Foghs store selvmål

2008 er året, hvor det offentlige skal have forhandlet nye overenskomster, der skal være gældende fra 1/4-08 og de næste 4 år. Derfor vækker det undren, at Statsministeren i sin nytårstale i går aftes var direkte konfronterende, når der er varslet strejker såfremt der ikke opnås enighed om, hvorledes de offentlige ansatte skal have mere i løn eller ej.

Fremgangen betyder, at vi mangler medarbejdere – både i de private virksomheder og i de offentlige institutioner. Der er rift om de medarbejdere, som er til rådighed. Hvis det betyder, at løn og andre omkostninger stiger hurtigere i Danmark end i udlandet, så kan fremgang hurtigt blive vendt til nedtur. For så kan vi ikke længere sælge så mange produkter til udlandet. Eller virksomhederne bliver tvunget til at flytte produktionen til udlandet. Og så stiger arbejdsløsheden. Vi kan komme ind i en ond cirkel, som vil true de fremskridt, der er skabt. Det vil påvirke os alle, men især de mest udsatte grupper. Vi har et fælles ansvar for at sikre fortsat fremgang i Danmark. Ved at være realistiske i vore krav og forventninger til offentlig service, privat forbrug og løn. Ingen har glæde af at stille for store krav i dag – for at få den dobbelte regning i morgen.

Foghs måde at sige nej til mere i løn til de offentlige ansatte er, at true befolkningen til at tro at velfærden kan komme under pres og folk kan miste deres arbejde igen, hvis de ansatte inden for det offentlige får nogle lønstigninger, der matcher det man oplever inden for det private område. Sjovt nok er der ingen, der har noget imod at f.eks. de privatansatte får mere i løn, mens de offentlige ansatte åbenbart skal koste gratis.

Kære Anders Fogh Rasmussen, trusler kommer man ikke langt med – og slet ikke i år 2008. Dertil er både befolkningen og de ansatte inden for det offentlige for kloge til at hoppe på den slags markværk fra din side. Ved at løfte lønnen inde for især kvindefagene, sikrer vi tvætimod velfærden, da mange fravælger denne type arbejde – ikke kun fordi det kan være hårdt, nedslidende og arbejdstiderne kan ligge skævt – men lønnen har så sandelig også noget at sige i den forbindelse.

Hvis du skulle falde over teksten her, vil jeg gerne invitere dig til at komme og besøge mit arbejde, så du kan opleve virkeligheden derude, hvor lønnen har noget at skulle have sagt.

Teksten i gåseøjnene stammer fra Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale. Den kan læses i sin fulde længde på Statsministeriets hjemmeside, hvor der også er link til Youtube, hvor den kan ses.

Reklamer

21 responses to “Foghs store selvmål

  1. Nu må Helle og du jo forstå hva det er han siger – det gælder for ALLE faggrupper, hvis man kræver for meget i løn så går det galt. Han siger på INTET tidspunkt at de offentligt ansatte ikke må få mere i løn. Det handler om at der bliver stillet nogle krav fra de offentligt ansatte uden skelen til konsekvenserne. Lad nu væe med at spille dummere end højest nødvendigt ik? 🙂

  2. @Henrik: Hvad vil du gøre den dag du enten har brug for at komme på hospitaler, brug for en hjemmehjælper til at udføre plejeopgaver hjemme hos dig selv eller du skal have sendt dine børn i børnehave, men der ikke er nogen til at udføre disse arbejdsopgaver, fordi folk ikke gider at arbejde til en slaveløn længere? Spørgsmålet er så lige, hvem der er dum, ikk?

  3. Pjat Maltesen. Enhver ved da at alle sosu-uddannede tjener mellem 186 og 196 kroner i timen. Hvis ikke det er nok, så ved jeg da virkelig ikke… 😉

  4. @Tris: Nå, det kommer vist an på hvem “enhver” er 😉

  5. Maltesen – hvad vil du gøre den dag 60% af politibetjentene siger op fordi de ikke fik den lønstigning i fik? (det er faktisk dokumenteret i en undersøgelse af op imod 65% af politiets ansatte overvejer at skifte job). Hvis alle offentligt ansatte skal have en ligeså stor lønforhøjelse som I kræver så har vi ikke råd til det vel? Og hvis det kun er jer der får det så har vi balladen. Derfor, tænk jer nu om, se lidt objektivt på konsekvenserne af jeres krav.

  6. @Henrik: Så vil jeg sige, at jeg godt kan forstå dem – de offentlige ansatte har vel også lov til lønstigninger en gang i mellem, så vores velfærdssamfund kan køre videre…

  7. Maltesen – der er vist INGEN overhovedet der mener de offentligt ansatte ikke skal have lønstigninger. Ingen. Men der er grænser for hvor store de skal være.

    Men jeg spurgte iøvrigt ikke om om du kunne FORSTÅ hvis betjenten sagde op, jeg spurgte hvad du ville gøre når du ringer 112 og får en optagettone fordi der ikke er nogen betjente til at tage telefonen. Eller når du bliver overfaldet på gaden og må henvende dig “på mandag” på politigården fordi der ik er nogen til at hjælpe dig. Når sygehusene bliver affolket fordi sygeplejerskene ikke fik en lønstigning fordi hjemmehjælperne havde været for grådige. Kan du se pointen ? Det handler IKKE om at I ikke må stige i løn – I skal stige i løn – det handler om hvad der er realistisk og hvad der kan lade sig gøre.

    Hvis I får den lønstigning på 5000kr/mnd som I lægger op til så vil en cand. et eller andet på et sygehus tjene mindre end jer. Tror du selv de vil finde sig i det? Så skal de have en tilsvarende stigning og så ruller lavinen indtil pengekassen er tom og der skal skæres ned – og gæt så selv hvem der bliver beskåret.

  8. @Henrik: Jeg tror godt jeg kan nævne en borgelig eller to, som ikke mener vi inden for det offentlige burde have lønstigninger overhovedet, da de gerne så os begrænset i forhold til det private. Men, det ændrer ikke en tøddel ved mit svar fra før til det, da jeg stadig mener det samme omkring både politiets og sygeplejeskernes lønsituation som førhen. Hvad cand. et eller andet finder frem til, men være op til vedkommendes fagforening, det blander jeg mig ikke i.

  9. Maltesen – nu springer du igen let og elefant hen over problemstillingen. Forestil dig at samtlige læger siger op fordi sygeplejerskerne pludselig tjener mere end dem. Det gider de da ikke finde sig i vel? Det er den situation du siger “det må de afklare med fagforeningen” til. Deres arbejdsgiver er den samme som din, dvs, hvis du skal have en kæmpe lønstigning så skal de også – ellers går firmaet i spåner. Jeg kunne godt unde jer det, men konsekvensen af at samtlige offentligt ansatte skal have en tilsvarende lønstigning er meget dyr. Men som Fogh korrekt sagde – hvis i stiller så store krav nu så må i også være rede til at betale regningen senere når der ikke er råd til mere. Så må i løbe endnu stærkere og finde jer i ansættelsesstop og lign. triste ting.

  10. @Henrik: Overhovedet ikke, for det første er lægerne og sygeplejeskerne ansat under Danske Regioner, hvis de arbejder på hospitalerne, mens jeg er ansat i en kommune. At Fogh “truer” viser bare, at manden er desperat grundet de kommende forhandlinger…

  11. Kommune, region, stat – det er det offentlige alt sammen og skatteyderbetalt. I min verden er det samme arbejdsgiver i sidste ende. Præcis som jeg selv arbejder i en TDC virksomhed selvom det er et datter-datter selskab – du ved, samme niveau som en kommune i forhold til staten 🙂

    Jeg tror ikke Fogh er desperat – jeg tror bare han har et overblik som i åbenbart ikke har når i ikke kan se længere end til jeres eget kontoudtog. I må gerne få mere i løn – men overvej nu lige konsekvenserne af jeres krav, det vil være så trist at skulle sige “I told you so” når i om et par år skal gå ned i løn og se kollegaerne blive fyret pga. pengemangel.

  12. @Henrik: Godt nok er det det offentlige alt sammen, men det er nu stadig hver sin kasse og forskellige mennesker der styrer de forskellige ting, selvom der godt kan være et vist personsammenfald nogen steder.
    At du arbejder for et datterselskab under TDC kan ikke sammenlignes med en kommune kontra arbejde for moderselskabet/staten, da pengene hos TDC stadig kommer fra ét sted, nemlig TDC, mens staten opdriver sine penge direkte hos skatteyderne og kommunerne får fra hele to steder: staten via bloktilskuet og skatteyderne.
    Og hvem i denne verden tænker ikke kun på sit eget kontoudtog først 😉

  13. Statens penge kommer kun et sted fra: borgerne. Nogen af dem tager nogle omveje først men det er borgerne der betaler det hele i sidste ende. Det firma jeg arbejder i er 100% selvstændigt og får ikke pengene oppefra men fra sine egne kunder. Desuden er det et datterselskab til YouSee som er et datterselskab til TDC. I sidste ende er det dog TDC der ejer firmaet og dermed TDC der tjener pengene på det vi laver. Nå men nok om TDC’s økonomi.

    At tænke længere end sit kontoudtog er at man tænker langt nok til at se om ens lønkrav er fornuftige. Da jeg sagde mit job op i Vejle ku jeg sagtens ha fået en kæmpe lønstigning for at blive – men jeg ville så også vide at den næste lønstigning nok ville blive markant mindre og at jeg iøvrigt nok ville ende med en løn der var højere end hva jeg burde have. En for høj løn er det nemt at argumentere for at skære ned i hvis der f.eks. kommer krisetider. Har I tænkt så langt?

  14. @Henrik: Prøv at spørge vores respektive fagforeninger, da de ikke tænker i individuelle lønforhandlinger 😦

  15. Jeres fagforeninger burde da som de første have øje for at holde jer på arbejdsmarkedet istedet for at undergrave jeres jobsituation sådan som de er igang med. De risikerer med deres krav at ødelægge det offentlige arbejdsmarked fuldstændigt i løbet af nogle år.

  16. @Henrik: Sådan hænger verden vist desværre sammen, når det drejer sig om “de røde”…

  17. Altid noget du er klar over at det er de røde der er godt igang med at ødelægge landet selvom de, heldigvis, ik har magten 🙂

  18. @Henrik: Det er en slags “i seng med fjenden”-periode, som kun står på indtil overenskomstforhandlingerne er ovre. Derefter kan man altid melde sig ud igen…

  19. hehe, så du er en af dem der har skabt “medlemsboom” i FOA? 😉

  20. @Henrik: Kun indtil det her med overenskomsterne er ovre, så er jeg ude igen 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s