Category Archives: Ledelse og kommunikation

Sprogblomster I

Latterlige ASO

Organisationen bag Tour de France, ASO, bryder sig åbenbart ikke om nogen form for kritik, hvad enten den er konstruktiv eller ej. Kommer en rytter med kritik af organisationen, så er det ud. Oven i det kommer der et bødeforlæg på 30.000 euro. Så pas på med hvad du siger, hvis du kører med i Tour de France.

Da jeg hverken er cykelrytter eller med i Tour de France, vil jeg ikke holde mig tilbage med at kritisere ASO som sådan og løbsdirektøren, Christian Prud­homme, for Touren i særdeleshed, for noget så latterligt og arrogant skal man da godt nok lede længe efter.

Opfording til civil ulydighed

Faktisk tror jeg, at det overhovedet er første gang jeg i al offenlighed opfordrer til civil ulydighed. Men, nu gør jeg det og begrundelsen til det, skal nok falde i denne tekst.

Hele sagen starter med en væltet lastbil på Bøjlevej her på Amager, som jeg nævnte i et tidligere indlæg her på bloggen. Siden da har jeg ført en længere korrespondance med både Tårnby- og Københavns Kommuner, da begge kommuner skulle velsigne projektet sammen med politiet, før det kunne blive til noget. Samtidtig har jeg også læst, hvad Tårnby Kommune har haft skrevet om projektet på egen hjemmeside. Det er nemlig ganske interessant, da det har en vis indflydelse på min begrundelse for at udøve den civile ulydighed over for Tårnby Kommune. Her er nemlig det sidste afsnit på siden det helt springende punkt, hvor der står:

Tårnby Kommune vil under hele projektet holde trafikafviklingen i området under skarp observation og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger, der måtte vise sig at være nødvendige.

Teksten har jeg haft nævnt over for Tårnby Kommune og kommunens embedsfolk, som med politiet i ryggen åbenbart ikke haft tænkt sig et gøre en rygende fis ved projektet på trods af, at det altså var tæt på at gå helt galt som tidligere nævnt tilbage i juni måned. Embedsmændne fra Københavns Kommune har har jeg også snakket med og de ryster på hovedet af den bunke betonklodser som først sender de bløde trafikanter over vejen, hvor Hedegaardsvej går ud i Amager Strandvej lige over for 5-Øren. Dernæst skal de samme trafikanter så endnu engang jages med alverdens vold og magt over Amager Strandvej – igen – hvor Bøjlevej går ud i Amager Strandvej mindre end 50 meter fra, hvor de blev jaget over vejen – første gang, frem for at lade trafikanterne bevæge sig hen af Amager Strandvej til de er kommet forbi Bøjlevej. Dermed slipper de bløde trafikanter at udsætte deres liv ganske udnøvendigt bare fordi nogle mennesker, der ikke har en pind forstand på trafikplanlægning, kan få opfyldigt deres politiske ambitioner.

Skulle du som trafikant komme på disse egne, vil jeg kraftigt opfordre dig til civil ulydighed, hvad enten du er på cykel eller gående, hvis du er i retning mod Lufthavnen. Faktisk vil jeg kraftigt opfordre til at give betonklodserne “fingeren” og bevæge dig hen af Amager Strandvej til du er kommet forbi Bøjlevej. Skulle du ved et uheld støde ind i den udøvende magt i form af politiet, så fortæl dem gerne, at du altså sætte pris på dit liv og ikke har tænkt dig at sætte det på spil for at tilfredsstille nogle politikeres ambitioner.

Bindegale VU’ere

Ovre hos VU vil man nu blandt de københavnske medlmmer have afskaffet våben, så det bliver nemmere for den enkelte at anskaffe våben til at forsvare sig med. Begrundelse ligger i, at der har været flere sager, hvor politiet har svigtigt borgerne.

I Schweiz, som de københavnske medlemmer henviser til, har man allerede en nemmere tilgang til at købe våben. Samtidig har landet et af verdens højeste selvmordsrater, 19.1 pr. 100.000 indbyggere, hvilket forskere begrunder med den nemme tilgang til våben. Det har fået landet til at overveje en stramning af våbenlovgivningen, hvilket 66 % af landets befolkning bakker op om.

Herfra kommer der ikke nogen form for opbakning til VU’ernes forslag, som i mi optik virker noget bindegalt set i lyset af, hvor mange mennesker der er blevet dræbt det sidste års tid på gaderne. Måske skulle man i stedet sørge for at politiet brugte mere tid med opklaringsarbejde frem for at sidde bag skrivebordet og spise doughnuts…

Kilde: Berlingske.dk

Horible trafikforhold på Amager

Politikerne i Tårnby Kommune har i mangel på bedre løsninger valgt at sætte en prop i Amager Strandvej mellem Hedegaardsvej ved kommunegrænsen til København og Saltværksvej i den anden ende forløbelig i en forsøgsperiode på 4. måneder, med velsignelse fra Københavns Kommunes side. Den officielle begrundelse er, at man fra kommunens side ønsker at komme den megen trafik fra især taxier til livs. Den mere uofficielle begrundelse er, at man ønsker en permanent lukning, så det spærrede område kan bruges til udstykning til nyt byggeri.

Trafikken bliver fra Amager Strandvej ledt af Bøjlevej kort efter Hedegaardsvej op til Metroen, hvor den kører langs denne frem til til Saltværksvej, hvorefter den så kan køre tilbage til Amager Strandvej – igen. En smart løsning vil nogen tænke, men for de bløde trafikanter, er løsningen mere end horribelt. Både fodgængere og cyklister skal krydse Amager Strandvej to gange på en strækning på mindre 50 meter mellem Hedegaardsvej og Bøjlevej, for at kunne komme op af Bøjlevej. Ved svinget på Bøjlevej ved Femøren St. skal cyklisterne så endnu engang krydse Bøjlevej, for at kunne forsætte af den dobbeltrettet cykelsti, som starter ved krydset Amager Strandvej/Bøjlevej.

Bedre bliver det så ikke, at der hvor fodgængere og cyklister skal krydse vejene, har hverken København eller Tårnby søget for nongen form for skiltning, så bilisterne kan være opmærksomme på den krydsene trafik, hvilket både gør sig gældende på Amager Strandvej og på Bøjlevej. Samtidig er Bøjlevej så smal, at tungere trafik som lastbiler, er tvunget til at benytte sig af kantstenen, for i det hele taget at kunne komme rundt i svinget ved Femøren St. Resultatet af dette, betød, at en tonstung lastbil lastet med tørcement, væltede henover cykelstien, som løber parralelt med kørebanen lige ved siden af. Var en cyklist kommet kørende i samme øjeblik, som lastbilen væltede, kan man jo kun gætte til resultatet af det.

Væltet tonstung lasbil hen over cykelstien

Det er helt fint, at man fra Tårnby Kommunes side prøver at finde en løsning på de trafikale problemer på Amager som sådan og på Amager Strandvej især, men den nuværende løsning skriger bare til himmelen om, at dette er en klar Om’er.

Både Dansk Cyklistforbund og Dansk Fodgængerforbund er sat på sagen for at gøre noget ved de horrible trafikforhold inden der kommer lig på bordet.

Fra strejkens første uge

Som konsekvens af de forhandlinger mellem KL og Danske Regioner på den ene side og Sundhedskartellet og FOA på den anden, som faldt til jorden forrige fredag i Forligsinstitutionen, har Danmark været ramt af strejke siden i onsdags kl. 00.00.

Humlen har hele vejen været, hvor mange procents lønstigning der skulle være til faggrupperne inden for det offentlige system. Og på trods af man fra politisk side “lovede” at man ikke ville blande sig i forhandlingerne, meldte Regeringen hurtigt ud, at de offentlige ansatte “…skulle udvise mådehold…” – kort fortalt, så kunne vi altså godt droppe at få nogen så helst seriøs lønstigning denne gang, da vi kunne “…føre Danmark ud i en ny kartoffelkur…”. Og det er altså mindre end et halvt år efter, at Anders Fogh Rasmussen havde udmeldt, at dansk økonomi havde det bedre end nogen sinde. Måske skulle man i stedet kigge Finansministerens regnskaber bedre efter…

Fra FOA og Sundhedskartellet havde man meldt ud, at den procentvise stigning over de næste tre år, skulle være på 15 %, mens KL og Danske Regioner holdt på 12.8 %, hvilket var det, som Regeringen ville acceptere. Dog viste det sig løbet af strejkens første dage, at der var lovet 13.9 % til en bestemt gruppe inden for FOA, hvilket drejede sig om Social- og Sundhedsassistenterne, hvilket svarer til ca. hvert 4. medlem af fagforeningen. Det ville ingen inden for FOA acceptere, at nogle skulle have store lønstigninger, mens resten så at sige skulle betale gildet. Havde det været til alle medlemmer, havde det været en anden snak…

Onsdag mødte jeg op på arbejdet som en del af nødberedskabet, som er en aftale mellem kommunen og fagforeningen mens strejken står på. Jeg må personligt indrømme, at det er lidt spøjst at være på arbejde, mens jeg er ansat et andet sted, nemlig af fagforenigen. Blandt langt de fleste af borgerne, er der en temmelig stor opbakning til strejken selvom de godt ved at de slet ikke får den samme form for hjælp, som de er vandt til under normale omstændigheder.

Nogle af mine kollegaer, som er en del af nødberedskabet under strejken.

Torsdag var der happening på Frederiksberg Rådhusplads, hvor FOA havde inviteret formanden for KL’s forhandlergrupper og Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech, til at udpege hver 4. FOA medlem, der skulle have “… pæne lønstigning…”, som han selv havde udtalt det til medierne. Næsten som forventet, dukkede han selvfølgelig slet ikke op. Samme dag holdt Sundhedskartellet så demostration inde på Christiansborg Slotsplads, hvor i alt 40.000 mennesker deltag fra forskellige faggrupper. Der blev holdt taler suppleret med sang og musik fra bl.a. Rasmus Nøhr og en Kim Larsen kopi.

Nogle af mine kollegaer foran Frederiksberg Rådhus sammen med formanden for FOA, Dennis Kristensen

Sygeplejestuderende markerer demostrationen på deres egen måde.

Fredag var jeg igen på arbejde som en del af nødberedskabet, hvor vi igen blev mødt af en general forståelse af, hvorfor vi strejker fra borgernes side. Samme aften var strejken tema hos Go’aften Danmark, hvor dets fredagspanel diskuterede grunden til strejken. Her mødte både FOA og FOA Ungdom op for at lave en happening neden for studiet inden på Københavns Hovedbanegård. Selvom vi var blevet pålagt at holde mund under selve udsendelsen, blev der både sunget sange og råbt “Løn, løn. Vi vil have mere i løn”, hvilket vi kunne se på reaktionen oppe i studiet, da panelet vinkede ned til os flere gange.

Medlemmer fra FOA venter på at Go’aften Danmark skal gå i gang.

I morgen søndag, er der demostrationener flere steder – både i Hovedstadsområdet og rundt i landet som markering af det er kvindernes 100-års dag for stemmeretten. En god anledning til at markere, at det nok er på tide at kvindefagene også får del i denne samme løn som mandefagene… På onsdag vil der være demostration på Christiansborg Slotsplads, hvor det er FOA, der står for demostrationen denne gang.

Dem, der ikke har været en del af nødberedskabet, har så deltaget i aktioner, demostrationer og forskellige happenings landet over. Det har også betydet, at jeg sammen med mit kamera, har været på overarbejde rundt om i Hovedstaden for at tage billeder de forskellige steder, uploade dem til min egen fotoside her ovre i højre side af bloggen, på Facebook og på fagforeningens hjemmeside.

Befri Tibet!

Ca. 20 år efter den sidste konflikt, er Tibet igen kommet på alles læber efter den seneste tids uro, hvor den kinesiske besættelsesmagt har slået en hver form for demostration ned med særdeles hård hånd, hvorved omkring 100 tibetanere er blevet dræbt (tallet er et ca. tal, da besættelsesmagten har lukket ned for Tibet). Mange flere er blevet såret ud fra, hvad medierne kan gætte sig frem til.

Det er sørgeligt at se, at det kommunistiske Kina gang på gang slå ned på enhver form for demokratiske tiltag med militær ligesom da de kinesiske studenter besatte den Himmelske Freds Plads i 1989, hvor man satte militære kampvogne ind over for dem i stedet for at lytte til sin egen befolkning. Desuden er det lige så beskæmmende at se, at hverken EU, USA, FN, NATO eller nogen andre for alvor sætter alvor bag ordne, hver eneste gang Kina har begået overgreb mod egne eller andre landes befolkninger, mens man vælger at sprede kaos i den arabiske del af verden, fordi de olie i undergrunden.

Vil Kina ikke give tibetanerne deres egen frihed med, hvad der hører sig til, mener jeg det er på sin plads at boykotte OL til sommer i Beijing eller i det mindste iklæde sig orange tøj, der er symbolet på Tibet, mens Legene står på.