Den højeste pris II

Siden Peter Andreas skrev en beretning om en af sine venner, som var flygtet fra regimet i Iran og siden hen var kommet til Danmark og efterfølgende bosat i Sverige, har en tilsvarende historie rumlet lidt i mit baghoved.

Dengang i slutfirserne, da jeg startede på gymnasiet, mødte jeg en af de personer, som efterfølgende har betydet mest for mig. Lad os bare kalde ham Arash, som er et persisk navn, da han lige som Khosro er flygtning fra det samme regime.

Da jeg mødte ham den første da i gymnasiet, fik jeg en ven for livet selvom vi ses alt lidt i dag, da han ikke kan tåle katte. Arash er en rigtig knokletype, som var kommet til Danmark via Østeuropa, fordi hans familie er ateister, hvilket bestemt ikke er velset i et land, hvor styreformen er diktatur. Det har betydet, at moderen har væet fængslet pga. sin manglende tro, forældrene skilt og Arash, moderen og hans søster flygtede så ud af Iran, hvor de så til sidst havnede i Sandholm Lejren nord for København.

Arash og hans familie var blandt de heldige, som fik opholdstilladelse i Danmark og dermed kunne få lov til at skabe sig en tilværelse i et demokrati, hvor der bliver set skævt til dem med en anden hudfarve og dermed mistænkeligtgjort for at være muslimer.

Heldigvis er Arash ud af en familie, hvor uddannelse sættes i højsædet, hvilket hurtigt fik Arash til at lære dansk på noget nær rekordtid. Hvis jeg ikke husker forkert, var han blandt dem i hans klasse som fik de højeste karakter i Folkeskolen.

I de tre år, hvor jeg gik i klasse med Arash på gymnasiet, var hele tiden blandt de bedste i klasse og var nærmest tvunget til det, både over for sig selv og over for samfundet, hvis han gerne ville blive det, hans aller mest havde lyst til: at blive læge og dermed give noget tilbage til det samfund, hvor han nu engang boede.

Som venner har vi diskuteret alt mellem himmel og jord, der har interesse for unge mænd i gymnasietiden, lige fra piger over musik og film til politik, hvilket vi har gjort mange gange efterfølgende, da Arash så startede på uddannelsen til læge lige efter gymnasiet.

Jeg husker en helt speciel persiode i tiden på gymnasiet, hvor Arash var tæt på at komme i problemer, da vi skulle på studietur til Ialien i 2. g. Arash var på det tidspunkt endnu ikke dansk statsborger og derfor havde han et andet type pas end os andre. Jeg mener faktisk at kunne huske, at det var blåt. Da vi ankom til lufthavnen i Rom efter en ganske behagelig flyvetur fra Købehavn, var de romerske myndigheder ikke meget for at lukke Arash ind i Italien, før de havde tjekket en kæmpe bunke papirer igennem.

Næsten 20 år efter jeg lærte Arash at kende, bor han ikke så langt fra mig. I dag har han både kærste og barn. Og så blev han – selvfølgelig – uddannet som læge. Og lige som Khosro er Arash en ganske habil spiller ud i backgammon i den persiske version.

Reklamer

2 responses to “Den højeste pris II

  1. Tak for en dejlig historie om god integration. Jeg har selv gået i gymnasie med en super cool fyr fra Pakistan. Han var – sjovt nok – også blandt klassens dygtigste. Jeg gad godt vide, hvad han laver i dag?!

  2. @Brian: Du må i gang med noget opsøgende arbejde 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s