Tour de Exit

Lad mig med det samme slå fast: Enhver er uskyldige indtil at andet er modbevist. Sådan har det heldigvis været i mange år og sådan skulle det gerne vare ved med inden for det danske retssystem. Men i tilfældet Michael Rasmussen har han været dømt skyldige af den danske verdenspresse siden dag et i årets udgave af Tour de France, som i går kulminerede med hans exit, fordi Rabobank valgte at stole mere på en påstand frem for at finde ud af, hvad der er sandt og falsk og så tage den derfra.

Hvis jeg arbejdede for et dansk medie, som har været med til at dække Tour de France og dermed deltaget i jagten på Michael Rasmussen, ville jeg, hvis den dårlige samvittighed stadig eksisterer blandt journalister, sidde med nogle meget røde ører og en meget dårlig smag i munden oven på Kyllingens exit. Den ene påstand efter den anden er blæst ud på forsiderne af aviserne, mens TV har bragt de samme påstande som tophistorier. Problemet er bare, at der er tale om indicier, som kan blive mere end svært for Michael Rasmussen at modbevise, fordi tvivlen for altid vil klæbe til hans navn, uanset om han er skyldig eller uskyldig.

Er der tale om en ren samvittighed fra hans side, mener jeg helt klart, at han skal mane sig op til at få kørt en retsag mod hans nu tidligere arbejdsgiver, Rabobank og deres hovedsponsor for uberettet fyring og de medier som har bragt påstandene uden at have rygdækning for dem. Det er fuldstændig grotesk, at man i år 2007 kan fyre en person uden at have rygdækning for, om fyringen er berettiget eller ej.

Personligt har jeg tænkt mig at boykotte resten af Tour de France i år for at vise min foragt over for dem, som fyrerede Michael Rasmussen og dem, der jagtede ham til det sidste…

9 responses to “Tour de Exit

  1. Ingen større diskussion herfra, men jeg mener modsat dig at vi har nået et punkt, hvor alle rytterne må betegnes som værende dopede indtil noget andet er bevist.
    Hvorfor MR vælger at lyve og om han har gjort det kan jeg af gode grunde ikke svare på. Men har han, så hører han ikke hjemme der.

    Mener Touren bør stoppes og holde pause så cykelsporten igen kan blive ren. Det er den jo tydeligvis ikke nu.

  2. @Alice M: Det vil være det samme som at påstå, at alle er skyldige i et eller andet indtil det modsatte er bevist. Og den slags kan blive mere end svært at modbevise.
    En ting af, at han har kludret i det i forbindelse med de papir, som han skulle sende ind til UCI, så de kunne se, hvor Michael Rasmussen var henne, en anden ting er, at der er enkeltpersoner, som slynger ud med påstande, som ikke engang medierne gider at finde ud af, om der er hold i dem eller ej. Desuden har den mexicanske ambassade oplyst, at de kan finde de rigtige papir frem, som kan oplyse om, hvornår Michael Rasmussen har opholdt sig i Mexico. Viser de, at Michael Rasmussen har opholdt sig i Mexico, somhan hele tiden har holdt fast ved, har Rabobank (cykelhold og hovedsponsor) og de danske medier et kæmpe forklaringsproblem over for Michael Rasmussen, som efter min bedste mening har gjort det godt i Touren.

  3. Jamen vi er enige. Balladen med MR er startet på en dum dum dum sag. MR kunne længe have vist sit pas frem – den mexikanske told stempler nemlig pas ved ind og udrejse 🙂

    Men vi er enige på det punkt: Har MR været i Mexico så er han smidt ud uden grund. Skandale.

    Ja – jeg er meget overbevist om at hovedparten af rytterne er dopede – selvom det kan være meget meget svært at bevise, da nogen jo åbenbart er bedre til at gøre det “ordentligt” end andre 🙂

    Syntes dog cykelsporten har fået et meget forkert image – derfor mener jeg touren bør holde pause.

  4. @Alice M: Problemet med doping er lige så gammelt som det med at køre på cykel i Tour de France – starten var det bare forskellige former for narkotika og sprut, der blev brugt…

  5. Ja, jeg kan kun give Alice M ret, og har iøvrigt samlet en håndfuld kommentarer om det ovre hos mig, heriblandt din.

  6. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Alle har en mening - her samlet

  7. Det ville have været alle tiders triumf for Rabobank hvis en af deres ryttere havde vundet Tour de France. Det er vist aldrig tidligere sket. Derfor tror jeg ikke holdet ville have fyret Michael hvis ikke de havde været temmelig sikker på at hans samvittighed er lige så plettet som den bjergtrøje han har vundet de seneste to år. Jeg synes heller ikke det taler til hans fordel at han nægter at fremvise sit pas. Hans undvigende forklaringer minder mig lidt for meget om Bjarne Riis’ ditto i slutningen af halvfemserne…

  8. @NikolajKJ: Som sagt tror jeg alle er uskyldige indtil det modsatte er bevist, også Michael Rasmussen. Skulle det modsatte være tilfældet, skal han naturligvis dømmes inden for de rammer, sportsverden har.
    Men, lad lige manden sunde sig inden han fremviser pas eller de mexicanske myndigheder fortæller, om han var i Mexico eller ej. Det er heller ikke givet, at der overhovedet er nogle stempler i passet, selvom han skulle have været i Mexico på det givne tidspunkt.

Skriv en kommentar