Category Archives: Hospital

En bevægende uge

Denne uge, som lige pt. lakker mod enden, har været utrolig bevægende på alle måder, da det overskyggende tema desværre må siges at være døden i denne omgang.

Lige op til Påske var det først det meget voldlige overfald på det 16-årige avisbud, Dennis Özgu Unzun, på hjørnet af Polensgade og Lergravsvej, som de fleste nok vil sætte i forbindelse med dette års Påske. Han døde dagen efter på Rigshospitalet uden nogen sinde at komme til bevisthed igen som følge af ét slag med et baseball bat.

På ugedagen for Dennis Özgu Unzuns død, troppede op imod 5000 10.000 mennesker på Rådhuspladsen i København, for at vise deres modstand mod vold, hvilket har bare i år medført døden for først 19-årige Anton Njie Hansen og sidst 16-årige Dennis Özgu Unzun. Det blev gjort med et fakkeloptog fra Rådhuspladsen ned forbi Christiansborg, videre til Kongens Nytorv hvor man samledes på pladsen i stilhed, for så at gå af Gothersgade op til Nørreport og retur til Rådhuspladsen. Inden selve turen rundt i det indre København, blev Dennis mindet med et minuts stilhed.

Nogle af de forsamlede 5000 10.000 mennesker på Rådhuspladsen i København.
Her er alle forsamlet på Kongens Nytorv efter at være gået fra Rådhuspladsen.
Her er vi på vej tilbage til Rådhuspladsen.
Her bliver faderen til Dennis Özgu Unzun interviewet til tyrkisk TV.
Flere billeder kan ses ovre på Flickr.

Samme dag som Dennis Özgu Unzun døde, gik en af mine tidligere kollegaer bort i den lave alder af 50 år som konsekvens af en blodprop i hjertet. Hun havde længe kæmpet med et dårligt hjerte, havde endda fået udskiftet hjerteklapperne i en omfattende operation og til sidst gav hun så op. Hun vil blive savnet af mange mennesker, hvilket gælder både familie, nuværende og tidligere kollegaer.

I går på vejen til bisættelsen af min tidligere kollega, blev jeg så ringet op fra arbejdet, der så kunne fortælle mig, at en af mine klienter var død på hospitalet som konsekvens af kræft. Han var blevet indlagt i Påsken lige kort efter han var kommet hjem derfra, fordi han næsten ikke kunne gå på det ene ben. Det viste sig, at kræften var begyndt at trykke på nerverne. I går blev kræften så desværre vinderen.

Reklamer

Klogere på Multipel System Atrofi

Selvom jeg strengt taget har fri denne weekend, er 4 timer dog blevet afsat til det man med et pænt ord kalder arbejdsrelateret, hvilket først og fremmest skyldes professionel nysgerrighed foranledet af en mine klienter på arbejdet, som har en sygdom, som jeg indtil for ganske få måneder siden ikke havde hørt et ord om. Sygdommen kaldes Multipel system Atrofi (MSA). Førhen den for alvor blev diagnosticeret under eget navn, blev den kaldt Parkinson Plus, da den minder utroligt meget om Parkinson på mange områder, hvilket har fået læger og neurologer til at fejl diagnosticere deres patienter indtil for ca. 10 år siden, hvor der for alvor kom skred i tingene.

En af dem, der har gjort meget for at få øjnene op for MSA, er den tidligere studievært på TV-Avisen, Birgit Meister, som var gift med en af de første herhjemme, der fik diagnosticeringen MSA. Det skete godt nok i England, hvor de er længere fremme i forskningen omkring sygdommen end herhjemme. Hun har sammen med nogle af dem herhjemme, som er mest fremme i forskningen omkring MSA, fået dannet en landsforening for patienter og pårørende, hvilket sker ud fra Bispebjerg Hospital, hvor de ledende i forskningen har til huse.

Da jeg som nævnt har en klient med denne sygdom, har det været spændende at vide om denne sygdom. For nogle dage siden viste han mig så en notits i Parkinsonforeningens blad, hvor der var omtalt en konference, som ville finde sted netop i dag ude på Bispebjerg Hospitalt, hvor læger og pårørende ville være blandt talerne. Det tog mig ikke mange minutter at tænke over det, så jeg fik ringet til MSA foreningen og fortalte at jeg var ansat i hjemmeplejen og om jeg var velkommen til at deltage i konferencen. Det var jeg i den grad, da de i foreningen kun er glade for at flere får noget at vide om sygdommen, også læger, neurologer og plejepersonale, som jeg hører til.

Godt 50 mennesker, patienter med sygdommen, pårørende og almindelig nysgerrige som mig selv, troppede så op på Bispebjerg Hospital denne fantastiske lørdag, hvor solen skinnede udenfor, mens vi sad inden for og lyttede til en række fordrag. Personligt er jeg dog mest glad for at troppe op og lytte, da ingen tager skade af at blive klogere, selv ikke på en lørdag, hvor man har fri. Det betyder at jeg også kan fortælle mine kollegaer på arbejdet om denne sygdom.

Respons

Ind i mellem kan det åbenbart lykkedes at få politikerne i tale, som i forbindelse med debatten omkring Amager Hospital, hvor jeg efter mødet i mandags fik skrevet et læserbrev, som åbenbart kommer med i det næste nummer af Amager Bladet efter weekenden. Trine Petersen fra de Radikale, som jeg havde en længere debat med i mandags, har fået af vide fra en af sine venner, at mit læserbrev er i avisen med henvisning til min blog.

Så, hvis du vil debattere med en politiker fra Region Hovedstaden, så kig forbi.

Kampen for en skadestue

Amager med mere end 160.000 indbyggere har politikerne planer om at holde aftenlukket på øens eneste skadestude efter kl. 22.00, hvorved indbyggerne så skal begive sig helt Hvidovre for at få behandlet småskavankerne, mens de samme politikere har reserveret en grund ude i Ørestaden til aflastning for Rigshospitalet i 2019 som efterhånden er temmelig nedslidt.

Og i forbindelse med udbygningen af Ørestaden, vil indbyggertallet stige til måske mere end 200.000 mennesker, hvilket gør det mere mærkeligt at holde aftenlukket efter kl. 22.00.

Derfor holder Socialdemokraterne på Amager i aften borgermøde i aften kl. 19.00 lige ovre på den anden side af gaden efter kritik om at holde det ude i Hvidovre i Friheden Stationcenter, som det kan læses i Amager Bladet. Så bor du på Amager og har interesse i at der er en fremtidig skadestude på øen, så kig forbi Geislersgade 19 i aften kl. 19.00 for at give din mening til kende over for politikerne.

dsc00052.JPG

Fra debatmødet hos Socialdemokraterne i går aftes – fra v. – Erik Gregersen (A), Trine Petersen (R), Asger Larsen (C) og Knud Andersen (V).

Godt et par hundrede fremmødte borgere havde mandag aften mulighed for at møde 4 politikere fra Region Hovedstaden i forbindelse med den nye hospitalplan, som skal vedtages løbet af foråret, hos Socialdemokraternes hovedkvarter i 4. kreds. Og ret hurtig viste det sig, at der var forskellige holdninger til den plan blandt de fremmødte politikere. Asger Larsen, der stammer fra Amage, havde en yderst klar holdning til at det lokale hospital på øen skal mindst opretholde det nuværende niveau, mens Trine Petersen var hans diametrale modsætning med en yderst nedladen holdning over for borgerne og de ansatte på Amager Hospital. Det medførte en meget klar opbakning fra de lokale til de ansatte, buh-råb rettet mod Trine Petersen og samtidig modtog Asger Larsen de største klapsalver fra publikum, mens Knud Larsen og Erik Gregersen havnede lidt i et dødvande mellem de to andre, hvor Trine Petersen også fik fornærmet Asger Larsen, da han blev tiltalt Amager-Asger…