Valget om alt og ingenting

Om mindre end et døgn går danskerne til valg 2 år og 9 måneder siden sidste gang. Denne gang i forhold til de forrige har valget både været mindre fokuseret på det såkaldte præsidentvalg mellem Socialdemokraterne og Venstre med hver deres respektive støttepartier, der har været mindre fokus på indvandringen i forhold til tidligere og samtidig har valget ikke rigtig haft nogen overordnet overskrift i forhold til tidligere tider.

Denne har partier som SF og især Ny Alliance haft mediernes bevågenhed. SF, fordi partiet på det nærmeste er eksploderet i menigsmålingerne og dermed har fordoblet mandattallet mens Villy Søvndal har bestredet posten som formand for folkesocialisterne. Ny Alliance, fordi partiet er helt nyt og dermed en ubekendt i forhold til de sidste mange valg til Folketinget og samtidig har partiet en formand i Naser Khader med en udenlandsk baggrund. Og så ser det ud til, at Ny Alliance bliver partiet der kan komme til at afgøre, om den kommende statsminister hedder Helle eller Anders, når valglokalerne lukker i morgen aften klokken 20.00.

Samtidig kan et valg til Folketinget, hvor den siddende regering ikke engang udstikker ved valgets udskrivelse, hvad de overordende retningslinjer skal handle om, være yderst svært for den almindelige vælger at blive klog på, hvad den politiske dagsorden er. Dermed har man et valg, hvor emnerne på det nærmeste stikker i alle retninger og samtlige partier stort set vil det samme fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj. Metoder og fremgangsmåde kan godt være forskellig, men på bundlinjen er stort set alle partier rykket ind på midten og ingen tør at tage ansvar for det, de reelt står for.

Personligt kunne jeg godt tænke mig personligheder som Erhard Jacobsen, der var god for at tage en kanin op af hatten i ny og næ og dermed være med til at skabe spænding om valget lige ind til det sidste. Den slags personer mangler der i valget, når partierne minder mere og mere om hinanden frem for at fremvise forskellighederne.

En anden ting, der har spillet en stor rolle denne gang, er de selvbestaltede politiske kommentatorer, hvoraf en stor del af dem har haft deres gang på Christiansborg, hvor de har fungeret som spinddoktorer for forskellige partier. Jeg nævner i flæng Lotte Hansen (Socialdemokraterne), Niels Krause-Kjær (Konservative), Henrik Qvortrup (Venstre) etc, som i dag på det nærmeste fungerer som et ny præsteskab, der skal udlægge dagens tekst for os almindelige vælgere, hvilket kan medføre forvirring om, hvad den enkelte politiker eller minister reelt mener frem for at høre det fra vedkommende selv.Og ser man på udlandet, behøver man ikke den store kundskabseksamen for at se, hvilke problemer disse politiske kommentatorer og tidligere spindoktorer har skabt af problemer for de folkevalgte. Tendenser til det samme har man kunne se herhjemme i de sidste tre uger, hvor visse kommentatorer måske/måske ikke har haft snablen lidt for langt inde på den politiske boldbane.

Hvad fremtiden vil bringe inden for politik, kan man kun gisne om. Men, at valg til Folketinget er blevet en beskidt affære med beskyldninger rettet mod den ene og den anden politiker uden nogen for dækning for, hvad der er skidt og snot, er desværre blevet en del af danske valgkamp, hvor både formiddagsbladene og den mere kulørte del af pressen, pludselig spiller en meget stor rolle, kan jeg godt være foruden. Desuden er det også en forhånelse af den danske vælgerskare, som udmærket kan se, hvad der er op og ned i sådan en sag.

Advertisements

One response to “Valget om alt og ingenting

  1. Jeg synes valgkampen har været som en fodboldkamp, hvor udfaldet har været af afgørende betydning for begge hold.

    Sådanne kampe bliver meget spændende, men ofte også uskønne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s