Plads til begejstring

Her til aften var jeg til stiftende generalforsamling i Ny Alliance, som jeg har været medlem af lige siden det blev stiftet i forsommeren. I Christianshavns Beboerhus var samlet mere end 100 mennesker med vidt forskellig baggrund og med og uden politisk erfaring. På dagsorden var lokalkredsen for København, der skal tage sig af kommende valg til Borgerrepræsentationen.

Oven på valget til bestyrelsen og alt det andet organisatoriske, som har med en generalforsamling at gøre, var der også plads til at høre en af de tre medsifterere af Ny Alliance, Naser Khader, tale og høre på

Reklamer

26 responses to “Plads til begejstring

  1. Jeg ønsker jer god vind – dog er Alliancen en tand for borgerlig for mig. Men jeg synes, fornyelsen er tiltrængt.

  2. Nedenstående er tyvstjålet fra http://politiken.dk/ats/article368020.ece
    ATS rammer ganske ofte sømmet lige på hovedet. 😉

    Nasercistisk Folkepartis politiske program!

    1) Alle skal kun betale 40,6 procent i skat. Der vil blive tale om en skattelettelse på 173 milliarder kroner, som tænkes finansieret ved øgede afgifter på sodavandsis, således at en Filur vil komme til at koste 1.825 kroner. Endvidere forventer vi, at skattelettelsen vil få en del økonomiske forbrydere, som pt. bor i udlandet, til at vende hjem og betale alt, hvad de skylder og lidt til.

    2) Vi skal sørge for, at Danmark kan tiltrække de allerdygtigste folk fra udlandet (som for eksempel Naser Khader, som er indvandret fra Syrien, samt Anders Samuelsen og Gitte Seeberg, der begge er kommet hertil fra Bruxelles).

    3) Så har vi ikke mere politik i denne omgang. Resten regner vi med at finde ud af hen ad vejen.

  3. @Conny: Tak for det. NA var bare det eneste alternativ for mig, da jeg stoppede i KD.

    @Steffen: Nå ja, nu er de ting, som kommet frem fra partiet, jo kun en del af en helhed…

  4. Ja, den virkelighed er bare skræmmende asocial, og heldigvis total urealistisk…

  5. virkelighed = helhed… ved ikke lige hvad der skete.

  6. @Steffen: Mest af alt for for Dansk Folkeparti, som må indse at deres samarbejde med Regeringen er ved at falde fra hinanden, da de bliver straffet hos vælgerne…

  7. Jeg synes bare, at Venstre er lige så stort et problem som DF.

  8. Hej Jørgen. Tænkte det var en passende blogkonversation at rette din opmærksomhed mod kd.dk/jakob
    Der er i hvert fald én altan du vil kunne genkende ;-), under Misc!

  9. @Steffen: Hvis man gør alle partier til et problem, vil det også give partierne problemer med at komme med i en evt. kommende regering. Personligt mener jeg, at man skal være yderst varsom med at dæmonisere lovligt, valgte partier, som har sæde i Folketinget.

    @Jacob: Disse minder, disse minder 😉

  10. Flot Jørgen… Du gør jo netop det samme med DF! Hvad jeg siger er: At jeg ikke ser den store forskel mellem Venstre og DF. Med hensyn til Y, ja, så er jeg bare uenig i deres politik. Det er vel lovligt.

  11. Lige nu føler Naser sig imidlertid hold for nar:

    »Jeg føler mig holdt for nar. Fogh bør udskrive valg nu. Det er uudholdeligt, at tre personer bestemmer alt,« siger Naser Khader.

    Tre personer…

    Bestemmer alt…

    😀

  12. @NikolajFR: Tilgengæld er NA repræsenteret på Tinge modsat KD 😉

  13. Michael Hedelund

    Det er god humor det her.

    Glæder mig til at høre hvordan du befinder dig med samarbejdet med Krarup, Langballe, Pia, Anders osv. efter et valg. Jeg kender indtil flere der er blevet fanget i medlemsrusen af NA’s spin på det punkt, men det gælder velsagtens ikke dig.

    @Nikolaj: Hvis ikke andet så er KD – i eller udenfor folketinget – ikke med til at hjælpe DF til endnu en omgang usympatisk indflydelse. Det er NA.

    😉 – en god gang røg til Hr. Maltesen

  14. @Michael Hedelund: Du ved lige så godt som mig, at Ny Alliance kun vil samarbejde med DF på de områder, hvor de kan blive enige. Og det gælder bestemt ikke de områder, hvor mange i Ny Alliance finder DF’s politik umenneskeligt eller direkte dæmoniserende. Hvis man direkte dæmoniserer bestemte partier på forhånd, træder man også på deres vælgere og du kan jo spørge en socialdemokrat eller to, hvordan det lige gik, da Nyrup kaldte DF et ikke stue-rent parti…

    På den anden side kan et samarbejde hen over midten til venstre i Folketingssalen heller ikke udelukkes, hvis NA ikke kan få sin politik igennem.

    Personligt vil jeg da håbe, at KD kommer tilbage på Tinge, men jeg tror bare ikke længere på det…

  15. Jeg er bange for at klaveret ikke spiller sådan. Hvis udlændingepolitikken/ -hetzen er det vigtigste for DF, så bliver der selvfølgelig ikke lavet noget somhelst politik med DF uden at det er en del af det.

  16. @NikolajFR: Og så fald bliver det nok uden, at NA vil ligge stemmer til det…

  17. Mon ikke de gør det alligevel? De har ikke andre muligheder end at samarbejde med en borgerlig regering.

  18. @ NFR. De tre der bestemmer alt, er vel ham selv, Anders og Gitte. For de andre tre, som det ellers umiddelbart burde handle om, de har jo fået vælgernes mandat til at gøre det. Og det giver jo ikke rigtig mening, at græde snot over. Men vi må håbe at vælgerne snart tager det mandat fra dem.

  19. @NikolajFR: Som jeg skrev tidligere, er NA ikke blege for at kigge den anden vej hvis partiet ikke kan få deres krav gemmen en borgerlig ledet regering…

    @Steffen: Hvilke andre tre snakker du om?

  20. @Maltesen: Selvfølgelig vil NA ikke kunne støtte en socialdemokratisk ledet regering sådan som de politiske fronter er trukket op. Hvis det skete, ville det blot illustrere at NA er i præcis samme situation som fik Khader til at forlade de Radikale.

  21. @NikolajFR: Jeg kan kun referere videre, hvad jeg selv har hørt fra Nasser Khader personligt…

  22. Døm selv: Når man har profileret sig meget på 40% i skat, giver det så mening at pege på en socialdemokratisk ledet regering? Synes du selv det giver mening? Svaret er nok, at Khader siger at NA kan pege til begge sider fordi han bliver nødt til det, når nu han har kritiseret de Radikale for at have låst sig fast. Men det er ikke andet end spil for galleriet.

    Pt. er NA ikke repræsenteret nogen steder, hvor personerne ikke er valgt for et andet parti. Men i modsætning til Brøndby skal NA nok få succes. Jeg kan bare godt blive nervøs når jeg læser at Khader understreger at NA er “meget liberal, når det gælder etik” (citat fra Weekendavisen).

  23. Tjaaa, indtil videre har jeg kunnet identificere ét eneste fælles synspunkt mellem NA’s og de personlige politiske markeringer, som er blevet præsenteret på denne blog: DF skal holdes uden for indflydelse. Det samme siger Ø, SF, minoritetspartiet, KD, RV, Socialdemokraterne, og sikkert også en række naive konservative og blåøjede venstrefolk, der ikke har opdaget, at regeringen faktisk gennemfører regeringens politik; med et par småjusteringer fra DF’s side.
    (læs i øvrigt Søvndals geniale blog på pol.dk, hvor han skriver om hvor LIDT indflydelse DF har!)

    Men Maltesen: synes du virkelig, at Don Ø skal have den samme skatteprocent som direktør Bjerregaard og dig, der begge tjener væsentligt mindre end FCK-bossen?
    Og er du slet ikke bekymret for Khaders bandlysning af religion fra det offentlige rum?

    Bare fordi noget er nyt og anderledes behøver det ikke være godt eller gavnligt…. jeg behøver vel ikke at sige, at jeg hellere ser Brøndby blive i Superligaen end NA få stærkt fodfæste i politik?!

    vh Jakob

  24. @NikolajFR: Du må da indrømme, at de Radikale under den nu (heldigvis) forrige, politiske formand, på det nærmeste havde indgået et (fornuft?)ægteskab med socialdemokraterne på trods af, at hun og de andre radikale, som kan huske små 20 år tilbage i tiden, var med i en borgerlig ledet regering – sammen med KD. Dengang var KD ikke bange for at få indflydelse og havde den, selvom det var et lille parti. I dag virker det bare ikke som om, at KD rigtig ved, hvad det egentlig vil, hvis det (overhovedet) kommer tilbage på Tinge. Måske derfor vi er nogle, som har været vidner til de evindelige diskussioner om KD skal kigge til højre eller venstre på hver eneste landsmøde, som jeg har tiltaget i hen over årene, i stedet for at gå efter at få (direkte) indflydelse på den førte politik?
    Nu er jeg ikke lige den, der blander politik og fodbold/religion sammen, da det bare fører en masse dumme ting med sig…

    @Jakob: Set i lyset af hvad der er sket i den seneste tid mellem Regeringen og DF, kan det kun undre mig, at du skriver at DF har meget lidt indflydelse på Regeringens førte politik. For i forbindelse med skattepakken, viste det sig netop, at DF løb med sejren og specielt de Konservative stod tilbage med en meget bitter smag i munden.
    Jeg kan ikke se, hvorfor folk skal “straffes” for at tjene mange penge. Er det ikke et udtryk, at vi som samfund stadig lider af misundelse?

  25. @Maltesen: KD har aldrig været i en borgerlig ledet regering sammen med de Radikale. De Radikale deltog i KVR-regeringen efter atomvalget og blev straffet hårdt af vælgerne.

    I øvrigt er fornuftsægteskaber baseret på – ja – fornuft. Det er nu engang ofte sådan, at hvis man vil nyde, må man yde. Og jo mere forpligtende et samarbejde man er villig til at indgå – jo mere får man ud af det.

  26. @NikolajFR: Anyway, så var KD med i Firkløverregeringen under Poul Schlüter, men det ændrer ikke ret meget ved tingene, da de Radikale (som forøvrigt er et udspring fra netop den borgerlige lejr), så kom med i regeringssamarbejdet efter Firkløverregeringen…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s