I’m not there

I går aftes var jeg et smut i biografen for at se den nye og meget omtalte film om Bob Dylan sammen med en af mine venner i Grand Teatret i den indre del af København. Personligt viste jeg ikke ret meget om filmen på forhånd – udover det den omhandlede hans liv i en vis periode. Og nu, hvor jeg har set den, er jeg stadig ikke helt sikker på hvad jeg var vidne til i de 135 minutter den varer.

Kort fortalt har instruktøren Todd Haynes sat 6 meget forskellige skuespillere som Richard Gere, Christian Bale og Cate Blanchett til at fortolke Bob Dylan, der alle skal forestille at være en del af hans personlighed (uden nogen af karaktererne på noget tidspunkt overhovedet hedder Bob Dylan, forståes).

Krydret godt med musik af og med Bob Dylan springes der rundt mellem S/H og farver, tid og sted og de 6 forskellige personligheder for at give publikum et billede af, hvem Bob Dylan er, skiftet fra folk-sanger til rockstjerne og slåskampene med de indre og ydre dæmoner. Måden filmen er lavet på kunne godt virke som om at ikke engang Bob Dylan helt ved, hvem Bob Dylan er, da han ikke vil have andre til at definere, hvem han er.

Desværre kan jeg ikke rigtig sammenlige denne film med Martin Scorsese’s film No Direction Home, da jeg ikke har set den på dette tidspunkt, men jeg skal helt klart se den igen, når den engang i det nye år kommer på DVD. Dels for at nyde hans musik og få lidt mere styr på de forskellige sider af det, der til sammen bliver personen Bob Dylan.

For dem, der endnu ikke har set filmen, kommer her traileren:

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=beHt8YaVtGs”%5D

Foto: Bob Dylan optræder ved Lida Festival i Stockholm, i 1996. Fra Wikipedia.