Turen gik til Falster

Dagen i går var planlagt til at skulle tilbringes en del af tiden et stykke syd for København, nærmere bestemt på Falster, hvor jeg skulle besøge nogle venner. Egentlig var det planen, at jeg skulle være stået af på Nørre Alslev station og køre derfra på cykel til Stubbekøbing.

Men, vejret fik mig på bedre tanker og jeg stod af allerede i Vordingborg for at køre over Storstrømsbroen, som jeg har kørt over både i bil og i tog masser af gange. Men aldrig på cykel. Derfor tog jeg de første 5 km fra Vordingborg og ud til broen i et ganske behageligt tempo, da vejret som bekendt var ganske udmærket og temperaturen behagelig.

Turen ud til broen og hen over broen gav mig rig anledning til at afprøve nogle af de funktioner, som jeg ikke rigtig har fået afprøvet førhen med mit nye digitalkamera. Specielt panoramafunktionen er en af dem, som jeg satte mig for at afprøve og billedet fra Storstrømsbroen er det første, men bestemt ikke det sidste jeg skal tage billeder med den type funktion .

Fra Storstrømsbroen gik det videre mod Nørre Alslev, hvor jeg skulle have været stået af efter planen, for at køre videre mod selve Stubbekøbing, hvor vennerne altså bor, hvilket svarer til en tur på godt 27 km fra start til slut.

Vel ankommet til Stubbekøbing blev der budt på et veldækket frokostbord, hvilket var ganske tiltrængt oven på turen fra Vordingborg.

Efter frokost og efterfølgende kaffe, gik vi en tur ned til Guldborgsund Grønsund, som ikke ligger ret langt fra deres hus. Faktisk er det muligt at se ud over det oppe fra 1. salen.

Udsigt over Guldborgsund med Stubbekøbing ovre til venstre i billedet...

Undervejs blev der også tid til at hilse på et par heste, inden det gik tilbage igen for at tænde op under bålet bagerst i haven, hvor de har et bålsted. Her blev der både bagt pandekager (mums) og snobrød (endnu mere mums) og spist kylling til, som dog var lavet i ovnen.

Efter at drukket aftenskaffe var det tid til at vende hjem igen mod København. Desværre skete der det undervejs mod Nørre Alsslev, at jeg fik pådraget mig en fibersprængning, som jeg i bedste fald kan døje med de næste 3 uger…

5 responses to “Turen gik til Falster

  1. Super fede billeder. Jeg må hellere få afprøvet den funktion på mit nye cam også…

  2. Tak for besøget i går! Og igen: Superærgerligt med den fibersprængning. Alt kan ske hernede på sydhavsøerne…

  3. Steen Graef

    Foranlediget af den megen snak om børns (og voksnes) behov for at lære lidt geografi og dermed stednavne og beliggenhed, må jeg lige gøre opmærksom på at Stubbekøbing ligger ret langt fra Guldborgsund, da dette er farvandet der adskiller Falster fra Lolland – fra Smålandsfarvandet mod nord (ved byen Guldborg) til Østesøen mod syd. Stubbekøbing er beliggende ved det smukke GRØNSUND der adskiller Falster mod syd fra Bogø og Møn mod nord.
    Iøvrigt en hyggelig turbeskrivelse med nogle dejlige billeder.

  4. Hej Jørgen,

    Det er da totalt fede billeder du har taget med panoramafunktionen – hvad er det lige for et kamera du har?

    /Leif

  5. @Brian: Øvelse gør nemlig mester😉

    @Carsten: Lige over😀 – det er altid rart at komme lidt væk fra stenbroen😉

    @Steen: Nu skal man jo ikke hænge sig i detaljer, men tak for rosen😉

    @Leif: Et HP Photosmart R967

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s