Category Archives: Oprustning

Latterlige ASO

Organisationen bag Tour de France, ASO, bryder sig åbenbart ikke om nogen form for kritik, hvad enten den er konstruktiv eller ej. Kommer en rytter med kritik af organisationen, så er det ud. Oven i det kommer der et bødeforlæg på 30.000 euro. Så pas på med hvad du siger, hvis du kører med i Tour de France.

Da jeg hverken er cykelrytter eller med i Tour de France, vil jeg ikke holde mig tilbage med at kritisere ASO som sådan og løbsdirektøren, Christian Prud­homme, for Touren i særdeleshed, for noget så latterligt og arrogant skal man da godt nok lede længe efter.

Opfording til civil ulydighed

Faktisk tror jeg, at det overhovedet er første gang jeg i al offenlighed opfordrer til civil ulydighed. Men, nu gør jeg det og begrundelsen til det, skal nok falde i denne tekst.

Hele sagen starter med en væltet lastbil på Bøjlevej her på Amager, som jeg nævnte i et tidligere indlæg her på bloggen. Siden da har jeg ført en længere korrespondance med både Tårnby- og Københavns Kommuner, da begge kommuner skulle velsigne projektet sammen med politiet, før det kunne blive til noget. Samtidtig har jeg også læst, hvad Tårnby Kommune har haft skrevet om projektet på egen hjemmeside. Det er nemlig ganske interessant, da det har en vis indflydelse på min begrundelse for at udøve den civile ulydighed over for Tårnby Kommune. Her er nemlig det sidste afsnit på siden det helt springende punkt, hvor der står:

Tårnby Kommune vil under hele projektet holde trafikafviklingen i området under skarp observation og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger, der måtte vise sig at være nødvendige.

Teksten har jeg haft nævnt over for Tårnby Kommune og kommunens embedsfolk, som med politiet i ryggen åbenbart ikke haft tænkt sig et gøre en rygende fis ved projektet på trods af, at det altså var tæt på at gå helt galt som tidligere nævnt tilbage i juni måned. Embedsmændne fra Københavns Kommune har har jeg også snakket med og de ryster på hovedet af den bunke betonklodser som først sender de bløde trafikanter over vejen, hvor Hedegaardsvej går ud i Amager Strandvej lige over for 5-Øren. Dernæst skal de samme trafikanter så endnu engang jages med alverdens vold og magt over Amager Strandvej – igen – hvor Bøjlevej går ud i Amager Strandvej mindre end 50 meter fra, hvor de blev jaget over vejen – første gang, frem for at lade trafikanterne bevæge sig hen af Amager Strandvej til de er kommet forbi Bøjlevej. Dermed slipper de bløde trafikanter at udsætte deres liv ganske udnøvendigt bare fordi nogle mennesker, der ikke har en pind forstand på trafikplanlægning, kan få opfyldigt deres politiske ambitioner.

Skulle du som trafikant komme på disse egne, vil jeg kraftigt opfordre dig til civil ulydighed, hvad enten du er på cykel eller gående, hvis du er i retning mod Lufthavnen. Faktisk vil jeg kraftigt opfordre til at give betonklodserne “fingeren” og bevæge dig hen af Amager Strandvej til du er kommet forbi Bøjlevej. Skulle du ved et uheld støde ind i den udøvende magt i form af politiet, så fortæl dem gerne, at du altså sætte pris på dit liv og ikke har tænkt dig at sætte det på spil for at tilfredsstille nogle politikeres ambitioner.

Bindegale VU’ere

Ovre hos VU vil man nu blandt de københavnske medlmmer have afskaffet våben, så det bliver nemmere for den enkelte at anskaffe våben til at forsvare sig med. Begrundelse ligger i, at der har været flere sager, hvor politiet har svigtigt borgerne.

I Schweiz, som de københavnske medlemmer henviser til, har man allerede en nemmere tilgang til at købe våben. Samtidig har landet et af verdens højeste selvmordsrater, 19.1 pr. 100.000 indbyggere, hvilket forskere begrunder med den nemme tilgang til våben. Det har fået landet til at overveje en stramning af våbenlovgivningen, hvilket 66 % af landets befolkning bakker op om.

Herfra kommer der ikke nogen form for opbakning til VU’ernes forslag, som i mi optik virker noget bindegalt set i lyset af, hvor mange mennesker der er blevet dræbt det sidste års tid på gaderne. Måske skulle man i stedet sørge for at politiet brugte mere tid med opklaringsarbejde frem for at sidde bag skrivebordet og spise doughnuts…

Kilde: Berlingske.dk

Befri Tibet!

Ca. 20 år efter den sidste konflikt, er Tibet igen kommet på alles læber efter den seneste tids uro, hvor den kinesiske besættelsesmagt har slået en hver form for demostration ned med særdeles hård hånd, hvorved omkring 100 tibetanere er blevet dræbt (tallet er et ca. tal, da besættelsesmagten har lukket ned for Tibet). Mange flere er blevet såret ud fra, hvad medierne kan gætte sig frem til.

Det er sørgeligt at se, at det kommunistiske Kina gang på gang slå ned på enhver form for demokratiske tiltag med militær ligesom da de kinesiske studenter besatte den Himmelske Freds Plads i 1989, hvor man satte militære kampvogne ind over for dem i stedet for at lytte til sin egen befolkning. Desuden er det lige så beskæmmende at se, at hverken EU, USA, FN, NATO eller nogen andre for alvor sætter alvor bag ordne, hver eneste gang Kina har begået overgreb mod egne eller andre landes befolkninger, mens man vælger at sprede kaos i den arabiske del af verden, fordi de olie i undergrunden.

Vil Kina ikke give tibetanerne deres egen frihed med, hvad der hører sig til, mener jeg det er på sin plads at boykotte OL til sommer i Beijing eller i det mindste iklæde sig orange tøj, der er symbolet på Tibet, mens Legene står på.

Kampen mod middelmådigheden

Både på TV, i aviserne og på nettet, er der blevet fløjtet til kamp mod middelmådigheden. Det første står DR for i form af X Factor, hvor produceren Thomas Blachman efter det sidste program i fredags, er garant for det. I aviserne er det især journalisten på Berlingske Tidende, Mads Kastrup, der er garant for det samme. Og på nettet er det undertegnede, som har sat gang i en ny facebook-gruppe med samme formål.

Lad os for en god ordens skyld starte med Thomas Blachman, denne seriøse og “jeg-tager-mit-arbejde-alvorligt” mand, der i den grad gik i kødet på gruppen “Vocaloca” i fredags, hvor han sagde “Jeg kan hverken mærke jer og jeg kan ikke høre jer”, da de var færdige med at synge titelsangen fra “Krummerne”, hvorefter han tillod sig at snuse til den ene af pigerne i gruppen.

Se indslagt med Vocaloca og Thomas Blachman herover .

Uanset, hvad man skulle mene om Thomas Blackmans fremgangsmåde, er han jo bare hudløs ærlig og kalder bare en skovl for en skovl, hvilket ikke ligefrem er tilladt i middelmådighedens land. Og det er vel også grunden til, at mange blandt publikum buer af ham.

Samme Thomas Blackman hyldes af den førnævnte journalist på Berlingske Tidende, Mads Kastrup, der så vælger udskifte ordet “middelmådigheden” med ordet “Bubberficering” i hans blog på avisen med klar henvisning til den altid på TV nærværende Bubber.

Selve uddybningen kan man læse på Mads Kastrups blog og derfor bruger jeg ikke noget tid på den her, men vil gå videre til det næste, som har klar reference til Thomas Blachman og Mads Kastrup, da jeg heller ikke er den, der hylder middelmådigheden eller “Bubberficering”. For på det allestedsnærværende medie, facebook, er der nu startet en gruppe op, der går til kamp mod netop “Bubberficeringen” under navnet “Stop Bubberficeringen af dansk TV” med klar henvisning til den føromtalt middelmådighed, som gør sig gældende på TV.

Og ikke mindst er det en hyldest til både Blachman og Kastrup for at råbe op mod middelmådigheden.

Giv mig retsstaten tilbage

Meget er sket siden jeg sidst har postet et indlæg på bloggen  i de 5 uger og 3 timer, hvor jeg har været uden min computer (må meget gerne blive læst lidt syrligt). Mest af alt kommer mit første indlæg i al den tid til at omhandle den sidste uges tids handlinger, hvor 3 mænd åbenbart har haft planer om at myrde den ene af Jyllands Postens bladtegnere, Kurt Westergaard. I hvert fald bliver de 3 førnævnte mænd anholdt af PET under indskydelse af, at “statens sikkerhed er fare”, hvorefter den ene af de 3 mænd bliver løsladt efter endt afhøring hos politiet, mens de to andre står til en såkaldt “administrativ udvisning”, som er tilføjet efter 11. september 2001, som regeringen, DF, Socialdemokraterne og de Radikale har stemt for.

Jeg mener i den grad der er grund til bekymring, når PET kan gå ind og anholde personer på denne måde, hvorefter de administrativt kan udvises af landet uden at deres sag er prøvet ved en domstol. De har heller ikke kunne få oplyst, hvad selve sagen drejer sig om.

Vi, der lever i en retsstat, kan og må ikke acceptere, at politikerne går ind og bliver en slags dommere helt uden for retssystemet, da enhver er “uskyldig indtil det modsatte er bevist”. I forbindelse med den omtalte sag er de to tunesere mere eller mindre dømt skyldige af politikerne uden de har haft en chance for at forklare sig over for en dommer, som enhver anden person kan få lov til.

Det er godt, at både eksperter (dommere, jurister m.fl.) og politikere (SF, Enhedslisten og Birthe Rønn Hornbech) har bragt det til diskussion om faren ved, at lave en administrativ udvisning selvom flertallet bag lovgivningen nok desværre ikke har tænkt sig at ændre i teksten. For, hvad gør man sig hvis det viser sig, at det er de forkerte man har haft fat i og efterfølgende udvist af landet?

Foghs store selvmål

2008 er året, hvor det offentlige skal have forhandlet nye overenskomster, der skal være gældende fra 1/4-08 og de næste 4 år. Derfor vækker det undren, at Statsministeren i sin nytårstale i går aftes var direkte konfronterende, når der er varslet strejker såfremt der ikke opnås enighed om, hvorledes de offentlige ansatte skal have mere i løn eller ej.

Fremgangen betyder, at vi mangler medarbejdere – både i de private virksomheder og i de offentlige institutioner. Der er rift om de medarbejdere, som er til rådighed. Hvis det betyder, at løn og andre omkostninger stiger hurtigere i Danmark end i udlandet, så kan fremgang hurtigt blive vendt til nedtur. For så kan vi ikke længere sælge så mange produkter til udlandet. Eller virksomhederne bliver tvunget til at flytte produktionen til udlandet. Og så stiger arbejdsløsheden. Vi kan komme ind i en ond cirkel, som vil true de fremskridt, der er skabt. Det vil påvirke os alle, men især de mest udsatte grupper. Vi har et fælles ansvar for at sikre fortsat fremgang i Danmark. Ved at være realistiske i vore krav og forventninger til offentlig service, privat forbrug og løn. Ingen har glæde af at stille for store krav i dag – for at få den dobbelte regning i morgen.

Foghs måde at sige nej til mere i løn til de offentlige ansatte er, at true befolkningen til at tro at velfærden kan komme under pres og folk kan miste deres arbejde igen, hvis de ansatte inden for det offentlige får nogle lønstigninger, der matcher det man oplever inden for det private område. Sjovt nok er der ingen, der har noget imod at f.eks. de privatansatte får mere i løn, mens de offentlige ansatte åbenbart skal koste gratis.

Kære Anders Fogh Rasmussen, trusler kommer man ikke langt med – og slet ikke i år 2008. Dertil er både befolkningen og de ansatte inden for det offentlige for kloge til at hoppe på den slags markværk fra din side. Ved at løfte lønnen inde for især kvindefagene, sikrer vi tvætimod velfærden, da mange fravælger denne type arbejde – ikke kun fordi det kan være hårdt, nedslidende og arbejdstiderne kan ligge skævt – men lønnen har så sandelig også noget at sige i den forbindelse.

Hvis du skulle falde over teksten her, vil jeg gerne invitere dig til at komme og besøge mit arbejde, så du kan opleve virkeligheden derude, hvor lønnen har noget at skulle have sagt.

Teksten i gåseøjnene stammer fra Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale. Den kan læses i sin fulde længde på Statsministeriets hjemmeside, hvor der også er link til Youtube, hvor den kan ses.