Nymoralisterne slår til

Jeg har tidligere skrevet om en meget omtalt nyhed på nettet, som nu er blevet se af mere end 7.5 millioner mennesker på verdensplan, herunder en halv million herhjemme. Desværre ser det nu ud til, at nymoralisterne i form af Karen Hækkerup (S), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Kvinderådet er kommet op af stolene og vil have to kvindelige ministere i form af vores alle sammens Lene Espersen (Justisminister) og Eva Kjer Hansen (Ligestillingsminister) til hhv. at redegøre for filmen og hvor meget den har kostet skatteborgerne.

I følge Berlingske Tidende, kalder Karen Hækkerup filmen for “exceptionelt åndssvag”, mens Pernille Vigsø Bagge nøjes bare med at kritisere brugen af bare bryster, alt imens Kvinderådet har svært ved at se, hvad bare bryster kan gøre for at nedsætte hastigheden og samligner det med at danskerne ville have jord i hovedet, hvis Danmark skulle brandes i udlandet.

Ved en nylig afholdt trafikkonference fik filmen flere trafikforskere til at udvandre, mens Rådet for Større Færdselssikkerhed mener, at filmen skal ses med en vis potion ironi.

En tilføjelse: på Berlingske Tidende går bølgerne højt omkring debatten om den omtalte film. Og jeg selv har smidt følgende indlæg ud til læserne:

“Hvad er forskellen på at se en halvnøgen kvinde på nettet i en reklamefilm, som trods alt har en god morale, mod at se en halvnøgen mand på TV i bedste sendetid i en reklame? Så vidt vides findes der ingen mænd, der brokker sig over, at deres køn bliver brugt som sexsymboler i diverse reklamer, som er mindst lige så tomhjernede hvis ikke mere.”

12 responses to “Nymoralisterne slår til

  1. snerperiet kender åbenbart ingen grænser… tsk tsk

  2. Ironi eller ej. Hvis man først begynder på sådan noget, er der i princippet ingen grænser for, hvad man kan anvende nøgne piger til at reklamere for. Det er bedre at stoppe før man er begyndt.

  3. @Feldbech: Hvad så med brugen af halvnøgne mænd i diverse reklamer? Er det i orden for at sælge produkter til kvinderne, fordi reklamen lokker med at der vil stå en flot fyr ude i badeværelset, som man uden problemer kan kysse under armen, fordi han “tilfældigvis” bruger den rigige deo? Og hvis jeg ikke husker forkert, står den omtalte fyr vist nok i bar bagdel…

  4. At blive brandet i udlandet som et folk med jord i hovedet behøver vi ikke reklamefolk til:

    Først klarede Jyllandsposten ærterne for os mht til iblandt verdens 1 mia muslimer at blive brandet som et folkeslag med jord i hovedet.

    Næste stop er hele den vestlige befolkning i Europa. Kom, den klarer vi ved fælles hjælp:
    Lad os stemme sang nr 10 afsted som repræsentant for DK i det internationale melodi grand prix.

    Vi burde allerede nu begynde at lægge planer for vores markedsføring i Afrika… Jeg HAR DET! Vi skærer i vores i forvejen pinligt lave u-lands-hjælp. (Og nej, sammenligningen med, hvad andre lande giver, tæller ikke. Man bør sammenligne med, hvordan vi selv har det.)

    Tænk, hvis Bush havde brugt sit krigs-budget til at tilbyde alle lande i Afrika og mellemøsten at bygge moderne rent-vands-installationer i alle hytter og huse i stedet for at hænge Saddam.

  5. @Tvesok: Jeg vender lige tilbage, når jeg kan rejse mig op igen oven på denne lårklasker:mrgreen:

  6. @Tvesok: Det tog så det meste af eftermiddagen og aftenen at få grint helt af. Og har også læst det, som nemt kan ses som et alvorsord vendt mod vores kære politikere, for det er godt indlæg du er kommet med🙂

  7. @Maltesen: Nu mener jeg der er forskel på at præsentere en topløs kvinde og en topløs fyr (hvad er det i øvrigt…). Der er også forskel på om man lader private firmaer om den slags, eller om det offentlige skal til at begynde på det også.

  8. @Feldbech: Hvor kommer det offentlige ind i den diskution?

  9. Hvad sker der for dig, Maltesen? Det ligner da ikke dig at forsvare dårlig moral med at der findes endnu dårligere moral andre steder! (Bortset fra at jeg ser en verden til forskel på at vise billeder af en topløs mand og af en topløs kvinde. Mænd må fx gerne bade topløse i offentlige svømmehaller, det må kvinder ikke, og det er der jo nok en grund til!).

  10. @Nikolaj: Det er nu heller ikke det som jeg har tænkt mig. Men, jeg undrer mig bare over den dobbeltmoral, som jeg synes der verserer. Der er ingen, som kalger over en mere eller mindre nøgen mand i en reklame (tag bare en, hvor vedkommende barberer sig eller er i bad), mens en tilsvarende kvinde får de nævnte kvinder op af stolen. Det er åbenbart i orden, at manden står med bar numse, mens en kvinde med struttende bryster skaber avisoverskrifter?

  11. Jeg synes nu stadig der er to væsentlige forskelle. For det første det ord du selv bruger: “struttende”. Jeg kan ikke lige komme på nogen TV-reklame hvor en mand ligefrem “strutter” med sin bare bagdel eller det der er endnu mere intimt. For det andet er der det problem som Karen Hækkerup & Co. påpeger, nemlig at der muligvis er brugt offentlige støttekroner til Rådet for Større Færdselssikkerheds film.
    For en ordens skyld vil jeg i øvrigt lige nævne at jeg for et par måneder siden kom for skade at se parodifilmen “Scary Movie”. Den er jeg 10 gange mere forarget over end jeg er over trafik-bryst-filmen – men det betyder ikke at jeg synes at sidstnævnte er OK!

  12. @Nikolaj: For at tage det sidste først, er jeg faktisk helt enig med dig. Problemet er bare, at debatten omkring den pågældende reklamefilm, som jeg personligt kan se det morsomme i, er kommet op i et skingre toneleje grundet de nævnte politikere og Kvinderådet. Tilgengæld skal du prøve at at have TV’et tændt bare hen over en enkelt dag og se, hvor meget sex sælger i reklamerne. Dermed ikke sagt, at jeg personligt finder det i orden. Måske er vi som mennesker bare blevet mere imune over for, hvad der sendes af reklamer og prøver annoncørene at trænge hårdere og hårdere på…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s