Det knap så flatterende udtryk er stærkt på vej til at få en helt ny betydning – i hvert fald, hvis man er bosiddende i København. For rundt omkring i byen, er der ved at blive lagt 55 fliser, som vil give københavnerne mulighed for at opleve byen og dens mange aktiviteter ved at sende en sms med flisenummeret til et bestemt nummer. Kort efter kommer der svar til din telefon om, hvad du kan opleve i din by.
Samtidig er det en opfordring til at selv at melde sig til kbh.dk, som den ny service hedder og dermed kan du også være med til at styre, hvad andre københavnere skal opleve af aktiviteter. Den er ganske reklamefri, da kommunen poster penge i projektet.
Både på TV, i aviserne og på nettet, er der blevet fløjtet til kamp mod middelmådigheden. Det første står DR for i form af X Factor, hvor produceren Thomas Blachman efter det sidste program i fredags, er garant for det. I aviserne er det især journalisten på Berlingske Tidende, Mads Kastrup, der er garant for det samme. Og på nettet er det undertegnede, som har sat gang i en ny facebook-gruppe med samme formål.
Lad os for en god ordens skyld starte med Thomas Blachman, denne seriøse og “jeg-tager-mit-arbejde-alvorligt” mand, der i den grad gik i kødet på gruppen “Vocaloca” i fredags, hvor han sagde “Jeg kan hverken mærke jer og jeg kan ikke høre jer”, da de var færdige med at synge titelsangen fra “Krummerne”, hvorefter han tillod sig at snuse til den ene af pigerne i gruppen.
Se indslagt med Vocaloca og Thomas Blachman herover .
Uanset, hvad man skulle mene om Thomas Blackmans fremgangsmåde, er han jo bare hudløs ærlig og kalder bare en skovl for en skovl, hvilket ikke ligefrem er tilladt i middelmådighedens land. Og det er vel også grunden til, at mange blandt publikum buer af ham.
Samme Thomas Blackman hyldes af den førnævnte journalist på Berlingske Tidende, Mads Kastrup, der så vælger udskifte ordet “middelmådigheden” med ordet “Bubberficering” i hans blog på avisen med klar henvisning til den altid på TV nærværende Bubber.
Selve uddybningen kan man læse på Mads Kastrups blog og derfor bruger jeg ikke noget tid på den her, men vil gå videre til det næste, som har klar reference til Thomas Blachman og Mads Kastrup, da jeg heller ikke er den, der hylder middelmådigheden eller “Bubberficering”. For på det allestedsnærværende medie, facebook, er der nu startet en gruppe op, der går til kamp mod netop “Bubberficeringen” under navnet “Stop Bubberficeringen af dansk TV” med klar henvisning til den føromtalt middelmådighed, som gør sig gældende på TV.
Og ikke mindst er det en hyldest til både Blachman og Kastrup for at råbe op mod middelmådigheden.
Danskerne er for alvor trådt ind i den digitale tidsalder i forbindelse med det nyligt overstået valg til Folketinget. Både WordPress, Youtube,Myspace,Flickr og især Facebook blev den helt store spiller om vælgernes gunst. Især Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen fik brugt det sidste nye på Internettets stamme af web 2.0 brugerflader kendt som Facebook med Anders Fogh Rasmussen som vinderen med 4410 venner og Helle Thorning-Schmidt lige efter med 3899 venner i skrivende stund. Derefter finder man partilederne fra henholdsvis SF med 2646 venner og de Radikale med 631 venner.
Desuden er det spøjst at se, at især regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti stort set ikke har benyttet sig af Internettets mulighed for at nå ud til specielt nyere vælgere, da det især er yngre mennesker under 40 år, som benytter sig af web 2.0 teknologien. Bevares, partiet har en hjemmeside, men hvem har ikke det i dagens Danmark? Selv et lille parti som Kristendemokraterne benytter sig af web 2.0 med blogs på WordPress, billeder på Flickr og video på Youtube.
Hvorvidt web 2.0 teknologien er kommet for at blive en integreret del af partiernes måde at kommunikere ud til vælgerne på, må man sige det er det. Ifølge Statsministeren selv skulle han set i forhold til landets størrelse, kunne slå samtlige præsidentkandidater der er i USA på den konto.
Det skulle være så ganske vist og nyskabende, da Jyllands-Posten her for ganske nyligt lancerede deres helt nye internetbaserede avis, som både kan læses på computeren og på mobiltelefonen, som der har været reklameret for diverse medier, kaldet JP 2.
Der er bare ét stort problem, hvis du som læser ikke bruger flere af Microsoft produkter som IE version 6 eller højre, Windows® XP SP2 eller Windows Vista. Og hvorfor er det så lige så interessant for den almindelige læser? Jo, bruger du f.eks. Mozilla Firefox eller andre alternativer til IE, jamen så får du slet ikke lov til at benytte dig af de nye, digitale muligheder og bliver dermed henvist til at få en noget så lang næse.
Set i lyset af, at Microsoft har fået at vide, at monopoler ikke kan betale sig, vækker det noget undren herfra, hvorfor i alverden Jyllands-Posten så kaster sig i armene på denne virksomhed, som er notorisk kendt for at ikke ville samarbejde med andre end sig selv?
Hvis du er en af de mange, som her til aften har set God Aften Danmark på TV2, vil du sikkert have set Per Dreyer’s reklamefilm for Dansk Flygtningehjælp, som er yderst tankevækkende:
Jeg ved stadig ikke helt, hvad der skete med ejendommens internet i går morges, men pludselig var forbindelsen bare væk, helt væk. En hurtig opringning til TDC viste, at problemet ikke lå mellem vores modem og ud af huset, men et sted mellem modem og de trådløse sendere, så sidder rundt om i ejendommen, der gør det muligt at være trådløst på internettet uden en masse besværlige kabler og den slags.
Da TDC og jeg blev enige om, at problemet nok lå omkring vores router, der fordeler signalerne ud til de trådløse sendere, ville TDC fremsende en ny router gratis, da sådan en er med i den ydelse som vi i forvejen betaler for. Dog kunne den dog først være fremme løbet af den kommende uge, hvilket ikke afhjalp problemet her og nu.
Efter en hurtig opringning til forældrene viste det sig, at de stadig havde en tilsvarende router liggende, som de ikke bruger, så den kom hurtig over til mig, sat ind kredsløbet – og stadig ikke noget resultat, hvilket var med til at få nogle af mine hår til at blive gråtonet lidt før tid.
Her til morgen ville jeg, stædig som jeg er, prøve en gang til, dog med den gamle router på sin vante plads og skifte lidt ud på nogle af kablerne og vupti, så var der igen hul ud på nettet.
Om det så var et af kablerne, der var stået af ræset eller hvad det lige præcis var, der skete, aner jeg stadig ikke. Men, forbindelsen er der og det er som bekendt det vigtigste.
Jeg har i mange år været fan af Roger Waters både i tiden i Pink Floyd og så sandelig tiden efter, hvor det har været så, som så med den kommercielle succes. Dog har især albummet “Amused to Death”, som dette indlæg skal handle om, været en kæmpe succes både for Roger Waters og for hans fans, da albummet fra 1992 har nogle pointer, som ingen anden kunster kunne sætte fingeren på.
Selve albummet indeholder 14 skæringer, hvor en del af dem er samlet i videoerne herunder. Se dem og bemærk, hvor Roger Waters hentet klip fra, for at understrege sine bekymringer om samfundet omkring os. Så vidt muligt har jeg brugt de originale video versioner, hvor jeg har kunnet finde dem. Ellers har jeg taget mig friheden til at bruge live udgaverne, da de ligger tæt op af de originale versioner. Den kloge vil hurtigt opdage, at der mangler nogle skæringer undervejes, men det er sket fordi, der ganske enkelt ikke er lavet videoer til “Late Home Tonight, part 1″ (skæring 6), “What God Wants, Part 2″ (skæring 9) og “What God Wants, Part 3″ (skæring 10):
The Ballad of Bill Hubbard (skæring 1)
What God Wants, Part 1 (skæring 2)
Perfect sense, Part 1 & Perfect sense, Part 2 (skæring 3 og 4)
The Bravery of Being out of Range (skæring 5)
Late Home Tonight (skæring 7) (ikke original video, men giver god mening)
Too Much Rope (skæring 8 ) (ikke original video, men giver god mening)
Jo, jo. Den er god nok, overskriften. Thom Yorke og Co. har valgt at udgive deres nye album på to måder uden at involvere noget som helst pladeselskab via nettet, hvor man enten kan vælge at købe og betale en luksusudgave med tilhørende CD og dobbelt LP med tilbehør, hvor man også får tilbudt at downloade musikken gratis. Alt i alt får man, hvis man køber albummet over nettet 19 numre. Eller man kan, som jeg har sat mig for, at selv at vælge prisen på downloadudgaven. Her starter prisen ved £ 0 og opefter. Herved får man så kun de 11 obligatoriske numre.
Ønsker man at downloade albummet, kræves det kun en hurtig registrering og derefter bare at vente, at der dumper en email ind…
Indrømmet, det er både år og dage siden jeg sidst har fået hørt et helt album fra Radiohead siden OK Computer, selvom Oxfordgruppen har begået et par albums siden hen og Thom Yorke tidligere på året udsendte sit første soloalbum. Desuden har jeg selv haft antennerne ude for andre grupper og andre stilarter i mellemtiden og derfor ikke har hørt så meget Radiohead, som både har høstet anderkendelse for Kid A og har givet nogle koncerter i Valbyparken med deres eget medbragte telt (men ikke et ord om Wig Wam Tour, her…).
Radiohead altid formået at gøre tingene på helt deres egen måde, hvilket enten vil betyde succes eller mangel på samme. Men, udfra hvad jeg har hørt fra In Rainbow, kommer ingen til at gå skuffet derfra – tværtimod. For det lyder uden sammenligning som det mest helstøbte album fra Radioheads side. Og de ca. 43 minutter forløber utroligt hurtigt, hvis man som jeg, der har downloadet albummet ganske gratis og lovligt, konverterer MP3 filerne til CD-format og efterfølgende brænder dem over på en tom CD, så er der dømt ren nydelse på anlægget.
Radiohead, In Rainbow kan downloades fra i dag ved tilmelding på Radiohead.com eller bestilles med CD og dobbelt vinyl til £ 40 inkl. fri download. Ved køb af CD og dobbelt får man 19 sange mod 10 ved download af det normale In Rainbow-album. Ved download modtager man en aktiveringsmail, som skal bruges.
Lidt live Radiohead med sangen 15 Steps fra det nye album…
Hvis og så fald du skal ud og flyve her til sommer, så tjek lige denne lille video inden. Beklager meget, men sproget er på tysk, men gør det bestemt ikke mindre morsomt…
