Category Archives: Demokrati

Latterlige ASO

Organisationen bag Tour de France, ASO, bryder sig åbenbart ikke om nogen form for kritik, hvad enten den er konstruktiv eller ej. Kommer en rytter med kritik af organisationen, så er det ud. Oven i det kommer der et bødeforlæg på 30.000 euro. Så pas på med hvad du siger, hvis du kører med i Tour de France.

Da jeg hverken er cykelrytter eller med i Tour de France, vil jeg ikke holde mig tilbage med at kritisere ASO som sådan og løbsdirektøren, Christian Prud­homme, for Touren i særdeleshed, for noget så latterligt og arrogant skal man da godt nok lede længe efter.

Reklamer

Opfording til civil ulydighed

Faktisk tror jeg, at det overhovedet er første gang jeg i al offenlighed opfordrer til civil ulydighed. Men, nu gør jeg det og begrundelsen til det, skal nok falde i denne tekst.

Hele sagen starter med en væltet lastbil på Bøjlevej her på Amager, som jeg nævnte i et tidligere indlæg her på bloggen. Siden da har jeg ført en længere korrespondance med både Tårnby- og Københavns Kommuner, da begge kommuner skulle velsigne projektet sammen med politiet, før det kunne blive til noget. Samtidtig har jeg også læst, hvad Tårnby Kommune har haft skrevet om projektet på egen hjemmeside. Det er nemlig ganske interessant, da det har en vis indflydelse på min begrundelse for at udøve den civile ulydighed over for Tårnby Kommune. Her er nemlig det sidste afsnit på siden det helt springende punkt, hvor der står:

Tårnby Kommune vil under hele projektet holde trafikafviklingen i området under skarp observation og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger, der måtte vise sig at være nødvendige.

Teksten har jeg haft nævnt over for Tårnby Kommune og kommunens embedsfolk, som med politiet i ryggen åbenbart ikke haft tænkt sig et gøre en rygende fis ved projektet på trods af, at det altså var tæt på at gå helt galt som tidligere nævnt tilbage i juni måned. Embedsmændne fra Københavns Kommune har har jeg også snakket med og de ryster på hovedet af den bunke betonklodser som først sender de bløde trafikanter over vejen, hvor Hedegaardsvej går ud i Amager Strandvej lige over for 5-Øren. Dernæst skal de samme trafikanter så endnu engang jages med alverdens vold og magt over Amager Strandvej – igen – hvor Bøjlevej går ud i Amager Strandvej mindre end 50 meter fra, hvor de blev jaget over vejen – første gang, frem for at lade trafikanterne bevæge sig hen af Amager Strandvej til de er kommet forbi Bøjlevej. Dermed slipper de bløde trafikanter at udsætte deres liv ganske udnøvendigt bare fordi nogle mennesker, der ikke har en pind forstand på trafikplanlægning, kan få opfyldigt deres politiske ambitioner.

Skulle du som trafikant komme på disse egne, vil jeg kraftigt opfordre dig til civil ulydighed, hvad enten du er på cykel eller gående, hvis du er i retning mod Lufthavnen. Faktisk vil jeg kraftigt opfordre til at give betonklodserne “fingeren” og bevæge dig hen af Amager Strandvej til du er kommet forbi Bøjlevej. Skulle du ved et uheld støde ind i den udøvende magt i form af politiet, så fortæl dem gerne, at du altså sætte pris på dit liv og ikke har tænkt dig at sætte det på spil for at tilfredsstille nogle politikeres ambitioner.

Sagen om et tørklæde

Jeg er sikker på, at nationalmonopolisterne både her i blogland og hisset må have fået kaffen galt i halsen efter at skænket den op i en musselmalet kop fra den Madam Blå kaffekande, som de har arvet fra deres bedstemor eller oldemor, da de hørte nyheden om den talentfulde, 15-årige pige, som er blevet udtaget til U16-landsholdet. Ikke nok er hun en talentfuld, 15-årig pige, men sørme om ikke også hun både er muslim og oven i det hele så bærer hun et tørklæde!!

Ikke nok med, at de førnævnte nationalmonopolitister i årevis har skreget op om, at de muslimske kvinder skulle tage sig en uddannelse, ud på arbejdsmarkedet frem for at sidde derhjemme og passe børn og hjem, mens manden agerede skaffedyr. Når så de muslimske kvinder begynder på de videregående uddannelser, som f.eks. jura, læge, jamen, så begynder kvindernes hovedbeklædning (tørklædet) at blive et problem, for tænk nu hvis kvinderne ikke kan finde ud af, at agere neutralt i forhold til dansk lovgivning. Hvem husker ikke hvordan politikerne fra det yderste højre til det yderste venstre havde en holdning til Domstolsstyrelsens bekendtgørelse om hovedbeklædning til dommerne for ikke så langt tid siden. Derefter kom turen til lægerne grundet den allestedsnærværende Vibeke Manniche, som både anser kvindelige læger og fodboldspillere med tørklæde som en trussel – men mod hvem?

Burde Vibeke Manniche frem for at lyde som en dårlige parodi på Pia K. ikke glæde sig over, at hendes muslimske medsøstre nu dygtiggør sig hvad enten det er i uddannelsessystemet eller på boldbanerne?

At nationalmonopolisterne ikke ejer humor, når det drejer sig om tørklæder, er Pia K.’s repræsentanter i DR’s bestyrelse, Ole Hyltoft og Marlene Harpsøe , tragikomiske eksempler på, da man på DR vælger at lave en Miss Tørklæde konkurrence. Begge (politikere?) ønsker nu at få fremlagt sagen i bestyrelsen, da “konkurrencen er usmagelig” for at citere sidstnævnte.

Fra strejkens første uge

Som konsekvens af de forhandlinger mellem KL og Danske Regioner på den ene side og Sundhedskartellet og FOA på den anden, som faldt til jorden forrige fredag i Forligsinstitutionen, har Danmark været ramt af strejke siden i onsdags kl. 00.00.

Humlen har hele vejen været, hvor mange procents lønstigning der skulle være til faggrupperne inden for det offentlige system. Og på trods af man fra politisk side “lovede” at man ikke ville blande sig i forhandlingerne, meldte Regeringen hurtigt ud, at de offentlige ansatte “…skulle udvise mådehold…” – kort fortalt, så kunne vi altså godt droppe at få nogen så helst seriøs lønstigning denne gang, da vi kunne “…føre Danmark ud i en ny kartoffelkur…”. Og det er altså mindre end et halvt år efter, at Anders Fogh Rasmussen havde udmeldt, at dansk økonomi havde det bedre end nogen sinde. Måske skulle man i stedet kigge Finansministerens regnskaber bedre efter…

Fra FOA og Sundhedskartellet havde man meldt ud, at den procentvise stigning over de næste tre år, skulle være på 15 %, mens KL og Danske Regioner holdt på 12.8 %, hvilket var det, som Regeringen ville acceptere. Dog viste det sig løbet af strejkens første dage, at der var lovet 13.9 % til en bestemt gruppe inden for FOA, hvilket drejede sig om Social- og Sundhedsassistenterne, hvilket svarer til ca. hvert 4. medlem af fagforeningen. Det ville ingen inden for FOA acceptere, at nogle skulle have store lønstigninger, mens resten så at sige skulle betale gildet. Havde det været til alle medlemmer, havde det været en anden snak…

Onsdag mødte jeg op på arbejdet som en del af nødberedskabet, som er en aftale mellem kommunen og fagforeningen mens strejken står på. Jeg må personligt indrømme, at det er lidt spøjst at være på arbejde, mens jeg er ansat et andet sted, nemlig af fagforenigen. Blandt langt de fleste af borgerne, er der en temmelig stor opbakning til strejken selvom de godt ved at de slet ikke får den samme form for hjælp, som de er vandt til under normale omstændigheder.

Nogle af mine kollegaer, som er en del af nødberedskabet under strejken.

Torsdag var der happening på Frederiksberg Rådhusplads, hvor FOA havde inviteret formanden for KL’s forhandlergrupper og Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech, til at udpege hver 4. FOA medlem, der skulle have “… pæne lønstigning…”, som han selv havde udtalt det til medierne. Næsten som forventet, dukkede han selvfølgelig slet ikke op. Samme dag holdt Sundhedskartellet så demostration inde på Christiansborg Slotsplads, hvor i alt 40.000 mennesker deltag fra forskellige faggrupper. Der blev holdt taler suppleret med sang og musik fra bl.a. Rasmus Nøhr og en Kim Larsen kopi.

Nogle af mine kollegaer foran Frederiksberg Rådhus sammen med formanden for FOA, Dennis Kristensen

Sygeplejestuderende markerer demostrationen på deres egen måde.

Fredag var jeg igen på arbejde som en del af nødberedskabet, hvor vi igen blev mødt af en general forståelse af, hvorfor vi strejker fra borgernes side. Samme aften var strejken tema hos Go’aften Danmark, hvor dets fredagspanel diskuterede grunden til strejken. Her mødte både FOA og FOA Ungdom op for at lave en happening neden for studiet inden på Københavns Hovedbanegård. Selvom vi var blevet pålagt at holde mund under selve udsendelsen, blev der både sunget sange og råbt “Løn, løn. Vi vil have mere i løn”, hvilket vi kunne se på reaktionen oppe i studiet, da panelet vinkede ned til os flere gange.

Medlemmer fra FOA venter på at Go’aften Danmark skal gå i gang.

I morgen søndag, er der demostrationener flere steder – både i Hovedstadsområdet og rundt i landet som markering af det er kvindernes 100-års dag for stemmeretten. En god anledning til at markere, at det nok er på tide at kvindefagene også får del i denne samme løn som mandefagene… På onsdag vil der være demostration på Christiansborg Slotsplads, hvor det er FOA, der står for demostrationen denne gang.

Dem, der ikke har været en del af nødberedskabet, har så deltaget i aktioner, demostrationer og forskellige happenings landet over. Det har også betydet, at jeg sammen med mit kamera, har været på overarbejde rundt om i Hovedstaden for at tage billeder de forskellige steder, uploade dem til min egen fotoside her ovre i højre side af bloggen, på Facebook og på fagforeningens hjemmeside.

Befri Tibet!

Ca. 20 år efter den sidste konflikt, er Tibet igen kommet på alles læber efter den seneste tids uro, hvor den kinesiske besættelsesmagt har slået en hver form for demostration ned med særdeles hård hånd, hvorved omkring 100 tibetanere er blevet dræbt (tallet er et ca. tal, da besættelsesmagten har lukket ned for Tibet). Mange flere er blevet såret ud fra, hvad medierne kan gætte sig frem til.

Det er sørgeligt at se, at det kommunistiske Kina gang på gang slå ned på enhver form for demokratiske tiltag med militær ligesom da de kinesiske studenter besatte den Himmelske Freds Plads i 1989, hvor man satte militære kampvogne ind over for dem i stedet for at lytte til sin egen befolkning. Desuden er det lige så beskæmmende at se, at hverken EU, USA, FN, NATO eller nogen andre for alvor sætter alvor bag ordne, hver eneste gang Kina har begået overgreb mod egne eller andre landes befolkninger, mens man vælger at sprede kaos i den arabiske del af verden, fordi de olie i undergrunden.

Vil Kina ikke give tibetanerne deres egen frihed med, hvad der hører sig til, mener jeg det er på sin plads at boykotte OL til sommer i Beijing eller i det mindste iklæde sig orange tøj, der er symbolet på Tibet, mens Legene står på.

Skribenter søges til Nordens største blog

Velkommen Kosovo

Den 17. februar 2008 blev et nyt land født i Europa og som på albansk kalder sig Kosova (på dansk, Kosovo). Landet har ca. 2 millioner indbygger, hvoraf 80 – 90 % af befolkningen er af albansk afstamning, mens de sidste 10 – 20 % består af serbere.

I går var der grund til fest blandt den albanske del af befolkningen, mens det serbiske mindretal, som i en lang årrække har ageret overherrer over for flertallet af befolkningen, nu går rundt og mildest talt er misfornøjede. I dag er det så tid for det demokratiske valgte parlament at påbegynde rejsen mod at blive et fuldgyldigt medlem af den europæiske familie og dermed endelig bryde med undertrykkelse, krig og ikke mindst fattigdom, som de fleste i landet kan tale med om.

Selvom at serberne i Kosovo nu for alvor er kommet i mindretal grundet den nye statsdannelse, er der ingen grund til at resten af befolkningen så skal undertrykke dem som en slags tak for sidst, da det ikke skaber fred og stabilitet inden for Kosovos grænser.

Uanset, hvad Rusland og Serbien skulle mene om den sag, mener jeg både EU og FN skal godkende det ny land i den sydøstlige del af Europa, så indbyggerne i Kosovo så hurtigst som muligt kan blive medlem af det internationale samfund, indbyggerne kan få deres eget pas (det har de ikke haft mulighed for, mens de har været under beskyttelse af FN), og leve deres egne drømme ud som selvstændig, demokratisk nation.