Retro Hollywood

I går aftes på DR2 var der som sædvanlig Tematirsdag, hvilket jeg normalt ikke ser, men allerede overskriften “Det vilde Hollywood” fangede denne gang opmærksomheden hos mig, da det denne gang omhandlede det Hollywood, som blev skabt tilbage i slutningen af 60’erne og har været med til at præge den amerikanske filmindustri frem til i dag på grund af folk som Peter Fonda, George Lucas, Steven Spielberg, Jack Nicholson o.m.a. På samme tid kunne det amerikanske publikum sagtens se europæiske film, hvor de dog var henvist til såkaldte “kunstbiografter”.
Da de begyndte at lave film, var Hollywood mere eller mindre på spanden, da publikum ikke gad se de film, som studierne lavede. De unge kørte hellere end gerne hen i den lokale drive-in, hvor de nye folk fik deres film op. En del af de film, som fik deres præmiere i de lokale drive-in’s, er sjovt nok blandt klassikerne i den amerikanske filmhistorie, som f.eks. “De Vilde Engle”, “En Nævefuld af Dollars” og “The French Connection” for at tage nogle stykker.
Et eller andet sted er Hollywood tilbage dertil, at der bliver lavet for mange ligegyldige film, som publikum ikke gider se. Og dermed lider mange film under den kranke skæbne at komme direkte ud på DVD.
I Europa findes der gode instruktører, som sagtens kan lave gode film på lige fod med deres amerikanske kollegaer. Og publikum går i biografen for at se de europæiske film, som nyder rigtig god succes, herunder vores egne danske film, der efterhånden er blevet vandt til at tage de store priser ude i Europa. De europæiske instruktører skal bare passe på, at succesen ikke bliver så stor, at der pludselig bliver lavet så mange film, at filmene bliver ligegyldige og dermed kommer til at lide den samme skæbne som i Hollywood.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s