Category Archives: Musik

Til fest med The Boss i Parken

I går var jeg for anden gang i mit til koncert med Bruce Springsteen & The E-Street Band. Den allerførste var tilbage i 1999, hvor Bruce Springsteen var draget på tourné med sit faste band for første gang siden “Born In The U.S.A.” og den efterfølgende tour. Derfor var der ikke noget nyt på tapetet som sådan. Alligevel lykkedes det at fylde Parken til randen med et forventningsfuldt publikum, unge som gamle.

På dagen, hvor selve koncerten skulle finde sted (26. juni 199), væltede det ned stort set hele dagen. Det får Bruce Springsteen til at træde frem på scenen før selve koncerten skulle for at spille “Who’ll Stop the Rain” af Creedence Clearwater Revival (det var før nogle kloge? mennesker fandt på at overdække Parken i forbindelse med diverse arrangementer. Havde det noget med selve koncerten at gør? Ikke et spor, The Boss har humor og det samme havde publikum. Det viser også klart, hvor meget han holder af det publikum, som gladeligt kaster i omegnen af 800 kroner af sted for at komme i selskab med ham og The E-Street Band.

Tilbage til gårsdagens koncert. Denne gang var der på trods af et par korte byger op til det tidspunk, hvor vi, der skulle stå helt oppe foran, ville blive lukket ind. Efter en nærmest militiristisk gennemgang af, hvordan vi skulle opføre os på vej ind på station, blev dørene ind til The Promissed langt om længe åbnet.

Helt op til scenekanten kom jeg faktisk. Der var kun et par nordmænd, som udover koncerten i Parken, også skulle høre koncerterne i hhv. Sverige og Norge, som stod foran mig. Dermed var der rig lejlighed til at se og høre Bruce Springsteen, når han senere på aftenen, ville spille op til dans foran godt 42.000 forventningsfulde mennesker.

De sidste 3 timer op til selve koncerten forløb hurtigt set i lyset af, at jeg havde befundet mig ved Parken siden kl. 13.30 og koncerten først startede kl. 20.45…

Præcis kl. 20.45 lød indtroen og musikkerne fra The E-Street Band kom på scenen, fandt deres respektive pladser og til sidst kom både Clarence “The Big Man” Clemons og Bruce Springsteen på scenen. Dermed kunne selve festen begynde.

Bruce Springsteen & E-Street Band i Parken

Desværre for de første sange var lyde utroligt mudderet, hvilket jeg næppe tror er lydfolkenes skyld, men derimod betonkassen Parken, som jeg kun én gang har oplevet at give god lyd til en koncert og det var Pink Floyd tilbage i 1994!! Og siden da er det mere eller mindre gået ned af på lydsiden. Depeche Mode i 2001 var lige regelen fra undtagelsen, da parken til den koncert var overdækket…

Bruce Springsteen & E-Street Band i Parken

I forhold til koncerten i 1999, var både Bruce Springsteen & The E-Street Band ikke bare tænte, de var i den grad bare på. Og sådan var det bare hele vejen under den 3 timer lange koncert, som både bød på sange fra de sidste to albums, men også gik tilbage til starten, da publikum havde mulighed for at byde ind på sange via medbragte skilte, som The Boss var nede og hente personligt.

Sætlisten:

Two Hearts
Radio Nowhere
Out On The Street
Promised Land
Spirit In The Night
Blinded By The Light
Something In The Night
Trapped
Gypsy Biker
Working On The Highway
Hungry Heart
Because The Night
She’s The One
Livin’ In The Future
Mary’s Place
I’m On Fire
Downbound Train
For You
The Rising
Last To Die
Long Walk Home
Badlands
Ekstranumre:
Jungleland
Seven Nights To Rock
Born To Run
Ramrod
Bobby Jean
Dancing In The Dark
American Land

Anmeldelser fra aviserne af koncerten med Bruce Springsteen & The E-Street Band, Parken, 29. juni 2008:

Berlingske Tidende

Politiken

Jyllands Posten

Ekstra Bladet

Gaffa

Tilbage igen

Næsten 14 dage er gået siden det sidste indlæg, hvor jeg har oplevet lidt af hvert, hvilket også vil blive illustreret med billeder i teksten.

Det sidste indlæg på bloggen omhandlede demostrationen til ære for Dennis Özgu Unzun, der blev slået ned på åben gade her på Amager lige op til Påske. Siden da er han nu blevet begravet i Tyrkiet i den by, hvor hans familie stammer fra.
De billeder, som jeg tog i den forbindelse, har givet mig nogle rigtig gode forbindelser, som jeg på et eller andet tidspunkt kan udnytte, så jeg kan gå hen og blive en bedre fotograf. Forhåbenligt kan de også rådgive mig omkring køb af andre linser end den, jeg pt. har. Dog har mit stadig nye spejlreflekskamera bevirket, at jeg fik taget en del billeder, da der var Earth Hour i tidsrummet 20 – 21, den 29. marts i år. Lidt ærgerligt var det, at jeg kun fandt ganske få steder, hvor de gjorde noget ud af det.

Krunch på Amagerbrogade

På koncertsiden, er det siden sidst blevet til koncerter med hhv. Jean Michel Jarre i Falkonersalen d. 2. april, hvilket var en kæmpe oplevelse. Faktisk er det noget, som jeg har drømt om lige siden, der gik kraftige rygter om, at han skulle spille i København i forbindelse med Kulturby 96. Hvorvidt der var hold i de rygter eller ej, skal jeg ikke kunne sige ud over, at han først spillede i København året efter i KB Hallen, hvor temaet var Oxygene 7 – 13, som udkom det år.

Jean Michel Jarre i Falkonersalen d. 2. april 2008

I forhold til, hvad man normalt forbinder med en koncert med Jean Michel Jarre, var effekterne tonet meget ned, da der blev lagt klar vægt på at det var lyden, der var i centrum sammen med den oplevelse, som man fik som publikum. Derfor har der også et gigantisk spejl ned bagved, så man som publikum kunne følge med i musikkernes brug af instrumenterne på scenen. Inden selve koncerten havde Jean Michel Jarre brugt tid på at fortælle publikum om baggrunden for koncerten og de enkelte instrumenter, hvoraf nogle vejer op imod et par hundrede kilo…

Et sikkert forårstegn er det, når jeg får bevæget mig en tur i Zoo, der heldigvis ikke ligger så langt fra mit arbejde og derfor en god anledning at besøge efter arbejde. Derfor har jeg også fået set det nye hus til flodhestene og den del af elefanthuset, som man nu kan se i skyggen af en byggeplads. Anledningen var, at jeg skulle “skyde en ko”, hvilket var overskriften på en fotokonkurrence i bladet Zoom, der er for professionelle fotografer.

Flodhest i sit nye hus

Om mindre end 4 dage går stort set hele sundhedsområdet i strejke, hvilket også får effekt på mit arbejde, da jeg jo selv arbejder inden for branchen så at sige. Derfor var jeg for første gang til demostration i går aftes inde foran Forligsinstitutionen, hvor arbejdsmarkeds partnere mødtes for at se, om de kunne opnå en løsning eller det skulle blive strejke fra onsdag d. 16. april. Sundhedskartellet og FOA valgte at holde på deres modsat pædagoerne, hvilket medfører at sygeplejesker, ergoterapeuter, rengøringspersonel, social- og sundhedshjælpere, social- og sundsassistenter er i strejke fra og med onsdag…

Demostration foran Forligsinstitutionen…

Nu skal det bare blive spændende at se, hvorlænge der går, før der kommer et indgreb fra Folketinget, men alt imens vil billeder fra strejken kunne ses på Flickr.

Gæt en sang II

Efter 5 ugers fravær, er en gæt en sang tilbage igen. Som sædvanlig handler det om at gætte en sang baseret på et billede. Og som bonus må man også gerne gætte sangerens eller gruppens navn. Der er ingen præmier at vinde ud over æren.

Konkurrencen lukker først mandag d. 3. marts.

Kampen mod middelmådigheden

Både på TV, i aviserne og på nettet, er der blevet fløjtet til kamp mod middelmådigheden. Det første står DR for i form af X Factor, hvor produceren Thomas Blachman efter det sidste program i fredags, er garant for det. I aviserne er det især journalisten på Berlingske Tidende, Mads Kastrup, der er garant for det samme. Og på nettet er det undertegnede, som har sat gang i en ny facebook-gruppe med samme formål.

Lad os for en god ordens skyld starte med Thomas Blachman, denne seriøse og “jeg-tager-mit-arbejde-alvorligt” mand, der i den grad gik i kødet på gruppen “Vocaloca” i fredags, hvor han sagde “Jeg kan hverken mærke jer og jeg kan ikke høre jer”, da de var færdige med at synge titelsangen fra “Krummerne”, hvorefter han tillod sig at snuse til den ene af pigerne i gruppen.

Se indslagt med Vocaloca og Thomas Blachman herover .

Uanset, hvad man skulle mene om Thomas Blackmans fremgangsmåde, er han jo bare hudløs ærlig og kalder bare en skovl for en skovl, hvilket ikke ligefrem er tilladt i middelmådighedens land. Og det er vel også grunden til, at mange blandt publikum buer af ham.

Samme Thomas Blackman hyldes af den førnævnte journalist på Berlingske Tidende, Mads Kastrup, der så vælger udskifte ordet “middelmådigheden” med ordet “Bubberficering” i hans blog på avisen med klar henvisning til den altid på TV nærværende Bubber.

Selve uddybningen kan man læse på Mads Kastrups blog og derfor bruger jeg ikke noget tid på den her, men vil gå videre til det næste, som har klar reference til Thomas Blachman og Mads Kastrup, da jeg heller ikke er den, der hylder middelmådigheden eller “Bubberficering”. For på det allestedsnærværende medie, facebook, er der nu startet en gruppe op, der går til kamp mod netop “Bubberficeringen” under navnet “Stop Bubberficeringen af dansk TV” med klar henvisning til den føromtalt middelmådighed, som gør sig gældende på TV.

Og ikke mindst er det en hyldest til både Blachman og Kastrup for at råbe op mod middelmådigheden.

Jean Michel Jarre

Den geniale elektroniske franskman kommer til København og giver to koncerter i starten af april 2008 og på Jyllands-Posten er det nu muligt at se udpluk fra den tilsvarende koncert i Paris fra d. 13/12-07.

Sidst han gæstede Danmark var i forbindelse med H. C. Andersen showet, som nok mest af alt kom til at handle om, hvor meget Tina Turner skulle have for at optræde i samme forbindelse. Før det var det byen Vrå der havde besøg af ham, som også blev vist live på Zulu samme aften.

Nu er det altså Falkoner Salen der ligger lokale til, og jo, jeg har skam købt billet dertil. Imens kan du nyde musikken fra enten Paris eller studiet ved at se filmen fra Youtube herunder:

Gæt en sang I

Et nyt år byder på en ny, gratis konkurrence her på bloggen og der er ikke nogen præmier at vinde. Det drejer sig først og fremmest om musik og vil være ud fra billeder. Dermed skal du så prøve at gætte, hvilken sang det drejer sig om. På plus siden må du da gerne nævne sangeren bag sangen. Der vil blive stillet et nyt billedespørgsmål ca. en gang om ugen.

Første konkurrence starter i dag og drejer sig om følgende billede:

Godt Nytår

Billedet stammer fra Bunny suicides.

Gratis download lukker

Rigtig mange har været forbi bloggen i den senere tid for at læse om, hvorvidt de kunne downloade Radioheads seneste album fra nettet ganske gratis. Men, det bliver der snart lukket for, da albummet “In Rainbows” er på vej både på CD og på god, gammeldags vinyl, for dem der stadig er tilhængere af den slags. Det sker lige efter weekenden og dermed på mandag.

Albummet “In Rainbows” udkommer på XL Recordings engang i 2008, der også har udgivet Thom Yorkes soloudspil.

I’m not there

I går aftes var jeg et smut i biografen for at se den nye og meget omtalte film om Bob Dylan sammen med en af mine venner i Grand Teatret i den indre del af København. Personligt viste jeg ikke ret meget om filmen på forhånd – udover det den omhandlede hans liv i en vis periode. Og nu, hvor jeg har set den, er jeg stadig ikke helt sikker på hvad jeg var vidne til i de 135 minutter den varer.

Kort fortalt har instruktøren Todd Haynes sat 6 meget forskellige skuespillere som Richard Gere, Christian Bale og Cate Blanchett til at fortolke Bob Dylan, der alle skal forestille at være en del af hans personlighed (uden nogen af karaktererne på noget tidspunkt overhovedet hedder Bob Dylan, forståes).

Krydret godt med musik af og med Bob Dylan springes der rundt mellem S/H og farver, tid og sted og de 6 forskellige personligheder for at give publikum et billede af, hvem Bob Dylan er, skiftet fra folk-sanger til rockstjerne og slåskampene med de indre og ydre dæmoner. Måden filmen er lavet på kunne godt virke som om at ikke engang Bob Dylan helt ved, hvem Bob Dylan er, da han ikke vil have andre til at definere, hvem han er.

Desværre kan jeg ikke rigtig sammenlige denne film med Martin Scorsese’s film No Direction Home, da jeg ikke har set den på dette tidspunkt, men jeg skal helt klart se den igen, når den engang i det nye år kommer på DVD. Dels for at nyde hans musik og få lidt mere styr på de forskellige sider af det, der til sammen bliver personen Bob Dylan.

For dem, der endnu ikke har set filmen, kommer her traileren:

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=beHt8YaVtGs”%5D

Foto: Bob Dylan optræder ved Lida Festival i Stockholm, i 1996. Fra Wikipedia.

Når gamle mænd rocker

I går aftes foran et publikum på godt 40.000 mennesker spillede Danmarks Kedeligste Orkester op til fest på en halvkold novemberaften på Rådhuspladsen i København i forbindelse med at bandet havde udgivet sit nyeste udspil samme dag og frontmanden Steffen Brandt var gæst hos Aftenshowet, der sjovt nok har studie lige bagved scenen.

Både publikum og TV-2 var i sprudlende humør og på trods af, at bandet for længst har passeret sølvbryllupsalderen, lød de 4 medlemmer og resten af musikkerne ikke som en flok gamle mænd.

Koncerten er både blevet foreviget i form af billeder på Flickr™ og på video som ligger på min profil ovre på facebook. Derudover kan billederne også at finde på at dukke op ovre på TV2FAN.DK.