Hjemme igen

16 dages forrygende ferie er nu slut og jeg sidder nu – igen – i min egen sofa inden for mine egne 4 vægge og nyder stilheden og alle de indtryk (gode og mindre gode), som jeg har fået undervejs på min ferie, mens jeg skriver dette indlæg og overfører billederne fra mit kamera til computeren.

I morgen skal jeg vende mig til, at igen er begyndt inden ferien er helt slut. Der er ikke længere nogen, som serverer maden for mig eller anretter den på fade. Der er ikke længere nogen, som kommer og skifter sengetøj eller håndklæder uden at jeg behøver at foretage mig noget som helst. Det er ikke længere muligt at bare hente kaffe som det behager mig uden at skulle betale for det. Der er ikke længere nogen som fortæller mig, hvad jeg ser uden for vinduerne, mens verden sejler forbi med 12 – 15 knob i timen.

Tilgengæld har jeg haft en bunke af oplevelser, som jeg aldrig i min vildeste fantasi skulle forestille mig at opleve. En af de mest markante er en havørnsafari, som jeg var på tidligere på ugen i nærheden af Trollfjord ved Raftsund, hvor vi der deltog, havde fornøjelsen at hilse på hele 4 havørne løbet af de 2½ time det vared. Første gang jeg så noget om det, var på DR engang i foråret, hvor de viste en udsendelsesrække fra NRK under titlen “Kaptajnen byder velkommen ombord…” (på dansk), hvor man fulgte det gode skib M/S Midnatsol over et helt år. Og hende, som kom på ideen med ørne safarien, var også ombord på det samme skib i denne uge, hvor jeg selv har sejlet med det.

M/S Midnatsol som vi sejlede sydpå med.

At se disse flotte fugle tæt på, var ganske enkelt en oplevelse af de helt store og jeg glæder mig at se se/gense billederne og videooptagelserne fra denne del af turen.

Andre gange var det bare fantastisk at sidde og kigge på naturen, mens skibet sejler forbi, men samtidig er det noget af en prøvelse for en person som mig, der ikke er vandt til at sidde og forholde mig passivt til tingene, som man nu engang vil opleve det på et cruiseskib, der samtidig er livsnerven til mange af de norske kystbyer mellem Bergen og Kirkenes.

Trollfjord…

Noget, som har imponeret mig en hel del, er hvor dygtige kaptajnen og hans besætning er til at sejle og manorere skibene mellem skær og i fjorde hele vejen op og ned. Der, hvor de virkelig lige skal blære sig over for gæsterne, er inde i Trollfjord, som på det bredeste stykke er godt 100 meter bredt og 2 km dyb. Og de skibe, som vi har sejlet med, er begge mere end 135 meter lange. Tricket ligger i at man i stævnen under vandlinjen har en række propeller til at dreje skibet med og sejle det siddelæns.

Af andre store oplevelser kan nævnes spækhuggere, som jeg desværre hverken har på foto eller video, da det var for mørkt på det tidspunkt, hvor jeg så dem. Blandt andre oplevelser kan nævnes det at stå på grænsen mellem Norge og Rusland, et besøg i Tromsø Vildmarkscenter, hvor vi blandt andet hilste på 150 Huskeyhunde lige fra hvalp til voksen.

Et styk havørn…

Rent vejrmæssigt har vi oplevet bedre vejr nord for Polarcirklen, mens I andre på det nærmeste har oplevet syndflod og storm. De bedste temperaturer har vi på den sydgående tur i denne uge, hvor vejret har været oppe på en 25 grader i skyggen og stadig på den anden siden af den føromtalte Polarcirkel, mens det knap så gode vejr har holdt sig på denne side af den. Rigtig regn har vi kun haft én gang på turen og det var i onsdags.

I morgen fredag (som det nu næsten er blevet, mens jeg har skrevet det her, vil jeg vågne op uden at der er noget skib som gynger og en stemme i en højtaler ude på gangen siger “Mine damer og herrer…”

For dem, der gerne vil se turen fra ørnesafarien på video, kan bare klikke nedenunder:

Mere end heftig og begejstret

De sidste timer i Berlevåg inden afrejsen mod Bergen og dermed slutningen på ferien begynder, sidder jeg og kigger ud på havnen i Berlevåg. De fleste skibe ligger ved kaj, da der er godt gang i vandet i forhold til de andre dage heroppe. Solen skinner fra en helt skyfri himmel modsat hjemme i Danmark, da vinden kommer fra nordøst.

Panorama view over fjeldene med Tanahorn i ryggen…

Siden sidst jeg skrev noget på denne blog, har jeg været på fjeldvandring på Tanahorn, hvilket er en smuk tur på i alt 8 km fra start til slut over elve og langs dyreveksler og lige fra smuk natur og til gold stenørken på det sidste stykke ud til selve Tanahorn. For dem, der ikke lige kender Tanahorn, kan jeg nævne at det er et fjeld som ligger knap 300 meter over havets overflade mellem Barentshavet og Tanahorn med noget af den flotteste udsigt ud over nabofjeldene til Kjølnes Fyr ude ved Barentshavet. Ude på selve spidsen ligger der en varde, hvor dem, der har mod til at kravle derud, kan skrive i en gæstebog. Selve varden er rejst af samerne, der tidligere har brugt stedet som offerplads. Derud kom jeg aldrig, ikke fordi jeg ikke havde lysten til det, men vinden deroppe begyndte at skubbe mig sidelæns. Og så skulle jeg lige pludselig ikke længere…

Vejret og udsigten nydes i fulde drag på toppen af Tanahorn…

Er der nogen, som er med på en sneboldkamp?

For uden fjeldvandring har vi været i Molvik, der er en vig ved Tanafjord og på en snebræ langs vejen mellem Molvik og der, hvor vi startede vandreturen ud til Tanahorn. Og så har jeg set bevis på, at Peter Plys og hans venner altså bor her i nærheden af Berlevåg. I hvert fald er der nogen morsomme nordmænd, som har valgt at sætte et skilt op med henvisning til 100 meter skoven ude ved noget skov ved Molvik.

Panorama view over Molvik…

Her bor Peter Plys eller…

Ud over oplevelserne, har jeg også leget rigtig turist og fået købt nogle forskellige ting, der har med området omkring Berlevåg at gøre. Dem, der kan huske det, vil nikke genkendende til Berlevåg Mannskor, der blandt andet har medvirket på Roskilde Festival tilbage i 2004 og blev på det nærmeste kult i Norge, da koret, som består af ganske almindelige mennesker, medvirkede i en dokumentarfilm under titlen “Heftig og begeistret”. Og de eneste ikke fik noget ud af det rent økonomisk, var lige præcis selve koret. Her har jeg købt CD’en med musikken fra filmen og nogle krus fremstillet af min fars kusine, Grethe, der forstiller en Kongekrabbe og en tetrapode ude fra havnen.

Når vi med M/S Midnatssol i aften vender snuden sydover, venter en tur til Nordkapp i morgen, hvor vi skal op allerede klokken fem for at være klar til selve turen, der starter på kajen i Honningsvåg klokken seks.

Fangstrapport 2

Igen i går har vi været på havet i 4 timer, dog sammen med resten af familien denne gang. Og igen har vi været en 5 – 6 sømil ude på Barentshavet for at fiske. Turen ud fra Berlevåg var dog noget mere gyngene i går i forhold til i forgårs, da der var mere strøm ind mod havnen, da ebbe var ved at vende til flod.

Ude på selve havet var vejret i forhold til i Danmark, ganske fortrimmelig. Der har været høj himmel og solskin alle dagene og ikke noget der minder det mindste om regn.

Efter jeg havde fået de første fisk på krogen, ville min far også gerne prøve. Han har faktisk ikke fisket med stang de sidste 28 år efter han kom til at smide sig selv og min fiskestang i vandet ude bag B&W ude på Refshaleøen. Og han havde i den grad grund til at være stolt som en pave, da han både fik sej, torsk og en enkelt havkat på krogen.

Og jeg selv? Jamen, jeg fik halet et par store torsk af 4 kg stykket på krogen…

3 gråmåger slapper af på rælingen…

Fangstrapport

I dag har jeg været ude og sejle med det gode skib La Mar, som ejes af min fars kusines mand, Svend Åge, der kører Berlevåg Trolling og Deep -Sea Fishing. Grunden til at vi skulle ud med skibet var, at det lå i en nabohavn, Kongsfjord, men da skibet skal have ny redningsflåde på, var vi nødt til at få det til Berlevåg. Og det kan kun lade sig gøre ad vandvejen, når det drejer sig om et skib.

Og, når man alligevel er ude på havet og i dette tilfælde 5 sømil ude fra kysten, kan man lige så godt prøve at fange nogle fisk, hvilket resulterede i 30 kg. fisk fanget på stang fordelt over 4 timer. Hovedsagligt bestod fangsten i torsk, hvor jeg fik den største på 3.5 kg og lidt sej.

I midnatssolens land

Siden sent tirsdag aften har jeg befundet mig i byen Berlevåg, som befinder sig små 2000 km fra Nordpolen. Selve byen ligger ud til Berentshavet, som enhver fisker her i byen har megen respekt for. Faktisk er det sådan, at bølgerne heroppe har så megen kraft, at de sagtens kan flytte de tetrapoder, som er bygget langs ydermolerne ud mod havet, der vejer mellem 15 og 25 tons – stykket. Indbyggerne i byen har brugt et par generationer til at få bygget havnen færdig (ca. 100 år), kun afbrudt af vinter, storme og 2 verdenskrige. Og det er uden at nogen som helst er blevet skadet alvorligt eller dræbt under arbejdet.

Det med tetrapoderne er dog en nyere opfindelse, som opfundet af nogle franskmænd og deres erfaringer blev brugt til byggeriet for ca. 40 år siden, mens starten på molebyggeriet altså startede ca. 60 år før det. Og i 1976 stod molerne så langt om længe færdigt.

Selve byen Berlevåg består af 1100 sjæle, hvoraf nogle er fra Danmark (min familie), Rusland og fra Schweiz. Og resten er nordmænd.

Bunden af Trollfjord. Læg mærke til, hvor stille vandet er…

Her passerer vi Polarcirklen kl. 07.11.15 d. 15. juni 2007.

Siden min sidste post har jeg både oplevet at passere Polarcirklen med M/S Nordnorge (det skib som sejlede os nord- og østpå) i retning mod Kirkenes, der er endestation for Hurtigruten, at blive døbt af Kong Neptun ombord på skibet (det er en gestus, som kun passagerer, der har været ombord fra starten i Bergen, oplever), besøge et vildmarkscenter i Tromsø og se mere end 150 Huskeyhunde, være inde i fjorden Trollfjord (hvor Hurtigrutens skibe kun kan komme ind, hvis vandet på fjordene er mere end blikstille) og selvfølgelig opleve midnatssolen. Oven i det har jeg efterhånden fået taget en stak billeder (700 stk.) og filmet stort set hver dag.

Midnatssolen set fra M/S Nordnorge

I dag skal jeg ud og sejle med min fars kusines mand ombord på den båd, som han sejler med sammen med de kunder, som betaler for at komme ud og fiske med med. Det giver nok muligheden for at få fisket lidt og måske opleve dyrelivet ude på åben hav, hvor vi kan møde søpapegøjer, måger og måske en spækhugger.

Oppe i Norges land

Her er den foerste post fra landet oppe mod nord. De foerste 24 timer fra Koebenhavn og indtil nu, hvor vi befinder os paa vej ind i Geirangerfjorden mellem Aalesund og Geiranger, er gaaet rigtig godt. Selve flyveturen gik godt og vejret i 6 kms hoejde var helt fantastisk hele vejen til Bergen. Mange vil maaske paastaa, at det regner tit og ofte i Bergen, hvor man kan koebe paraplyer i saakaldte paraplyautomater, men det maerkede vi altsaa intet til…

Ved ankomsten til lufthavnen Bergen var Hurtigruten allerede klar til at tage imod os ved hjaelp af en bagageservice i ankomsthallen, saa vi ikke selv skulle slaebe paa kufferterne fra lufthavnen og de knap 20 km ind til selve byen.

Maden og servicen har indtil nu vaeret topdollar for at bruge en frase fra en reklame paa TV. Tilgengaeld er det pt. ikke muligt at smide nogle billeder ind paa bloggen foer om nogle dage, naar vi er ankommet til Berlevaag, som er maalet for den norlige del af rejsen. Som det kan laese, er der internet ombord paa MS Nordnorge, men det er skibets egne computere jeg brugere og ikke min egen medbragte computer. Det betyder ogsaa, at I bliver snydt for en masse fantastiske billeder af naturen, som bedst nydes med egne oejne, men som jeg ogsaa vil dele med jer andre. Samtid er det ogsaa grunden til, at jeg ikke bruger danske bogstaver, hvis nogen skulle undre sig over mangel paa det.

I morgen ankommer vi til Trondheim, hvor skibet vil vaere i 4 timer, foer det sejler videre. Der bliver der mulighed for at komme fra borde og gaa rundt paa land. Det bliver lidt skoent, da skibet har gynget godt i nat, hvor det var en tur ud paa aabent hav mellem Bergen og Floroe. Bare rolig, jeg er ikke blevet soesyg af en smugle soegang…

Da Inetnettet er dyrt i brug paa en sattelitforbindelse, vil jeg foerst skrive igen, naar vi er i Berlevaag…

Det breder sig

I forbindelse med koncerten med Karl Bartos forleden fik jeg taget en del billeder, hvoraf nogle stykker er publiceret på min egen flickr.com site, hvilket jeg i dag kom til at nævne på hans site på myspace.com, hvilket medførte at jeg kort efter fik en mail fra Karl Bartos personligt, som meget gerne kunne gøre brug af billederne på hans nye sites…

Nedtælling

Om mindre end 48 timer sidder jeg og familien ombord på det skib, som skal sejle os fra Bergen og i retning mod Kirkenes. Den sidste planlægning er faldet i hak og i morgen om mindre end 24 timer er rovdyret på hotel for de næste knap 20 dage, det sidste vasketøj skal vaskes og kufferten pakkes.

På selve afrejsedagen ser vejret ganske strålende ud herhjemme, mens det noget behersket ud, når vi har forladt landet og er på vej nordover – så det ser ud til at mit princip om at holde ferie i strålende vejr, også holder stik denne gang. Nordpå i Bergen kan vi sagtens forvente at rende ind i regnvejr, da området omkring Bergen er det vådeste i Norge målt på mm. regn på år. Det gør så også, at vi herhjemme kan nyde godt af den tørre vind, som kommer fra nordvest og kaldet fønvind…

Det betyder også, at denne blog holder en velfortjent ferie de næste knap 3 uger. Bare rolig, jeg vil, når og hvis det er muligt, blogge undervejs, samt smide billeder op på flickr.com.

God ferie til jer alle:

Vejret for København og Nordsjælland kan ses foroven…

Rust, computere og Ex-kraftwerk

Navnet Karl Bartos siger måske ikke almenvældet det store. Men tilføjer jeg så gruppen Kraftwerk, vil et lyd måske gå op for nogen, da fornævnte person, er tidligere medlem af det elektroniske kraftværk.

På en varm sommeraften på Rust på det inderste af Nørrebro, holdt Karl Bartos hof både med egne og Kraftwerk’s sange fra den tid, hvor han selv var en del af gruppen. Og selvom der blev svedt voldsomt blandt publikum og blandt musikerne på scenen, virkede det ikke som nogle af de tilstedeværende var robotter, da der var en rigtig god kontakt mellem Karl Bartos og det fremmødte publikum lige fra starten og det på trods af, at mange blandt publikum slet ikke var født eller opvokset med Kraftwerk i den periode frem til 1991, da Karl Bartos valgte at gå solo.

Selvom Karl Bartos både er musikprofesser og tidligere medlem af Kraftwerk, virkede han både ydmyg over for sin egen fortid og glad for at spille for et dansk publikum, hvoraf mange virkede til at skulle videre i byen efter koncerten.

Fra bagkataloget fik vi sange som Tour de France, Home computer, Calculator og Robots, mens vi også fik Electronic Abeman, The Camera, 15 minutes of Fame og I’m the Message fra Communication fra 2003.

Åh, jo. Så fik jeg desuden hilst ordenligt på M-Alo denne gang på trods af, at vi har været til nogle af de samme koncerter…

Bjarne Riis pressemøde remix

En nærmere forklaring behøves vel ikke…