Organdonor – ja eller nej

Her på det seneste har jeg haft til overvejelse om, hvorvidt jeg skulle være organdonor eller ej. Overvejelserne kommer i kølevandet på diskussionen om, man skulle være organdonor pr. automatik fra fødselen eller den enkelte eller familien selv skulle tage stilling til den slags.

Ved at man fra politisk hold fritager den enkelte fra at tage stilling til, hvad der skal ske med ens egne organer, når man alligevel er død, hopper kæden af efter min mening. Organerne er trods alt den enkelte persons og ikke fællesskabet som udgangspunkt.

Personligt er jeg selv kommet frem til, at jeg er pænt ligeglad med, hvad der sker med mine organer, når jeg først er død, for der skal jeg ikke bruge dem. Men, spørgsmålet om, hvorvidt de skal bruges eller ej, vil jeg gerne selv have lov til at tage stilling til…

Reklamer

35 responses to “Organdonor – ja eller nej

  1. Jeg synes selv man skal have lov at tage stilling, men det goer man jo ogsaa hvis man “melder sig ud” af ordningen. Personligt er der kryds ved det hele saa naer som en ting paa mit donorkort. Oejnene faar de ikke!

  2. @Tina: Problemet er bare, at Folketinget vil ændre den ordning, så man er medlem så snart man er født så at sige, så det dermed er samfundet som har taget stilling for en. Det bryder jeg mig ikke om…

  3. David Dybdal Thuesen

    Jeg er donor. hvis jeg en dag skulle ligge hjernedød. Er mit ønske at min krop skal være en donorbuffet. Jeg syntes det er et fint at folk skal tage stilling ved at melde sig ud af ordningen. For mange i dagens Dk tager ikke stilling, så det er måden man blir tvunget til det.

    Det er trodsalt bizat at der i vores verden blir arrangeret organrejser til 3 verdens lande. Hvor man hører om børn der forsvinder for at blive pateret.

    Jeg mener hvis flere folk herhjemme, burde få fingeren ud af en hvis legmesdel og hjælpe andre ved at tage stilling.

    Mvh David

  4. Jeg er også selv registreret donor. De får det hele, men jeg må indrømme, at jeg også tøvede en anelse i forhold til øjnene. Men hvad skidt, jeg skal jo ikke selv bruge dem til noget.

  5. @David: Tja, men hvorfor skal samfundet tage stilling som udgangspunkt at man gerne vil donere sine organer frem for at lade den enkelte tage stilling om, man gerne vil eller ej? Det er jo trods nogle af livets hele store spørgsmål, vi snakker om…

    @JLo: Jeg har også tænkt mig at lade dem få det hele…

  6. Hvor sjovt – hvorfor er øjnene lige så ømt et punkt for flere? Det har jeg aldrig tænkt over – troede egentlig, det var hjertet, der var de flestes ømme punkt…
    Jeg må indrømme, at jeg ikke er organdonor. Det skyldes egentlig mest ren og skær dovenskab/manglende initiativ… Jeg bryder mig på ingen måde om tanken om, at staten fra fødslen disponerer over folks organer – det blir lige en tand for skummelt for mig! Men jeg må se at få taget mig sammen til at melde mig som donor…

  7. @Louisems: Kan det have noget at gøre med, at det er noget af det mest personlige på noget menneske?

  8. Jeg er organdonor. Jeg har dog kun givet begrænset tilladelse, da jeg ikke ønsker at mit mest attraktive organ – min hjerne – gives bort :mrgreen:

    De fleste ville sige sige ja tak til at få transplanteret et organ, hvis det kunne redde deres liv eller forbedre det. Og så er det dobbeltmoralsk, hvis man har sagt nej tak eller ikke har taget stilling.

  9. @Linealis: Sådan skal det være 😎

  10. Må sige at overordnet set – så ja. vi burde alle være donorer fra fødselen – men dog med muligheden at sige fra.
    Meen, det er ideelt overordnet og ikke den virkelighed som det enkelte individ lever i. Og når det gælder virkeligheden er jeg hverken enig med regeringen eller dig malthesen. Det er ikke overordnet og det er heller ikke dit individuelle valg. Du er jo for pokker død i situationen!
    Nej i virkelighedens verden må jeg nok sige, at den/de eneste der skal afgøre hvad der skal ske med mine organer er mine nærmeste pårørende (altså mine børn). Det er ultimativt deres valg, for det er dem der skal leve videre, ikke mig! Og skulle de af enhvilkensomhelst årsag have brug for at der ikke blev udtaget organer fra mit lig – så er det op til dem.
    Altså et pårørendevalg, evt med individuelle direktiver om at det er ok for den enkelte, men stadig et pårørendevalg!

  11. @Harning: Personligt kan jeg ikke se, hvorfor evt. skal trækkes med ind i, hvad jeg har “valgt” fra fødselen af. Det er jo trods alt ikke deres organer, som evt. hjælpe en anden person, men mine.

    Formålet med mit indlæg var, at sætte tvivl ved dagsorden, som Folketinget er kommet med, at vi alle fra fødslen er donorer, med mindre vi vælger det fra, fordi det nu viser sig, at der er akut mangel på donorer landet over. Og derfor vælger man at lave en panikløsning, som der hverken er hoved eller hale på i det lange løb.

    Overordnet set, er den enes organer skabt unikt til den enkelte. Og derfor bør det også være op til den enkelte at træffe valget om, man vil være organdonor eller ej. Det skal samfundet ikke træffe på forhånd for den enkelte og man så derfor selv skal vælge det fra…

  12. Nå nå Malthesen, rolig nu…. 😀
    Overordnet synes jeg som sagt at alle organer skal være til rådighed. Det er, som jeg ser det, et alment humant samfundsmæssigt perspektiv. (en kristen person ville måske kalde det næstekærlighed)
    Dette fordi vi rent statistiskt set ved, at en hel del mennesker der gerne villle have givet deres organer væk – bare ikke får det gjort fordi det kræver en aktiv handling.
    Vi ved også at de mennesker der absolut ikke vil give deres organer væk (hvad enten årsagen så er religiøs eller rent personlig) faktiskt ville sikre dette ved en aktiv handling.

    Men det er igen et overordnet perspektiv. Hvis det skulle være op til den enkelte, så er det heller ikke et ja/nej spørgsmål.
    Hvis vi tager individets perspektiv i hvert enkelt tilfælde så vil vi ramle ind i endnu flere problematikker.
    Fx.
    -Som individ vil jeg gerne give mine organer væk, hvis det er ok med mine børn.
    – Meeen, som individ vil jeg også sikre mig, at mine organer ikke går til nogen, der ikke selv har sagt ok for organdonation..
    – og som individ vil jeg absolut heller ikke gi Pia K noget som helst, og heller ikke Fogh, eller Adam Møller eller……

    Som individer med individuel stillingtagen kommer også de individuelle valg, med alle de differencer der ligger deri, og det er ikke nødvendigvis den vej jeg ville vælge at gå. – Tværtimod må vi anerkende at vi lever i et demokrati (med flertalsbeslutninger af de folkevalgte), eller også må vi lave mytteri, og derved skabe anarki, og det vil vel hverken du eller jeg?
    Så demokrati og ben meget bevidst stillingtagen til ja/nej fra den enkelte synes jeg er helt fint!

  13. korrektion: ikke ben – men en. Sorry!

  14. Jeg er helt imod, og kunne selvfølgelig heller ikke tænke mig at modtage. Alt dette er også registreret for mange år siden. Mener dog at uanset, hvad man er tilhænger af, så skylder man sine pårørende at de ved det. Og nej det er ikke noget, man pr. automatik skal meldes til – det er ikke en “reservedelsfabrik”, men langt (for mig) mere helligt end bare lige….

  15. Jeg syns ikke det store spørgsmål er om de må tage mine organer eller ej. Det der gør at jeg hælder mest til at sige nej tak til at være organdonor er egentlig at jeg ikke har lyst til at udsætte mine efterladte for det – svjv skal organerne nemlig tages ud så hurtigt som muligt efter hjernedød er konstateret. Dvs, mens kroppen stadig er varm og ser levende ud. Det er ikke noget jeg har lyst til at udsætte nogen som helst for.

  16. Netop Stidsen, Det må nødvendigvis være op til de pårørende! Det er jo dem der skal sige farvel i deres tempo og dem der skal leve videre med beslutningen.

  17. Jeg har ikke taget stilling endnu, synes ærlig talt det er svært. Især hensynet til de pårørende gør det meget svært. Egentlig tror jeg ikke jeg har så meget imod at mine organer bliver brugt til noget efter min død, men hverken det at selv have givet lov og så mine pårørende ikke kan ændre det, eller at de kan ændre det, bryder jeg mig om. Hvis de ikke kan ændre det, så tvinger jeg min beslutning ned over dem, og det er måske min ret, men når jeg er død, så er det mine pårørende som må leve med savnet og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for ikke at gøre det savn værre, ved at min krop bliver kørt bort midt i det hele og skåret op. Hvis jeg har bestemt at min krop godt må skæres op, og mine pårørende kan overrule, så lægger man et alt for stort ansvar på dem i en i forvejen svær situation.
    Puha, jeg synes det er svært. Derfor jeg ikke har gjort noget indtil videre. Måske jeg hælder mest til ikke at registrere mig. Jeg brænder ikke ligefrem for at mine organer bliver brugt af andre, der er mange andre måder jeg synes det er mere relevant at vise næstekærlighed på. Ydermere har jeg stået på et sygehus ved siden af en død søsters seng, og jeg ville slet ikke kunne havet bære hvis hun midt i det hele skulle køres bort og skæres op. Det ville have været SÅ forfærdeligt i en i forvejen forfærdelig situation.

  18. Min nyre får de fandme ik! 🙂

  19. Mikael & Henrik: Hvis en af jer selv stod og skulle et organ, og jeres liv måske afhang af det, ville jeres pårørende så ikke være glade, hvis I fik et? Så må jeres pårørende også leve med at der bliver snuppet nogle organer fra jer.

  20. Mind organer, nyrer eller andet, mener jeg ikke mine nærmeste pårørende skal bestemme over, lige som jeg heller ikke skal bestemme over mine nærmeste pårørendes organer. Først og fremmest er mine organer, som andre ikke skal bestemme over. Hvis jeg vil give dem til andre som kunne have brug for dem, skal det først og fremmest være mit valg…

  21. Linealis: Jo, måske.. men i en sådan situation kan man jo ikke tænke på de store perspektiver i en sådan situation.

  22. @Mikael: Det har du helt ret i. Det er derfor man bør sige ja med det samme, uden at de pårørendes accept kræves.

  23. Jeg er har haft udfyldt donorkort liggende i min tegnebog de sidste 10 år. Det eneste jeg ikke har givet tilladelse til, er min hud. Jeg vil gerne, at min pårørende kan kende mig, når jeg ligger i kisten – og jeg frygter at man ser lidt skrællet ud, hvis de har taget af ens hud.

  24. Linealis: Ja, det kan jeg godt se det smarte i. Men hvis mine pårørende nu er uenige med mig i at mine organer må borttransplanteres, så er det selvfølgelig mit eget valg, men det er måske noget som vil gøre deres sorg større(!?) og det vil jeg ikke bryde mig om. Synes godt nok ikke der er nogle nemme løsninger i det her.

  25. Her i UK tror jeg altsaa ikke ens hud er med paa kortet, det var den i hvert fald ikke for ca. 100 aar siden, da jeg udfyldte mit kort – og de faar den sgutte! Jeg vil ikke af med noget der kan ses paa ydersiden, men det inden i skroget kan de goere med hvad de vil. Det roerer mig ikke.

  26. @Brian: Måske ligner man en udtørret rosin 😉

    @Tina: Til den tid er jeg bedøvende ligeglad med, hvad der sker med min hud eller krop – så længe den bare ikke skal brændes…

  27. @Malte: Det er muligt, at du er bedøvende ligeglad med hvad der skal ske med din krop – men min pointe er, at det er de pårørende næppe. Det vil sikkert ikke være en god oplevelse for dem, at de skal se deres kære “skrællet” som en rynket rosin…

    Så er er mere på den samme hest som Linealis: De må tage alt indeni – men det udenpå bliver som det er!

  28. Jeg har det med organdonation, som jeg har det med reklamer og gratisaviser!

    Jeg vil ikke påduttes noget som helst fra statens (eller andres) side. Hvis jeg skal donere mine organer væk, så er det mit (og kun mit) valg.

    På samme måde med reklamer og gratisaviser. Hvis jeg vil have dem, skal jeg nok selv sige til! Men sådan fungerer det jo desværre ikke på reklame/gratisavis-området… Hér skal man aktivt fravælge, og det mener jeg burde laves om også! (Og så er det jo alligevel ikke altid, at éns valg bliver respekteret! – Tænk hvis det også var sådan med organer!)

  29. @M-alo: I forbindelse med gratisaviserne/reklamerne vil staten (regeringen) nok ikke blande sig, da det vil berøre en række firmaer og firmaerne er regeringen sådan lidt groft sagt gode venner med. På det område mener jeg, at gratisaviserne og reklamerne skal sidestilles på lige fod med spam, som man kender fra sin e-mail…

    Det er jo ganske interessant, at sådan et forslag popper op mens vi har en borgerlig flertalsregering, da forslaget i sig selv virker mere socialdemokratisk…

  30. Ærligt talt tror jeg, at jeg som pårørende vil være glad for, at den afdøde HAR truffet et valg, inden det er for sent. Det er svært nok at miste en, man holder af. At skulle afgøre et spørgsmål om organdonation oveni gør det vel ikke meget nemmere.

  31. JLo- Som meget voksen pårørende – der har oplevet flere dødsfald, ja så er jeg enig.
    Men hvis jeg skal sætte mig i mine egne pårørendes (børns) situation så ville jeg aldrig udsætte dem for den smerte der kan ligge i, ikke at sige farvel.
    De skal have lov til at bruge den tid de vil, uanset hvor langt det så er, til at sige farvel. – for jeg er jo ligeglad jeg er død.
    Og skulle bare ét af mine børn tilfældigvis have en anden tro end mig og derved ikke kunne holde tanken ud om at der blev skåret i mig efter mig død – ja så elsker jeg mit barn og dettes sjælefred mere end mig selv om mine principper…

  32. David Dybdal Thuesen

    Maltesen- Harning:
    samfundstendensen er desværre gået i en retning hvor “Samfundet er nød til at tage stilling for dets borgere”. Det kunne være fordi at ventelister på nye organer er uden udsigt.
    jeg er ikke af en opfattelse at folk i dagens Dk, er navlepillere. Men nu er det bare sådan at fordi at folk undlader at tage stilling, dør andre.
    Jeg mener at i forhold til stillingtagene, at det er det samme at melde fra som at melde til.. Med udgangspunkt i at alle er tilmeldt fra starten, står familien ikke i vilrede i forhold til stillingtagene. Hvis man ønskede ikke at blive parteret så havde man muligheden for at melde fra. Det er en ændring i samfundsholdningen, mere åbenhed, mere kærlighed til livet og andre mennesker.

    Mvh David

  33. David Dybdal Thuesen

    Jeg er forøvrigt også bloddonor på 4 år.. så det er 8 liter blod.. ved en hjerteoperation skal der i visse tilfælde bruges over 100 portioner blod hvilket svarer til 50 liter..

    De mangler også bloddonore Meld jer for satan.

  34. Det spøjse er også, at det går stik mod det Regeringen lige har meldt ud, at den enkelte borger skal tage mere ansvar for eget liv…

    Hvordan de to ting skal hænge sammen, kunne jeg godt tænk mig at få et svar på…

    P.S.: Har været bloddonor siden 1991…

  35. Jeg kan ikke blive bloddonor – jeg vejer for lidt :-). Organdonor var jeg, fra jeg blev myndig – jeg agter at melde mig ud af donor-registeret igen. Mine egne værdier har nemlig ændret sig en del i de mellemliggende små 27 år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s