Kampen mod middelmådigheden

Både på TV, i aviserne og på nettet, er der blevet fløjtet til kamp mod middelmådigheden. Det første står DR for i form af X Factor, hvor produceren Thomas Blachman efter det sidste program i fredags, er garant for det. I aviserne er det især journalisten på Berlingske Tidende, Mads Kastrup, der er garant for det samme. Og på nettet er det undertegnede, som har sat gang i en ny facebook-gruppe med samme formål.

Lad os for en god ordens skyld starte med Thomas Blachman, denne seriøse og “jeg-tager-mit-arbejde-alvorligt” mand, der i den grad gik i kødet på gruppen “Vocaloca” i fredags, hvor han sagde “Jeg kan hverken mærke jer og jeg kan ikke høre jer”, da de var færdige med at synge titelsangen fra “Krummerne”, hvorefter han tillod sig at snuse til den ene af pigerne i gruppen.

Se indslagt med Vocaloca og Thomas Blachman herover .

Uanset, hvad man skulle mene om Thomas Blackmans fremgangsmåde, er han jo bare hudløs ærlig og kalder bare en skovl for en skovl, hvilket ikke ligefrem er tilladt i middelmådighedens land. Og det er vel også grunden til, at mange blandt publikum buer af ham.

Samme Thomas Blackman hyldes af den førnævnte journalist på Berlingske Tidende, Mads Kastrup, der så vælger udskifte ordet “middelmådigheden” med ordet “Bubberficering” i hans blog på avisen med klar henvisning til den altid på TV nærværende Bubber.

Selve uddybningen kan man læse på Mads Kastrups blog og derfor bruger jeg ikke noget tid på den her, men vil gå videre til det næste, som har klar reference til Thomas Blachman og Mads Kastrup, da jeg heller ikke er den, der hylder middelmådigheden eller “Bubberficering”. For på det allestedsnærværende medie, facebook, er der nu startet en gruppe op, der går til kamp mod netop “Bubberficeringen” under navnet “Stop Bubberficeringen af dansk TV” med klar henvisning til den føromtalt middelmådighed, som gør sig gældende på TV.

Og ikke mindst er det en hyldest til både Blachman og Kastrup for at råbe op mod middelmådigheden.

Valget om alt og ingenting

Om mindre end et døgn går danskerne til valg 2 år og 9 måneder siden sidste gang. Denne gang i forhold til de forrige har valget både været mindre fokuseret på det såkaldte præsidentvalg mellem Socialdemokraterne og Venstre med hver deres respektive støttepartier, der har været mindre fokus på indvandringen i forhold til tidligere og samtidig har valget ikke rigtig haft nogen overordnet overskrift i forhold til tidligere tider.

Denne har partier som SF og især Ny Alliance haft mediernes bevågenhed. SF, fordi partiet på det nærmeste er eksploderet i menigsmålingerne og dermed har fordoblet mandattallet mens Villy Søvndal har bestredet posten som formand for folkesocialisterne. Ny Alliance, fordi partiet er helt nyt og dermed en ubekendt i forhold til de sidste mange valg til Folketinget og samtidig har partiet en formand i Naser Khader med en udenlandsk baggrund. Og så ser det ud til, at Ny Alliance bliver partiet der kan komme til at afgøre, om den kommende statsminister hedder Helle eller Anders, når valglokalerne lukker i morgen aften klokken 20.00.

Samtidig kan et valg til Folketinget, hvor den siddende regering ikke engang udstikker ved valgets udskrivelse, hvad de overordende retningslinjer skal handle om, være yderst svært for den almindelige vælger at blive klog på, hvad den politiske dagsorden er. Dermed har man et valg, hvor emnerne på det nærmeste stikker i alle retninger og samtlige partier stort set vil det samme fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj. Metoder og fremgangsmåde kan godt være forskellig, men på bundlinjen er stort set alle partier rykket ind på midten og ingen tør at tage ansvar for det, de reelt står for.

Personligt kunne jeg godt tænke mig personligheder som Erhard Jacobsen, der var god for at tage en kanin op af hatten i ny og næ og dermed være med til at skabe spænding om valget lige ind til det sidste. Den slags personer mangler der i valget, når partierne minder mere og mere om hinanden frem for at fremvise forskellighederne.

En anden ting, der har spillet en stor rolle denne gang, er de selvbestaltede politiske kommentatorer, hvoraf en stor del af dem har haft deres gang på Christiansborg, hvor de har fungeret som spinddoktorer for forskellige partier. Jeg nævner i flæng Lotte Hansen (Socialdemokraterne), Niels Krause-Kjær (Konservative), Henrik Qvortrup (Venstre) etc, som i dag på det nærmeste fungerer som et ny præsteskab, der skal udlægge dagens tekst for os almindelige vælgere, hvilket kan medføre forvirring om, hvad den enkelte politiker eller minister reelt mener frem for at høre det fra vedkommende selv.Og ser man på udlandet, behøver man ikke den store kundskabseksamen for at se, hvilke problemer disse politiske kommentatorer og tidligere spindoktorer har skabt af problemer for de folkevalgte. Tendenser til det samme har man kunne se herhjemme i de sidste tre uger, hvor visse kommentatorer måske/måske ikke har haft snablen lidt for langt inde på den politiske boldbane.

Hvad fremtiden vil bringe inden for politik, kan man kun gisne om. Men, at valg til Folketinget er blevet en beskidt affære med beskyldninger rettet mod den ene og den anden politiker uden nogen for dækning for, hvad der er skidt og snot, er desværre blevet en del af danske valgkamp, hvor både formiddagsbladene og den mere kulørte del af pressen, pludselig spiller en meget stor rolle, kan jeg godt være foruden. Desuden er det også en forhånelse af den danske vælgerskare, som udmærket kan se, hvad der er op og ned i sådan en sag.

Blå eller rød stue?

Efterhånden som valget i Danmark snart nærmer sig en afgørelse, får jeg efterhånden svære og svære at se en tydlig forskel på de store store blokke anført af henholdsvis Venstre (den borgerlige lejr) og Socialdemokratiet (den socialistiske lejr) i spidsen.

Bort set fra nogle enkelte områder, er det slående hvor stor enighed der er mellem Venstre og Socialdemokraterne om at føre den nuværende politik videre frem for et af de to partier manede sig op til at sige: “Vi vil ikke den vej. for vi har en bedre løsning til, hvordan fremtidens Danmark skal se ud”. Det gør det også svært at få flyttet de afgørende stemmer der skal til for at vinde valget d. 13. november og hvem, der herefter skal kalde sig Statsminister. Faktisk er det sådan, at de to blokke er gået hen og er blevet stort set lige store.

Hvis ikke Anders Fogh Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt kommer med de markante udmeldinger, der  for alvor viser forskellen på et borgerligt ledet Danmark eller et socialdemokratisk ledet Danmark, kan valget til Folketinget gå hen og blive en dræbende kedsommelig affære – både for politikere, vælgerne og ikke mindst de valgtilforordnede på valgstederne, når de åbner om lidt over en uge.

Såvidt Ny Alliance bliver tungen på vægtskålen, som det i flere medier er udråbt til, er det det eneste parti, som overhovedet kan bidrage med en eller anden form for spænding på valgaftenen.  Resten kan godt gå hen og blive lidt kedeligt.

Bor Gud virkelig i Gørløse?

Desværre fik jeg ikke set den første gang, hvor udsendelsen “Gud i Gørløse” blev sendt på DR1 en onsdag aften, hvor jeg havde gæster. Efter at have set genudsendelsen her til formiddag, ærgrer det mig dybt, at vi ikke fik gjort det i stedet for det, der var på programmet, for der er meget at snakke om, hvad enten man er kristen eller ej.

I selve programmet følger man både foreningen Evangelist til et sommerstævne, man får et interview med Christian Hedegaard (den ubestridte leder af foreningen) og man møder pårørende, som har mistet familiemedlemmer til foreningen, som de ikke længere ser. Alt i alt, en dokumentar skruet godt sammen uden at være kritisk på fårhånd.

Meget hurtigt lage jeg mærke til nogle ting, der i den grad sprang mig i øjnene. Og det var helt klart den måde, som specielt Christian Hedegaard behandlede de familier, som enten have mistet en nu tidligere ægtemand eller en søn til Evangelist og dernæst behandlede familierne, som stod tilbage med en masse spørgsmål, som om de havde et problem, at det var deres egen skyld.

Som kristen er jeg dybt rystet over den måde, som Christian Hedegaard hele tiden fornægter, at problemet skulle ligge hos foreningen Evangelist og dermed hos ham selv. En selvbenægtelse som man efter min mening vil se hos personer, der har psykiatriske træk.

Hvis Evangelist og Christian Hedegaard ikke havde noget som helst at skjule, hvorfor tager han så ikke en åbenhjertig snak med familiemedlemmerne og fortæller, hvad Evangelist står for, hvad deres arbejde er, hvorfor det et vigtigt at tro på Jesus? Og samtidig lytter til den kritik, som familiemedlemmerne nu engang sidder tilbage med?

Et andet område, hvor jeg som sundhedsfaglig uddannet person også blev dybt rystet, var i forbindelse med det sommerstævne, hvor Christian Hedegaard tager journalisten Vibeke Heide-Jørgensen med på en rundtur bagom hele stævnet, hvor man møder en masse forskellige personligheder, der er kommet med i Evangelist på den ene eller anden måde. Blandt andet møder man en tidligere kloakmester, der nu driver et rehabiliteringscenter for psykiske syge, hvor medicinen bliver taget fra dem. Undskyld jeg spørger, hvor uansvarligt er det lige at sætte en person, der ikke har en pind forstand på det, til at gøre den slags uden nogen som helst lægefaglig uddannelse? Her mødte man også pårørende, hvor et familiemedlem havde været i kontakt med det førnævnte rehabiliteringscenter, men måtte genindlægges på et psykiatrisk hospital for at blive behandlet for yderligere komplikationer oven på mødet med foreningen Evangelist.

Gæt en reklame

Bygningerne på nedstående billede medvirker i en dansk reklamefilm, der for tiden bliver vist på landsdækkende TV. Forestil dig et regnvejr og en dansk komiker/skuespiller liggende oven på en skraldespand, mens vedkommende kører forbi bygningerne.

Hvilken reklamefilm tænker jeg på og hvem er den medvirkende komiker/skuespiller?

Tour de Exit

Lad mig med det samme slå fast: Enhver er uskyldige indtil at andet er modbevist. Sådan har det heldigvis været i mange år og sådan skulle det gerne vare ved med inden for det danske retssystem. Men i tilfældet Michael Rasmussen har han været dømt skyldige af den danske verdenspresse siden dag et i årets udgave af Tour de France, som i går kulminerede med hans exit, fordi Rabobank valgte at stole mere på en påstand frem for at finde ud af, hvad der er sandt og falsk og så tage den derfra.

Hvis jeg arbejdede for et dansk medie, som har været med til at dække Tour de France og dermed deltaget i jagten på Michael Rasmussen, ville jeg, hvis den dårlige samvittighed stadig eksisterer blandt journalister, sidde med nogle meget røde ører og en meget dårlig smag i munden oven på Kyllingens exit. Den ene påstand efter den anden er blæst ud på forsiderne af aviserne, mens TV har bragt de samme påstande som tophistorier. Problemet er bare, at der er tale om indicier, som kan blive mere end svært for Michael Rasmussen at modbevise, fordi tvivlen for altid vil klæbe til hans navn, uanset om han er skyldig eller uskyldig.

Er der tale om en ren samvittighed fra hans side, mener jeg helt klart, at han skal mane sig op til at få kørt en retsag mod hans nu tidligere arbejdsgiver, Rabobank og deres hovedsponsor for uberettet fyring og de medier som har bragt påstandene uden at have rygdækning for dem. Det er fuldstændig grotesk, at man i år 2007 kan fyre en person uden at have rygdækning for, om fyringen er berettiget eller ej.

Personligt har jeg tænkt mig at boykotte resten af Tour de France i år for at vise min foragt over for dem, som fyrerede Michael Rasmussen og dem, der jagtede ham til det sidste…

Rust, computere og Ex-kraftwerk

Navnet Karl Bartos siger måske ikke almenvældet det store. Men tilføjer jeg så gruppen Kraftwerk, vil et lyd måske gå op for nogen, da fornævnte person, er tidligere medlem af det elektroniske kraftværk.

På en varm sommeraften på Rust på det inderste af Nørrebro, holdt Karl Bartos hof både med egne og Kraftwerk’s sange fra den tid, hvor han selv var en del af gruppen. Og selvom der blev svedt voldsomt blandt publikum og blandt musikerne på scenen, virkede det ikke som nogle af de tilstedeværende var robotter, da der var en rigtig god kontakt mellem Karl Bartos og det fremmødte publikum lige fra starten og det på trods af, at mange blandt publikum slet ikke var født eller opvokset med Kraftwerk i den periode frem til 1991, da Karl Bartos valgte at gå solo.

Selvom Karl Bartos både er musikprofesser og tidligere medlem af Kraftwerk, virkede han både ydmyg over for sin egen fortid og glad for at spille for et dansk publikum, hvoraf mange virkede til at skulle videre i byen efter koncerten.

Fra bagkataloget fik vi sange som Tour de France, Home computer, Calculator og Robots, mens vi også fik Electronic Abeman, The Camera, 15 minutes of Fame og I’m the Message fra Communication fra 2003.

Åh, jo. Så fik jeg desuden hilst ordenligt på M-Alo denne gang på trods af, at vi har været til nogle af de samme koncerter…

Et nyt hype overhaler Joost

I starten af måneden var det Joost, som var det store hype, som i søndags blev omtalt i 21 Søndag på DR1, hvilket medførte temmelig meget trafik på grund af folk, som gerne ville se nærmere på Joost. Siden da er jeg blevet præsenteret for noget nyt, hvor det er muligt at se live TV via computeren uden nogen form for tekniske hjælpemidler som TV-tuner . Programmet hedder Zattoo og er ganske gratis at bruge.

For danske brugere er der mulighed for at se DR1, DR2, TV2, NRK1, NRK2, SVT1, SVT2, TVPolonia, ZDF og ARD på nuværende tidspunkt. Flere kanaler vil komme til.
Og nej, du behøver ikke at smide en kommentar for at kunne bruge programmet, du skal bare tilmelde dig på deres hjemmeside.

Screendump som viser DR2 på Zattoo

Screendump som viser TV2 på Zatto

Reklame på DR

I går aftes på DR i 21 Søndag havde programmet med en ellers veloplagt Anders Beck Jensen et indslag om programmet Joost, som jeg sender ud til folk, der gerne vil have en invitation til at se indholdet. Det eneste Anders Beck Jensen glemte at nævne er, at man altså skal skal inviteres.

Nok om det. På internettet har det givet travlhed på statistikken, da det forløber sig på følgende måde:

joost	110
joost tv	16
invite to joost tv	3
kunsten at græde i kor	2
forskellen på coca cola light og zero	2
installationskunst	1

Et eller andet sted burde jeg jo takke DR for den gratis reklame…

Joost TV

Jeps, jeg er selv blevet inviteret til at downloade og dermed afprøve det nyeste fra Janus Friis og Niklas Zennström, som de fleste nok kender i forbindelse med Skype og Kazaa. For dem, der ikke lige kender dem, kan jeg fortælle, at de to fyre lavede nogle af de mest omtalte fildelingstjenester, som siden hen er blevet solgt til anden side for x antal milliarder kroner…

Godt nok har de tjent flere penge end jeg nogen sinde vil komme til inden for min branche, men det holder dem åbenbart ikke tilbage med at finde på nyt. Denne gang er det TV’et som er under angreb, da de vil gøre det muligt at se TV via computeren og internettet – gratis. Tjenesten hedder denne gang Joost og er i beta udgaven lige nu. Det betyder som tidligere nævnt, at man skal inviteres til at kunne downloade tjenesten.

Hvis nogen gerne vil prøve det, så smid lige en besked…

P.S.: I bliver taget i grupper af ca. 10 af gangen, så jeg ikke skal holde vagt over mailen hele tiden – desuden er der også lige en opfordring til at skrive for- og efternavn, da jeg ellers forbeholde mig retten til at skrive et eller andet åndsvagt efternavn…

Update – vigtigt: Det er nu muligt at tilmelde sig via Joost, så derfor lukker jeg for kommentarfunktionen for denne gang…