Fodboldoptakt

Selvom der er lidt mere end en uge til VM i bold starter, er jeg i fuld gang med at lade op, da jeg regner med at skulle have matriklen fuld af fodboldglade mennesker den første dag. Til det har jeg lavet en lille invitation på 14.4 MB, der skal sendes ud til dem. Kort fortalt består de 14.4 MB af lige dele billeder og tekst og der til krydret med lidt musik. Alt sammen sat sammen i det lille program, Windows Movie Maker, der faktisk er ret godt på trods af, at det ikke fylder ret meget.

Invitationen lavet som et mix mellem en gammel sort/hvid film, Star Wars og en reklame for det nye HD-format med billeder af 32 forskellige spillere og hold opdelt i de grupper, som de starter i, mens musikken af Queen kører i baggrunden.

Da de fleste af mine venner er på MSN, vil de få invitationen tilsendt den vej, da de fleste mailservere ikke kan finde ud af, at håndtere næsten 15 MB…

Advertisements

Der er lukket for kommentarer.