Category Archives: Politi

Stop volden

For anden gang bare inden for det igangværende år, er to unge mennesker blevet dræbt som følge af den meningsløse vold. Året var dårligt nok startet, før Anton Njie Hansen blev stukket ned af to unge mænd på Strøget, hvilket fik folk (både dem, der kendte ham og mange andre) til at ligge blomster i stor stil ved gerningstedet der, hvor Strøget møder Kongens Nytorv samt, at gå i demostration i protest over den meningsløse vold. Det viste sig, at de to unge mænd havde prøvet at provokere Anton Njie Hansen til at udlevere den hue, han bar på hovedet. Da han ikke ville det, blev resultatet på det hele, at han blev stukket ned og efterfølgende døde.

Blomster ved Anton Njie Hansens drabssted.

Nu er så et 16 årigt avisbud så slået ned her på Amager og efterfølgende død som konsekvens af de svære læsioner, han har pådraget sig, efter at der var råbt racistiske bemærkninger efter ham i første omgang. Dernæst træder de formodede gerningsmænd ud af den bil, som de kører i, og slår det den 16-årige ned ved hjælp af en kølle og en ratlås. De formodede gerningsmænd viser sig at være 15, 17 og 18 år.

Blomster ved stedet, hvor Dennis Özgu Unzun blev slået ned med en kølle. Han dødede efterfølgende på Rigshospitalet.

Er du med på Facebook, så vil jeg opfordre dig til at deltage i gruppen “Nej til vold uanset karakter!“, som en af mine venner står bag. Jo flere der står sammen mod volden, jo svære bliver det for voldsmændene at udøve deres vold.

Reklamer

Velkommen Kosovo

Den 17. februar 2008 blev et nyt land født i Europa og som på albansk kalder sig Kosova (på dansk, Kosovo). Landet har ca. 2 millioner indbygger, hvoraf 80 – 90 % af befolkningen er af albansk afstamning, mens de sidste 10 – 20 % består af serbere.

I går var der grund til fest blandt den albanske del af befolkningen, mens det serbiske mindretal, som i en lang årrække har ageret overherrer over for flertallet af befolkningen, nu går rundt og mildest talt er misfornøjede. I dag er det så tid for det demokratiske valgte parlament at påbegynde rejsen mod at blive et fuldgyldigt medlem af den europæiske familie og dermed endelig bryde med undertrykkelse, krig og ikke mindst fattigdom, som de fleste i landet kan tale med om.

Selvom at serberne i Kosovo nu for alvor er kommet i mindretal grundet den nye statsdannelse, er der ingen grund til at resten af befolkningen så skal undertrykke dem som en slags tak for sidst, da det ikke skaber fred og stabilitet inden for Kosovos grænser.

Uanset, hvad Rusland og Serbien skulle mene om den sag, mener jeg både EU og FN skal godkende det ny land i den sydøstlige del af Europa, så indbyggerne i Kosovo så hurtigst som muligt kan blive medlem af det internationale samfund, indbyggerne kan få deres eget pas (det har de ikke haft mulighed for, mens de har været under beskyttelse af FN), og leve deres egne drømme ud som selvstændig, demokratisk nation.

Giv mig retsstaten tilbage

Meget er sket siden jeg sidst har postet et indlæg på bloggen  i de 5 uger og 3 timer, hvor jeg har været uden min computer (må meget gerne blive læst lidt syrligt). Mest af alt kommer mit første indlæg i al den tid til at omhandle den sidste uges tids handlinger, hvor 3 mænd åbenbart har haft planer om at myrde den ene af Jyllands Postens bladtegnere, Kurt Westergaard. I hvert fald bliver de 3 førnævnte mænd anholdt af PET under indskydelse af, at “statens sikkerhed er fare”, hvorefter den ene af de 3 mænd bliver løsladt efter endt afhøring hos politiet, mens de to andre står til en såkaldt “administrativ udvisning”, som er tilføjet efter 11. september 2001, som regeringen, DF, Socialdemokraterne og de Radikale har stemt for.

Jeg mener i den grad der er grund til bekymring, når PET kan gå ind og anholde personer på denne måde, hvorefter de administrativt kan udvises af landet uden at deres sag er prøvet ved en domstol. De har heller ikke kunne få oplyst, hvad selve sagen drejer sig om.

Vi, der lever i en retsstat, kan og må ikke acceptere, at politikerne går ind og bliver en slags dommere helt uden for retssystemet, da enhver er “uskyldig indtil det modsatte er bevist”. I forbindelse med den omtalte sag er de to tunesere mere eller mindre dømt skyldige af politikerne uden de har haft en chance for at forklare sig over for en dommer, som enhver anden person kan få lov til.

Det er godt, at både eksperter (dommere, jurister m.fl.) og politikere (SF, Enhedslisten og Birthe Rønn Hornbech) har bragt det til diskussion om faren ved, at lave en administrativ udvisning selvom flertallet bag lovgivningen nok desværre ikke har tænkt sig at ændre i teksten. For, hvad gør man sig hvis det viser sig, at det er de forkerte man har haft fat i og efterfølgende udvist af landet?

Dødstrusler mod minister i blogland

Siden Birthe Rønn Hornbech blev udnævnt til minister for Integration oven på sidste måneds valg til Folketinget, har blogland været rammen om nogle meget heftige diskussioner om, hvorvidt hun er den bedste på posten – også blandt de mere yderliggående bloggere, der er notirisk kendte for ikke at holde sig tilbage for at beskylde for hvem som helst for hvad som helst – bare det rammer indvandrere med muslimsk baggrund.

Og som man har kunnet læse siden hun blev minister, har Birthe Rønn Hornbech ikke været bange for at tage nogle drabelige opgør med Dansk Folkeparti omkring blandt andet de famøse tørklæder, hvor Birthe Rønn Hornbech udtalte til pressen, at hun personligt ikke var bange for at tage sådan et på sit eget hoved, hvis det skulle være. Til stor forargelse hos Pia K. Desuden har samme Birthe Rønn Hornbech også udtalt, at det ikke længere skal hedde “andengenerationsindvandrere, men andengenerationsdanskere…”

Det har fået nogle af de føromtalte yderliggående højrefløjsbloggere helt op af stolene og endda så langt op, at det har fyget med det, som jeg vil kalde regulære dødstrusler mod ministeren, som jeg anser det. Blandt andet skriver bloggeren “Kimpo” i et indlæg hos “Universalgeniet”:

Kimpo November 30, 2007 at 1:52 pm

Ren nysproglig nonsens. Og dermed et angreb på selve demokratiet. Og dermed faktisk landsforræderi. Klyng den kælling op i næmmeste vejtræ!

Hvis det ikke er at slynge en regulær dødstrussel mod en minister, hvad er det så? Jeg er ikke selv ekspert i jura, men det der lugter langt væk af, at nogle af de yderliggående bloggere er bange for at Dansk Folkeparti er ved at miste magten om den siddende regering, som de har været vandt til de sidste mange år. Derfor har de brug for at gøre den nyeste minister til skurken i det her spil, selvom enhver form for vold ikke kan og skal forsvares på nogen måde. Og slet ikke vendt mod en siddende minister, som er udpeget af den siddende Statsminister til at udføre et bestemt stykke arbejde.

Så man bare håbe på, at politiet, lige som de har sagt de vil gøre det i forbindelse med integrationskonsulenternes arbejde, at de vil tage enhver form for trusler alvorligt.

Dagen, hvor terror vandt over demokratiet

Datoen d. 27. november 2007 vil foraltid stå som en dag, hvor terroren vandt over demokratiet. Og hvorfor så det vil nogen måske spørge? Jo, på trods af at demokratiet havde valgt at sætte brugerne af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på gaden grundet manglende betaling af regninger og efterlevelse af de regler, som var blevet udstukket fra demokratiets side, valgte brugerne af Jagtvej 69 at smadre hele bydele i København til stor forargelse til de lokale beboere og forretningsdrivende, lave hærværk med tegnet 69 rundt om i hele hovedstaden og meget andet – lige indtil politikerne med Ritt Bjerregård pludselig stiller brugerne et nyt ungdomshus i sigte.

Og på datoen den 27. november 2007 underskriver partierne Socialdemokraterne, SF og de Radikale så et aftale om, at der skal findes et nyt ungdomshus til de tidligere brugere af Jagtvej 69. Sig mig, er medlemmerne af de tre nævnte partier fuldstændige bovlamme eller har de fuldstændig glemt al den vold og værværk som fulgte med rydningen af Jagtvej 69 for mindre et år siden?

Personligt mener jeg, at politikerne i Borgerrepræsentationen langt fra lever op til deres ansvar ved at skriftligt love de unge et nyt ungdomshus på trods af, at de ikke har levet op til deres ansvar førhen og næppe vil det igen, når de først har fået foden indenfor i en ny bygning. Desuden sidder en masse mennesker derud og tænker: “Kommer jeg til at være nabo til det nye Ungdomshus? Og hvad med vold og hærværk?”

Kort fortalt: Dette er en omgang markværk, Ritt Bjerregård!

Bor Gud virkelig i Gørløse?

Desværre fik jeg ikke set den første gang, hvor udsendelsen “Gud i Gørløse” blev sendt på DR1 en onsdag aften, hvor jeg havde gæster. Efter at have set genudsendelsen her til formiddag, ærgrer det mig dybt, at vi ikke fik gjort det i stedet for det, der var på programmet, for der er meget at snakke om, hvad enten man er kristen eller ej.

I selve programmet følger man både foreningen Evangelist til et sommerstævne, man får et interview med Christian Hedegaard (den ubestridte leder af foreningen) og man møder pårørende, som har mistet familiemedlemmer til foreningen, som de ikke længere ser. Alt i alt, en dokumentar skruet godt sammen uden at være kritisk på fårhånd.

Meget hurtigt lage jeg mærke til nogle ting, der i den grad sprang mig i øjnene. Og det var helt klart den måde, som specielt Christian Hedegaard behandlede de familier, som enten have mistet en nu tidligere ægtemand eller en søn til Evangelist og dernæst behandlede familierne, som stod tilbage med en masse spørgsmål, som om de havde et problem, at det var deres egen skyld.

Som kristen er jeg dybt rystet over den måde, som Christian Hedegaard hele tiden fornægter, at problemet skulle ligge hos foreningen Evangelist og dermed hos ham selv. En selvbenægtelse som man efter min mening vil se hos personer, der har psykiatriske træk.

Hvis Evangelist og Christian Hedegaard ikke havde noget som helst at skjule, hvorfor tager han så ikke en åbenhjertig snak med familiemedlemmerne og fortæller, hvad Evangelist står for, hvad deres arbejde er, hvorfor det et vigtigt at tro på Jesus? Og samtidig lytter til den kritik, som familiemedlemmerne nu engang sidder tilbage med?

Et andet område, hvor jeg som sundhedsfaglig uddannet person også blev dybt rystet, var i forbindelse med det sommerstævne, hvor Christian Hedegaard tager journalisten Vibeke Heide-Jørgensen med på en rundtur bagom hele stævnet, hvor man møder en masse forskellige personligheder, der er kommet med i Evangelist på den ene eller anden måde. Blandt andet møder man en tidligere kloakmester, der nu driver et rehabiliteringscenter for psykiske syge, hvor medicinen bliver taget fra dem. Undskyld jeg spørger, hvor uansvarligt er det lige at sætte en person, der ikke har en pind forstand på det, til at gøre den slags uden nogen som helst lægefaglig uddannelse? Her mødte man også pårørende, hvor et familiemedlem havde været i kontakt med det førnævnte rehabiliteringscenter, men måtte genindlægges på et psykiatrisk hospital for at blive behandlet for yderligere komplikationer oven på mødet med foreningen Evangelist.

Mig, Clinton og Anders Fogh

Dagen har, som tidligere beskrevet, været temmelig travl med forskellige gøremål. Lige pt. har jeg været oppe siden klokken 5 i morges for at stå i kø uden foran Christiansborg for at få plads på tilhørerpladserne i forbindelse med Folketingets åbning. Og efter at have sikret mig en billet til det, var det lige hjem og spise morgen mad og hælde en kande stempelkaffe indenbords inden det igen gik tilbage til Christiansborg for at stå i kø – igen – for at komme ind til sikkerhedstjek og aflevering af evt. håndbegage klokken 11.00.

Derfra var det så op og sikre sig en nogen lunde god plads, så der var mulighed for både at se og høre Statsministeren holde sin åbningstale, se Kongefamilien og tage nogle billeder undervejs.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen holder sin åbningstale.

Og blandt tilhørerne er Kongefamilien.

Da Folketingets åbning var færdig klokken 13.00, var det bare om at drøne ind til Købmagergade, da jeg også gerne ville sikre mig nogle billeder af Bill Clinton, som også var i byen for at signere bøger, mødes med Anders Fogh Rasmussen og holde tale ude i Brøndby Hallen sammen med Hans Blix (ham med Saddams våben…).

Bill Clinton vinker farvel efter at have signeret bøger i en time i en boghandel på Købmagergade og er blevet interviewet til den danske verdenspresse.

Selvom man er tidligere præsident for verdens eneste supermagt, kan man godt opføre sig som en rockstjerne…