Få dog føderne ned

Siden mit lille uheld med en meget omtalt taxi i mandags, har jeg fået brugt noget tid på at køre med Metro og S-tog – i den nævnte rækkefølge, vel og mærke. I de to former for transport, har mange – især yngre mennesker på min egen alder og nedefter en meget dårlig vane med at plante deres sko, sandaler, klip klapper, for at nævne nogle få former for fodtøj, på sæderne overfor. Eller som i morges, da jeg skullepå arbejde: 2 mænd og 1 kvinde kommer ind i Metroen et sted ude på Frederiksberg. De 2 mænd sætter sig på hvert deres sæde , mens kvinden planter bagdel og sko på ét sæde (vel og mærke det samme, hvis nogen skulle være i tvivl). Og så falder de i snak om et eller andet ganske uinteressant.

Når man tænker på, at de fleste som tager Metroen og S-toget, er bymenensker, er utroligt at man overhovet smækker skoene på sædet. For man kan overhovedet ikke være sikker på, hvad man sidst har trådt i/på. Dertil kommer det, at vi andre er med til at betale for, at det pågældende sæde bliver holdt rent og fra tid til anden bliver udskiftet, fordi en eller anden person har ødelagt sædet med sine sko…

4 responses to “Få dog føderne ned

  1. Jeg kan kun være enig i dit indlæg. Efterhånden er jeg dog kommet til den indsigt, at jeg ikke tror, de gør det for at irritere andre. Men derfor kunne de da godt have lært, at det altså irriterer andre mennesker, og at det ser træls ud. (Heldigvis så jeg da et bedre eksempel forleden dag, hvor en ung pige brugte en affaldspose som værn mellem sæde og sko- så måske en bedring er på vej).

  2. Måske mere en mangel på respekt over for andres ejendom, hvad enten det er fælles eller privat?

  3. Det er nok en del af den omsiggribende mig-mig-mig indstilling, man ser overalt. Det kan være svært ikke at agere “politimand” – og jeg føler mig indimellem meget tantet.

  4. Jeg tager det nu ret roligt, hvis nogen farer i flint over, at jeg spiller “politimand” – det er ikke mit problem, at de ikke har fået nogen opdragelse hjemmefra🙂