I’m not there

I går aftes var jeg et smut i biografen for at se den nye og meget omtalte film om Bob Dylan sammen med en af mine venner i Grand Teatret i den indre del af København. Personligt viste jeg ikke ret meget om filmen på forhånd – udover det den omhandlede hans liv i en vis periode. Og nu, hvor jeg har set den, er jeg stadig ikke helt sikker på hvad jeg var vidne til i de 135 minutter den varer.

Kort fortalt har instruktøren Todd Haynes sat 6 meget forskellige skuespillere som Richard Gere, Christian Bale og Cate Blanchett til at fortolke Bob Dylan, der alle skal forestille at være en del af hans personlighed (uden nogen af karaktererne på noget tidspunkt overhovedet hedder Bob Dylan, forståes).

Krydret godt med musik af og med Bob Dylan springes der rundt mellem S/H og farver, tid og sted og de 6 forskellige personligheder for at give publikum et billede af, hvem Bob Dylan er, skiftet fra folk-sanger til rockstjerne og slåskampene med de indre og ydre dæmoner. Måden filmen er lavet på kunne godt virke som om at ikke engang Bob Dylan helt ved, hvem Bob Dylan er, da han ikke vil have andre til at definere, hvem han er.

Desværre kan jeg ikke rigtig sammenlige denne film med Martin Scorsese’s film No Direction Home, da jeg ikke har set den på dette tidspunkt, men jeg skal helt klart se den igen, når den engang i det nye år kommer på DVD. Dels for at nyde hans musik og få lidt mere styr på de forskellige sider af det, der til sammen bliver personen Bob Dylan.

For dem, der endnu ikke har set filmen, kommer her traileren:

[Youtube=”http://www.youtube.com/watch?v=beHt8YaVtGs”%5D

Foto: Bob Dylan optræder ved Lida Festival i Stockholm, i 1996. Fra Wikipedia.

5 responses to “I’m not there

  1. Det var total cool der hvor de med maskinpistoler skød på publikum som et symbol på at de nu spillede elektrisk og var ligeglad med at publikum elskede folk-musikken. Virkelig udtryksfuldt.🙂

  2. @Mikael: Nemlig🙂

  3. Lasse Lavrsen

    Kære Maltesen

    Jeg er journalist på Dagbladet Information og er i gang med en artikel om bloggere. Jeg vil derfor bringe et uddrag af din blog (sammen med en masse andre) ledsaget af det ene spørgsmål: Hvorfor blogger du?

    Så derfor: Hvorfor blogger du? Håber du har tid og lyst til at svare.

    MHV

    Lasse Lavrsen, lla@information.dk

  4. Er det underligt, at “ikke engang Bob Dylan helt ved, hvem Bob Dylan er”?

    Faktisk ved Jeg ikke engang Selv helt, hvem Jeg er. Og Jeg tror ikke, andre ved det bedre end Mig.

    Hvem mon helt ved, hvem Maltesen er?

  5. @Niels Erik Kjeldsen: Hvis jeg ikke selv gør det, så ved jeg heldigvis at Gud gør det😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s