En weekend med det hele

Den nu snart overståede weekend har budt på lidt af hvert for mit vedkommende. Hvis vi starter med i fredags, bød den på et stk. koncert med et af landets bedste livebands, The Sandmen, i Amager Bio, som heldigvis ligger mindre end 10 min. fra, hvor jeg bor. Alligevel var jeg først i min seng omkring kl. 1.00 natten til lørdag, da billederne fra koncerten lige skulle oploades på flickr.

Lørdag startede allerede kl. 5.30, hvor vækkeuret gjorde mig opmærksom på at det altså var en arbejdsdag og ikke en normal weekend, hvor det er tilladt at lumre i sengen noget længere…

Selve dagen på arbejdet gik stille og roligt uden det helt store, mens jeg gik og glæde mig til en aften foran stuens alter (TV’et) med Olsens 11 i Spanien. Planen gik som den skulle lige indtil 10 min. før kick-off, hvor telefonen pludselig ringede. Det var det fædrene ophav, som skulle have mig til at køre det mødrende ophav på den nærliggende skadestue, da hans parkinson havde trættet ham. Så på med overtøjet og ned i kælderen for at hente cyklen og afsted i fuld fart ud til forældrene.

Kort fortalt havde det mødrende ophav trådt forkert ude i haven, da hun var i gang med noget derude. På skadestuen blev det til næsten to timers venten, mens den føromtalte fodboldkamp kørte i baggrunden i venteværelset. Samme sted faldt jeg også over en artikel fra en af øens lokale aviser vedr. hospitalets fremtid, hvilket er meget belejligt i den givende situation. Og så holdes mødet lige ovre på den anden side af gaden.

På grund af turen til skadestuen og den i gangværende sommertid, kom jeg så i seng omkring kl. 2.00 natten til søndag.

Kun 4 timer senere ringede uret her til morgen, hvilket var signalet til endnu en arbejdsdag, som det senere skulle vise sig,  der bød på lidt af hvert og ikke ubetinget godt. Knapt var jeg og en kollega kommet inden for døren hos en klient, før hendes ægtemand overfusede mig omkring håndhygiejne på grund af noget som han havde læst i en avis. Desværre er det langt fra første gang, at jeg eller andre i hjemmeplejen bliver overfuset af manden omkring den førnævnte håndhygiejne, som jeg personligt sætter ret højt. Desuden bød arbejdsdagen også på et par klienter som ikke ville lukke op – den ene fordi hun var på dagcenter og den anden fordi hun var bange for at vi ville stjæle hendes møbler…

Nu er det søndag aften og jeg kan mærke, at jeg nu trænger til at slappe af.

Glemte jeg at nævne, at jeg har ferie fra i morgen og ugen ud?

7 responses to “En weekend med det hele

  1. Det lyder som en ferie der er velfortjent/tiltrængt… Må den blive god!

  2. @M-alo: Yes – dog bliver der en del at se til, da forældrenes indbo bliver pakket ned løbet af den kommende uge inden barndomshuset bliver overdraget til en ny familie næste weekend og katten (min) skal steriliseres, øretatoveres og vaccineres i slutningen af ugen…

  3. God ferie Jørgen!🙂

  4. @Brian + M-alo: Husk at stil om til sommertid på bloggen😛

  5. Go’ ferie, Maltesen.

  6. Whau for en weekend – den tror jeg ikke jeg kan slå, selv om min har været actionpacked nok.
    Spillede badminton igen for første gang i 1½ år, og er af samme grund i dag blevet uvenner med samtlige muskler i min krop, og har store problemer med at bevæge mig rundt uden at klynke😦
    Men god ferie – det lyder som om den er velfortjent! Jeg følger trop om en god uges tid…

  7. @Fru Green: Tak🙂

    @Schjelde: Husk at få strukket muskler og led ud efter badminton😉 – og god ferie til dig, når den tid kommer🙂 – hvor er du begyndt at spille henne, hvor jeg kan nemlig anbefale KMB ude i nærheden af lufthavnen, hvor jeg selv har spillet…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s