politikere?) ønsker nu at få fremlagt sagen i bestyrelsen, da “konkurrencen er usmagelig” for at citere sidstnævnte.

Tilbage igen

Næsten 14 dage er gået siden det sidste indlæg, hvor jeg har oplevet lidt af hvert, hvilket også vil blive illustreret med billeder i teksten.

Det sidste indlæg på bloggen omhandlede demostrationen til ære for Dennis Özgu Unzun, der blev slået ned på åben gade her på Amager lige op til Påske. Siden da er han nu blevet begravet i Tyrkiet i den by, hvor hans familie stammer fra.
De billeder, som jeg tog i den forbindelse, har givet mig nogle rigtig gode forbindelser, som jeg på et eller andet tidspunkt kan udnytte, så jeg kan gå hen og blive en bedre fotograf. Forhåbenligt kan de også rådgive mig omkring køb af andre linser end den, jeg pt. har. Dog har mit stadig nye spejlreflekskamera bevirket, at jeg fik taget en del billeder, da der var Earth Hour i tidsrummet 20 – 21, den 29. marts i år. Lidt ærgerligt var det, at jeg kun fandt ganske få steder, hvor de gjorde noget ud af det.

Krunch på Amagerbrogade

På koncertsiden, er det siden sidst blevet til koncerter med hhv. Jean Michel Jarre i Falkonersalen d. 2. april, hvilket var en kæmpe oplevelse. Faktisk er det noget, som jeg har drømt om lige siden, der gik kraftige rygter om, at han skulle spille i København i forbindelse med Kulturby 96. Hvorvidt der var hold i de rygter eller ej, skal jeg ikke kunne sige ud over, at han først spillede i København året efter i KB Hallen, hvor temaet var Oxygene 7 – 13, som udkom det år.

Jean Michel Jarre i Falkonersalen d. 2. april 2008

I forhold til, hvad man normalt forbinder med en koncert med Jean Michel Jarre, var effekterne tonet meget ned, da der blev lagt klar vægt på at det var lyden, der var i centrum sammen med den oplevelse, som man fik som publikum. Derfor har der også et gigantisk spejl ned bagved, så man som publikum kunne følge med i musikkernes brug af instrumenterne på scenen. Inden selve koncerten havde Jean Michel Jarre brugt tid på at fortælle publikum om baggrunden for koncerten og de enkelte instrumenter, hvoraf nogle vejer op imod et par hundrede kilo…

Et sikkert forårstegn er det, når jeg får bevæget mig en tur i Zoo, der heldigvis ikke ligger så langt fra mit arbejde og derfor en god anledning at besøge efter arbejde. Derfor har jeg også fået set det nye hus til flodhestene og den del af elefanthuset, som man nu kan se i skyggen af en byggeplads. Anledningen var, at jeg skulle “skyde en ko”, hvilket var overskriften på en fotokonkurrence i bladet Zoom, der er for professionelle fotografer.

Flodhest i sit nye hus

Om mindre end 4 dage går stort set hele sundhedsområdet i strejke, hvilket også får effekt på mit arbejde, da jeg jo selv arbejder inden for branchen så at sige. Derfor var jeg for første gang til demostration i går aftes inde foran Forligsinstitutionen, hvor arbejdsmarkeds partnere mødtes for at se, om de kunne opnå en løsning eller det skulle blive strejke fra onsdag d. 16. april. Sundhedskartellet og FOA valgte at holde på deres modsat pædagoerne, hvilket medfører at sygeplejesker, ergoterapeuter, rengøringspersonel, social- og sundhedshjælpere, social- og sundsassistenter er i strejke fra og med onsdag…

Demostration foran Forligsinstitutionen…

Nu skal det bare blive spændende at se, hvorlænge der går, før der kommer et indgreb fra Folketinget, men alt imens vil billeder fra strejken kunne ses på Flickr.

Befri Tibet!

Ca. 20 år efter den sidste konflikt, er Tibet igen kommet på alles læber efter den seneste tids uro, hvor den kinesiske besættelsesmagt har slået en hver form for demostration ned med særdeles hård hånd, hvorved omkring 100 tibetanere er blevet dræbt (tallet er et ca. tal, da besættelsesmagten har lukket ned for Tibet). Mange flere er blevet såret ud fra, hvad medierne kan gætte sig frem til.

Det er sørgeligt at se, at det kommunistiske Kina gang på gang slå ned på enhver form for demokratiske tiltag med militær ligesom da de kinesiske studenter besatte den Himmelske Freds Plads i 1989, hvor man satte militære kampvogne ind over for dem i stedet for at lytte til sin egen befolkning. Desuden er det lige så beskæmmende at se, at hverken EU, USA, FN, NATO eller nogen andre for alvor sætter alvor bag ordne, hver eneste gang Kina har begået overgreb mod egne eller andre landes befolkninger, mens man vælger at sprede kaos i den arabiske del af verden, fordi de olie i undergrunden.

Vil Kina ikke give tibetanerne deres egen frihed med, hvad der hører sig til, mener jeg det er på sin plads at boykotte OL til sommer i Beijing eller i det mindste iklæde sig orange tøj, der er symbolet på Tibet, mens Legene står på.

Velkommen Kosovo

Den 17. februar 2008 blev et nyt land født i Europa og som på albansk kalder sig Kosova (på dansk, Kosovo). Landet har ca. 2 millioner indbygger, hvoraf 80 – 90 % af befolkningen er af albansk afstamning, mens de sidste 10 – 20 % består af serbere.

I går var der grund til fest blandt den albanske del af befolkningen, mens det serbiske mindretal, som i en lang årrække har ageret overherrer over for flertallet af befolkningen, nu går rundt og mildest talt er misfornøjede. I dag er det så tid for det demokratiske valgte parlament at påbegynde rejsen mod at blive et fuldgyldigt medlem af den europæiske familie og dermed endelig bryde med undertrykkelse, krig og ikke mindst fattigdom, som de fleste i landet kan tale med om.

Selvom at serberne i Kosovo nu for alvor er kommet i mindretal grundet den nye statsdannelse, er der ingen grund til at resten af befolkningen så skal undertrykke dem som en slags tak for sidst, da det ikke skaber fred og stabilitet inden for Kosovos grænser.

Uanset, hvad Rusland og Serbien skulle mene om den sag, mener jeg både EU og FN skal godkende det ny land i den sydøstlige del af Europa, så indbyggerne i Kosovo så hurtigst som muligt kan blive medlem af det internationale samfund, indbyggerne kan få deres eget pas (det har de ikke haft mulighed for, mens de har været under beskyttelse af FN), og leve deres egne drømme ud som selvstændig, demokratisk nation.