Category Archives: Arbejde

Sagen om et tørklæde

Jeg er sikker på, at nationalmonopolisterne både her i blogland og hisset må have fået kaffen galt i halsen efter at skænket den op i en musselmalet kop fra den Madam Blå kaffekande, som de har arvet fra deres bedstemor eller oldemor, da de hørte nyheden om den talentfulde, 15-årige pige, som er blevet udtaget til U16-landsholdet. Ikke nok er hun en talentfuld, 15-årig pige, men sørme om ikke også hun både er muslim og oven i det hele så bærer hun et tørklæde!!

Ikke nok med, at de førnævnte nationalmonopolitister i årevis har skreget op om, at de muslimske kvinder skulle tage sig en uddannelse, ud på arbejdsmarkedet frem for at sidde derhjemme og passe børn og hjem, mens manden agerede skaffedyr. Når så de muslimske kvinder begynder på de videregående uddannelser, som f.eks. jura, læge, jamen, så begynder kvindernes hovedbeklædning (tørklædet) at blive et problem, for tænk nu hvis kvinderne ikke kan finde ud af, at agere neutralt i forhold til dansk lovgivning. Hvem husker ikke hvordan politikerne fra det yderste højre til det yderste venstre havde en holdning til Domstolsstyrelsens bekendtgørelse om hovedbeklædning til dommerne for ikke så langt tid siden. Derefter kom turen til lægerne grundet den allestedsnærværende Vibeke Manniche, som både anser kvindelige læger og fodboldspillere med tørklæde som en trussel – men mod hvem?

Burde Vibeke Manniche frem for at lyde som en dårlige parodi på Pia K. ikke glæde sig over, at hendes muslimske medsøstre nu dygtiggør sig hvad enten det er i uddannelsessystemet eller på boldbanerne?

At nationalmonopolisterne ikke ejer humor, når det drejer sig om tørklæder, er Pia K.’s repræsentanter i DR’s bestyrelse, Ole Hyltoft og Marlene Harpsøe , tragikomiske eksempler på, da man på DR vælger at lave en Miss Tørklæde konkurrence. Begge (politikere?) ønsker nu at få fremlagt sagen i bestyrelsen, da “konkurrencen er usmagelig” for at citere sidstnævnte.

Reklamer

Fra strejkens første uge

Som konsekvens af de forhandlinger mellem KL og Danske Regioner på den ene side og Sundhedskartellet og FOA på den anden, som faldt til jorden forrige fredag i Forligsinstitutionen, har Danmark været ramt af strejke siden i onsdags kl. 00.00.

Humlen har hele vejen været, hvor mange procents lønstigning der skulle være til faggrupperne inden for det offentlige system. Og på trods af man fra politisk side “lovede” at man ikke ville blande sig i forhandlingerne, meldte Regeringen hurtigt ud, at de offentlige ansatte “…skulle udvise mådehold…” – kort fortalt, så kunne vi altså godt droppe at få nogen så helst seriøs lønstigning denne gang, da vi kunne “…føre Danmark ud i en ny kartoffelkur…”. Og det er altså mindre end et halvt år efter, at Anders Fogh Rasmussen havde udmeldt, at dansk økonomi havde det bedre end nogen sinde. Måske skulle man i stedet kigge Finansministerens regnskaber bedre efter…

Fra FOA og Sundhedskartellet havde man meldt ud, at den procentvise stigning over de næste tre år, skulle være på 15 %, mens KL og Danske Regioner holdt på 12.8 %, hvilket var det, som Regeringen ville acceptere. Dog viste det sig løbet af strejkens første dage, at der var lovet 13.9 % til en bestemt gruppe inden for FOA, hvilket drejede sig om Social- og Sundhedsassistenterne, hvilket svarer til ca. hvert 4. medlem af fagforeningen. Det ville ingen inden for FOA acceptere, at nogle skulle have store lønstigninger, mens resten så at sige skulle betale gildet. Havde det været til alle medlemmer, havde det været en anden snak…

Onsdag mødte jeg op på arbejdet som en del af nødberedskabet, som er en aftale mellem kommunen og fagforeningen mens strejken står på. Jeg må personligt indrømme, at det er lidt spøjst at være på arbejde, mens jeg er ansat et andet sted, nemlig af fagforenigen. Blandt langt de fleste af borgerne, er der en temmelig stor opbakning til strejken selvom de godt ved at de slet ikke får den samme form for hjælp, som de er vandt til under normale omstændigheder.

Nogle af mine kollegaer, som er en del af nødberedskabet under strejken.

Torsdag var der happening på Frederiksberg Rådhusplads, hvor FOA havde inviteret formanden for KL’s forhandlergrupper og Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech, til at udpege hver 4. FOA medlem, der skulle have “… pæne lønstigning…”, som han selv havde udtalt det til medierne. Næsten som forventet, dukkede han selvfølgelig slet ikke op. Samme dag holdt Sundhedskartellet så demostration inde på Christiansborg Slotsplads, hvor i alt 40.000 mennesker deltag fra forskellige faggrupper. Der blev holdt taler suppleret med sang og musik fra bl.a. Rasmus Nøhr og en Kim Larsen kopi.

Nogle af mine kollegaer foran Frederiksberg Rådhus sammen med formanden for FOA, Dennis Kristensen

Sygeplejestuderende markerer demostrationen på deres egen måde.

Fredag var jeg igen på arbejde som en del af nødberedskabet, hvor vi igen blev mødt af en general forståelse af, hvorfor vi strejker fra borgernes side. Samme aften var strejken tema hos Go’aften Danmark, hvor dets fredagspanel diskuterede grunden til strejken. Her mødte både FOA og FOA Ungdom op for at lave en happening neden for studiet inden på Københavns Hovedbanegård. Selvom vi var blevet pålagt at holde mund under selve udsendelsen, blev der både sunget sange og råbt “Løn, løn. Vi vil have mere i løn”, hvilket vi kunne se på reaktionen oppe i studiet, da panelet vinkede ned til os flere gange.

Medlemmer fra FOA venter på at Go’aften Danmark skal gå i gang.

I morgen søndag, er der demostrationener flere steder – både i Hovedstadsområdet og rundt i landet som markering af det er kvindernes 100-års dag for stemmeretten. En god anledning til at markere, at det nok er på tide at kvindefagene også får del i denne samme løn som mandefagene… På onsdag vil der være demostration på Christiansborg Slotsplads, hvor det er FOA, der står for demostrationen denne gang.

Dem, der ikke har været en del af nødberedskabet, har så deltaget i aktioner, demostrationer og forskellige happenings landet over. Det har også betydet, at jeg sammen med mit kamera, har været på overarbejde rundt om i Hovedstaden for at tage billeder de forskellige steder, uploade dem til min egen fotoside her ovre i højre side af bloggen, på Facebook og på fagforeningens hjemmeside.

Tilbage igen

Næsten 14 dage er gået siden det sidste indlæg, hvor jeg har oplevet lidt af hvert, hvilket også vil blive illustreret med billeder i teksten.

Det sidste indlæg på bloggen omhandlede demostrationen til ære for Dennis Özgu Unzun, der blev slået ned på åben gade her på Amager lige op til Påske. Siden da er han nu blevet begravet i Tyrkiet i den by, hvor hans familie stammer fra.
De billeder, som jeg tog i den forbindelse, har givet mig nogle rigtig gode forbindelser, som jeg på et eller andet tidspunkt kan udnytte, så jeg kan gå hen og blive en bedre fotograf. Forhåbenligt kan de også rådgive mig omkring køb af andre linser end den, jeg pt. har. Dog har mit stadig nye spejlreflekskamera bevirket, at jeg fik taget en del billeder, da der var Earth Hour i tidsrummet 20 – 21, den 29. marts i år. Lidt ærgerligt var det, at jeg kun fandt ganske få steder, hvor de gjorde noget ud af det.

Krunch på Amagerbrogade

På koncertsiden, er det siden sidst blevet til koncerter med hhv. Jean Michel Jarre i Falkonersalen d. 2. april, hvilket var en kæmpe oplevelse. Faktisk er det noget, som jeg har drømt om lige siden, der gik kraftige rygter om, at han skulle spille i København i forbindelse med Kulturby 96. Hvorvidt der var hold i de rygter eller ej, skal jeg ikke kunne sige ud over, at han først spillede i København året efter i KB Hallen, hvor temaet var Oxygene 7 – 13, som udkom det år.

Jean Michel Jarre i Falkonersalen d. 2. april 2008

I forhold til, hvad man normalt forbinder med en koncert med Jean Michel Jarre, var effekterne tonet meget ned, da der blev lagt klar vægt på at det var lyden, der var i centrum sammen med den oplevelse, som man fik som publikum. Derfor har der også et gigantisk spejl ned bagved, så man som publikum kunne følge med i musikkernes brug af instrumenterne på scenen. Inden selve koncerten havde Jean Michel Jarre brugt tid på at fortælle publikum om baggrunden for koncerten og de enkelte instrumenter, hvoraf nogle vejer op imod et par hundrede kilo…

Et sikkert forårstegn er det, når jeg får bevæget mig en tur i Zoo, der heldigvis ikke ligger så langt fra mit arbejde og derfor en god anledning at besøge efter arbejde. Derfor har jeg også fået set det nye hus til flodhestene og den del af elefanthuset, som man nu kan se i skyggen af en byggeplads. Anledningen var, at jeg skulle “skyde en ko”, hvilket var overskriften på en fotokonkurrence i bladet Zoom, der er for professionelle fotografer.

Flodhest i sit nye hus

Om mindre end 4 dage går stort set hele sundhedsområdet i strejke, hvilket også får effekt på mit arbejde, da jeg jo selv arbejder inden for branchen så at sige. Derfor var jeg for første gang til demostration i går aftes inde foran Forligsinstitutionen, hvor arbejdsmarkeds partnere mødtes for at se, om de kunne opnå en løsning eller det skulle blive strejke fra onsdag d. 16. april. Sundhedskartellet og FOA valgte at holde på deres modsat pædagoerne, hvilket medfører at sygeplejesker, ergoterapeuter, rengøringspersonel, social- og sundhedshjælpere, social- og sundsassistenter er i strejke fra og med onsdag…

Demostration foran Forligsinstitutionen…

Nu skal det bare blive spændende at se, hvorlænge der går, før der kommer et indgreb fra Folketinget, men alt imens vil billeder fra strejken kunne ses på Flickr.

Klogere på Multipel System Atrofi

Selvom jeg strengt taget har fri denne weekend, er 4 timer dog blevet afsat til det man med et pænt ord kalder arbejdsrelateret, hvilket først og fremmest skyldes professionel nysgerrighed foranledet af en mine klienter på arbejdet, som har en sygdom, som jeg indtil for ganske få måneder siden ikke havde hørt et ord om. Sygdommen kaldes Multipel system Atrofi (MSA). Førhen den for alvor blev diagnosticeret under eget navn, blev den kaldt Parkinson Plus, da den minder utroligt meget om Parkinson på mange områder, hvilket har fået læger og neurologer til at fejl diagnosticere deres patienter indtil for ca. 10 år siden, hvor der for alvor kom skred i tingene.

En af dem, der har gjort meget for at få øjnene op for MSA, er den tidligere studievært på TV-Avisen, Birgit Meister, som var gift med en af de første herhjemme, der fik diagnosticeringen MSA. Det skete godt nok i England, hvor de er længere fremme i forskningen omkring sygdommen end herhjemme. Hun har sammen med nogle af dem herhjemme, som er mest fremme i forskningen omkring MSA, fået dannet en landsforening for patienter og pårørende, hvilket sker ud fra Bispebjerg Hospital, hvor de ledende i forskningen har til huse.

Da jeg som nævnt har en klient med denne sygdom, har det været spændende at vide om denne sygdom. For nogle dage siden viste han mig så en notits i Parkinsonforeningens blad, hvor der var omtalt en konference, som ville finde sted netop i dag ude på Bispebjerg Hospitalt, hvor læger og pårørende ville være blandt talerne. Det tog mig ikke mange minutter at tænke over det, så jeg fik ringet til MSA foreningen og fortalte at jeg var ansat i hjemmeplejen og om jeg var velkommen til at deltage i konferencen. Det var jeg i den grad, da de i foreningen kun er glade for at flere får noget at vide om sygdommen, også læger, neurologer og plejepersonale, som jeg hører til.

Godt 50 mennesker, patienter med sygdommen, pårørende og almindelig nysgerrige som mig selv, troppede så op på Bispebjerg Hospital denne fantastiske lørdag, hvor solen skinnede udenfor, mens vi sad inden for og lyttede til en række fordrag. Personligt er jeg dog mest glad for at troppe op og lytte, da ingen tager skade af at blive klogere, selv ikke på en lørdag, hvor man har fri. Det betyder at jeg også kan fortælle mine kollegaer på arbejdet om denne sygdom.

Velkommen Kosovo

Den 17. februar 2008 blev et nyt land født i Europa og som på albansk kalder sig Kosova (på dansk, Kosovo). Landet har ca. 2 millioner indbygger, hvoraf 80 – 90 % af befolkningen er af albansk afstamning, mens de sidste 10 – 20 % består af serbere.

I går var der grund til fest blandt den albanske del af befolkningen, mens det serbiske mindretal, som i en lang årrække har ageret overherrer over for flertallet af befolkningen, nu går rundt og mildest talt er misfornøjede. I dag er det så tid for det demokratiske valgte parlament at påbegynde rejsen mod at blive et fuldgyldigt medlem af den europæiske familie og dermed endelig bryde med undertrykkelse, krig og ikke mindst fattigdom, som de fleste i landet kan tale med om.

Selvom at serberne i Kosovo nu for alvor er kommet i mindretal grundet den nye statsdannelse, er der ingen grund til at resten af befolkningen så skal undertrykke dem som en slags tak for sidst, da det ikke skaber fred og stabilitet inden for Kosovos grænser.

Uanset, hvad Rusland og Serbien skulle mene om den sag, mener jeg både EU og FN skal godkende det ny land i den sydøstlige del af Europa, så indbyggerne i Kosovo så hurtigst som muligt kan blive medlem af det internationale samfund, indbyggerne kan få deres eget pas (det har de ikke haft mulighed for, mens de har været under beskyttelse af FN), og leve deres egne drømme ud som selvstændig, demokratisk nation.

Så kom vinteren

Så har vinteren endelig ramt Hovedstaden efter vejret har haft omdannet byen til den én stor skøjtebane tidligere på dagen – lige nu vælter sneen ned i store mængder, inden det senere på natten bliver til regn (efter, hvad de kære meteorologer påstår). Sådan ser der ud uden for mit vindue:

Foghs store selvmål

2008 er året, hvor det offentlige skal have forhandlet nye overenskomster, der skal være gældende fra 1/4-08 og de næste 4 år. Derfor vækker det undren, at Statsministeren i sin nytårstale i går aftes var direkte konfronterende, når der er varslet strejker såfremt der ikke opnås enighed om, hvorledes de offentlige ansatte skal have mere i løn eller ej.

Fremgangen betyder, at vi mangler medarbejdere – både i de private virksomheder og i de offentlige institutioner. Der er rift om de medarbejdere, som er til rådighed. Hvis det betyder, at løn og andre omkostninger stiger hurtigere i Danmark end i udlandet, så kan fremgang hurtigt blive vendt til nedtur. For så kan vi ikke længere sælge så mange produkter til udlandet. Eller virksomhederne bliver tvunget til at flytte produktionen til udlandet. Og så stiger arbejdsløsheden. Vi kan komme ind i en ond cirkel, som vil true de fremskridt, der er skabt. Det vil påvirke os alle, men især de mest udsatte grupper. Vi har et fælles ansvar for at sikre fortsat fremgang i Danmark. Ved at være realistiske i vore krav og forventninger til offentlig service, privat forbrug og løn. Ingen har glæde af at stille for store krav i dag – for at få den dobbelte regning i morgen.

Foghs måde at sige nej til mere i løn til de offentlige ansatte er, at true befolkningen til at tro at velfærden kan komme under pres og folk kan miste deres arbejde igen, hvis de ansatte inden for det offentlige får nogle lønstigninger, der matcher det man oplever inden for det private område. Sjovt nok er der ingen, der har noget imod at f.eks. de privatansatte får mere i løn, mens de offentlige ansatte åbenbart skal koste gratis.

Kære Anders Fogh Rasmussen, trusler kommer man ikke langt med – og slet ikke i år 2008. Dertil er både befolkningen og de ansatte inden for det offentlige for kloge til at hoppe på den slags markværk fra din side. Ved at løfte lønnen inde for især kvindefagene, sikrer vi tvætimod velfærden, da mange fravælger denne type arbejde – ikke kun fordi det kan være hårdt, nedslidende og arbejdstiderne kan ligge skævt – men lønnen har så sandelig også noget at sige i den forbindelse.

Hvis du skulle falde over teksten her, vil jeg gerne invitere dig til at komme og besøge mit arbejde, så du kan opleve virkeligheden derude, hvor lønnen har noget at skulle have sagt.

Teksten i gåseøjnene stammer fra Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale. Den kan læses i sin fulde længde på Statsministeriets hjemmeside, hvor der også er link til Youtube, hvor den kan ses.