Monthly Archives: januar 2008

Computer break down

Desvære har min computer og især dens hardware valgt at stige af ræset, så fra i morgen fredag og ca. 14 dage frem er jeg uden computer. Det viser i, at den pludselig lukker helt umotiveret ned, blæseren lammer, så jeg har overvejet høreværn og forskellige aldrig ting, som en computer ikke bør gøre…

Derfor vil der også i mellemtiden være slukket for kommentarer indtil computeren er hjemme igen…

Gæt en sang I

Et nyt år byder på en ny, gratis konkurrence her på bloggen og der er ikke nogen præmier at vinde. Det drejer sig først og fremmest om musik og vil være ud fra billeder. Dermed skal du så prøve at gætte, hvilken sang det drejer sig om. På plus siden må du da gerne nævne sangeren bag sangen. Der vil blive stillet et nyt billedespørgsmål ca. en gang om ugen.

Første konkurrence starter i dag og drejer sig om følgende billede:

Koncertåret 2008 er i gang

Godt nok er vi lige kommet ind i 2008, men flere koncerter står allerede for døren for mit vedkommende, hvor jeg skal ud og lytte til en masse fantastisk musik. Lige nu ved jeg, at jeg både skal til koncert med Tower of Power d. 15. februar

og præcis et døgn efter står den ikke på koncert men på show med The Australian Pink Floyd Show, som jeg ikke før har hørt noget om, men gå galt i byen gør man nok ikke med noget, der drejer sig om Pink Floyd (som jeg har hørt én eneste gang tilbage i Parken i 1994).

Det var også meningen at tage til koncert med Danmarks Kedeligste Orkester ugen efter, men men…

The Australian Pink Floyd Show kan nydes her, hvis du skulle overveje at tage til koncerten:

Så kom vinteren

Så har vinteren endelig ramt Hovedstaden efter vejret har haft omdannet byen til den én stor skøjtebane tidligere på dagen – lige nu vælter sneen ned i store mængder, inden det senere på natten bliver til regn (efter, hvad de kære meteorologer påstår). Sådan ser der ud uden for mit vindue:

Det bedste fra fotoåret 2007

Fotoåret 2007 har budt på mange oplevelser – både i ind- og udland, til vands og i luften, til koncerter, i Zoo, kendte og ukendte mennesker, fallerede cykelstjerner og meget, meget mere. 36 billeder er blevet udvalgt blandt de langt over tusende billeder, som jeg har liggende på min fotoside, der hver på sin måde fortæller lidt om, hvad jeg har oplevet. Da der kun er plads til max 36 billeder i alt, har der været hård konkurrence, da jeg selv synes jeg ligger inde med masser af gode billeder, men sådan er det bare. Nu kan I andre så bedømme resultatet (der ikke bliver ændret…) og nyde billederne:

På billedet finder man havørne, midnatsolen, Pet Shop Boys, Karl Bartos, Suzanne Vega, Michael Rasmussen, The Sandmen, M/S Midnatsol, Coca Cola bilerne, Nord Kapp, grafitti, Struer, Frederiksberg, Gentofte, Amager, Bill Clinton, IT-Universitet, Louisiana, Frederiksborg Slot, Metroen, Dyrehaven, Berlingske Tidende, Skjoldnæsholm Sporvejsmuseum, Valby, Vestre Kirkegård, Falster, TV-2, Tannahorn, Troldfjorden, dansende statuer, billboard reklamer, Mille, bare lige for at tage noget af det viste frem.

Sommerens gemmested?

Jeg ved ikke med jer andre, men den her tiltaler ikke ligefrem mig….

Foghs store selvmål

2008 er året, hvor det offentlige skal have forhandlet nye overenskomster, der skal være gældende fra 1/4-08 og de næste 4 år. Derfor vækker det undren, at Statsministeren i sin nytårstale i går aftes var direkte konfronterende, når der er varslet strejker såfremt der ikke opnås enighed om, hvorledes de offentlige ansatte skal have mere i løn eller ej.

Fremgangen betyder, at vi mangler medarbejdere – både i de private virksomheder og i de offentlige institutioner. Der er rift om de medarbejdere, som er til rådighed. Hvis det betyder, at løn og andre omkostninger stiger hurtigere i Danmark end i udlandet, så kan fremgang hurtigt blive vendt til nedtur. For så kan vi ikke længere sælge så mange produkter til udlandet. Eller virksomhederne bliver tvunget til at flytte produktionen til udlandet. Og så stiger arbejdsløsheden. Vi kan komme ind i en ond cirkel, som vil true de fremskridt, der er skabt. Det vil påvirke os alle, men især de mest udsatte grupper. Vi har et fælles ansvar for at sikre fortsat fremgang i Danmark. Ved at være realistiske i vore krav og forventninger til offentlig service, privat forbrug og løn. Ingen har glæde af at stille for store krav i dag – for at få den dobbelte regning i morgen.

Foghs måde at sige nej til mere i løn til de offentlige ansatte er, at true befolkningen til at tro at velfærden kan komme under pres og folk kan miste deres arbejde igen, hvis de ansatte inden for det offentlige får nogle lønstigninger, der matcher det man oplever inden for det private område. Sjovt nok er der ingen, der har noget imod at f.eks. de privatansatte får mere i løn, mens de offentlige ansatte åbenbart skal koste gratis.

Kære Anders Fogh Rasmussen, trusler kommer man ikke langt med – og slet ikke i år 2008. Dertil er både befolkningen og de ansatte inden for det offentlige for kloge til at hoppe på den slags markværk fra din side. Ved at løfte lønnen inde for især kvindefagene, sikrer vi tvætimod velfærden, da mange fravælger denne type arbejde – ikke kun fordi det kan være hårdt, nedslidende og arbejdstiderne kan ligge skævt – men lønnen har så sandelig også noget at sige i den forbindelse.

Hvis du skulle falde over teksten her, vil jeg gerne invitere dig til at komme og besøge mit arbejde, så du kan opleve virkeligheden derude, hvor lønnen har noget at skulle have sagt.

Teksten i gåseøjnene stammer fra Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale. Den kan læses i sin fulde længde på Statsministeriets hjemmeside, hvor der også er link til Youtube, hvor den kan ses.

Dronnings Nytårstale 2007

25 mennesker var i går samlet til en kanon hyggelig fest under private former. Og som altid startende ud med Dronningens Nytårstale, som det bør være en del af den tilbagevendende tradition den sidste aften inden et givet år afsluttes med manér. På trods af visse sjuskefejl fra Dronningens side under talen, kom hun helt klart ind på nogle meget vigtige områder, som integration og miljø:

…Det rige samfund, som vi tilhører, med dets mange goder og den indarbejdede omsorg også for de svagere, tiltrækker mennesker, der kommer fra andre egne af verden, og som nærer de samme håb som vi: Et godt og virksomt liv med familie og venner, med glæde både i det nære og i fællesskabet. Det er ikke let for nogen at skulle lægge sin tilværelse om, sådan som det må ske, når man slår sig ned i et nyt land. Helt kan det ikke undgås, at der måske bliver set lidt skævt til den fremmede, som har andre skikke, en anden klædedragt, og som endnu ikke behersker sproget. Men det er helt nødvendigt, at man har et åbent sind og en vilje til at finde sig tilrette.

På samme måde er det vigtigt, at det samfund, som modtager de tilrejste, er parat til både at hjælpe og støtte og til at forklare, hvilke krav der stilles og hvilke regler, der gælder. De har brug for os, og vi har brug for dem. Denne nytårsaften vil jeg gerne rette en hilsen til alle de mange, som gennem den seneste menneskealder har slået sig ned i Danmark. Jeg ønsker dem alle, at hvert nyt år, de oplever her blandt os, trods alle vanskeligheder, må bringe dem videre, så at de kan se sig selv og deres efterkommere som en del af det danske samfund…

Her er det vigtigt at læse, at der stilles to krav; både til dem der kommer til landet, men så sandelig også til dem, der bor i landet i forvejen. Det er endnu engang rart at læse og høre Dronningen udtale sig om integrationen, som dengang hun tordnede mod den laveste fællesnævner for nogle år tilbage. Kort fortalt handler det jo om, at begge parter har et ansvar for en vellykket integration og dermed handler det ikke kun om, at indvandrene skal blive som os andre, som visse partier i Folketinget ligefrem ønsker det.

…I disse år bliver det i stigende grad klart for os, at al vor stræben efter udvikling også har rent fysiske konsekvenser, nemlig for miljøet: luften, vi indånder; vandet, vi skal drikke; jorden og havene, hvor vi skal hente vores mad. For vi ved jo, at alt det er betinget af de klimatiske forhold, vi lever under. Og nu begynder klimaet tilsyneladende for alvor at blive påvirket af vore aktiviteter ikke bare lokalt, men globalt.

Hvis vore efterkommere også skal opleve den befriende glæde ved at gå ud i naturen, nyde udsigten fra en bakketop eller ligge i græsset og se skyerne sejle for vinden, så må vi alle sammen tage et ansvar for at give det, der blev os betroet, videre til de næste generationer…

Endnu et afsnit omkring ansvar for noget, der står os alle nært, nemlig miljøet. Det er kun godt, at også Drongningen tager andel i hele miljødebatten, som mere eller mindre er delt op i to lejre. Dem, der anderkender der er noget galt, og dem, der ikke gør.