I ønskes alle derude i blogland, en god og velsignet Påske med musikken fra gruppen Petra.
I ønskes alle derude i blogland, en god og velsignet Påske med musikken fra gruppen Petra.
Kategorier: Døden · Fest · Fred · Kirke · Kristendom · Livet · Youtube
Alle læsere ude i blogland ønskes en Glædelig Jul og Guds fred til alle.
Kategorier: Ansvar · Drikke · Familie og venner · Fred · Hjemme er godt · Kirke · Kristendom · Kultur · Mad

Billede af forsiden af Magasinet i Berlingske Tidende fra i onsdags…
Kategorier: Avis · Billeder · Bøn · Flickr · Kirke · Kristen · Kristendom · Nokia · Tro
På trods af, at Dansk Folkeparti plejer at bryste sig af, at de er dansk kulturs værn nummer 1, gælder det åbenbart ikke flittigheden med at gå i kirke om søndagen i følge Politiken Online. Selve listen toppes af Venstre, hvor 2/3 af partiets vælgere finder ved til kirken om søndagen, hvilket betyder 1/3 af samtlige kirkegængere stemmer på partiet.
At Dansk Folkeparti nu agerer bundprop kun overgået af Enhedslisten, får Søren Krarup til at skælde ud på partiets vælgere, som han kalder “lidt for dovne og lidt for sløve…” og derfor vil han “..gerne give dem et spark bagi” fortæller han til Kristeligt Dagblad og videre mener han “det er da oplagt, at Dansk Folkeparti er fuldstændig loyal med Folkekirken. At folk så ikke har den gode vane at gå i kirke om søndagen, er en anden sag. Det skyldes ikke andet end ugidelighed og sløvhed, og den bør de lægge fra sig”, siger Søren Krarup.
Kunne det måske ikke give et hint om, hvorfor partiets medlemmer har det lidt svært med personer, der har en lidt anden religiøs opfattelse end den gængse her til lands, Søren Krarup? Og at du dermed ikke er i overensstemmelse med dine egne vælgere, som normalt ikke har en akademisk uddannelse som dig selv?
Kategorier: Ansvar · Kristen · Kristendom · Kultur · Politik · Religion
Desværre fik jeg ikke set den første gang, hvor udsendelsen “Gud i Gørløse” blev sendt på DR1 en onsdag aften, hvor jeg havde gæster. Efter at have set genudsendelsen her til formiddag, ærgrer det mig dybt, at vi ikke fik gjort det i stedet for det, der var på programmet, for der er meget at snakke om, hvad enten man er kristen eller ej.
I selve programmet følger man både foreningen Evangelist til et sommerstævne, man får et interview med Christian Hedegaard (den ubestridte leder af foreningen) og man møder pårørende, som har mistet familiemedlemmer til foreningen, som de ikke længere ser. Alt i alt, en dokumentar skruet godt sammen uden at være kritisk på fårhånd.
Meget hurtigt lage jeg mærke til nogle ting, der i den grad sprang mig i øjnene. Og det var helt klart den måde, som specielt Christian Hedegaard behandlede de familier, som enten have mistet en nu tidligere ægtemand eller en søn til Evangelist og dernæst behandlede familierne, som stod tilbage med en masse spørgsmål, som om de havde et problem, at det var deres egen skyld.
Som kristen er jeg dybt rystet over den måde, som Christian Hedegaard hele tiden fornægter, at problemet skulle ligge hos foreningen Evangelist og dermed hos ham selv. En selvbenægtelse som man efter min mening vil se hos personer, der har psykiatriske træk.
Hvis Evangelist og Christian Hedegaard ikke havde noget som helst at skjule, hvorfor tager han så ikke en åbenhjertig snak med familiemedlemmerne og fortæller, hvad Evangelist står for, hvad deres arbejde er, hvorfor det et vigtigt at tro på Jesus? Og samtidig lytter til den kritik, som familiemedlemmerne nu engang sidder tilbage med?
Et andet område, hvor jeg som sundhedsfaglig uddannet person også blev dybt rystet, var i forbindelse med det sommerstævne, hvor Christian Hedegaard tager journalisten Vibeke Heide-Jørgensen med på en rundtur bagom hele stævnet, hvor man møder en masse forskellige personligheder, der er kommet med i Evangelist på den ene eller anden måde. Blandt andet møder man en tidligere kloakmester, der nu driver et rehabiliteringscenter for psykiske syge, hvor medicinen bliver taget fra dem. Undskyld jeg spørger, hvor uansvarligt er det lige at sætte en person, der ikke har en pind forstand på det, til at gøre den slags uden nogen som helst lægefaglig uddannelse? Her mødte man også pårørende, hvor et familiemedlem havde været i kontakt med det førnævnte rehabiliteringscenter, men måtte genindlægges på et psykiatrisk hospital for at blive behandlet for yderligere komplikationer oven på mødet med foreningen Evangelist.
Kategorier: Ansvar · Bøn · DR · Familie og venner · Kirke · Kristen · Kristendom · Ledelse og kommunikation · Medicin · Medie · Politi · Religion · Tro

Stor gospel koncert i Filips Kirke
Dørene er åbne og alle er velkomne, når et af Danmarks bedste gospelkor giver koncert i Filips Kirke lørdag d. 15. September kl. 19.30.
Vocation er med deres 25 år et af Danmarks ældste fungerende Gospelkor. Koret har gennem tiden indspillet 9 albums og har bl.a. givet koncerter i kirker, på Rådhuspladsen i København, til kulturnætter, festivaler m.fl.
En koncert med Vocation er: Gyngende gospel, forfriskende funk og ballader der bevæger. Tilhøreren vil få en intens oplevelse med et levende kor der ikke bare elsker at synge, men også ønsker at dele glæden ved gospelmusikkens budskab.
Vocations repertoire består af enkelte kendte gospelnumre af f.eks. Kirk Franklin, Kurt Carr m.fl., men primært af musik der er skrevet til og af koret. Dette gør Vocation til et unikt gospelkor i stadig musikalsk udvikling.
Gospekoret Vocation har ca. 35 unge, erfarne sangere og ledes af sanger og musikeren Maud Kofod. Koret anvender professionelle musikere der bidrager til korets høje musikalske niveau.
Efter koncerten vil der være et hyggeligt café arrangement i kirken med livemusik ved Tobias Dirksen. Her vil der være kaffe, musik, god og hyggelig atmosfære og andre unge kristne.
Læs mere om kirkes unge og arrangementet på www.filipsunge.dk og www.vocation.dk .
Arrangør: Filips Unge
Gospelgudtjenesten er et led i fejringen af Filips Kirkes 100 års fødselsdag og arrangementet er gratis
Programmet i pdf-format: invitation.pdf
Kategorier: Koncert · Kristen · Kristendom · Kultur
You scored as Evangelical Holiness/Wesleyan, You are an evangelical in the Wesleyan tradition. You believe that God’s grace enables you to choose to believe in him, even though you yourself are totally depraved. The gift of the Holy Spirit gives you assurance of your salvation, and he also enables you to live the life of obedience to which God has called us. You are influenced heavly by John Wesley and the Methodists.
| Evangelical Holiness/Wesleyan |
|
93% | |
| Neo orthodox |
|
71% | |
| Fundamentalist |
|
61% | |
| Charismatic/Pentecostal |
|
57% | |
| Reformed Evangelical |
|
54% | |
| Emergent/Postmodern |
|
54% | |
| Classical Liberal |
|
43% | |
| Roman Catholic |
|
32% | |
| Modern Liberal |
|
25% |
Kategorier: Kirke · Kristen · Kristendom · Tro
Glæde Påske til jer alle derude, da Herren Jesus er opstanden.
Kategorier: Kristen · Kristendom · Tro
I vores naboland, Sverige, som vi ellers påstår er noget af et forbudsland, har de formået at afskille Kirken og Staten uden de helt store sværslag, mens både Danmark og Norge snart må blive dømt for nøl på lige netop det område. I både Danmark og i Norge er det den siddende regering plus støtteparti, som ikke vil fri Kirken fra Statens klamme favntag.
Men, så holder ligehederne mellem Danmark og Norge så også op. I Norge er det en rød regering med Arbejderpartiet i spidsen, som ikke vil adskille Staten og Kirken, mens vi i Danmark har en såkaldt liberal VC regering og Dansk Folkeparti som støttepartiet, som sætter lighedstegn mellem dansk kultur og Folkekirken for at vise eventuelle flygtninge og indvandrere, at være at være rigtig dansk, så er man også nødt til at være kristen og dermed medlem af Folkekirken, hvis tingene skal sætte lidt på spidsen.
Nu hører jeg selv til den gruppe af mennesker, som bestemt mener at Folkekirken er bedst tjent med, hvis politikerne holder deres klamme hænder væk fra Kirken og bruger deres kræfter der, hvor der virkelig er brug for det. Desuden kunne det give medlemmerne af Kirken et langt større ansvar for netop den kirke, de kommer i, hvis de også er med til at lønne præst og evt. personale mere direkte i stedet for over skattebilletten, hvor man alligevel ikke mærker noget til det.
Desuden kunne det også være et opgør med præsternes nuværende beklædning, som ikke har nogen praktisk betydning i år 2007, da ingen af dem bærer paryk som for et par hundrede år siden, hvormed den hvide møllesten lige så godt kunne blive fjernet.
Se, det ville være et godt ønske for i år…
Kategorier: Ansvar · Integration · Kirke · Kristendom · Kultur · Politik · Religion · Tro
Fodspor 2007 er slut, den sidste tale er holdt, det sidste lovsangsband er gået ned fra scenen og folk er gået hjem. Alligevel er der nogle ting, som jeg bare må have ud oven på selve arrangementet.
Personligt synes jeg at talerne og dermed samarbejdet mellem Nick Pollard og Nikolaj Kjærby Johansen, var godt. Som personligt kristen kunne jeg godt mærke, at talerne som sådan ikke var rettet mod mig, men udadvendte til personer med en ikke-kristen baggrund.
Jeg mener, at man skal kigge mere på stilen, når man laver i udadvendt arrangement som i går, hvis man forventer at der skal komme personer, som ikke er bekendt med hvordan man kører stilen i kirkerne, frimenigheder osv, for så bliver de bare skræmt væk igen. Og det var ikke lige det, der var meningen.
Da lovsangsbandet gik på efter at Nick var færdig, var jeg faktisk meget tæt på at krølle tæer, da de kammede alt for meget over. Og da jeg selv kommer fra et ikke-kristent miljø, ville jeg været løbet langt bort, hvis jeg var kommet der som ikke-kristen.
Nu har jeg fuldt Fodspor 2007 alle dagende, da jeg har filmet samtlige af Nicks taler. Og overall er jeg tilfreds med forløbet. Men, man skal være yderst varsom med at det ikke bliver på “vore” præmisser og ikke på “deres” præmisser, når man laver et arrangement som Fodspor 2007.
Kategorier: Canon MV900 · Kirke · Kristen · Kristendom · Kultur · Tro