Møde med døden

Jeg havde et møde med døden i torsdags, hvor jeg skulle have været på indkøb og gøre rent i en af mine faste klienters lejlighed. Da jeg ringende på, svarede han ikke min ringen. Efter et stykke tid, hvor jeg havde stået uden for, blev jeg lukket ind i opgangen af en anden beboer. Ved hans dør ringede jeg igen på uden nogen form for held, hvilket fik mig til at kigge ind af hans brevsprække for at tjekke om han lå derinde. Jeg kunne se hans post ligge inden for døren, hvilket gav mig en indikation om, noget var helt galt, hvilket fik mig til at ringe til min gruppeleder. Hun ringede rundt til hospitalerne og til familien for at tjekke, om hans tilfældigvis skulle være et af stederne. Det var han ikke.
Da den enste nøgle som hjemmeplejen havde havde til rådighed, lå på vores hovedkontor, blev vores sygeplejeske sendt ud med den. Vi låste os ind i lejligheden og fandt ham død inde i stuen. Her har han ligget ca. en uge, da han sidst var set i live  fredagen før, hvor sygeplejen havde været på besøg.
Hvis nogen skulle undre sig over, hvor jeg ikke kunne lugte noget, da jeg åbnede brevspækken var det fordi, at hans altandør heldigvis havde stået åbent. Hvis den ikke havde det, ville det nok have alarmeret beboerne på den samme gang som ham.
Fra vi fik ringet 112 og til ambulance og politi stod der, gik der ikke engang 5 minutter.
Selvom jeg kan virke som en barsk type, rammer den slags altid hårdt på trods af, at det jo er et arbejde, hvor det må formodes, at man fra tid til anden får et møde med døden. Heldigvis har jeg fået drøftet oplevelsen med andre og på den måde fået bearbejdet det. Det er oggså derfor at jeg først nu har fået mig taget tid til at skrive mine oplevelser ned i blogform.

2 responses to “Møde med døden

  1. Man bliver lidt ked af det på den gamles vegne. Tænk at ligge død i en uge, uden at nogen har savnet en. Jeg har ingen svar på, hvordan vi kunne indrette os, så det ville blive anderledes. Men sådan en historie får mig endnu engang til i det stille at beklage at bo så langt væk fra både forældre og svigermor.
    Det er godt, du har nogen at snakke situationen igennem med. Sådan en oplevelse må helst ikke gå hen og blive rutine.

  2. Et eller andet sted er døden noget, som jeg ikke kan undgå at møde pga. mit arbejde. Vedkommende havde selv valgt at leve isoleret fra sine døtre, da han var utrolig stædig mht. hvad han selv ville og havde lyst til i forbindelse med rengøring, indkøb og tøjvask. Ingen skulle bestemme over ham.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s