There is no spoon

De fleste vil nok sætte overskriften i forbindelse med filmen ‘The Matrx’ fra 1999, hvor Neo lærer at skeen bare er synsbedrag. Der er måske noget om det, da skeer på lige fod med sokker og kuglepenne, har det med at forsvinde ud i den blå luft – ifølge australske forskere på MacFarlane Burnet Instittute of Medical Research and Public Health i Melburne, som har fået publiceret deres videnskabelige undersøgelse omkring fænomenet i det engelske ‘The British Medical Journal‘. Faktisk har de fundet ud af, at det svarer til hele 600.00 tons skeer, som forsvinder hvert år, hvis det vel og mærke er et globalt færnomen.

Selve forskerteamet startede med at anbringe 70 skeer rundt omkring på selve instituet og brugte så de næste 5 måneder på at spore skeerne igen, hvor 80 % forsvandt for stedse. Sideløbende blev en tilsvarende undersøgelse lavet på et hospital i Paris.

Blandt de logiske forklaringer på, hvorfor skeer har det med at forsvinde for stedse er, at de blive glemt i papirdynger på kontorene, taget med hjem eller noget andet. Blandt de mere eksotiske forklaringer er en henvisning til Douglas Adams’ bog ‘The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy‘, hvor han skriver, at de ganske enkelt forsvinder til en anden planet…

Personligt er jeg bare glad for, at jeg ikke har flere skeer end jeg kan overskue – de forsvinder allerhøjst ind under sofaen, hvis katten får leget med dem…

2 responses to “There is no spoon

  1. Hmm.. seriøse ting de forskere arbejder med!😉
    Jeg synes nu ikke jeg oplever skeer bliver væk. Men den med sokker kender jeg alt for godt.

  2. Nemlig🙂 – tænk, hvis det var her Danmark med den nuværende Regering – skræmmende…

    Ditto med sokkerne…