Giv mig retsstaten tilbage

Meget er sket siden jeg sidst har postet et indlæg på bloggen  i de 5 uger og 3 timer, hvor jeg har været uden min computer (må meget gerne blive læst lidt syrligt). Mest af alt kommer mit første indlæg i al den tid til at omhandle den sidste uges tids handlinger, hvor 3 mænd åbenbart har haft planer om at myrde den ene af Jyllands Postens bladtegnere, Kurt Westergaard. I hvert fald bliver de 3 førnævnte mænd anholdt af PET under indskydelse af, at “statens sikkerhed er fare”, hvorefter den ene af de 3 mænd bliver løsladt efter endt afhøring hos politiet, mens de to andre står til en såkaldt “administrativ udvisning”, som er tilføjet efter 11. september 2001, som regeringen, DF, Socialdemokraterne og de Radikale har stemt for.

Jeg mener i den grad der er grund til bekymring, når PET kan gå ind og anholde personer på denne måde, hvorefter de administrativt kan udvises af landet uden at deres sag er prøvet ved en domstol. De har heller ikke kunne få oplyst, hvad selve sagen drejer sig om.

Vi, der lever i en retsstat, kan og må ikke acceptere, at politikerne går ind og bliver en slags dommere helt uden for retssystemet, da enhver er “uskyldig indtil det modsatte er bevist”. I forbindelse med den omtalte sag er de to tunesere mere eller mindre dømt skyldige af politikerne uden de har haft en chance for at forklare sig over for en dommer, som enhver anden person kan få lov til.

Det er godt, at både eksperter (dommere, jurister m.fl.) og politikere (SF, Enhedslisten og Birthe Rønn Hornbech) har bragt det til diskussion om faren ved, at lave en administrativ udvisning selvom flertallet bag lovgivningen nok desværre ikke har tænkt sig at ændre i teksten. For, hvad gør man sig hvis det viser sig, at det er de forkerte man har haft fat i og efterfølgende udvist af landet?

14 responses to “Giv mig retsstaten tilbage

  1. Der er tre ting jeg trænger til at vide – for min egen skyld som dansk statsborger:

    1. Hvordan truer de (formodede) attentatmænd statens sikkerhed?

    2. Hvilke beviser har PET mod disse mænd?

    3. Hvad ved integrationsministeren og justitsministeren om dette her?

  2. Maltesen – for en gangs skyld er vi enige. Det er en uholdbar situation. Man burde gøre som i England hvor en kommision af dommere og advokater skal vurdere sagen. Der er også en forsvarer som får adgang til bevismaterialet.

  3. @Allan: Det samme her…

    @Henrik: Det kan vel ikke være alt, som vi kan være uenige om😉 – men ellers er jeg enig i de betragtninger, som du kommer med…

  4. Det er svært at være uenig – men desværre er problemet ikke nyt, og vil vel næppe ændres før den samlede befolkning finder en forståelse for at retsstaten faktiskt er til for dem.

  5. Godt at du er “tilbage”, Maltesen – du har været savnet :o)

    /Leif

  6. …arh Malte! Welcome back!

    Vi har savnet dig, ven.🙂

  7. Hanne B. Stegemüller

    Hej Maltesen

    Wellcome back!

    Som jurist kan jeg kun være enig i dine betragtninger

    ../Hanne

  8. @Harning: Problemet er vel også, at hvis vi begynder at differencere i forhold til gældende lov, får vi også en ren glidebane, hvor noget gælder for nogle, mens andet gælder for nogle andre i stedet for at gøre alle lige for loven, som bør være normal retspraksis i en retsstat…

    @Leif: Tak, tak. Jeg har også savnet jer andre🙂

    @Hanne: Endnu et tak og godt at høre en jurist dele mine bekymringer🙂

  9. Maltesen – i dette tilfælde må hovedproblemet vel siges at være gældende lov , som aldrig burde have været vedtaget fra start af!
    At der så diffrenceres er et sekundært problem – som naturligvis aldrig bør finde sted, hverken i dette tilfælde under denne lov – eller i andre tilfælde. Men at det sker dagligt i det danske retssystem er vel næppe nogen hemmelighed.

  10. @Harning: Det jeg nu mente “med gældende lov”, var de normale retsprincipper og ikke de differencerede, som jeg nu nævner i mit forrige indlæg…

  11. Godt du er tilbage.
    Jeg hørte et godt indspark i debatten i tv i går; nemlig at det til dels er den nuværende PET-chefs skyld, at vi overhovedet ved noget om denne sag. I “gamle dage” ville vi slet ikke have fået noget at vide om sagen. Og det er da en god ting, at PET er blevet mere åben. Men vi – både almindelige borgere og politikerne – får så lejlighed til at tage stilling.
    Det kan godt være, at “statens sikkerhed” indimellem kræver særlige, og nogen gange hemmelige, metoder til fremfinding af beviser, men som du også siger, så er enhver uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

  12. @Conny: Tak skal du have🙂 – det har været skønt at høre, at jeg har været savnet oven på alle de reaktioner, som jeg har fået de sidste dages tid. Ja, jeg så det indslag på TV2 i går aftes🙂

  13. Hørt, Malte! De nye terrorlove ender med at forvandle vores land til en ny udgave af Sovjetunionen hvis der ikke bliver sagt stop! Situationen er så alvorlig at jeg næsten ikke engang kan more mig over det komiske i at det er de gamle kommunister fra Enhedslisten der nu er blevet retssamfundets fremmeste forsvarere mod sovjetiserings-tendenserne – men det viser vel bare at trusler mod demokratiet kan komme fra alle farverne i den politiske palet!

  14. @NikolajKJ: Desværre ser det ud til at bekymringerne bliver en realitet i forbindelse med den nye Finanslov for 2008, hvor Dansk Folkeparti har fået en masse ting bygget ind i forhandlingerne under en såkaldt “trykhedspakke”, så de kunne godkende Finansloven…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s