Monthly Archives: december 2007

Godt Nytår

Billedet stammer fra Bunny suicides.

Året der gik

Som svar på Nissens oplæg om, hvordan hans år gik, kommer her en top 5 over, hvordan mit eget år er gået.

Rejse med Hurtigruten m.v.

Årets helt klart største oplevelse var turen til Norge, hvor vi sejlede med Hurtigruten fra Bergen til Kirkenæs, det vil dog sige at resten af familien steg af i Berlevåg hos min fars familie, mens jeg selv tog resten af turen til Kirkenæs og retur til Berlevåg alene. Både oplevelserne sammen og alene, er nogle som jeg aldrig vil glemme. Og til Norge håber jeg at komme igen.

En gemmengang af dagene deroppe, kan læses i juni 2007.

koncerter.

Koncertåret 2007 har budt på forskellige koncerter som Karl Bartos (Rust), Pet Shop Boys (Tivoli), Suzanne Vega (Amager Bio), TV-2 (Rådhuspladsen) – alle vidt forskellige hvad angår stil og oplevelse. Sidst nævnte koncert kan ses på Facebook, hvad man er så heldig at have en profil der og være medlem af TV2Fan…

Mærværdigheder.

Visse flyselskabers fly, der har det med at lande på måder, som vist ikke står i instruktionsbogen for piloter, gør af folk fatter interesse for de videoer, som jeg har lavet på Youtube. Sagde jeg forresten noget med Dash 8 Q400?

Oven i det kommer hele misæren omkring Michael Rasmussen, som mange var fortørnet over, at han blev smidt ud af Tour de France 2007. Herefter arrangerede en dopingdømt og tidligere cykelrytter en hyldesttur til ære for ham oppe i Charlottenlund, hvor 30. – 35.000 mennesker hyldede ham som den moralske vinder af Touren. Gad vide om de ville gøre det samme i dag?

Sidst, men ikke mindst var 2007 præget af moralske tømmermænd, når det kommer til fodbold. Jeg var selv blandt de mange, som ville have en fornøjelig aften inde i Fælledparken, lige indtil Fodboldtossen (godt hjulpet af Christian Poulsen) brød ind i kampen og lod dermed svenskerne vinde kampen.

Sygdom.

Dette var også året, hvor jeg både blev ramt af en fibersprængning i ryggen og en efterfølgende prolaps.

Mange ting kan sikkert nævnes i et sådant indlæg, men heldigvis sidder alle oplevelserne på indersiden af nethinden…

Venskab

Billedet er taget i tunnelen på Vanløse Station mellem S-toget og Metroen

Efter gaveræset

Julen er ovre og gaverne er pakket ud (hvis de ikke lige skulle byttes). Sådan ser min gaveliste ud:

* Bruce Springsteen billet til Parken d. 29. juni 2008

* Gavekort til Tøjeksperten

* Diverse bøger (skal ombyttes til én bog om fotografering)

* Gavekort til Fona (skal omsættes til noget musik)

* 5 flaske vin fra diverse klienter

Glædelig Jul

Alle læsere ude i blogland ønskes en Glædelig Jul og Guds fred til alle.

And the winner is…

Hen over den sidste del af efteråret/vinteren 2007 har jeg deltaget i Udfordringen på Berlingske.dk, hvilket jeg har gjort nogle gange, men uden at vinde noget som helst. Men, denne gang, hvor jeg blev udfordret af Nikolaj, har jeg sørme vundet en Stelton kande med tilbehørende mælkekande og sukkerskål. Kaffekanden kan man altid bruge, mens resten nok kommer til at samle støv på en hylde, da jeg ikke bruger nogen form for tilsætningsstoffer i kaffen…

Hvad du begærer

Her til aften har jeg set den ganske udmærkede film, Begærets Butik (Needful Things), der er skret af Stephen King, som er én af mine ynglingsforfattere gemmen flere år. Butikken er drevet af den ældre herre, Leland Gaunt (som altid godt spillet af Max Von Sydow), der efter eget udsagn, ikke ønsker penge for de ting, som hans kunder “ønsker” at købe, og spøjst nok har han altid det liggende på lager, som vedkommende kunne tænke sig. Bare en enkelt lille tjeneste eller to som modbetaling. Det viser sig hurtigt, at han har yderst godt tjek på, hvad der foregår i byen og blandt dens indbyggere.

Vi mennesker har alle begær i os, hvad enten vi vil stå ved det eller ej. Jeg har også begær i mig, du har det, vi har det alle. Sådan er det bare, vi kan ikke komme uden om det. Hvad enten det drejer sig om penge, biler, tøj, musik, sex, higer vi alle efter at få noget af det hele. Og selvom det skulle lykkedes at få fat i noget af det eller det hele, føler vi os aldrig aldrig tilfredse, for det kunne jo være, at enten naboen eller en anden, vi kender, fik noget mere end os andre eller det hele. Dét er, hvad der kaldes begær.

Nogle mennesker synes det er fedt at give efter begæret fra tid til anden eller lader sig styre begæret, mens andre godt kan styre sig, fordi de måske ikke lige har brug for den ting, som de lige er blevet præsenteret for, som sheriffen Alan J. Pangborn, spillet fabelagtigt af Ed Harris.

Begær er ikke noget, man bare kan ligge fra sig og sige, at det gider jeg ikke, for det er fuldstændigt umuligt. Det er en del af det, at være mennske på denne jord. Og dog. Vi kan, via Jesus rette fokus ind mod noget andet, så vi netop ikke har fokus på det, vi begærer, men på ham, som kan frelse.

Et jubilæum på bloggen

Siden jeg for mere en 3 år siden satte mig for at blogge, er det blevet til 1000 indlæg fra min side (dette er faktisk nummer 1001, hvilket gør posten om de meget læste “amagernummerplader” til indlæg nummer 1000!), mens det er blevet til 38534 kommentarer fra jer læsere og svar fra min side, hvilket ikke er så dårligt.

I årene der er gået, er det både blevet til indlæg om politik, sport, katten, familien, livet, universet og alt midt i mellem disse to poler.

Derfor vil jeg ikke rose mig selv, men alle jer, der er med til at give bloggen liv og grund til at fortsætte.

Hvad er en amagernummerplade?

Personligt havde jeg ikke hørt udtrykket før end da jeg læste om det i Berlingske Tidende efter at være kommet hjem fra arbejde, hvor jeg faldt over anmeldelsen af jubilæumsudgaven af Politikens “Hvem Hvad Hvor”, der regnes for at være opslagsbogen over alle opslagsbøger. Og som bekendt skal man læse meget før ørene falder helt af, for her stødte jeg nemlig over udtrykket “Amagernummerplade”. Helt nøjagtigt er udtrykket en nedsættende for den engang populære tatovering, som mange yngre kvinder fik for en 5 – 6 år siden på lænden.

Personligt har jeg aldrig set den store fidus i disse tatoveringer, som fra den ene dag til den anden, blev ganske ganske populære blandt kvinderne. I det hele taget kan jeg ikke se ideen i at få en tatovering, da det må gøre hulens ondt og jeg bryder mig ikke særligt meget om nåle i det hele taget. Og, hvad gør man så, når man enten bliver træt af den pågældende tatovering eller moden ændrer sig?

Far i Himlen

Billede af forsiden af Magasinet i Berlingske Tidende fra i onsdags…