Hvilken aviskrig?

De to første dage i den såkaldte aviskrig er overstået, hvor krigens to første kompitanter har haft mulighed for at tage deres del af kagen i form af læserne og annoncekronerne. På mit arbejde har jeg haft mulighed for at studere de to nye aviser, Dato og 24 timer fra hhv. Det Berlingske Officin og Jyllands-Posten/Politikens-hus. Og lad mig sige med det samme, jeg er ikke synderlig imponeret over kvaliteten af de to, der virker uden nogen form for substans i forhold til MetroXpress og Urban, som både har haft tiden og læsertilvendingen på deres side. Faktisk virker det som om, at de to bladhuse har haft mere end travlt med at skabe en avis for avisens skyld frem for at gå lidt mere i dyben for holde den måske kommende avis, Nyhedsavisen, ude af markedet.

Mange potentielle avislæsere har kigget mere end langt efter både Dato og 24 Timer, da de kun er delt ud i såkaldte købedygtige områder i de større byer. Dvs. de rigtige postnumre har modtaget avisen, mens andre er blevet sprunget over, hvis der skulle ligge et belastet område i det gældende postnummer, som i mit eget, der hedder 2300. Faktisk er hele Amager med hele 3 postnumre blevet sprunget over, hvilket må undre en del mennesker, da mange af de to avisers potentielle læsere bor på øen.

Skal jeg læse seneste nyt lige nu og her, er jeg allerede dækket godt ind, da jeg både har tilgang netaviserne via computeren og mobiltelefonen. Samtidig kan jeg supplere med både MetroXpress og Urband og på den måde få læsernes egne meninger med.

På den anden side kan Nyhedsavisen bare være et mediestundt fra islandsk side, før de måske igen går på indkøb i Danmark, da de så har fået tømt pengekasserne hos de to største bladhuse…

Advertisements

4 responses to “Hvilken aviskrig?

  1. Ja, jeg har så fundet ud af, at jeg nu kan fortælle mine jyske aner, at “København” IKKE omfatter Holte-området. Bare så de ved det, og ikke påstår, at jeg flyttede til “København” i sin tid.
    Ihvertfald hvis man skal dømme efter, hvilke gratisaviser man (ikke) modtager.
    Og jeg ville faktisk gerne have haft en gratisavis.
    Men hvis de er så dårlige, som du skriver, så er det måske lige meget.

  2. Nogle gange har jeg en opfattelse, at alt øst for Storebælt hører under København, sådan som jyderne gange beskriver det. Det må mere høre under manglende viden fra deres side 😉

    I forhold til både MetroXpress og Urban, står de svagt…

  3. Vi får ej heller gratis-aviserne i NV. Det passer mig helt fint – det har været en krig at slippe for SøndagsAvisen, så tanken om at skulle starte forfra med hele to nye aviser var næsten for meget.

  4. Heldigvis ser det ud til at Forbrugerstyrelsen har været ude og gøre det klart, at forbrugerne bare skal klage, hvis gratisaviserne alligevel skulle dumpe ind af folks brevsprækker, hvor man klart har gjort det tydeligt, at man ikke ønsker dem.

    Godt initiativ, synes jeg 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s